Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af lovforslag nr. L 185:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om ferie. (Udmøntning af aftalen om en bedre au pair-ordning m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen).

(Fremsættelse 08.04.2015).

Forhandlingen er åbnet. Den første på talerstolen er hr. Hans Andersen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Da Venstres ligestillingsordfører, fru Fatma Øktem, ikke kan være til stede i dag, skal jeg redegøre for Venstres holdning til det her lovforslag.

Det skal udmønte dele af aftalen om en bedre au pair-ordning, som regeringen har indgået den 19. december 2014 med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Helt konkret foreslås det bl.a. i lovforslaget, at au pair-personer skal kunne holde ferie med løn, efterhånden som ferien optjenes; au pair-personer skal have mulighed for at deltage i ulønnet frivilligt arbejde; værtsfamilier skal kunne karensregistreres for en 2-årig periode; og værtsfamilier skal betale et engangsbeløb på 5.000 kr., som skal finansiere en del af statens udgifter til danskundervisning til au pair-personer.

De andre dele af aftalen vil blive udmøntet i en bekendtgørelse med hjemmel i den gældende bemyndigelsesbestemmelse i udlændingeloven. Det drejer sig bl.a. om forslagene om, at lommepengebeløbet for au pair-personer skal hæves, at værtsfamilierne skal betale for au pair-personernes indrejsebillet, og om en udvidelse af arbejdstidsskemaet.

I Venstre synes vi, det er en tilsnigelse at kalde det aftalen om en bedre au pair-ordning. Venstre ville meget gerne have været med til at forbedre forholdene for au pair-personer, men det aftaleudkast, som regeringen præsenterede for os, var simpelt hen ikke godt nok. Aftalen udvander au pair-ordningen, ved at det bliver dyrere for den enkelte familie at have en au pair, og ved at der er udsigt til endnu mere bureaukrati som følge af aftalen. Værtsfamilierne skal til at betale for sprogundervisning, have udgifter til lommepenge og rejsen til Danmark, samtidig med at der bliver indført et udvidet arbejdstidsskema.

Vi kan også godt se af lovforslaget, at regeringen regner med, at der kommer færre au pair-personer til Danmark, og Venstre havde gerne set, at ordningen i forlængelse af det også var blevet afbureaukratiseret.

Venstre er ked af, at regeringen ikke har været indstillet på at forhandle med Venstre om ordningen. Der er nemlig flere gode elementer i aftalen, som vi meget gerne vil bakke op om. Det drejer sig bl.a. om muligheden for at deltage i ulønnet frivilligt arbejde, karensregistreringen af værtsfamilier, og at au pair-personer skal kunne holde ferie med løn, efterhånden som ferien optjenes. Derfor er det lidt kedeligt, at regeringen har været så, hvad skal man sige, fastlåst i forhandlingssituationen, og Venstre vil stemme imod det her lovforslag, da lovforslaget sammen med udmøntningen af bekendtgørelsen medfører, at den enkelte familie kommer til at betale en ekstraregning om året for at have en au pair.

Man risikerer også, at det bliver en ordning for velstillede. Og så skal man huske på, at au pair-personerne kommer til at betale skat af den lommepengestigning, så de får jo ikke det fulde økonomiske udbytte af den. Men værtsfamilien kommer til at betale det fulde beløb.

Hvis målet er, at det skal gå ud over de familier, som faktisk kunne få rigtig meget ud af det her, jamen så har man jo opnået målet med det her lovforslag og med bekendtgørelsen. Der er familier i Danmark, der fortsat vil have råd til det, men helt almindelige familier, hvor en au pair er en gevinst, vil økonomisk have vanskeligere ved at kunne have en au pair.

Så med de ord vil vi ikke støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kollega, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, og det er hr. Bjarne Laustsen fra Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak. Nu ved jeg godt, at Venstre har et specielt forhold til penge, og ordføreren siger, at den her ordning i fremtiden kun vil være for de velstillede. Jeg går ud fra, at ordføreren godt er bekendt med, hvem det er, der bruger ordningen i dag.

Men det var såmænd ikke så meget det. Det var mere det der spørgsmål om, at man siger, at man gerne vil forhandle, og at der er mange punkter, man er enig i. Jeg hører bare ikke rigtig det der med at sørge for, at au pair-pigerne får nogle rettigheder – det er jo en væsentlig del af det her, fordi der har været nogle tilfælde, der har tenderet misbrug af ordningen – og jeg synes da, det vil være mærkeligt, hvis ikke Venstre vil være med til at sørge for det.

Ordningen handler om, at au pair-piger kommer her, der foregår en kulturel udveksling, de kan lære dansk osv. og deltage i det danske samfund, og det er kerneværdier, når vi taler om de her ordninger. Der kommer fremmede hertil, og vi stiller krav til dem alle sammen. Hvorfor vil Venstre ikke være med til at give de her au pair-piger, der kommer her, nogle rettigheder, men kun har ondt af de rige, fordi de skal betale noget mere? Forstod jeg det rigtigt?

Ordføreren.

Jeg har mest ondt af de familier og de au pair-personer, som kunne komme hertil, men som ikke kan komme hertil som følge af det her forslag. Det er da kedeligt, at de familier, som kan have en trængt økonomi, nu får en ekstra regning, fordi de ønsker en au pair-person som en del af familien. Det er ikke dem, der i forvejen havde råd og også har råd til den her stigning, de nu bliver mødt med, der er udfordringen. Udfordringen er sådan set, at au pair-ordningen bliver begrænset med det her lovforslag, og det synes jeg er kedeligt.

Jeg er fuldstændig enig i, at den rapport, der er blevet lavet på det her område, jo viste, at der skulle tages fat om nogle ting, og det er også derfor, vi synes godt om de elementer, der vedrører det. Vi synes bare ikke om, at ordningen bliver dyrere, og det her er sådan set også det første skridt til at gøre den meget bureaukratisk, og det ønsker vi heller ikke at være med til.

Hr. Bjarne Laustsen for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Jeg tror, ordføreren har ret i, at det ikke vil være en familie på kontanthjælp – uanset hvor meget Venstre påstår at de har – der vil abonnere på den her ordning, slet ikke med udsigt til, at den vil blive halveret eller sat ned. Men det, der er interessant, er Venstres synspunkt, nemlig at man gerne vil have flere au pair-piger, hvis de bliver billigere. Der er slet ikke noget om rettigheder til den gruppe borgere, der kommer her til landet for at hjælpe og for at deltage i det danske samfund. Der er der, jeg synes at balancen mellem rettigheder og pligter er ikkeeksisterende i ordførerens tale.

Ordføreren.

Så kunne det være, at jeg skulle gentage min tale, men det tillader tiden ikke. Der nævnte jeg elementer, som vi synes godt om. Det er det her med, at au pair-personer skal kunne deltage i ulønnet, frivilligt arbejde. Det er da fint. Det er da et rigtig godt tiltag, og det hilser vi velkommen. Men vi synes ikke, at det her skal give anledning til at gøre en ordning dyrere for værtsfamilien. Det mener vi sådan set ikke at der er belæg og behov for. Og det betyder også samlet set, at der nu er færre, der vil være værtsfamilie, og at den kulturelle udveksling bliver mindre. Det beklager vi.

Der er en kort bemærkning fra hr. Eigil Andersen.

Jeg blev meget, meget forbavset over det, som Venstres ordfører her sagde – jeg kunne næsten ikke tro mine egne ører. Altså, au pairernes løn bliver hævet fra 3.250 kr. pr. måned til 4.000 kr. pr. måned før skat. Så vidt jeg lige hurtigt kan regne ud, svarer det ved 30 timers arbejde om ugen til omkring 30 kr. i timen. Er det virkelig Venstres forhold til den her løn, som efter mine begreber og SF's begreber er en grov, grov underbetaling? Er det virkelig Venstres mening, at omkring 30 kr. i timen er en passende løn til voksne mennesker?

Vi skal jo huske på, at der er tale om især filippinske kvinder, som kommer hertil, og som er i alderen mellem 18 og 30 år. Er det virkelig Venstres mening, at omkring 30 kr. i timen er et passende beløb?

Ordføreren.

Nu er det jo lommepenge, de får, og ikke løn, for hvis det var løn, tror jeg også, hr. Eigil Andersen ville finde, at der her var – hvad skal man sige – en del, som man ikke ville synes om. Altså, det her er ikke løn. Det er lommepenge, det er kulturel udveksling, og vi beklager i Venstre, at man begrænser ordningen, og at man gør den dyrere for værtsfamilierne. For det er ikke kun den stigning, der er i lommepengene, det er jo også den ekstra udgift, der eksempelvis er til undervisningen, og den ekstra udgift, der er i forhold til at rejse frem og tilbage. Så samlet set bliver det dyrere for værtsfamilierne at benytte sig af ordningen. Det er det, jeg har stået her og beklaget, og den holdning har vi fortsat.

Hr. Eigil Andersen, værsgo.

