Tak for det.
Den debat, vi har haft om au pairer her i Folketinget og selvfølgelig også i medierne, har måske nok været noget af det mest surrealistiske, jeg har oplevet i min tid som folketingsmedlem i nu lidt over 3 år.
Der har været fremsat fuldstændig uhyrlige påstande om au pairer og au pair-familier uden nogen som helst forankring i virkeligheden, og uden at man har gjort sig det besvær at tale med dem, som det hele drejer sig om, eller undersøge fakta.
Der er blevet skabt et billede af au pairer som nogle stakler, der kommer til Danmark uden mål og med, drivende med vinden, og au pair-familier som nogle onde udbyttere, der udbytter nogle stakkels mennesker fra et tredjeverdensland.
Virkeligheden er noget mere nuanceret end det.
Lad mig give et eksempel på nogle af de her påstande:
Mette Reissmann fra Socialdemokratiet har i et blogindlæg i Berlingske sammenlignet au pairer med prostituerede.
Hun har påstået, at hun havde et personligt kendskab til kvinder, som var blevet tvunget til prostitution i en au pair-familie, dog uden at Mette Reissmann nogen sinde har foretaget en anmeldelse.
Det undrede vi os meget over i Liberal Alliance.
Hvis man har kendskab til, at nogen bliver tvunget til at prostituere sig, så har man naturligvis pligt til at anmelde det.
Hvis det ikke har fundet sted, er der tale om en løgn, og i begge tilfælde mener vi, det er dybt problematisk, at et medlem af Folketinget opfører sig på den måde.
Det er jo altså sådan, at når man kommer med den slags påstande uden at ville underbygge dem eller anmelde dem, stempler man både au pairer og au pair-familier på et mærkeligt grundlag.
Et andet eksempel på det at stemple au pairer og au pair-familier kom fra Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten, som har omtalt au pairer som tyende, dvs.
nogle, der ingen rettigheder har, nogle, der ikke er i stand til at ændre på deres egen situation.
Og igen må man bare sige, at virkeligheden ser noget anderledes ud.
Au pairer er generelt voksne mennesker, hvoraf en stor andel af dem, der kommer til Danmark, kommer fra Filippinerne.
Deres formål med at komme er for manges vedkommende både det at få oplevelser, at rejse og at forbedre deres egen tilværelse ved at tjene penge.
Det er der ikke noget som helst fordækt i.
Familierne har på den anden side et behov for pasning af deres børn og hjælp i hjemmet.
Som jeg nævnte tidligere, er danske familier nogle af dem, der samlet set arbejder flest timer.
Og de af dem, der går på arbejde, forsørger altså også 700.000 voksne danskere, der står uden for arbejdsmarkedet, og de har samlet set et af de højeste skattetryk i verden.
Når både mor og far arbejder, kan det være svært at få det hele til at hænge sammen, og der kommer en au pair jo som sendt fra himlen.
Det vil sige, at det altså ofte, selvfølgelig ikke altid, er en relation, hvor der er en vis taknemlighed indblandet.
Og i Danmark er det sådan, at det ikke er særlig attraktivt for danske unge at arbejde i huset, bl.a.
på grund af vores skattesystem.
Den her aftale justerer på rammerne, som var der i forvejen.
Det er blevet udlagt, som om der slet ikke var nogen rammer før denne aftale, og det er selvfølgelig fuldstændig forkert.
Allerede før denne aftale var der både kontrakt, regler, forsikring og forpligtelser i forhold til at introducere til kultur osv.
Ikke desto mindre forventer jeg, at den her debat kommer igen.
Skal vi give det et år eller to?
Så er der nogen, der siger, at vi skal have ordentlige rammer og vilkår for au pairer, som om der slet ikke var nogen.
Enhedslisten og SF har ladet forstå, at de helst så ordningen afskaffet, og der må man bare spørge:
For hvis skyld?
Der er her nogle unge mennesker, som får mulighed for at rejse ud i verden og få nogle oplevelser, som de ellers ikke havde råd til.
I Liberal Alliance ønsker vi at forbedre rammerne for au pairer.
Vi vil gerne indrette det sådan, som man har det i Norge, så au pairer, der har arbejdet i 2 år i Danmark, har lært sig dansk og forstår danske vilkår, kan få en midlertidig opholdstilladelse og arbejde i Danmark.
Vi har her at gøre med meget hårdtarbejdende mennesker, som for manges vedkommende vil være en gevinst for Danmark.
Vi er derimod meget imod, at der i den her aftale er indbygget nogle vilkår, hvor der nu også skal betales en vis andel skat af den løn eller de penge, der udbetales til au pairerne.
Det synes vi er småligt.
Det hedder sig altså, at det beløb, der gives som lommepenge, nu skal beskattes.
Så man kan ikke beslutte sig for, hvad det er for en ordning.
Er det altså en relation, hvor man har nogle forpligtelser, men bor i en familie, eller er det en arbejdsrelation?
Så vi beder bare om, at man beslutter sig for, hvad det her er for en ordning, og at man selvfølgelig opfører sig ordentligt over for de mennesker, der kommer til Danmark og hjælper danske familier.