Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af lovforslag nr. L 184:

Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, lov om arbejdsløshedsforsikring og forskellige andre love. (Ændring af investeringsregler som følge af Solvens II, undtagelse af investeringsdel fra lov om offentlighed i forvaltningen, fritagelse for betaling af finansieringsbidrag m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen).

(Fremsættelse 08.04.2015).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører på talerstolen er hr. Hans Andersen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det er et forholdsvis lille lovforslag, men dog alligevel væsentligt. Hovedformålet med det her lovforslag er at harmonisere investeringsreglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, altså ATP, og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, LD, med ændringer for pensionsvirksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed. Det sker som følge af, at vi står over for at skulle implementere Solvens II-direktivet.

Det handler om, at ATP og LD skal investere deres aktiver ud fra et princip, der skal sikre, at selskaberne løbende skal bevæge sig i retning af direktivet, og således vil medlemmernes interesser bliver varetaget bedst muligt. Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal altså have en passende forståelse for de aktiver, som man vil investere i, og til enhver tid være opmærksom på de risici, som man påtager sig ved investeringerne. Det betyder også, at en række regler i dag i form af placerings- og spredningsregler ophæves, og at man altså følger princippet, som det er tidligere nævnt.

Det her lovforslag giver også mulighed for, at ATP og LD har mulighed for at investere i og drive infrastruktur i lighed med andre forsikringsselskaber og har samme mulighed for at investere i dattervirksomheder.

Der er nogle andre mindre væsentlige elementer i det her lovforslag, og jeg har en enkelt bemærkning i forhold til Venstres syn på det her lovforslag, nemlig det med den kønsmæssige sammensætning af bestyrelsen for Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Vi finder måske ikke, at der her er et stort behov for at ændre på lovgivningen. Vi er jo optaget af, at de personer, der skal sidde i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, er valgt ud fra deres kvalifikationer frem for deres køn. Så lige præcis det element i lovforslaget vil vi gerne kigge nærmere på i forbindelse med lovbehandlingen.

Men ellers vil vi være positive over for det.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i talerrækken er hr. Bjarne Laustsen fra Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak, hr. formand. Det her er et forslag om at ændre mulighederne for ATP og LD. Man har tidligere diskuteret, om der ikke kunne være ræson i at udvide de to fondes investeringsmuligheder i lighed med dem, som vi kender og accepterer for pensionsfondene. Det er i dag heller ikke muligt med nogen fornuft at afvise, at ATP og LD har samme grundformål som de øvrige pensionsselskaber, nemlig at varetage, investere og konsolidere de indsatte lønmodtagerformuer med størst mulig fornuft.

Vi ville ikke mindst være gået glip af mange fornuftige initiativer, hvis pensionsselskaberne ikke havde skudt midler i dem og dermed havde bidraget til at skabe vækst, fornyelse og beskæftigelse til lønmodtagerne. Med en udvidelse af investeringsreglerne skaber vi ikke øget konkurrence til de private pensionskasser, men vi udvider blot de to fælles pengeinstitutters muligheder for at deltage på nogenlunde lige fod.

Vi står over for massive omstillinger i vores velfærdssamfund, og vi står over for mange nye investeringer i arbejdspladser i såvel den private som den offentlige sektor. Dertil kræves naturligvis investeringer, som efter vores mening også skal kunne stamme fra midlerne i de to lønmodtagerfonde, nemlig ATP og LD, som skal kunne deltage på lige fod med andre pensionskasser, f.eks. i offentlig-private partnerskaber på infrastrukturområdet.

Tiden er derfor for længst blevet moden til, at ATP og LD bliver lukket ind i varmen. Det kræver så nogle omstillinger, der er indeholdt i det aktuelle lovforslag, som har til hensigt at gennemføre ændringer i lovgivningen om ATP og LD plus et antal mindre, tekniske lovændringer andre steder.

