L 181 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 8: Betænkning afgivet 12/5-15

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 181 Bilag 8
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 181

Folketinget 2014-15

Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 12. maj 2015

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen

(Indførelse af fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi, ændring af bedømmelsesordning ved folkeskolens skriftlige

prøver m.v.)

[af undervisningsministeren (Christine Antorini)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 26. marts 2015 og var til 1.

behandling den 10. april 2015. Lovforslaget blev efter 1. be-

handling henvist til behandling i Børne- og Undervisnings-

udvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 5. fe-

bruar 2015 dette udkast til udvalget, jf. BUU alm. del – bi-

lag 86. Den 26. marts 2015 sendte undervisningsministeren

de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 4 spørgsmål til undervisningsministe-

ren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Spørgs-

mål og svar er optrykt som bilag til betænkningen.

2. Tilkendegivelse fra undervisningsministeren

Det fremgår af folkeskolelovens § 14, stk. 4, 2. pkt., at

undervisningsministeren kan fastsætte regler om censorer.

Sådanne regler er fastsat i kapitel 6 i bekendtgørelse nr.

1001 af 15. september 2014 om folkeskolens prøver. Heraf

fremgår det bl.a., at Undervisningsministeriet beskikker cen-

sorer i folkeskolen, og at der stilles krav om, at censoren in-

den for de sidste tre år har gennemført et undervisningsfor-

løb, der fører frem til den pågældende prøve.

Den foreslåede ændring af folkeskolelovens § 14, stk. 4,

2. pkt., er en videreførelse af den gældende bestemmelse,

dog således at ministerens bemyndigelse til at fastsætte reg-

ler om, at kommunalbestyrelsen skal udpege et antal censo-

rer til at bedømme 9. -klasseprøver i nærmere angivne fag,

ophæves.

Ministeren vil dermed også efter lovforslagets vedtagelse

og ikrafttræden kunne fastsætte regler om censorer i folke-

skolen. Det er anført i lovforslaget, at de nye regler om den

ændrede bedømmelsesordning for så vidt angår folkeskolens

skriftlige prøver vil blive udmøntet og beskrevet i bekendt-

gørelsen om folkeskolens prøver.

I forbindelse med høringen over lovforslaget og behand-

lingen af lovforslaget i Folketinget er der udtrykt bekymring

for, hvorvidt forslaget om én bedømmer ved skriftlige prø-

ver i tilstrækkelig grad sikrer, at der ikke gives en fejlagtig

bedømmelse. Jeg har forståelse for denne bekymring og vil

imødekomme den ved at sikre, at alle censorer skal have

mulighed for faglig drøftelse, inden karakteren fastsættes.

Jeg har på den baggrund til hensigt at sikre censorerne

mulighed for at drøfte karakterfastsættelsen med (mindst) en

anden censor. Censorerne vil blive sat sammen i grupper (op

til fem censorer) med mulighed for faglig sparring om be-

dømmelserne. Ønsker en censor sparring om bedømmelsen

af en elevbesvarelse, kan vedkommende kontakte en af de

øvrige censorer i gruppen og bede om en vurdering af den

konkrete besvarelse. Den anden censor skal have adgang til

at læse elevens besvarelse, når det er nødvendigt for at sikre

en kvalificeret dialog. Det vil fortsat være den censor, som

er udpeget til at bedømme den pågældende besvarelse, der

fastsætter karakteren. Gruppen af censorer kan endvidere

udgøre rammen om et generelt fagligt samarbejde, hvor cen-

sorerne løbende kan drøfte spørgsmål, der har relevans for

deres censorhverv.

Tilsvarende vil den (nye) censor, der skal foretage en

eventuel ombedømmelse i forbindelse med en klage, få mu-

lighed for at få faglig sparring med en af de øvrige censorer

i censorgruppen. Det vil også i dette tilfælde være den udpe-

gede censor, der fastsætter den endelige karakter.

AX017566

L 181 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 8: Betænkning afgivet 12/5-15

Etablering af censorgrupper og censors mulighed for fag-

lig sparring vil blive indarbejdet i bekendtgørelsen om fol-

keskolens prøver senest samtidig med lovens ikrafttræden.