Jeg må sige, at jeg er chokeret over det her. Der bliver sagt, at det er lommepenge, men sagen er jo, at det er en illusion, at det er lommepenge. Der er tale om billig importeret arbejdskraft, hovedsagelig fra Filippinerne, som udfører et regulært stykke arbejde hjemme hos en række familier, som gennemgående er særdeles vellønnede og rige mennesker, der især bor i Nordsjælland. De har såmænd udmærket råd til at betale, og jeg må sige, jeg synes, det er rystende, at Venstre mener, at omkring 30 kr. i timen er et passende beløb. I SF siger vi, at det er en grov, grov underbetaling.

Ordføreren.

Men så er det jo mærkværdigt, at SF, Socialistisk Folkeparti, er en del af den aftale; det er altså meget mærkværdigt. For hvis det er en grov underbetaling, skulle man jo tone rent flag og ikke være fedtet ind i en aftale. Vi synes ikke, den er god nok. Vi synes, at det her begrænser antallet, der kommer hertil, at det begrænser muligheden for kulturel udveksling og det begrænser antallet af værtsfamilier, der faktisk kunne få en rigtig god oplevelse ved at have en au pair-person. Når SF mener, at det her er vanvittigt, må jeg sige, at det jo bliver endnu mere vanvittigt af, at man sådan set har støttet aftalen. Så det er da meget mærkværdigt, at SF støtter en aftale, som man grundlæggende tager afstand fra.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

Tak til ordføreren. Ordføreren siger, at det er en kulturel udveksling, så derfor vil jeg spørge, om han kender til den undersøgelse, som FOA har lavet om au pairer, der kommer til Danmark. De siger, at 70 pct. siger, at det er almindeligt arbejde, mens kun meget få af dem siger, at det er kulturel udveksling. Er det flertallet eller mindretallet, som Hans Andersen støtter sig til?

Ordføreren.

Jeg støtter mig til den rapport, som dannede baggrund for vores forhandlinger – eller mangel på samme – med regeringen, den rapport, der dannede baggrund for regeringens udspil, og i den blev forholdene for au pair-personer i Danmark jo afdækket. Og ja, der var forhold, der skulle gøres bedre, der var nogle rettigheder, man skulle gøre bedre, og det ligger der jo også et forslag om, og de elementer synes vi sådan set også godt om. Vi synes så ikke, at man skulle gøre det dyrere at have en au pair-person, og vi synes også, at bureaukratiet er taget for voldsomt til, og derfor ønsker vi ikke at støtte det her forslag.

Hr. Jørgen Arbo-Bæhr for en kort bemærkning.

Jeg kan jo godt forstå, når ordføreren bliver ved med at snakke om, at det skal være bedre. Det skal bare ikke være bedre for au pair-pigerne, så jeg synes, det er underligt. Men den undersøgelse vi snakker om, er en undersøgelse blandt danskere, hvor der spørges: Hvad er det, au pair-pigerne laver i Danmark? Og de siger, at det er arbejde, mens Hans Andersen siger, at det er kulturel udveksling. Tror han virkelig selv det?

Ordføreren.

Jeg mener, at der finder en vigtig kulturel udveksling sted, og det er sådan set det, det hele baserer sig på, for hvis ikke det var det, der var tilfældet, så er det jo, ligesom det er med Socialistisk Folkeparti, og så forstår jeg slet ikke, at Enhedslisten er en del af den her aftale. For hvis Enhedslisten er af den opfattelse, at det her bare er billig arbejdskraft, så skulle den her ordning jo afvikles, og så skulle man stemme imod, hvis man stod fast på sine principper i Enhedslisten. Men det har man så ikke gjort. Nu har man indgået en aftale, og derfor forstår jeg ikke, at man sådan tager afstand fra den og løber væk fra den.

Vi synes så, at den skulle have været bedre og ikke have gjort det dyrere at være værtsfamilie, men det er jo der, vandene skiller mellem Venstre og regeringen. Men jeg kan forstå på Enhedslisten, at den her aftale sådan set skulle rives stykker igen, og at man så skulle stå fast på, at der alene er tale om billig arbejdskraft, hvilket jeg er lodret uenig i.

Tak til ordføreren fra Venstre. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Bjarne Laustsen som ordfører for Socialdemokraterne.

Tak, formand. Det har altid været socialdemokratisk hjerteblod at sikre retfærdige og rimelige arbejdsforhold i Danmark. Det gælder både for danskere og for udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde.

Derfor er det også glædeligt, at et bredt flertal i Folketinget bakker op om en ny aftale, der styrker au pair-personers forhold i Danmark. Au pair-ordningen fungerer i udgangspunktet som en mulighed for kulturudveksling, der kan øge forståelsen og tolerancen. Derudover sikrer ordningen børnefamilier i Danmark en håndsrækning i en til tider stresset hverdag.

Desværre har brugen af au pairer i Danmark bevæget sig for langt væk fra det oprindelige udgangspunkt. Der har været ekstreme eksempler på misbrug, men også generelle problemer med eksempelvis at sikre den rette balance mellem arbejdstid og fritid. Med aftalen i dette lovforslag samt en bekendtgørelse laver vi derfor en rimelig og nødvendig modernisering af reglerne for au pairer i Danmark. Overordnet set sættes der med L 185 nogle klare rammer for brugen af au pairer i Danmark.

Jeg vil dog gerne knytte nogle kommentarer til dele af lovforslaget. Et element i aftalen er, at au pair-personer skal have lov til at holde betalt ferie løbende under opholdet. Det er rigtig godt. For ophold, der ofte er så kortvarige, som au pair-ophold ofte er, giver det ikke mening, at personen skal vente et år, før der er optjent ferie, som kan afvikles. Au pair-personer skal have mulighed for at opleve landet, mens de er her. Det skal naturligvis ses i forlængelse af intentionen om, at ordningen også i udgangspunktet handler om en kulturudveksling. Det er vigtigt, at man også oplever Danmark som andet end blot sin værtsbolig, og det skaber også en mere rimelig balance mellem arbejde og fritid.

Desuden er det jo positivt, at vi med lovforslaget her skaber en bedre gennemsigtighed i udlændingelovgivningen. Således får au pair-personen bedre mulighed for at kende grundlaget for sin opholdstilladelse. Det er nemlig sådan, at et au pair-ophold anses for at være uforeneligt med det at stifte egen familie. Derfor vil graviditet under opholdet føre til tab af au pair-personens opholdstilladelse. Det er et fint princip, og au pair-personen kan indrette sig derefter. Det vil vedkommende med implementeringen af dette lovforslag bedre kunne klare fremadrettet.

Netop konsekvenserne af graviditet under opholdet for au pair-personer har været meget omdiskuteret. For Socialdemokratiet er det vigtigt, at både værtsfamilien og au pair-personen har nogle rimelige og klare regler at forholde sig til. Derfor er det en udmærket løsning, at vi som nævnt forhøjer graden af information, samtidig med at vi udvider opsigelsesvarslet. Således vil en hjemsendelse som følge af graviditet ifølge lovforslaget her først ske 1 måned efter og ikke allerede efter 14 dage, som tidligere var tilfældet. Det giver au pair-personen lidt mere tid til at indstille sig på den nye situation og blive klar til afrejsen.

Et sidste punkt i lovforslaget, som jeg gerne vil berøre, er den obligatoriske indbetaling til danskundervisning. Hvis vi skal prøve at finde tilbage til den oprindelige tanke med au pair-ordningen, er danskundervisningen helt central. Udbytterig kulturudveksling indebærer nemlig også at stifte bekendtskab med det aktuelle lands sprog. Derfor glæder jeg mig over, at værtsfamilierne nu skal betale 5.000 kr. til danskundervisning til gavn for deres au pair. Dette gælder, uanset om au pair-personen gør brug af kurset eller ej. Med dette krav håber vi, at flere værtsfamilier vil tage et medansvar for at sikre, at deres au pair kommer af sted til danskundervisning.

Alt i alt er dette lovforslag et rigtig godt skridt i retning af bedre vilkår for au pair-personer i Danmark. Der vil med lovforslagets gennemførelse blive skabt en bedre balance mellem arbejde og fritid, nøjagtig som det var hovedintentionen med ordningen. Dette suppleres af en bekendtgørelse, der også følger aftalen og bl.a. sikrer et højere lommepengebeløb, krav om skriftlig opsigelse og krav om flere fridage til au pair-personer. Ved at beskytte denne gruppe bedre bevarer vi en god ordning, som mange har glæde af, men vi gør det på en måde, så vi kan være os selv bekendt både over for værtsfamilierne og over for au pair-personerne, og derfor kan vi i Socialdemokratiet støtte forslaget.

Tak til Bjarne Laustsen. Der er en kort kommentar fra hr. Eigil Andersen.

Når vi i SF støtter det her lovforslag, skyldes det bl.a., at lønnen til au pairer bliver hævet. Den har hidtil været 3.250 kr. pr. måned, og nu bliver den 4.000 kr. pr. måned, altså 750 kr. ekstra. Det er et fremskridt, og i SF har vi det sådan, at vi er socialistiske stemmer, der arbejder, og vi stemmer naturligvis for fremskridt og kunne ikke drømme om at stemme imod, også selv om der er tale om et mindre fremskridt. Det vil jeg komme nærmere ind på i min ordførertale.