Den tidligere ordfører var inde på nogle af dem, og det giver god mening at sørge for de her forskellige ting. Der er spørgsmålet om ledelse og nøglemedarbejdere i forhold til egnethed og hæderlighed. Der er også spørgsmål om drift, bygninger og infrastruktur. Så er der spørgsmålet om, at man ikke skal være omfattet af en tinglysningsafgift, og der er også et spørgsmål om, at man ikke skal være omfattet af offentlighedsloven.

Modsat den tidligere ordfører så synes vi i Socialdemokratiet, det er rigtig godt, at der er en afbalanceret ligestilling af mænd og kvinder. Jeg synes slet ikke, at det klæder Venstre i et år, hvor det er 100 år siden, at kvinderne fik valgret og stemmeret, som det eneste i et godt lovforslag at gøre ophævelser, fordi man ikke synes, der skal være ligestilling og en afbalanceret fordeling af mænd og kvinder i bestyrelserne. Det synes vi altså i Socialdemokratiet, og derfor skal jeg selvfølgelig anbefale, at man sige ja til forslaget.

Tak. Der er en enkelt kollega, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, og det er fru Charlotte Dyremose fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Det var bare lige den her med køn. Jeg håber, vi er enige om, at som det er i dag, og som det faktisk også står i lovforslaget, er det sådan, at ligestillingslovens bestemmelser gælder. Det vil sige, at man bør tilstræbe en ligelig kønslig fordeling i det omfang, kvalifikationerne er til det. Det, man så lægger op til med det her lovforslag, er sådan set, at køn kommer før kvalifikationer.

Så jeg vil bare gerne spørge, om den socialdemokratiske ordfører rent faktisk mener, at man skal vælge køn frem for kvalifikationer og ikke bare sørge for, at man i det omfang, kvalifikationerne er til det, laver en ligelig kønslig fordeling. Er det vigtigere med køn end med kvalifikationer for Socialdemokraterne?

Ordføreren.

Jeg betragter mennesker som lige, og jeg kender faktisk rigtig mange kvinder, som har bedre forudsætninger og kvalifikationer end mænd, men det er jo slet ikke det, det handler om. Det, det handler om, er, at der er en afbalanceret indstilling her, og at bestyrelsen består af en – som der står i lovforslaget – afbalanceret fordeling af mænd og kvinder. Så jeg forstår slet ikke De Konservatives udfald imod det her.

Det er da ganske fornuftigt, at man, når man sammensætter en bestyrelse, og hvis man har mulighed for det, selvfølgelig skal vælge de bedste, og kan man så også få en ligelig fordeling, er det da også fint.

Fru Charlotte Dyremose for den anden korte bemærkning.

Jeg kender også mange kvalificerede kvinder, der sidder i bestyrelser, fordi de er kvalificerede, og jeg sidder også selv i et par stykker. Jeg håber, jeg sidder der, fordi jeg er kvalificeret, og ikke fordi jeg er kvinde. Derfor er mit spørgsmål bare: Når nu ligestillingsloven allerede gælder, hvor man jo netop bør tilstræbe en ligelig kønslig fordeling, hvis kvalifikationerne er til det, hvorfor så ændre det til, at man nu skal tilstræbe en ligelig kønslig fordeling, før man kigger på kvalifikationerne? Vil det ikke bare give det problem, at man i stedet for at finde de mest kvalificerede, risikerer at finde nogle ud fra et bestemt køn, og er det en fordel?

Ordføreren.

Nej, jeg ser ikke for mig, at det skulle være et problem at finde tilstrækkelig kvalificerede kvinder til det her. Det kunne jo også være det modsatte, altså at der var problemer med at finde tilstrækkelig kvalificerede mænd. Jeg er helt på det rene med, at dem, der skal foretage de her indstillinger, nok skal finde ud af det. Jeg tror, der er rigtig mange at tage af. Jeg synes, det er rigtig godt, at vi vælger de bedste, men også at vi tager det hensyn af hensyn til ligestillingen, og at vi finder en afbalanceret måde at gøre det på.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Undskyld. Må jeg bede ordføreren om at gå tilbage igen? Jeg var bare ikke hurtig nok til at kigge på min skærm. Hr. Joachim B. Olsen har også bedt om en kort bemærkning. Værsgo.