Ud over de anførte ændringer i bekendtgørelsen om fol-

keskolens prøver etableres der en følgegruppe bestående af

fagpersoner og en censor fra hvert fag. Følgegruppen skal

frem til evalueringen af den ændrede bedømmelsesordning

og på baggrund af censorindberetninger, karakterniveau, ret-

teark, evt. deltagelse i censorkurser m.v. følge bedømmel-

serne ved folkeskolens prøver. Følgegruppen skal udarbejde

en kort rapport med vurderinger af ordningen med fokuseret

censur, som skal indgå i grundlaget for evalueringen af ord-

ningen.

Det skal endelig bemærkes, at den vejledning til bedøm-

merne, der er udarbejdet for hvert prøvefag, udbygges. Vej-

ledningen indeholder blandt andet en beskrivelse af, hvilke

generelle elementer en besvarelse i f.eks. en prøve i dansk

bør indeholde for at kunne blive bedømt til karaktererne 12,

7 eller 02. Med henblik på at styrke vejledningen af censo-

rerne udbygges vejledningen til at omfatte alle karakterer på

skalaen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

flertal

i udvalget (udvalget med undtagelse af LA) ind-

stiller lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Dansk Folkeparti er modstander af gruppeprøver. De er

dog ikke en del af lovændringen, da det hører under prøve-

bekendtgørelsen. Selv om det lykkedes Dansk Folkeparti at

overbevise ministeren om, at ministeren skulle gøre det fri-

villigt for eleverne, om de vil op enkeltvis eller i gruppe, er

det fortsat Dansk Folkepartis holdning, at gruppeeksaminer

er en uskik.

Dansk Folkeparti har noteret sig, at der med lovændrin-

gen om de fællesfaglige prøver vil være flere elever, der går

op til en naturfaglig mundtlig prøve end i dag, at evaluerin-

gen af forsøgene med de fællesfaglige prøver tilsyneladende

har medført mere motiverede elever og bedre resultater for

eleverne, og at undervisningen er blevet mere praktisk an-

lagt, hvilket alt sammen vil øge interessen for naturfagene.

Dette ændrer dog ikke ved Dansk Folkepartis grundlæggen-

de synspunkter. Dansk Folkeparti er derfor fortsat skeptisk,

fordi Dansk Folkeparti frygter, at de nye prøver vil medføre

flere tværfaglige undervisningsforløb, som risikerer at udhu-

le fagligheden i de enkelte fag. Dansk Folkeparti mener, at

det vigtigste er at øge fokus på at sikre grundfagligheden i

de enkelte fag i folkeskolen. Dansk Folkeparti vil derfor

fortsat følge udviklingen for at se, om lovændringen lever

op til de tidligere forsøg. I modsat fald er Dansk Folkeparti

rede til at ændre på loven.

Dansk Folkeparti har også været bekymret over, at der

fremover kun skal være én censor til de skriftlige prøver,

selvom anonymiseringen af eleverne er et stort fremskridt.

Dansk Folkeparti er dog tilfreds med de forbedringer, som

er blevet skrevet ind i lovbemærkningerne og i ministerens

betænkningsbidrag, og som bl.a. sikrer tidlig evaluering,

faglig sparring mellem censorer, nedsættelse af følgegruppe,

censorkurser og andre tiltag, der skal sikre en national cen-

sorstandard.

mindretal

(LA) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling.

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokku-

rin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænknin-

gens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udval-

get og havde dermed ikke adgang til at komme med indstil-

linger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

Ane Halsboe-Jørgensen (S) Julie Skovsby (S) Karin Gaardsted (S) Annette Lind (S) Orla Hav (S)

Rasmus Horn Langhoff (S) Troels Ravn (S) Lotte Rod (RV)

nfmd.

Jeppe Mikkelsen (RV) Marlene Borst Hansen (RV)

Annette Vilhelmsen (SF)

fmd.