Det, som forbavser mig utrolig meget i den her sag, er, at Venstre som et af sine argumenter for at stemme imod, er imod, at lønnen skal hæves fra 3.250 kr. pr. måned til 4.000 kr. pr. måned. Og så vil jeg spørge den socialdemokratiske ordfører, hvordan den socialdemokratiske ordfører ser på, at Venstre stemmer imod en så beskeden lønforhøjelse.

Ordføreren.

Tak. Det har jeg jo næsten givet udtryk for. Jeg er målløs. I de her dage ser vi den ene kampagne efter den anden om, at indvandringen skal begrænses, og at de fremmede helst skal blive væk, og det kan alt sammen fra Venstres side ikke blive slemt nok. Her siger man så, at her må gerne komme så mange som muligt, bare forholdene for au pair-pigerne er så ringe som muligt. Det er simpelt hen en meget, meget underlig konstruktion, man har fundet på der. Man må gerne for mig være imod vores lovforslag her, men jeg synes, man skulle have fundet en anden begrundelse, for jeg synes, den begrundelse, man har, er meget søgt.

Her har vi, selv om vi ikke er oppe i de store beløb, sikret, at det er dem, der virkelig gerne vil have en au pair og yde noget til gengæld for, at de får en modydelse fra en au pair, der vil gøre brug af ordningen, således at dem, der bare vil misbruge billig arbejdskraft, bliver luget væk. Det er den balance, vi gerne skal finde i det her, således at det bliver en god oplevelse for alle parter. Og så er det også en ordning, vi kan forsvare, for det er sådan set det, der er meningen med det.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Martin Henriksen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Goddag, tak for ordet. Jamen, altså, jeg kan lige så godt røbe med det samme, at Dansk Folkeparti støtter lovforslaget. Vi synes, at der er en række gode elementer i den aftale, som vi har lavet med de øvrige partier, som er med i aftalen – både bekendtgørelsen, men også det lovforslag, som vi behandler her.

Vi synes, det er helt rimeligt, at der kommer et register, sådan at hvis man som familie træder ved siden af, ikke lever op til reglerne, ikke lever op til de forpligtelser, som man har over for den person, der er kommet til Danmark, så kan man komme i et register, og så får man en karantæne. Der er selvfølgelig mulighed for at klage over det, og hvis man så ønsker at gøre det, må man betale det, som det koster at klage. Det synes vi er ganske, ganske fornuftigt.

Vi synes også, at når nu det hedder sig, at ordningen handler om kulturel udveksling, så giver det jo meget fin mening, at der er mulighed for at deltage i frivilligt arbejde i foreningslivet i Danmark. Det giver sådan set meget god mening, når nu der står i ordningen, at det handler om kulturel udveksling.

Så synes vi også, at det, sådan som det er i dag, grundlæggende er urimeligt, at dem, der ikke har en au pair, skal betale for dem, der ønsker at benytte sig af ordningen. Jeg synes, at hvis det er sådan, at man ønsker at hente en au pair til landet efter de bestemmelser, som nu gør sig gældende, så er det også rimeligt, at man i højere grad er med til at finansiere de omkostninger, som er forbundet med det. Og der synes vi, at det er godt og fornuftigt, at der bliver indført noget brugerbetaling, sådan at den sprogundervisning, den danskundervisning, som man deltager i som au pair-person, i højere grad betales af værtsfamilien end af alle dem, som ikke har en au pair-person og ikke benytter sig af ordningen. Det synes vi sådan set ud fra en rimelighedsbetragtning er den rigtige retning at gå i.

Så synes vi også, det er godt, at det nu bliver skrevet klart ind i lovgivningen, at en opholdstilladelse for en au pair bliver betinget af, at udlændingen på ansøgningstidspunktet ikke venter barn, og at udlændingen ikke har stiftet familie, for det synes vi ikke er foreneligt med ordningen.

Hvis lovforslaget bliver vedtaget – det håber vi fra Dansk Folkepartis side det gør – så vil det på sigt spare det offentlige for en række udgifter. Man vurderer, at det, når det er fuldt implementeret, vil være lige over 8 mio. kr. om året hvert år fremover, som det offentlige vil spare, og man forventer, at antallet, der får en opholdstilladelse efter ordningen, vil falde med cirka 200 personer om året.

Så samlet set kan Dansk Folkeparti støtte lovforslaget, og vi synes sådan set, det er meget fornuftigt.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Radikale Venstre, hr. Nadeem Farooq. Værsgo.

I Radikale Venstre er vi glade for, at vi har lavet en aftale, hvor vi har givet au pair-ordningen et eftersyn. Det er den aftale, vi med dette lovforslag udmønter. Radikale Venstre mener, at forholdene for au pairer i Danmark med dette forslag styrkes, og vi har forbedret en række ting. Derfor er vi samlet set glade for forslaget.

Eksempelvis får au pairer mulighed for at holde ferie med løn, efterhånden som de optjener den, og de skal have mulighed for at tage del i frivilligt arbejde. Ligeledes ønsker vi med forslaget at sikre, at værtsfamilierne skal betale et engangsbeløb til danskundervisning for au pairerne, samt på forskellige områder at sikre, at au pairernes rettigheder overholdes og håndhæves. Derfor udvider vi den nuværende ka rensregistrering, så de værtsfamilier, der eksempelvis ikke betaler au pairens ind- eller hjemrejse, eller som ikke underskriver de påkrævede forsikringer, bliver ka rensregistreret i 2 år.

Lovforslaget indeholder desuden et udvidet tidsskema til au pairerne; det understreger, at au pairer har ret til at have fri på danske helligdage, og at de får en ekstra halv fridag. Derudover hæves lommepengebeløbet, og vi stiller krav om skriftlig opsigelse og medfølgende lommepenge i opsigelsesperioden. Endelig udvider vi informationsindsatsen, så både au pairerne og værtsfamilierne er klar over deres rettigheder.

Radikale Venstre kan samlet set støtte lovforslaget. Tak for ordet.

Så vil jeg sige, at det vist hedder ka rens registrering, tror jeg nok. Det snublede jeg lige lidt over. Men samlet set synes jeg, at det her lovforslag trækker i den rigtige retning, og sådan noget kan vi godt støtte i Radikale Venstre.

Tak til den radikale ordfører. Så er det ordføreren for SF, hr. Eigil Andersen.

Aftalen om au pair giver au pairer flere og bedre rettigheder, og det er rigtig godt.

Au pairerne får en lønforhøjelse fra de nuværende 3.250 kr. pr. måned til 4.000 kr. pr. måned. Og som jeg nævnte i mit tidligere indlæg, er SF et parti med socialistiske stemmer, der arbejder, og vi vil naturligvis altid støtte et fremskridt, og her sker der fremskridt, fordi lønnen forhøjes med 750 kr. pr. måned. En anden side af sagen er så, at vi i SF gerne ville have haft en endnu større lønforhøjelse. Vi har foreslået 6.500 kr. pr. måned. Det synes vi ville være mere rimeligt, og det vil vi fortsat arbejde for i den politiske debat, der selvfølgelig vil fortsætte også i de kommende år.

Fremover får man som au pair som nævnt også en del flere fridage. Man har hidtil kun haft 1 fridag pr. uge, men fremover får man 1½ fridag pr. uge. Og som den radikale ordfører også nævnte, har man hidtil ikke haft ret til at holde fri på de såkaldt skæve helligdage, altså skærtorsdag, langfredag, store bededag osv., men fremover bliver også disse dage fridage for au pairer. Som noget nyt skal man også have et skema over arbejdstidens placering. Det skal så medvirke til at forhindre, at man simpelt hen bliver kostet rundt med døgnet rundt på må og få af den familie, som man er hos.

Au pairen får et længere opsigelsesvarsel, hvis familien vil opsige au pairen. Det bliver sat op fra 2 uger til 1 måned. Og som det er nævnt, bliver det også sådan fremover, at værtsfamilien skal betale flybilletten både fra Filippinerne til Danmark og hjem igen. Hidtil har man kun skullet betale den ene vej.

Der er også ting, som vi er utilfredse med ikke er blevet rettet op i den her aftale. SF er ikke tilfreds med, at au pairer fortsat kan fyres med den begrundelse, at de er gravide, som det absolut eneste sted på det danske arbejdsmarked. Tværtimod har vi det jo sådan generelt på arbejdsmarkedet, at hvis en gravid lønmodtager bliver afskediget, skal arbejdsgiveren bevise, at fyringen ikke skyldtes graviditeten, altså omvendt bevisbyrde. Det er den stærkeste juridiske form for beskyttelse, som man kan give en medarbejder mod fyring, når det drejer sig om årsagen til fyringen. Men for au pairer er det uhyggeligt nok stik modsat. Her giver samfundet grønt lys for, at familien har ret til at fyre en au pair, der bliver gravid. Det er absurd, uretfærdigt og urimeligt. SF mener, at sådanne fyringer på grund af graviditet er urimelige, og derfor vil vi også på det punkt fortsætte vores arbejde for, at reglerne bliver ændret fremover.