Jeg blev bare lidt forvirret her til sidst. Hvad er det, der er vigtigt her – at man finder de bedste, eller at man har det, der bliver kaldt ligestilling her, altså lige fordeling mellem mænd og kvinder? For ordføreren sagde begge ting: Det vigtige er, at man finder de bedste, og så kom der et men. Så hvad er det, man mener her?

Ordføreren.

Jeg tror nu, at jeg sagde og, men jeg synes, at det, der er vigtigt i lovforslaget, er, at vi sørger for, at der er ligestilling, så ATP og LD kan investere på lige fod med andre selskaber. Det er vigtigt.

Så er der seks punkter, der er listet op, som også Liberal Alliances ordfører, tror jeg, har. Det er rigtig gode punkter alle sammen. Derfor kom jeg med mine bemærkninger. Jeg er glad for, at det står, som det står, og mine bemærkninger ud over det var relateret til det eneste punkt, som Venstres ordfører havde ophævelser over. Det synes jeg var underligt. Hvorfor det?

Derfor er der ikke noget som helst galt i, at man både har de bedst kvalificerede og også tager hensyn til en kønslig fordeling.

Hr. Joachim B. Olsen for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Men det er det sidste, jeg lægger mærke til. Der er ikke noget i vejen for, at man har de bedst kvalificerede. Det er alle enige om. Selvfølgelig skal det være de bedst kvalificerede. Og så er der det her med, at man tager hensyn til den kønslige fordeling. Betyder det så, at det ikke skal være de bedst kvalificerede alligevel, fordi det er vigtigt, at der er en eller anden form for lige sammensætning rent kønsmæssigt i den her bestyrelse?

Altså, skal det være de bedste, punktum? Eller skal det være de bedste, men vi er nødt til også at have lige mange mænd og kvinder i bestyrelsen?

Ordføreren.

Det skal være de bedste mænd og kvinder.

Tak. Nu er der ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Jeg beklager forvirringen. Næste ordfører i talerrækken er hr. Bent Bøgsted for Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Man kan somme tider overraskes over, hvad der bliver sagt heroppe, men der er også nogle, der er overraskede over, hvad jeg somme tider har sagt, så det går nok lige op.

Det her lovforslag går ud på, at man ligestiller ATP og LD med andre pensionsselskaber, så de kan investere i dattervirksomheder, hvori de kan eje og drive fast ejendom, infrastruktur og omfattende tekniske anlæg, transportanlæg og bygningsanlæg. Så i bund og grund er det med den tilgang til erhvervslivet, som ATP og LD har, ret og rimeligt, at de bliver ligestillet med andre pensionsselskaber, så de også kan foretage investeringer rundtomkring. Det er helt fint.

Men det punkt, som vi lige talte om, med sammensætning af bestyrelsen virker for Dansk Folkeparti meget underligt. Det foreslås, at organisationer i deres indstilling angiver, hvem de foretrækker, og beskæftigelsesministeren skal følge den indstilling, medmindre bestyrelsen derved vil få en kønsmæssigt skæv sammensætning. I så fald er beskæftigelsesministeren berettiget til blandt de indstillede at udpege andre, så bestyrelsen så vidt muligt får en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.

Som jeg læser det, betyder det sådan set, at hvis der f.eks. er kommet en indstilling om, at de bedst kvalificerede er ti kvinder, så kan beskæftigelsesministeren sige: Den går søreme ikke, vi skal have nogle ind, der er lidt dårligere kvalificeret, for der skal også være fem mænd med i bestyrelsen. Det er for mig helt hen i vejret at sige, at man skal sidde der på grund af sit køn. Jeg går ud fra, at man sidder der, fordi man er kvalificeret til at sidde i en bestyrelse, og for Dansk Folkeparti er det uden betydning, om det er mænd eller kvinder, hvis bare det er de bedst kvalificerede. Er det ti kvinder, der er bedst kvalificerede, så synes Dansk Folkeparti også, at det ville være alle tiders.