Trine Mach (SF) Rosa Lund (EL) Lars Dohn (EL) Henning Hyllested (EL)

Karen Ellemann (V) Peter Juel Jensen (V) Finn Thranum (V) Louise Schack Elholm (V) Anni Matthiesen (V)

Tina Nedergaard (V) Jens Ejner Christensen (V) Alex Ahrendtsen (DF) Bent Bøgsted (DF) Marie Krarup (DF)

Martin Henriksen (DF) Merete Riisager (LA) Thyra Frank (LA) Daniel Rugholm (KF)

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Alternativet (ALT)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

L 181 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 8: Betænkning afgivet 12/5-15

L 181 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 8: Betænkning afgivet 12/5-15

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 181

Bilagsnr. Titel

Høringsnotat og høringssvar, fra undervisningsministeren

Høringssvar af 23/3-15 fra Danmarks Fysik- og Kemilærerforening,

Hillerød

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Kopi af BUU alm. del – svar på spm. 204 vedr. henvendelse fra Dan-

marks Matematiklærerforening om en ændret bedømmelsesordning

ved folkeskolens skriftlige prøver

1. udkast til betænkning

Tilkendegivelse til betænkningen, fra undervisningsministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 181

Spm.nr.

Titel

Spm. om prøvebekendtgørelsen, til undervisningsministeren, og mini-

sterens svar herpå

Spm. om, hvordan en fælles naturfagsprøve hæver niveauet for eleve-

rne, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilken påvirkning af undervisningen i de respektive natur-

fag den fælles naturfagsprøve udløser, til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

Spm., om en fælles naturfagsprøve vil få flere eller færre elever til

prøve i naturfag end tidligere, til undervisningsministeren, og ministe-

rens svar herpå

L 181 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 8: Betænkning afgivet 12/5-15

Bilag 2

Spørgsmål 1-4 og undervisningsministerens svar herpå

Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske fra Dansk Folkeparti

Spørgsmål 1:

Ministeren bedes gøre rede for, at prøvebekendtgørelsen, herunder om der skal være gruppeeksamen eller

ej, er ministerens ansvarsområde, og ministeren bedes samtidig forklare, hvorfor det så optræder i lovbe-

mærkningerne til L 181.

Svar:

I folkeskoleloven reguleres det, hvilke fag eleven skal aflægge prøve i.

Selve prøveformen, herunder om en prøve aflægges individuelt eller gruppevis, og det nærmere indhold i

prøven reguleres i prøvebekendtgørelsen, som ministeren har bemyndigelsen til at fastsætte, jf. folkesko-

lelovens § 14, stk. 4.

Med lovforslag L 181 indføres en fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi som erstatning for den

nuværende bundne prøve i fysik/kemi. Dette reguleres ved en ændring i folkeskolelovens § 14, stk. 1. I

lovbemærkningerne er det i overensstemmelse med sædvanlig praksis nærmere beskrevet, hvordan prø-

ven efterfølgende vil blive udformet, herunder at eleverne vil kunne vælge at aflægge prøven individuelt

eller i grupper. Dette vil konkret ske ved, at ministeren efterfølgende ændrer prøvebekendtgørelsen.

Spørgsmå 2:

Ministeren bedes gøre rede for, hvordan en fælles naturfagsprøve hæver niveauet for eleverne.

Svar:

I skoleårene 2010/2011 og 2011/2012 blev der gennemført forsøg med en praktisk-mundtlig fællesfaglig

naturfagsprøve omfattende fagene fysik/kemi, biologi og geografi. Resultatet af evalueringen pegede på,

at eleverne ved den fællesfaglige praktisk-mundtlige prøve havde præsteret højere end ved den eksisteren-

de praktisk-mundtlige prøve i fysik/kemi. Citater fra lærere og censorer bekræftede det positive indtryk,

især ved at fremhæve elevernes evne til at inddrage relevante dele af alle de tre fag.

Evalueringen viste også, at mange elever blev motiveret af en fællesfaglig prøveform, og at prøveformen

styrkede elevernes forståelse af, hvordan fagene kan bruges i hverdagen og virkeligheden uden for skolen.

Evalueringen viste desuden, at den fællesfaglige prøveform medførte, at alle tre naturfag blev taget lige

alvorligt.

En fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi vurderes derfor at ville hæve niveauet for eleverne, da

eleverne ikke alene skal bedømmes ud fra de enkelte fags færdigheder, viden og kundskaber, men også ud

fra deres evner til at kombinere deres kompetencer på tværs af fagene. For at kunne kombinere deres

kompetencer på tværs af fagene må eleverne i endnu højere grad være fokuseret på de enkelte fags sær-

kender.

En fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi vil derfor ikke gøre undervisningen mindre teoretisk.