Det skal dog siges, at gravide au pair-piger, der opsiges, fremover får et længere opsigelsesvarsel, og hvis de har født, får de ret til at være i Danmark i 2 måneder, hvor kommunen skal hjælpe dem med indtægt og bolig, hvorefter mor og barn så skal rejse hjem til Filippinerne. Der ligger trods alt et lille fremskridt her.

Som vi tidligere har været inde på i debatten, siger man i forbindelse med au pair-begrebet, at der er tale om kulturel udveksling, og at det er det, ordningen går ud på. Det er det ikke efter SF's opfattelse. Vores vurdering er, at der er tale om billig arbejdskraft, som leverer et reelt stykke arbejde, og som oven i købet er ansat hos meget velstående familier, ikke mindst i Nordsjælland. Det viser de undersøgelser, der er lavet. Og hvis man ser på en au pair, må man sige, at au pairer har en kontrakt med et opsigelsesvarsel, de har et skema over deres arbejdstid, de har ret til ferie, de har ret til feriepenge, og de har ret til fridage. Det er alt sammen noget, som karakteriserer en lønmodtager, og det er det, som en au pair er i praksis.

I SF er vi glade for den lidt højere løn, retten til flere fridage, længere opsigelsesvarsel, et bedre arbejdstidsskema, betaling af flybilletten begge veje – det er alt sammen gode fremskridt. Men au pairer er stadig væk en alt for billig arbejdskraft, og SF arbejder derfor fortsat for, at au pairerne skal have en væsentlig højere løn og som nævnt ikke skal kunne fyres på grund af graviditet.

Så vil jeg til allersidst nævne den detalje, som handler om, hvilken lovgivning der gælder, hvis man som au pair bliver udsat for seksuel chikane. Her har det vist sig, at hverken ligebehandlingsloven eller ligestillingsloven gælder, beklageligvis. Det betyder, at det eneste, man er beskyttet af, er straffeloven. Det er en noget besværlig procedure, og jeg vil opfordre til, at vi i den kommende tid kigger på, om det dog ikke kunne lade sig gøre at få en af lovene – ligebehandlingsloven eller ligestillingsloven – til at gælde også for au pairer.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Merete Riisager.

Tak. Jeg har lige et par opklarende spørgsmål. Ordføreren siger, at au pairerne udfører rigtige opgaver, og det er jo fuldstændig korrekt. Ordføreren siger også, at der er en del au pairer i Nordsjælland, og det er jo også korrekt, og ordføreren kobler de her ting til det her med kulturel udveksling. Skal jeg forstå det sådan, at der er en modsætning mellem det at få nogle kulturelle oplevelser og det at have en egentlig opgave, der skal udføres? Og med hensyn til det her med at være i Nordsjælland: Er det sådan, at hvis man opholder sig i Nordsjælland, har man ikke mulighed for at få kulturelle oplevelser?

Ordføreren.

Jo, man har bestemt mulighed for at få kulturelle oplevelser i Nordsjælland, det er der ingen tvivl om, der er der mange historiske mindesmærker og kunstudstillinger og alle mulige ting. Men altså, det principielle i det her er, hvad der er hovedmotiveringen for, at der er danske familier, der ansætter au pairer. Hvis vi ser på, om det sker, fordi de vil tage dem med på Luisiana og vise dem malerier, eller fordi familien har brug for at få udført et regulært stykke arbejde, vil det være helt åbenlyst, at det er det sidste, det drejer sig om, og det er derfor det, som bør bestemme, hvor høj lønnen skal være. Så er det, at vi i SF arbejder for, at de får en højere løn. Men som sagt er vi også glade for, at der med det her lovforslag sker en lønforhøjelse.

Fru Merete Riisager.

Nu kender ordføreren måske allerede au pair-ordningens oprindelse og ved også, at dengang den blev lavet, var det netop en dobbeltsidet motivation, nemlig at der var nogle familier, som havde et reelt behov for hjælp i hjemmet, og at der var nogle unge mennesker, som ikke havde råd til at rejse, og sådan er det jo faktisk stadig væk.

Hvordan er det lige med det, ordføreren siger? Det er da en reel opgave og nogle familier, som har et reelt behov. Altså, i Danmark er det jo sådan, at de danske familier er nogle af dem, der samlet set arbejder mest i OECD; de bærer også rundt på verdens højeste skattetryk. Der er altså et reelt behov her. Hvordan er det, det devaluerer ordningen, at der er nogle familier, der har et reelt behov, og nogle unge mennesker, som ikke har råd til at rejse, præcis som dengang ordningen blev startet?

Ordføreren.

Nu er der jo ting, der har en historisk oprindelse og har fungeret på én måde ved starten, men som udvikler sig på en anden måde. Jeg er ikke enig i, at det i dag er kulturel udveksling, der står i centrum, for det er arbejdet, sådan som jeg har været inde på. Når der er tale om arbejde, skal det også aflønnes ordentligt, og som sagt er vi glade for, at lønnen bliver sat op fra 3.250 kr. til 4.000 kr., men i SF mener vi, den burde være endnu højere.

Tak til ordføreren fra SF. Så er det hr. Jørgen Arbo-Bæhr som ordfører for Enhedslisten.

Jeg vil godt starte med at sige, at det er et godt forslag, som giver au pairer nogle forbedringer. I forlængelse af det vil jeg også sige, at det har taget alt for lang tid, ikke mindst når det kun betyder så små forbedringer. Jeg har set lidt tilbage og kan oplyse om, at den aktuelle sag startede den 9. december 2012, da jeg fik den daværende beskæftigelsesminister til at love, at hun ville kigge på sagen og på loven om au pairer. Det har taget 2½ år, før vi nu står med denne lovændring, og jeg synes, det er for langsomt, ikke mindst for de berørte au pairers skyld.

Jeg vil som udgangspunkt tage fat i nogle facts. Vi har i de seneste mange år fået billig arbejdskraft i form af au pairer, først og fremmest fra Filippinerne – cirka 80 pct. – og de fleste andre kommer fra Ukraine, Rusland og Thailand. De kommer for at arbejde hos de rige familier i Danmark. Når man ser på, hvor familierne bor, så slår det en, at de fleste bor i Gentofte, Rudersdal, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk Kommuner. Jeg vil konstatere, at det i ekstrem grad er velhaverkommuner.

Når man ser på dette, kan man konstatere, at det er folk, som kommer hertil for arbejde. Det bliver understreget af en undersøgelse foretaget af FOA, som viser, at 70 pct. af danskerne siger, at der er tale om arbejde og ikke kulturel udveksling. Derfor er mit udgangspunkt, at dem, der kommer hertil som au pairer, skal behandles som almindelige husarbejdere. Derfor går jeg ind for, at folk skal have løn i stedet for lommepenge. Faktisk mener jeg, at det i virkeligheden er en dårlig form for børneopdragelse, at en værtsfamilie som udgangspunkt kan sige til deres børn, at dem, der kommer og hjælper dem, i virkeligheden ikke får løn. Men desværre ved jeg jo godt, at et stort flertal her i Folketinget går ind for, at filippinerne, som passer børn og hjem for de rige i Gentofte som au pairer, ikke skal have løn.

På denne baggrund har vi jo lavet en aftale med regeringen om at forbedre forholdene for au pairer her i Danmark. Jeg synes, det er en god aftale, som giver dem bedre rettigheder. Det handler om flere fridage, bedre sikring af ferie; det giver dem flere rettigheder til at finde en ny værtsfamilie, hvis deres kontrakt brydes; og det bliver fastsat, at værtsfamilien skal betale dem lommepenge, også hvis au pairen flytter fra familien i den periode.

Desuden får de lidt flere penge for deres indsats. Lommepengene stiger til 4.000 kr. om måneden – vi havde bedt om, at det skulle være 5.500 kr. – og desuden skal værtsfamilierne betale for både udrejse- og hjemrejsebillet. Derudover skal værtsfamilierne også være med til at betale for danskundervisningen med et beløb på 5.000 kr. Det giver ikke au pairen flere penge, men jeg synes, det er o.k., at værtsfamilierne skal være med til at finansiere sprogundervisningen.

Så er der spørgsmålet om gravide au pair-personer. Vi har jo set eksempler på, at nogle, der er blevet gravide her i landet, er blevet udvist fra den ene dag til den anden. Jeg synes, det er et godt element i aftalen, at folk får den nødvendige rådgivning, både socialt, sundhedsmæssigt og i forhold til faderskab, og at kvinder, der har født, vil have mulighed for at få ret til ophold her i landet 2 måneder efter fødslen.

Alt i alt er der en række forbedringer. Nogle af dem er større end andre, men i alle tilfælde er der forbedringer for dem, der kommer til landet for at arbejde som au pairer, så selvfølgelig vil jeg stemme for forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra fru Merete Riisager.