Det her med, at man skal have ligelig fordeling og man skal tage hensyn til, at der er et lige antal mænd og kvinder, medmindre det på et sagligt grundlag skønnes ikke at være i orden, synes jeg er en mærkelig måde at skrive det på, og det ville have klædt ministeren, hvis nu der var blevet skrevet, at det skal være de bedst egnede, der skal sidde i bestyrelsen. Det er det, for jeg giver de foregående spørgere, herunder fru Charlotte Dyremose, ret i, at det er lidt underligt for en kvinde at få at vide, at hun skal sidde i en bestyrelse, bare fordi hun er kvinde, og ikke fordi hun har kvalifikationerne til det. Selvfølgelig har de visse kvalifikationer, når de bliver indstillet, det er rigtigt nok, men alligevel skal det gerne være sådan, at de får at vide, at de er blevet valgt, fordi de er de bedst kvalificerede til det. Det må være det, det drejer sig om for både mænd og kvinder. Så det er Dansk Folkeparti ikke så glad for.

Men ellers synes vi egentlig, at lovforslaget er o.k., men vi vil arbejde videre med det punkt med sammensætning af bestyrelsen.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Næste ordfører i talerrækken er hr. Nadeem Farooq for Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Dette lovforslag, L 184, er et ganske udmærket lovforslag, som Radikale Venstre kan støtte. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen, der nåede at bede om korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører. Det er hr. Eigil Andersen fra SF. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne fortsætte stilen i denne sag fra den radikale ordfører og sige, at SF også støtter det her lovforslag.

Tak. Der var heller ingen, der nåede at bede om korte bemærkninger. Den næste ordfører i talerrækken er hr. Frank Aaen fra Enhedslisten. Værsgo.

Vi kan også støtte langt de fleste elementer i det her lovforslag. Jeg vil sige til

dem, der har haft besvær med, at man skal gøre en indsats for at få mere kønsmæssig ligestilling i bestyrelsen af LD, at det element i forslaget støtter vi fuldt ud og helhjertet.

Men der ét punkt heri, vi ikke støtter. Det er punktet, der går ud på, at ATP og LD skal have lov til at blive mere fritaget for lov om offentlighed i forvaltningen, end de er i forvejen. Det synes vi simpelt hen er en forkert ændring og indskrænkning. Jeg har godt set, at man siger, at sådan er det også i Vækstfonden, sådan er det også i andre offentlige fonde, sådan er det selvfølgelig pr. definition i private investeringsselskaber, men i det offentlige har der altså indtil videre i ATP været en udvidet mulighed for at kunne få indsigt i, hvordan man tilrettelægger investeringer.

I stedet for at indskrænke det i ATP og LD med henvisning til, at det er det i forvejen i f.eks. Vækstfonden, synes vi, at det var bedre, at man gik den anden vej og sagde, at de muligheder, der trods alt er i dag, skal udvides til Eksport Kredit Fonden, Vækstfonden og Finansiel Stabilitet. Jeg siger det, for f.eks. i forhold til Eksport Kredit Fonden har vi flere gange i Folketinget prøvet at få indsigt i, hvordan man tilrettelægger sin investeringspolitik, herunder tilrettelæggelse af investeringspolitikken på en måde, som muligvis flytter arbejdspladser ud af Danmark. Det er en af de ting, der har været, nemlig at man aktivt har hjulpet med, at ting ikke bliver produceret i Danmark, f.eks. inden for skibsområdet, men bliver produceret i andre lande med støtte fra Eksport Kredit Fonden.

