Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 181
Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Undervisningsministeriet
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
11-05-2015
I forbindelse med behandlingen af (L 181) Forslag til Lov om ændring af
lov om folkeskolen (Indførelse af fælles prøve i fysik/kemi, biologi og
geografi, ændring af bedømmelsesordning ved folkeskolens skriftlige
prøver m.v.) har udvalget i brev af 5. maj 2015 efter ønske fra Alex Ah-
rendtsen (DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 3:
”Ministeren bedes gøre rede for, hvilken påvirkning af undervisningen i
de respektive naturfag den fælles naturfagsprøve udløser.”
Svar:
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemførte i 2002 en evaluering
af folkeskolens afgangsprøver. Det fremgår af denne evalueringsrapport,
at prøverne generelt virker disciplinerende og motiverende på både ele-
ver og lærere i forhold til den daglige undervisning. Desuden virker prø-
verne i udpræget grad styrende i forhold til tilrettelæggelsen af undervis-
ningen, særligt i anden halvdel af 9. klasse, hvor de fleste lærere bruger
meget tid på decideret prøvetræning.
Lærernes tilbagemeldinger fra forsøget i 2010/2011 og 2011/2012 med
en fællesfaglig naturfagsprøve indikerede, at prøveformen styrker samar-
bejdet mellem naturfagene. I alle deltagende klasser havde der været et
samarbejde mellem fagene, hvor over 80 pct. af klasserne/holdene havde
haft en undervisning, der rummede forløb, hvor undervisningen var til-
rettelagt fællesfagligt. Om den fællesfaglige prøves betydning for under-
visningens tilrettelæggelse angav mange lærere også, at man var nødt til at
tænke i temaer på tværs af fagene. Det satte fokus på sammenhængen
mellem fagene og på en nødvendig koordinering mellem fagene. Under-
visningen var på de fleste deltagende skoler tilrettelagt som fællesfaglige
forløb afløst af kurser i de enkelte fag, der har tilgodeset de øvrige faglige
mål.