Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
L 185 Bilag 7
Offentligt
Til lovforslag nr.
L 185
Folketinget 2014-15
Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 7. maj 2015
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om ferie
(Udmøntning af aftalen om en bedre au pair-ordning m.v.)
[af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 8. april 2015 og var til 1.
behandling den 14. april 2015. Lovforslaget blev efter 1. be-
handling henvist til behandling i Udvalget for Udlændinge-
og Integrationspolitik.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 4. fe-
bruar 2015 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del – bilag
67. Den 8. april 2015 sendte beskæftigelsesministeren de
indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (S, DF, RV, SF og EL) indstiller for-
slaget til
vedtagelse uændret.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at
DF har den opfattelse, at der er en række gode elementer i
lovforslaget, som udmønter dele af den politiske aftale om
en bedre au pair-ordning indgået den 19. december 2014.
DF mener, det er rimeligt, at der kommer et register, så-
dan at de familier, der ikke lever op til reglerne og ikke le-
ver op til forpligtelserne over for den person, der er kommet
til Danmark, får en karantæne. DF mener også, at det, sådan
som det er i dag, grundlæggende er urimeligt, at dem, der ik-
ke har en au pair-person, skal betale for dem, der ønsker at
benytte sig af ordningen. DF mener, at såfremt en familie
ønsker at hente en au pair-person til landet, så er det også ri-
meligt, at familien i højere grad end i dag er med til at finan-
siere de omkostninger, som er forbundet med det. Det er for-
nuftigt, at der bliver indført brugerbetaling, sådan at den
sprogundervisning, som en au pair-person deltager i, i højere
grad betales af værtsfamilien, end af alle dem, som ikke har
en au pair-person og ikke benytter sig af ordningen. Set ud
fra en rimelighedsbetragtning er det den rigtige retning at
gå.
DF hilser det velkommen, at det nu bliver skrevet klart
ind i lovgivningen, at en opholdstilladelse for en au pair-per-
son bliver betinget af, at udlændingen på ansøgningstids-
punktet ikke venter barn, og at udlændingen ikke har stiftet
familie, da dette er uforeneligt med ordningen. DF mener, at
ordningen også i de kommende år bør følges med henblik på
at vurdere behovet for yderligere stramninger, således at de
familier, der benytter sig af ordningen, i endnu højere grad
står for de økonomiske omkostninger frem for det offentlige
og dermed de familier, der ikke har råd til at hente en au
pair-person til landet. Hvis lovforslaget bliver vedtaget, så
vil det på sigt spare det offentlige for en række udgifter. Det
fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at regeringen
forventer, at antallet, der får en opholdstilladelse efter au
pair-ordningen, vil falde med cirka 200 personer om året.
DF henviser i øvrigt til ordførertalen ved førstebehandlin-
gen af forslaget.
Et
mindretal
i udvalget (V, LA og KF) indstiller forslaget
til
forkastelse
ved 3. behandling.
Venstre og Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget bemærker, at partierne har valgt at stå uden for
selve aftalen om ændringer af au pair-ordningen trods flere
gode elementer i aftalen. V og KF ville gerne have været
med til at forbedre forholdene for au pair-personer, men af-
talen var simpelthen ikke god nok. Aftalen udvander au
pair-ordningen, ved at det bliver meget dyrere for den enkel-
te familie at have en au pair-person, og ved at der er udsigt
til endnu mere bureaukrati som følge af aftalen. Med forsla-
get kommer værtsfamilierne til at betale for sprogundervis-
ning, udgifter til flere lommepenge og rejse til Danmark
samtidig med, at der bliver indført et udvidet arbejdstidsske-
ma. Man gør det efter V og KF’s opfattelse til en ordning
for velstillede. Og partierne bemærker, at man skal huske
AX017524