Det kunne være rart der at få indsigt i, hvordan man er kommet til at tilrettelægge den politik, som man har forfulgt. Og hver eneste gang er vi blevet mødt med, at det må vi ikke få lov at se, for det er en hemmelighed. Så jeg vil endda sige, at vi altså har en meget stor indvending imod lige præcis den passage i lovforslaget om at begrænse mulighederne for indsigt efter offentlighedsloven, som jo i forvejen er blevet udvandet, desværre. Det er så en anden diskussion, men vi synes ikke, den skal tages ud i forhold til ATP og LD. Det vil vi arbejde lidt med under udvalgsarbejdet.

Hvad vi ender med at stemme til sidst, ved jeg ikke, men det er i hvert fald det punkt, vi absolut har størst indvendinger imod.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Næste ordfører i talerrækken er hr. Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tusind tak for det. Der er tale om et forholdsvis lille lovforslag her, som handler om, at ATP og LD bliver ligestillet med andre pensionsselskaber og får mulighed for at investere i infrastruktur osv. og bliver omfattet af Solvens II-direktivet.

Vi kan sådan set godt tilslutte os det her lovforslag, hvis altså det her frygtelige sludder med kønssammensætning af bestyrelsen tages ud. Altså, det er jo dybt diskriminerende over for kvinder, at man laver love, hvori man siger, at der skal være lige så mange kvinder som mænd i bestyrelsen. Det fortjener kvinder i 2015 ikke. Kvinder er veluddannede, dygtige og fortjener ikke at blive behandlet på den her måde i lovgivningen. Tak.

Tak til ordføreren. Der er heller ingen korte bemærkninger til denne del. Den næste ordfører i talerrækken er fru Charlotte Dyremose for Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg tror, jeg vælger at tage de sidste ord personligt og takke for dem.

Fra konservativ side er vi sådan set også overordnet helt enige i det her forslag om udvidede investeringsmuligheder og rammerne for at investere med sund fornuft. I forhold til det tidligere indlæg er det sådan, at jeg til hr. Joachim B. Olsen kan sige, at vi fra konservativ side planlægger at stille et ændringsforslag til det her.

Jeg vil godt spørge ministeren lidt til det her med den kønsmæssige sammensætning. Hvis jeg kan læse det her lovforslag korrekt, er det sådan i dag, at reglerne i ligestillingsloven gælder. Reglerne i ligestillingsloven siger, at der bør være en ligelig sammensætning af kvinder og mænd, og hvis man så kigger lidt på de noter, der er, f.eks. i Karnov, ser man, at det kræver, at de pågældende personer har de relevante kvalifikationer. Det, som ministeren i stedet for lægger op til nu, er, at der med det her lovforslag siges, at beskæftigelsesministeren skal følge de her indstillinger, medmindre det betyder, at den kønsmæssige sammensætning bliver skæv. Det vil sige, at ministeren faktisk skal skele til den kønsmæssige sammensætning forud for kvalifikationer, hvorimod det, der står i ligestillingsloven, og som jo er ganske fornuftigt, er, at hvis de relevante kvalifikationer er til stede, skal man skele til den kønsmæssige sammensætning.

Jeg vil også godt lige sige, hr. minister, at jeg vurderer det sådan, at der på side 13 i bemærkningerne til lovforslaget har indsneget sig en fejl. Der står nemlig, at ifølge ligestillingsloven skal der være en ligelig sammensætning af kvinder og mænd. Hvis jeg og mine jurister har slået det efter rigtigt, er det rigtige, at der bør være en ligelig sammensætning. Så jeg tror faktisk, at et »bør« er blevet til et »skal« på side 13. Det håber jeg vi kan få rettet på.

Men derudover vil jeg også godt spørge ministeren til bevæggrunden for den her ændring, netop fordi jeg synes, det er sagligt og rigtig, rigtig godt, at der i ligestillingsloven står, at hvis kvalifikationerne er i orden, så laver man en ligelig fordeling. Derfor undrer det mig, at man her vælger at sige, at det ligestillingsmæssige skal være i orden, og så må det ske på bekostning af kvalifikationerne. Derfor regner vi sådan set også med at stille et ændringsforslag til det her, og jeg kan ligesom fornemme, at der vil være en forholdsvis bred opbakning til det. Jeg håber også, at regeringen vil give den.

