Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 181 Bilag 2
Offentligt
Danmarks Fysik- og Kemilærerforening
Landsformand
Peter Jensen
Frederik VII vej 1
3400 Hillerød
28 14 20 19
Til
Uddannelsesudvalget
Danmarks Fysik- og Kemilærerforening (DFKF) har følgende bemærkninger til lovforslaget:
Ministeriet skriver:
Folkeskolens prøver skal være tidssvarende og virkelighedsnære, så de i højere grad afspejler den
virkelighed, som eleverne vil møde efter folkeskolen.
DFKF mener:
I gymnasiet møder eleverne hovedsageligt de enkelte fag! Dog møder eleverne også et decimeret,
tværgående, naturvidenskabeligt grundforløb.
Ministeriet skriver:
Formålet med de foreslåede prøver er at gøre flere elever interesserede i og motiverede for at søge videre
uddannelse med fokus på naturvidenskab, samt at eleverne prøves i naturfaglige kompetencer i alle tre
naturfag
DFKF mener:
I DFKF er det vores erfaring, at de skriftlige prøver ikke fremmer elevernes interesse for fagene.
Tværtimod sker det absolut modsatte, så elevernes interesse mindskes. Motivationsforskning viser, at
en ydre motivation (såsom de skriftlige prøver) er langt mindre effektiv end en indre motivation.
Ministeriet skriver:
Der skal være et solidt fokus på elevernes tilegnelse af grundlæggende faglige færdigheder og viden samtidig
med, at deres evner til at anvende færdigheder og viden afprøves.
DFKF mener:
DFKF står totalt uforstående over for, at den fælles naturfagsprøve sætter et solidt fokus på elevernes
tilegnelse af grundlæggende fysik/kemifaglige færdigheder. Det er DFKF’s erfaring, at det modsatte
vil ske.
Ministeriet skriver:
Prøverne skal understøtte overgangen til ungdomsuddannelserne ved at knytte an til de arbejds-, lærings- og
prøveformer, som eleverne vil møde på ungdomsuddannelserne, ligesom prøverne, hvor det er relevant, skal
inddrage elementer, der bidrager til elevernes uddannelses- og erhvervsafklaring, f.eks. i relation til
erhvervsuddannelserne.
DFKF mener:
I gymnasiet er det de enkelte naturvidenskabelige fag eleverne møder og IKKE et fælles fag!
Dog møder eleverne også et decimeret, tværgående, naturvidenskabeligt grundforløb.
Ministeriet skriver:
Med henblik på at sikre, at elevernes opnåelse af de enkelte fags færdigheder, viden og kundskaber
dokumenteres gennem afholdelse af enkeltfaglige prøver, etableres der samtidig en skriftlig udtræksprøve i
fysik/kemi.
DFKF mener:
1