Ordføreren er optaget af rammevilkårene for au pairer. Det er vi også i Liberal Alliance. Men vi har godt nok lidt forskellige opfattelser af de her ting. Lederen af Enhedslisten, Johanne Schmidt-Nielsen, har ved en tidligere lejlighed sagt, at Enhedslisten ønsker at afskaffe au pair-ordningen, så hvad mener Enhedslisten egentlig? Skal vi afskaffe ordningen, eller skal den forbedres?

Ordføreren.

Uanset hvad synes jeg, at vi har en au pair-ordning, som består. Lige så snart der kommer forbedringer, stemmer vi jo for. Jeg synes, vi har lavet rigtig mange forbedringer, ikke mindst når det handler om rettigheder for au pairer her i Danmark. Det er den eneste måde, vi kan arbejde med sådan noget som au pairer på. Uanset om den skal bestå eller ej, synes jeg, det er en forbedring, at vi nu har en ordning, som er bedre end den gamle.

Fru Merete Riisager.

Ordføreren siger, at det ville være bedre, hvis au pairerne var her på ordinære vilkår. Det har vi sådan set hele tiden været åbne over for i Liberal Alliance. Det ville så betyde, at vi helt skrottede au pair-ordningen og de kulturelle forpligtelser og alle de her ting. Så ville det være en ordinær arbejdsrelation, hvor man indgik en aftale på ordinære vilkår. Det er vi åbne over for. Er I også det i Enhedslisten?

Ordføreren.

Jeg synes, vi skal beholde au pair-pigerne. Som udgangspunkt skal de bare i virkeligheden være det samme som folk, der har husarbejde. Som udgangspunkt skal man selvfølgelig lave en aftale for dem, sådan at man kan lave en overenskomst for dem osv. osv., sådan at man i virkeligheden siger til sig selv, at yes, jeg synes, at folk, der kommer hertil for gerne at ville hjælpe, også skal have en almindelig overenskomstmæssig løn.

Tak til ordføreren for Enhedslisten. Og så skal jeg lige bemærke, at vi ikke bruger direkte tale her i salen, og »I« er også direkte tale.

Ordføreren for Liberal Alliance, fru Merete Riisager. Værsgo.

Tak for det. Den debat, vi har haft om au pairer her i Folketinget og selvfølgelig også i medierne, har måske nok været noget af det mest surrealistiske, jeg har oplevet i min tid som folketingsmedlem i nu lidt over 3 år. Der har været fremsat fuldstændig uhyrlige påstande om au pairer og au pair-familier uden nogen som helst forankring i virkeligheden, og uden at man har gjort sig det besvær at tale med dem, som det hele drejer sig om, eller undersøge fakta. Der er blevet skabt et billede af au pairer som nogle stakler, der kommer til Danmark uden mål og med, drivende med vinden, og au pair-familier som nogle onde udbyttere, der udbytter nogle stakkels mennesker fra et tredjeverdensland. Virkeligheden er noget mere nuanceret end det.

Lad mig give et eksempel på nogle af de her påstande: Mette Reissmann fra Socialdemokratiet har i et blogindlæg i Berlingske sammenlignet au pairer med prostituerede. Hun har påstået, at hun havde et personligt kendskab til kvinder, som var blevet tvunget til prostitution i en au pair-familie, dog uden at Mette Reissmann nogen sinde har foretaget en anmeldelse. Det undrede vi os meget over i Liberal Alliance. Hvis man har kendskab til, at nogen bliver tvunget til at prostituere sig, så har man naturligvis pligt til at anmelde det.

Hvis det ikke har fundet sted, er der tale om en løgn, og i begge tilfælde mener vi, det er dybt problematisk, at et medlem af Folketinget opfører sig på den måde. Det er jo altså sådan, at når man kommer med den slags påstande uden at ville underbygge dem eller anmelde dem, stempler man både au pairer og au pair-familier på et mærkeligt grundlag.

Et andet eksempel på det at stemple au pairer og au pair-familier kom fra Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten, som har omtalt au pairer som tyende, dvs. nogle, der ingen rettigheder har, nogle, der ikke er i stand til at ændre på deres egen situation. Og igen må man bare sige, at virkeligheden ser noget anderledes ud. Au pairer er generelt voksne mennesker, hvoraf en stor andel af dem, der kommer til Danmark, kommer fra Filippinerne. Deres formål med at komme er for manges vedkommende både det at få oplevelser, at rejse og at forbedre deres egen tilværelse ved at tjene penge. Det er der ikke noget som helst fordækt i.

Familierne har på den anden side et behov for pasning af deres børn og hjælp i hjemmet. Som jeg nævnte tidligere, er danske familier nogle af dem, der samlet set arbejder flest timer. Og de af dem, der går på arbejde, forsørger altså også 700.000 voksne danskere, der står uden for arbejdsmarkedet, og de har samlet set et af de højeste skattetryk i verden. Når både mor og far arbejder, kan det være svært at få det hele til at hænge sammen, og der kommer en au pair jo som sendt fra himlen. Det vil sige, at det altså ofte, selvfølgelig ikke altid, er en relation, hvor der er en vis taknemlighed indblandet. Og i Danmark er det sådan, at det ikke er særlig attraktivt for danske unge at arbejde i huset, bl.a. på grund af vores skattesystem.

Den her aftale justerer på rammerne, som var der i forvejen. Det er blevet udlagt, som om der slet ikke var nogen rammer før denne aftale, og det er selvfølgelig fuldstændig forkert. Allerede før denne aftale var der både kontrakt, regler, forsikring og forpligtelser i forhold til at introducere til kultur osv. Ikke desto mindre forventer jeg, at den her debat kommer igen. Skal vi give det et år eller to? Så er der nogen, der siger, at vi skal have ordentlige rammer og vilkår for au pairer, som om der slet ikke var nogen.

Enhedslisten og SF har ladet forstå, at de helst så ordningen afskaffet, og der må man bare spørge: For hvis skyld? Der er her nogle unge mennesker, som får mulighed for at rejse ud i verden og få nogle oplevelser, som de ellers ikke havde råd til.

I Liberal Alliance ønsker vi at forbedre rammerne for au pairer. Vi vil gerne indrette det sådan, som man har det i Norge, så au pairer, der har arbejdet i 2 år i Danmark, har lært sig dansk og forstår danske vilkår, kan få en midlertidig opholdstilladelse og arbejde i Danmark. Vi har her at gøre med meget hårdtarbejdende mennesker, som for manges vedkommende vil være en gevinst for Danmark.

Vi er derimod meget imod, at der i den her aftale er indbygget nogle vilkår, hvor der nu også skal betales en vis andel skat af den løn eller de penge, der udbetales til au pairerne. Det synes vi er småligt. Det hedder sig altså, at det beløb, der gives som lommepenge, nu skal beskattes. Så man kan ikke beslutte sig for, hvad det er for en ordning. Er det altså en relation, hvor man har nogle forpligtelser, men bor i en familie, eller er det en arbejdsrelation? Så vi beder bare om, at man beslutter sig for, hvad det her er for en ordning, og at man selvfølgelig opfører sig ordentligt over for de mennesker, der kommer til Danmark og hjælper danske familier.

Tak til ordføreren. Der er tre indtegnet for korte bemærkninger. Den første er hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

Først tak til ordføreren. Ordføreren siger, at vi ikke aner, hvem det er, vi snakker om. Kig derop! (Taleren peger op mod tilhørerpladserne). Det er bare nogle af dem. Så jeg snakker med dem. Jeg ved, hvad de har af problemer, og hvornår de har det godt. Der er nogle, der har det glimrende, men vi skal selvfølgelig give rettigheder til alle, sådan at de ikke skal arbejde mere end de 30 timer, og sådan at de ikke er i tvivl om, om de er på arbejde eller ej. Det er det, de har som problemer. Det er derfor, vi sørger for, at de får nogle rettigheder – i modsætning til tidligere, hvor man jo ikke vidste det. Så kunne de blive fyret, og hvis de blev fyret, var det det samme, som at de blev sendt hjem til deres hjemland.

Så jeg synes, at ordføreren skulle prøve at høre efter, hvad det er, vi snakker om, for jeg ved , hvad det er for nogle problemer, de har. Jeg synes bare, at man i virkeligheden skulle give dem nogle rettigheder, sådan at de som udgangspunkt faktisk kan arbejde her i landet, og så kan vi diskutere, om det skal være lønarbejde eller ej.

Ordføreren.

Det er da interessant, at Enhedslisten ønsker at diskutere, om det skal være lønarbejde eller ej, altså at man virkelig åbner op for, at unge mennesker, f.eks. fra Filippinerne, kan komme til Danmark og arbejde på fuld tid. Det er bl.a. det, jeg hører fra mange af de au pairer, jeg taler med. De siger: Hvorfor må vi ikke få lov til at arbejde på fuld tid? Hvorfor kan vi ikke selv forhandle det her? Hvorfor kan vi ikke få lov til at arbejde flere forskellige steder? Vi vil gerne arbejde. Vi er kommet hertil for at hjælpe os selv, for at hjælpe vore familier og selvfølgelig også for at have et ungdomsliv, hvor vi er aktive osv., men hvorfor må vi ikke arbejde på fuld tid? Det er også en rettighed.