Jeg må bare sige, at også som kvinde vil jeg være frygtelig ked af, hvis det bliver sådan, at man kigger på de kvindelige medlemmer af de her bestyrelser og tænker: Ja, ja, men du sidder der jo, bare fordi du er kvinde, og nok ikke fordi du er så kvalificeret. Jeg er bare nødt til at sige på mit køns vegne og i hvert fald på egne vegne, at jeg ville synes, at det var frygtelig trist at få det mærkat klistret på os. Så kunne vi ikke nok gøre det på en anden måde? Det må være muligt.

Som flere har været inde på, er der jo masser af kvalificerede både mænd og kvinder til bestyrelsesposter, så mon ikke det går op i sidste ende alligevel? Men jeg synes bare, at det ville være rigtig væsentligt at sende det signal, at vi selvfølgelig kigger på kvalifikationer, før vi kigger på køn. Det synes jeg sådan set også at vi skylder dem, hvis penge investeres, så de har nogenlunde sikkerhed for, at de mennesker, der sidder i de her bestyrelser, faktisk sidder der, fordi de er kvalificerede til at sidde der, og ikke bare fordi de har et bestemt køn. Jeg ville meget, meget nødig have mine penge forvaltet af folk, der har et bestemt køn, frem for folk, der har nogle bestemte kvalifikationer.

Tak til ordføreren. Så har vi været igennem partiernes ordførere, og derfor er vi nået til beskæftigelsesministeren. Værsgo.

Tak for det. Hvis jeg hørte debatten rigtigt, var der bred enighed om, at det her faktisk var et okay lille og måske på nogle måder teknisk forslag, og så var der vel et enkelt område, som kunne få nogle til at komme lidt op i det røde felt. Det skal jeg vende tilbage til.

Med det her lovforslag harmoniserer vi lov om ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond med regler, der gælder for den øvrige pensionsbranche, og dermed får både ATP og LD samme grundlag for at investere som den øvrige branche, f.eks. får de de samme muligheder for at investere i bygninger og drift og infrastruktur såsom offentlige projekter som broer og veje.

Til hr. Frank Aaen vil jeg så sige som svar på det spørgsmål, som jo optog hr. Frank Aaen noget, at i det samarbejde kan der vise sig et behov for, at ATP og LD kan sikres fuld fortrolighed over for deres samarbejdspartnere i disse sammenhænge, og derfor – og udelukkende derfor – sikrer vi med lovforslaget, at ATP og LD undtages fra lov om offentlighed i forvaltningen, og på den måde bliver de to organisationer ligestillet med en række andre statslige fonde, som hr. Frank Aaen så rigtigt også sagde. For mig handler det her rigtig meget om, at vi kan sikre, at de to organisationer kan forvalte vores penge på den mest fornuftige måde. Det tror jeg vi alle sammen er enige om.

Så går jeg til det med kønnene. Jeg tror, det var den socialdemokratiske ordfører, der sådan set sagde, at det skal være de kvalificerede, vi har, og det udelukker ikke, at der kan være en stort set ligelig sammensætning, når det gælder mænd og kvinder. LD's bestyrelse består af syv personer. Der er aktuelt ingen regler i loven om den kønsmæssige sammensætning, ligesom der er i lov om ATP. Ved at indføre reglen om en afbalanceret kønsmæssig sammensætning i LD's bestyrelse tager vi hensyn til de samme forhold, som gælder for ATP, nemlig at bestyrelsen består af demokratisk valgte repræsentanter for de faglige organisationer. Det betyder, at der i særlige tilfælde kan forekomme mindre forskydninger i balancen mellem mænd og kvinder, hvis det er sagligt begrundet. Det bemærkes, at der fortsat skal indstilles både en mand og en kvinde til hver post i bestyrelsen, og at beskæftigelsesministeren i sidste ende er berettiget til at udpege den person, som sikrer en afbalanceret kønsmæssig sammensætning. Jeg kan så forstå fra nogle ordførere, at det har givet grundlag for lidt debat her ved førstebehandlingen, og det synes jeg sådan set er fint nok, og jeg er meget indstillet på, at vi fortsætter en debat om det og eventuelle andre spørgsmål i forbindelse med udvalgsarbejdet. Men jeg synes, at den saglige begrundelse, som jeg lige læste op før, sådan set holder et godt stykke hen ad vejen.