Relevansen af naturfagenes teori bliver derimod tydeligere for eleverne ved, at deres færdigheder og vi-

L 181 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 8: Betænkning afgivet 12/5-15

den skal bruges i en praktisk kontekst, hvilket vil fordre tilegnelse af en større faglighed i de enkelte fag.

Dette vil motivere eleverne til at lære mere og dermed hæve niveauet.

Spørgsmål 3:

Ministeren bedes gøre rede for, hvilken påvirkning af undervisningen i de respektive naturfag den fælles

naturfagsprøve udløser.

Svar:

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemførte i 2002 en evaluering af folkeskolens afgangsprøver.

Det fremgår af denne evalueringsrapport, at prøverne generelt virker disciplinerende og motiverende på

både elever og lærere i forhold til den daglige undervisning. Desuden virker prøverne i udpræget grad

styrende i forhold til tilrettelæggelsen af undervisningen, særligt i anden halvdel af 9. klasse, hvor de fle-

ste lærere bruger meget tid på decideret prøvetræning.

Lærernes tilbagemeldinger fra forsøget i 2010/2011 og 2011/2012 med en fællesfaglig naturfagsprøve in-

dikerede, at prøveformen styrker samarbejdet mellem naturfagene. I alle deltagende klasser havde der væ-

ret et samarbejde mellem fagene, hvor over 80 pct. af klasserne/holdene havde haft en undervisning, der

rummede forløb, hvor undervisningen var tilrettelagt fællesfagligt. Om den fællesfaglige prøves betyd-

ning for undervisningens tilrettelæggelse angav mange lærere også, at man var nødt til at tænke i temaer

på tværs af fagene. Det satte fokus på sammenhængen mellem fagene og på en nødvendig koordinering

mellem fagene. Undervisningen var på de fleste deltagende skoler tilrettelagt som fællesfaglige forløb af-

løst af kurser i de enkelte fag, der har tilgodeset de øvrige faglige mål. En sådan undervisning harmonerer

både med de forenklede Fælles Mål – hvor sammenhængen mellem naturfagene i skolens overbygning er

tydeliggjort samtidig med, at de enkelte naturfags individuelle særkende er formuleret i særskilte færdig-

heds- og vidensområder – og med folkeskolelovens § 5, stk. 1, hvor det fremgår, at »Indholdet i undervis-

ningen vælges og tilrettelægges, så det giver eleverne mulighed for faglig fordybelse, overblik og oplevel-

se af sammenhænge. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig de enkelte fags erken-

delses- og arbejdsformer. I vekselvirkning hermed skal eleverne have mulighed for at anvende og udbyg-

ge de tilegnede kundskaber og færdigheder gennem undervisningen i tværgående emner og problemstil-

linger.«

Denne undervisningsform harmonerer herudover også med samfundsudviklingen og med brugen af fage-

ne i det videre uddannelsessystem. Det væsentligste er den ansatte/elevens kompetencer i forhold til at

belyse en konkret problemstilling, der ofte går på tværs af fagene, frem for enkeltfaglighed, der ikke kan

anvendes konkret.

Spørgsmål 4:

Vil en fælles naturfagsprøve få flere eller færre elever til prøve i naturfag end tidligere?

Svar:

Med de nuværende regler kommer alle 9. klasse elever til prøve i mundtlig fysik/kemi, da der er tale om

en bunden prøve, mens ca. en fjerdedel af eleverne kommer til prøve i henholdsvis mundtlig matematik,

idræt, skriftlig biologi eller skriftlig geografi, der alle er udtræksprøver. Der er således ingen elever, der

kommer til prøve i alle fagene fysik/kemi, biologi og geografi.

L 181 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 8: Betænkning afgivet 12/5-15

Med forslaget vil alle 9. klasse elever fremover skulle aflægge en praktisk-mundtlig prøve i fagene fysik/

kemi, biologi og geografi, mens ca. en femtedel af eleverne vil komme til prøve i henholdsvis mundtlig

matematik, idræt, skriftlig biologi, skriftlig geografi eller skriftlig fysik/kemi. Den foreslåede ordning vil

således medføre, at flere elever kommer til prøve i fagene fysik/kemi, biologi og geografi og dermed får

afprøvet, i hvilken grad de opfylder de mål og krav, der er fastsat for de enkelte fag.