Så det er fint, at ordføreren er optaget af det, men det lyder grangivelig mere for mig, som om Enhedslisten er mere optaget af at afvikle ordningen end at udvikle den.

Hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

Jeg synes, det er underligt. Nu har vi lavet en aftale med regeringen og SF og Dansk Folkeparti om at give de her rettigheder til de au pair-piger, der arbejder her i landet. Er det bedre, eller er det blevet værre? Jeg synes, det er klart bedre end det, der har været indtil videre. Vi snakker om et lovforslag. Der skal være 90, der stemmer for det. Så uanset hvad Liberal Alliance mener om det, synes jeg, man skal tage stilling til det lovforslag: Er det bedre, eller er det dårligere for de au pair-piger, som kommer til landet og arbejder for rige familier i Nordsjælland?

Ordføreren.

Altså, alt det der med Nordsjælland er sådan noget med, at det skal brandes, som om det er nogle onde mennesker, der sidder i Nordsjælland. Jeg kan slet ikke deltage på det niveau.

Det er bare sådan – det er sådan – at det allerede, før den her aftale blev lavet, var sådan, at man skulle aftale, hvor mange timer au pairerne skulle arbejde. Der var et klart loft på, hvor mange timer man skulle arbejde. Men det er klart, at når man flytter sammen i et hus, kommer fra hver sin ende af verden, kan der ske kulturelle misforståelser. Det har jeg ikke hørt at Enhedslistens ordfører har været særlig optaget af.

Vi har i Liberal Alliance foreslået, at man skulle give et beløb f.eks. til den filippinske forening Babaylan, sådan at de kunne varetage en bedre dialog med og en bedre oplysning til både au pairer og au pair-familier, så man kunne komme nogle af de her misforståelser i forkøbet. Det har jeg ikke hørt Enhedslisten være optaget af.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Tak for det. Jeg kan godt forstå, at man med den indgangsvinkel, som Liberal Alliance har til arbejdsmarkedspolitik og udlændingepolitik, også bare ser det her som en arbejdskraftreserve – det kan jeg godt forstå set fra Liberal Alliances synspunkt. Jeg synes nu ikke, det ville være specielt fornuftigt at anskue det på den måde.

Men jeg kunne godt tænke mig at spørge: Hvorfor synes Liberal Alliance egentlig, det er rimeligt, at familier, som ikke benytter sig af au pair-ordningen, skal være med til at betale til dem, som benytter sig af ordningen? Hvorfor synes Liberal Alliance, at det er rimeligt?

Ordføreren.

Altså, vi synes ikke, at man skal betale skat af de første 7.000 kr., man tjener, og det synes vi sådan set heller ikke at au pairer skal. Vi synes, det er rimeligt, at man først betaler skat, når man når op på en vis indtægt – det synes vi sådan set er rimeligt.

Men jeg vil sige, at lige det her område jo er der, hvor Liberal Alliance er fuldstændig uenig med Dansk Folkeparti, for vi taler om en gruppe, som er hårdtarbejdende, som ikke ligger Danmark til last, og som har en lavere kriminalitetsrate end indfødte danskere, og Dansk Folkeparti ønsker færre au pairer. Så vi er meget uenige her.

Hr. Martin Henriksen for anden korte bemærkning.

Det er rigtigt nok, men det er jo, fordi Liberal Alliance ser hele verden som ét stort arbejdsmarked og synes, at hele verden i princippet skal have adgang til det danske arbejdsmarked, og der er vi uenige. Hvis man gennemførte det, ville det jo betyde en voldsom indvandring til Danmark, og det ønsker vi ikke fra Dansk Folkepartis side. Så der er vi uenige.

Men fru Merete Riisager svarede ikke på mit spørgsmål. Mit spørgsmål var: Hvorfor synes Liberal Alliance, det er rimeligt, at familier, som ikke har en au pair og ikke benytter sig af au pair-ordningen, skal betale til de familier, som benytter sig af au pair-ordningen? Sådan er det i dag, og det gør vi jo op med med det her lovforslag. Så hvorfor er det rimeligt, at dem, der ikke har råd til det, skal betale til dem, der har råd til det?

Ordføreren.

Nej, det gør I faktisk ikke – I gør ikke op med det. ( Tredje næstformand (Lone Loklindt): Man må ikke bruge direkte tiltale.) Okay. Ordføreren og parterne gør ikke op med det. Og derfor siger vi også i Liberal Alliance, at hvis man ønsker fuldstændig at ændre hele den her ordning, som jo altså er temmelig gammel og faktisk ret velfungerende, og også de kulturelle forpligtelser, der ligger i den her ordning, så kan vi jo godt gøre det, at vi laver en kontrolleret indvandring fra lande, hvor der er unge mennesker, der ønsker at rejse ud og f.eks. arbejde i huset, men selv forhandle løn og selv finde ud af, hvor mange timer man gerne vil arbejde, og så lave det på ordinære vilkår.

Det giver altså, vil jeg sige, en noget mindre beskyttelse af de mennesker, der kommer hertil, fordi man jo i dag bor i en familie, hvor man en del af familien. Det giver nogle andre rammevilkår, som er ganske attraktive. Lad os diskutere det, men det er bare noget helt andet end det, Dansk Folkeparti har lagt op til.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Eigil Andersen.

Jeg kommer meget i tvivl om, hvorvidt ordføreren egentlig har læst den rapport, som er kommet fra SFI i 2013. Den undersøgelse siger, at når man spørger værtsfamilierne, siger de, at de ønsker au pairer, fordi de ønsker at arbejde, og alternativet er i mange tilfælde, at den ene af forældreparret i familien skulle gå ned i arbejdstid. Når man så spørger au pair-pigerne, hvorfor de kommer her, svarer de, at de kommer for at tjene penge; de kommer for at få et arbejde; der er arbejdsløshed på Filippinerne.

Ud fra de her to betragtninger – ingen af dem taler om kulturel udveksling, vil jeg gerne understrege – har vi i SF ikke noget synspunkt om, at ordningen skal afskaffes, men vi ønsker bedre rettigheder. Jeg må sige, at jeg er fuld af forundring over det, hvis det forholder sig sådan, at Liberal Alliance er imod, at lønnen bliver sat op fra 3.200 kr. til 4.000 kr. For Liberal Alliance er princippet, at jo mere underbetalt, des bedre, eller hvordan?

Ordføreren.

Jeg må sige, at det er ganske trættende, når vi skal gentage de samme ting mange gange, når vi har en debat her i Folketingssalen. Det giver simpelt hen ikke nogen mening.

Jeg har fuldstændig åbent forklaret, at vi i Liberal Alliance har været helt åbne over for den her lønstigning, men at vi ikke mener, at au pairer skal betale skat. Det mener vi simpelt hen overhovedet ikke giver mening i forhold til det lønniveau, vi her taler om.

Vi må have en debat, hvor vi bare i nogen grad lytter til, hvad hinanden siger. Så giver det mening. Så kan vi have en politisk udveksling af standpunkter.

Hr. Eigil Andersen.

Det er jeg bestemt enig i.

Jeg havde fanget det med skattebetalingen, men ikke spørgsmålet om lønnen. Så jeg opfatter det nu sådan, at det er et ja til lønstigningen. Sådan må det forstås.

Med hensyn til skattebetalingen er det jo et meget tvivlsomt princip, når vi i øvrigt har et princip om, at al indkomst i Danmark bliver beskattet, hvis vi så pludselig begynder at definere, at gruppe x, y og z godt kan slippe for at betale skat. Så jeg kan ikke erklære mig enig i Liberal Alliances politik, hvad det angår.

Ordføreren.

Det er jo fair nok, at man er uenig i det. Jeg mener bare, at når man taler om noget, som er noget andet end det ordinære arbejdsmarked – fordi man netop her har lavet en undtagelse, en model, der er noget andet end arbejdsmarkedet, og hvor man giver lommepenge – så giver det simpelt hen ikke mening også at beskatte de lommepenge.

Lad mig så lige sige noget i forhold til det her med motivation, som venstrefløjen jo tit hiver fat i. Ordføreren sagde også lige, at det sådan var fordækt, at unge mennesker tager fra Filippinerne, fordi de har en motivation omkring pengeressourcer. Det synes jeg er utrolig nedladende over for de unge mennesker, som står i en vanskelig situation, som ikke har råd til at rejse, og som ikke har de her muligheder. Dem benytter de sig af, og det synes jeg er ganske udmærket.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Tak. Jeg forstod på Liberal Alliances ordfører, fru Merete Riisager, at vi har en ganske glimrende ordning, og der er ingen grund til at lave om på den. Der er ikke noget misbrug, og derfor er det overflødigt, når vi taler om, at vi skal stramme op. Vi taler om det, som om der ingen regler er, og det er der jo allerede. Det er det ene punkt. Er ordføreren ikke enig i, at der har været misbrug, at der er grund til at stramme op, at der skal være ordnede forhold, så rettigheder og pligter følges ad?