Tak til ministeren. Der er to kolleger, der har bedt om adgang til korte bemærkninger indtil nu. Den første er hr. Frank Aaen fra Enhedslisten, værsgo.

Jeg vil bare sige, at det undrer mig, at man har den bestemmelse med, for, som der står i bemærkningerne til lovforslaget, kan man allerede i dag – og man gør det allerede i dag – afvise aktindsigt, når der er tale om forretningshemmeligheder, der har afgørende økonomisk betydning. Derfor kan man jo så spørge, hvad det er for en type oplysninger, der ikke skal udleveres nu. Det spørgsmål vil jeg da stille i udvalgsarbejdet. Hvad er det for en type oplysninger, man i dag ikke har udleveret, og som man fremover ikke skal udlevere? Det forekommer mig ikke økonomisk begrundet på nogen måde. Så jeg synes, at det er en overflødighed, og da vi i hvert fald har den politik, at det var bedre at udvide adgangen for offentlighed i forvaltningen end at indskrænke den, så forfølger vi altså det spørgsmål.

Ministeren.

Det sidste er jeg klar over. Det har hr. Frank Aaen så mange gange givet udtryk for. Jeg svarede vel sådan mere på de principielle ting og takker så i øvrigt hr. Frank Aaen for, at de der mere konkrete ting bliver gennem udvalget, hvor vi så kan tage den drøftelse. Jeg er måske ikke lige her og nu klædt på til at gå i detaljer med det, men jeg skal nok blive det, når vi kommer frem til udvalgsarbejdet.

Hr. Frank Aaen, anden korte bemærkning? Nej. Den næste korte bemærkning kommer fra fru Charlotte Dyremose, Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil gerne starte med at kvittere for ministerens imødekommenhed. Jeg ser frem til, at vi får en konstruktiv debat om det her i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Jeg synes, at jeg hørte ministeren sige, at der ikke var regler i dag, men det, der står i forslagets bemærkninger, jo er, at ligestillingslovens regler har direkte anvendelse i dag. Så jeg vil bare lige bede ministeren om at bekræfte, at sådan er det i dag, og at det så bliver udgangspunktet for den drøftelse, som jeg håber at vi så kan få i udvalgssammenhæng i forhold til at få fundet en fornuftig formulering her.

Ministeren.

Det er korrekt. I LD's bestyrelse, som i dag består af syv personer, er der ikke regler for det her. Det er der i ATP, og derfor har vi valgt den formulering, som vi har diskuteret her, og som jeg læste op i mit første svar.

Fru Charlotte Dyremose, anden korte bemærkning.

Men det vil så sige, at ligestillingslovens almindelige regler gælder i dag. Er det korrekt?

Ministeren.

Som jeg læser det her, er det sådan, at når det gælder LD's bestyrelse, er der aktuelt ingen regler i loven om den kønsmæssige sammensætning. Nu er vi nede i nogle detaljer, hvor man skal passe på, hvor præcis man er, så derfor gentager jeg: Som jeg forstår det, er der i dag, når det gælder LD's bestyrelse, ikke nogen regler i forhold til det, men det vil vi så få på den måde, som det nu er fremlagt i lovforslaget her. Så det vil sige, at ligestillingsmæssigt er det jo en klar forbedring.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der i det hele taget ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.