Så bliver der sagt noget om, at de skulle have lov at arbejde ved siden af, hvis det skal leve op til det oprindelige formål. Ellers kan man bare ansætte folk på lige vilkår til at arbejde i hjemmet. Er det ikke sådan, det må være?

Ordføreren.

Altså, man må jo beslutte sig til, hvordan den her ordning skal være. Den aftale, der ligger her, er et mærkeligt sted midtimellem, der jo også bærer præg af, at nogle af de partier, der har forhandlet den, simpelt hen ønsker, at ordningen skal afskaffes.

I forhold til det her med misbrug vil jeg sige, at når der er nogle, der misbruger en ordning, skal man slå hårdt ned på det. Liberal Alliance har foreslået, at man laver hårdere sanktioner over for familier, som misbruger ordningen, så de aldrig nogen sinde kan få lov til at få en au pair igen. Vi har foreslået, at man strammer sanktionerne.

Vi har også foreslået, at man undersøger de påstande, der har været om seksuelt misbrug, for hvis der vitterlig sker seksuelt misbrug, skal man igen slå hårdt ned på det. Det har forligspartierne afvist. Vi har også foreslået, at der blev givet et beløb til foreningen Babaylan-Denmark, eftersom mange af de au pairer, der kommer, er filippinere, så Babaylan-Denmark kunne varetage en bedre rådgivning. Alle de her ting har vi foreslået, og de er blevet afvist, så det giver simpelt hen ikke mening at sige, at Liberal Alliance ikke er optaget af eventuelt misbrug.

Hr. Bjarne Laustsen for den anden korte bemærkning.

Men nu er der blevet lavet en konkret aftale, der forbedrer forholdene for au pair-piger i Danmark betragteligt på en lang række forskellige områder, bl.a. danskundervisning, opsigelsesregler og forskellige andre forhold, som det også er klart beskrevet både i aftalen og i det her lovforslag. Det er helt tydeligt, at man får nogle bedre vilkår. Så bliver lommepengebeløbet også sat op, og man får mulighed for at komme til Danmark, får lov at være i et hjem, får lov at lære sproget, får lov at få de oplevelser, der følger med.

Det er netop kun 30 timer, så man også kan opleve vores fantastiske land. Det er det, hele ordningen går ud på. Det er jo en mellemting mellem at være praktikant og måske at have et stykke ordinært arbejde. Det er en særlig ordning med fokus på, at der måske er mange børnefamilier, der gerne vil være i sådan en situation.

Hvorfor er det, det ikke kan fungere med de nye regler, vi laver her?

Fru Merete Riisager.

Der er da også nogle af de punkter, der er i aftalen, som Liberal Alliance sagtens kunne have forhandlet om. Nu var der bare ikke nogen rigtig forhandling, og de punkter, jeg her har nævnt, som er ganske mange efterhånden, blev ikke taget i betragtning. Det vil sige, at nogle af de reelle problemer, der er, har man ikke taget hånd om. Man har lavet nogle flere skemaer, der skal udfyldes, det er korrekt. Men jeg må nok sige, at jeg tvivler noget på, at det er de skemaer, der løser de udfordringer, der kan være.

Tak til ordføreren for Liberal Alliance. Så er det fru Charlotte Dyremose som ordfører for Konservative.

Fra konservativ side havde vi helt ærligt meget gerne været med til at lave en aftale om en bedre au pair-ordning, som det ellers så smukt er overskriften på det her lovforslag.

Sagen er bare den, at for det første blev vi reelt ikke rigtig indkaldt til at forhandle om noget som helst. Vi fik stukket et stykke papir ud, som vi kunne sige ja eller nej til.

For det andet måtte vi konstatere, da vi så det stykke papir, at det ikke var en bedre au pair-ordning. Det var et underligt sammensurium af noget, hvor man helt tydeligt i aftalekredsen ikke kunne blive enige om, hvordan au pair-ordningen egentlig skal være fremadrettet.

Jeg må sige, at SF's ordførerindlæg måske i virkeligheden er den bedste illustration af, hvorfor vi ikke kan støtte den her ordning. Nu ændrer man det sådan set til at være lidt en form for billig arbejdskraft frem for at være en egentlig au pair-ordning. Man har ikke taget skridtet fuldt ud og sagt, at der skal være almindelige løn- og arbejdsvilkår. Man har stadig væk lagt vægt på, at der skal være kulturel udveksling, men man taler jo om – og SF gjorde det meget præcist – lønstigninger og samlet løn osv.

For os at se ville det have været vigtigt, hvis vi havde fået mulighed for det, at lave en bedre au par-ordning, ikke en arbejdsordning. Når man på den ene side siger, at der skal være mere fokus på danskundervisning og betaling af indrejsebillet, som lægger op til at skabe en bedre au pair-ordning, og samtidig siger, at der skal være mere arbejdslignende vilkår, at der skal være skattebetaling, at det skal dikteres arbejdsmarkedsmæssigt, hvornår der holdes fri, så lægger man jo op til, at det skal være med løn, og at det skal være et arbejdsforhold. Normalt når man arbejder, får man altså ikke betalt sin transport, og man får heller ikke alle mulige kurser ved siden af. Så den her ordning, den her nye aftale falder fuldstændig mellem to stole.

Det synes vi helt ærligt er synd og skam og i den grad bærer præg af, at det er en aftale indgået mellem partier, der ønsker at fjerne au pair-ordningen. Det er synd og skam. Det er synd og skam for de piger, der gerne vil på ordningen. Det er synd og skam for de familier, der gerne vil have en au pair.

Det er rigtigt, at man fremadrettet vil kunne få en au pair, i hvert fald hvis man har råd til det, og der er flere her, der har talt om, at det er sådan en eksklusiv ordning kun for de særlig rige. Det bliver det da i hvert fald. Særlig, må jeg sige, får jeg det indtryk, når man netop indfører en stigning i lommepengebeløbet og beder au pair-pigerne om at betale skat, for så bliver det dyrere for au pair-familierne, uden at au pair-pigerne får den fulde gevinst af den udgift, familierne har. Så man sørger sådan set bare for, at det bliver dyrere end det, pigerne – som det typisk er – får glæde af. Det synes vi er synd og skam. Vi synes principielt, at det er helt forkert at lave skattebetaling på det, der skal være lommepenge ved siden af kost og logi.

Så vi er rigtig kede af, at det er endt der, specielt også, som den foregående ordfører var inde, fordi der er nogle rigtig gode elementer i den her aftale, som netop kunne have været med til at styrke ordningen, som vi egentlig godt kunne bakke op om, og som vi gerne ville have indgået en aftale om. Det drejer sig bl.a. om det her med frivilligt arbejde og andre af de forhold, der reelt er med til at gøre det bedre for pigerne.

Men den her ordning virker samlet set, som om det bare har været et spørgsmål om at gøre det så dyrt og så besværligt som muligt, så færrest mulige skal have au pair fremover. Som det også blev sagt før: Hvem er det til glæde for? Vi synes, det er rigtig ærgerligt. Vi ville ønske, at der havde været en reel forhandling. Vi ville ønske, at vi kunne have været med til nogle af de tiltag, der reelt gør ordningen bedre, frem for at der bare er blevet skabt et lidt specielt flertal herinde bestående af de partier, der dybest set ikke bryder sig om ordningen.

På den baggrund kan vi desværre ikke støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Tak. Jeg kan forstå på fru Charlotte Dyremose fra Det Konservative Folkeparti, at det er et kæmpestort problem for de få konservative kernevælgere, der er tilbage i Gentofte og nærmeste omegn, at man indfører nogle bedre forhold for nogle piger, der kommer her til landet. Man har talt om, at det er lommepenge. Nu siger fru Charlotte Dyremose, at der er nogle forbedringer i det. Hvorfor er det, at Det Konservative Folkeparti ikke kan støtte dem – altså hvis man synes, det er rimeligt, at dem, der kommer hertil og arbejder i et hjem, passer børn, klarer en lang række forskellige andre ting, får en rimelig betaling for det? Er problemet, at der er færre, der kommer hertil, eller at au pair-pigerne får nogle bedre vilkår?

Ordføreren.

Vi synes, det er et problem, hvis der er færre, der kommer hertil, vi synes, det er et problem, hvis der er færre familier, der har mulighed for at have en au pair. Vi havde gerne været med til også at hæve lommepengebeløbet, men vi synes, det er helt principielt forkert, at man skal betale skat af det, for det er at gøre det til en arbejdsindkomst i stedet for netop at gøre det til et lommepengebeløb og fastholde det fokus, som ellers også ligger i aftalen, om, at det skulle være en kulturel udveksling.

Sagen er jo netop den, vil jeg gerne sige til hr. Bjarne Laustsen, at de rige familier fortsat kan have au pair, for de har råd til det; det er dem, der ikke har så mange penge, der nu ikke længere kan få den hjælp. Derfor bliver det jo med den her aftale et spørgsmål om at gøre den her ordning til en endnu mere eksklusiv ordning for en mere snæver gruppe. Og det er altså hr. Bjarne Laustsen, der er med til at gøre det til en eksklusiv ordning for en snæver gruppe, ikke Det Konservative Folkeparti.

Hr. Bjarne Laustsen for anden korte bemærkning.

Jeg glæder mig til at se avisoverskrifterne i morgen om de svage familier, der er i så ynkelig en situation og er så ringe stillet, som den konservative ordfører giver udtryk for at de vil være med de ganske få beskedne rettigheder, som vi giver au pair-pigerne her – altså at man sikrer dem vilkår, så der ikke er nogen, der udnytter dem. Selvfølgelig skal der være en rejse betalt frem og tilbage, og der skal være en forsikringsordning. Det er jo ganske almindelige, logiske regler. Charlotte Dyremose er åbenbart bekymret for, at der vil være nordsjællandske vælgere, som ikke vil vælge den her ordning, fordi det bliver for dyrt nu. Er det korrekt forstået?

Ordføreren.

Virkeligheden er jo den, at rigtig mange af de her familier i dag betaler de flybilletter, også uden at de skal, og betaler andre ting til deres au pairer, fordi man netop har et godt forhold til hinanden, gerne vil hjælpe hinanden, måske gerne vil bidrage til, at de kan tage en bærbar pc med hjem efter forløbet, eller hvad det nu måtte være af små ekstraydelser. Og det er jo fremragende; det er noget, man gør, fordi man får et forhold til hinanden, når man bor sammen og er sammen i den her familie.

Igen vil jeg sige med hensyn til det med nogle nordsjællandske familier: Der er altså også nordsjællandske familier, der ikke har så mange penge, at de bare synes, at det er ligegyldigt med sådan nogle tusinde. Der er i øvrigt også familier andre steder i landet, der ikke bare lige synes, at nogle ekstra tusinde er ligegyldige i deres husholdningsøkonomi, og som derfor kan blive nødt til at prioritere ikke at få en au pair. Men hr. Bjarne Laustsen kender åbenbart ikke til familier, der ikke bare lige har nogle ekstra tusinde; hr. Bjarne Laustsen burde måske så opdage, at de findes derude.

Tak. Så er det hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg tror selvfølgelig, der er au-pairer i landet, som har det godt, og så er der nogle, der har det mindre godt. Jeg har sådan set ikke nogen grund til at pege fingre af nogle bestemte familier.

Men jeg kunne godt tænke mig at spørge fru Charlotte Dyremose om noget, som jeg før spurgte fru Merete Riisager om: Hvorfor synes Det Konservative Folkeparti, at det er rimeligt, at dem, der ikke har en au pair, skal være med til at betale til dem, der har en au pair? For sådan som ordningen er indrettet i dag, er det jo sådan, at man bliver tilbudt sprogundervisning f.eks., og det betaler det offentlige for. Det vil dybest set sige, at alle dem, der ikke benytter sig af ordningen, er med til at betale til dem, der benytter sig af ordningen. Og det laver man så om på med det her lovforslag, så der kommer en grad af brugerbetaling, sådan at dem, der faktisk benytter sig af ordningen, også er med til at betale for sprogundervisning i modsætning til i dag. Synes fru Charlotte Dyremose egentlig ikke, at det er rimeligt?

Ordføreren.

Jamen altså, man kunne sagtens, hvis vi havde haft reel mulighed for at forhandle, have fundet en eller anden model, hvor man kunne have bundet den lille knude op. Vi synes bare helt grundlæggende, at man med den ordning, der bliver lavet her – og som jeg er helt sikker på hr. Martin Henriksen synes er en kæmpe sejr, fordi den kommer til at sørge for, at vi får færre udenlandske personer her til landet, og jeg kan kun ønske hr. Martin Henriksen tillykke med den sejr – samlet set har lavet en ordning, der desværre gør det sværere for flere familier at have au pair, og vi er rigtig kede af, at man gør det. Jeg ved godt, at hr. Martin Henriksen er rigtig glad for det, for hr. Martin Henriksen ønsker ikke, at der kommer udenlandske personer her til landet.

Vi har til gengæld på den anden side ingen problemer med, at familier får en hjælpende hånd med en au pair-pige, og at nogle unge mennesker fra andre lande får en mulighed for at være i Danmark i en periode.

Hr. Martin Henriksen.

Nu må der godt komme et par stykker, hvis det står til Dansk Folkeparti, så tag det nu roligt. Men jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg har svært ved at forstå, at man, hvis man vil have hjælp til at ordne nogle ting i hjemmet, så skal hente personer fra den anden side af jordkloden. Der er jo også nogle tættere på, man kunne ansætte til at gøre det, enten i Danmark eller i nogle lande umiddelbart omkring os. Så grundlæggende er ordningen jo en lidt pudsig størrelse, når man kigger på, hvilken type arbejde der bliver udført, og hvad der så rent faktisk er overskriften på ordningen, nemlig kulturel udveksling. Jeg vil tillade mig at sætte spørgsmålstegn ved, om der er så meget kulturel udveksling i den.

Men skal jeg forstå fru Charlotte Dyremoses svar sådan, at Det Konservative Folkeparti faktisk mener, at den nuværende ordning, hvor det er sådan, at alle dem, der ikke har en au pair, er med til at betale til dem, der har en au pair, er urimelig? Mener Det Konservative Folkeparti, at den del, der handler om, at der kommer et øget element af brugerbetaling for dem, der benytter sig af ordningen, er god, og kunne man sådan set godt støtte den del af lovforslaget, hvis det var?

Ordføreren.

Vi har ikke noget stort problem med, at man har den her mulighed for at gå til danskundervisning. Det har vi overhovedet ingen problemer med. Vi har heller ikke noget stort problem med den ændring, der er foreslået her, men det havde jo været et spørgsmål – hvis vi havde haft mulighed for at forhandle det – om at se samlet på den pakke, der er.

Det, vi gerne vil gøre, er at sørge for, at det er nogenlunde til at betale for de her familier at have de her au pair-piger, og så i øvrigt, at den øgede udgift, som familierne havde, var gået ubeskåret til pigerne, så de fik et højere lommepengebeløb, men det er jo ikke tilfældet i dag, for der indfører man med den her ordning en mulighed for, at det bliver rigtig meget dyrere at være au pair-familie, uden at au pair-pigerne reelt får noget ud af det.

Tak til ordføreren for Det Konservative Folkeparti. Så er det beskæftigelsesministeren.

Tak for en spændende debat, en engageret debat, næsten på grænsen indimellem til en ideologisk debat. Jeg synes, det har været en fornøjelse.

Au pair er faktisk noget rigtig godt, når det fungerer på den gode måde. Unge mennesker kommer til et andet land, lærer noget om det land og de kulturelle ting, der er i det pågældende land, og travle familier får en hjælpende hånd i hverdagen. Derfor, når det fungerer godt, er det en god ordning for alle parter, og derfor er det også vigtigt, at vi hele tiden er opmærksomme på, om vi skal justere, så det lever op til intentionerne, og det synes jeg vi har gjort med det flertal, der er for det her lovforslag, til gavn for både au pairerne og værtsfamilierne.

Vi ønsker så med nogle helt konkrete ting at skabe nogle forbedringer, bl.a. ved at sørge for, at au pairer kan holde ferie med løn, at de kan deltage i frivilligt, ulønnet arbejde. Det tror jeg giver bedre muligheder for at skabe sociale netværk og få et større kulturelt udbytte af det at være i Danmark. For at sikre, at au pairer får mest muligt ud af opholdet i Danmark, ønsker vi også i højere grad som en mulighed, at de kan benytte sig af de tilbud, der er, om danskundervisning. Derfor foreslår vi, at værtsfamilierne skal betale et engangsbeløb til au pairers danskundervisning.

Regeringen og aftalepartierne ønsker også at forbedre au pairers vilkår ved at sikre, at der ikke sker misligholdelse af deres rettigheder, og derfor udvides den eksisterende karensregistrering af værtsfamilier, som undlader at betale au pair-personers ind- eller hjemrejsebillet, eller som undlader at tegne de påkrævede forsikringer, så de nu kan komme i registeret for en 2-årig periode.

Under et au pair-ophold indgår den unge pige i en værtsfamilie, og det er uforeneligt med, at au pairen selv har stiftet familie. Med lovforslaget skabes der derfor nogle klare rammer for personer, der venter barn ved ansøgning om opholdstilladelse, eller som bliver forældre under opholdet her i landet.

Der er altså en række forbedringer her, som dels sker i forbindelse med lovforslaget, dels sker med udmøntning i bekendtgørelser efterfølgende. Jeg er glad for de forbedringer, der er, jeg er glad for det flertal, der er, jeg er glad for den diskussion, der har været i dag, og jeg håber, at vi kan få det her lovforslag vedtaget ved tredje behandling inden alt for lang tid. Jeg skal give mit bidrag til, at det bliver et smidigt udvalgsforløb.

Tak til ministeren.

Der er ikke nogen, der har ønsket korte bemærkninger, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.