Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 180 Bilag 1
Offentligt
1512971_0001.png
Høringsnotat om
Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler
og frie fagskoler (Tilskud til inklusion, specialundervisning og anden specialpædagogisk bi-
stand på frie skoler og enkeltfagsprøve på frie fagskoler m.v.)
1. Indledning
Et udkast til lovforslaget har i perioden 19. december 2014 til 26. januar 2015 været sendt i høring hos
35 myndigheder og organisationer. Udkastet blev også offentliggjort på Høringsportalen.
Der er pr. 26. januar 2015 fra de hørte myndigheder og organisationer modtaget 14 høringssvar, hvoraf
8 indeholder bemærkninger til udkastet.
I notatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene. En oversigt med angivelse af,
hvem der har afgivet høringssvar, er vedlagt.
En række høringsparter har afgivet bemærkninger, som ligger uden for lovforslagets rammer. Det dre-
jersig primært om forslag om følgende:
Danske Handicaporganisationer (DH) om bortvisning af elever på frie grundskoler.
KL om ophævelse af frie grundskolers ret til at afvise elever.
Frie Skolers Lærerforening om ønske om øremærkning af penge, som afsættes til specialunder-
visning på de årlige finanslove, og ønske om, at der ved fastsættelsen af taxametrene skabes en
tilnærmelsesvis parallel til forholdene i folkeskolen.
Bemærkningerne er ikke behandlet i høringsnotatet.
Afsnit 2 indeholder en kort sammenfatning. I afsnit 3 beskrives de væsentligste generelle bemærkninger
til lovforslaget, som fremgår af de indkomne høringssvar, med kommentarer fra Undervisningsministe-
riet. I afsnit 4 beskrives enkeltelementer i lovforslaget opdelt i emner med kommentarer fra Under-
visningsministeriet.
2. Sammenfatning om ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet
De modtagne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer i lovforslaget i forhold til det ud-
kast, der har været i høring:
§ 11, stk. 1, nr. 1, litra b og c,
i friskoleloven (lovforslagets § 1, nr. 4): Det blev præciseret i be-
mærkningerne, hvordan skolerne skal forholder sig til de nye begreber, herunder ”personlig as-
sistance”, som erstatter ”pædagogisk medhjælp”, da det ikke længere i tilskudsmæssig henseen-
de relevant at sondre mellem pædagogisk medhjælp og lærertimer.
I forhold til de foreslåede ændringer af friskoleloven (lovforslagets § 1) er der i øvrigt alene fo-
retaget ændringer af sproglig og lovteknisk karakter.
§ 1, stk. 4,
i lov om efterskoler og frie fagskoler (lovforslagets § 2, nr. 1): Lovtekst og bemærk-
ninger er justeret. Endvidere er ordet ”profil” i de afsnit, der omhandler efterskoler og frie fag-
skoler med et samlet særligt undervisningstilbud, blevet erstattet med ordet ”karakteristika” for
at undgå eventuelle misforståelse i forhold til skolernes særlige kendetegn. Desuden er det præ-
ciseret i bemærkningerne, at allerede godkendte skoler ikke skal søge om ny godkendelse, samt
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512971_0002.png
at det er tilstrækkeligt, at vedtægterne for disse skoler opdateres i forbindelse med førstkom-
mende vedtægtsændring.
§ 1 b
i lov om efterskoler og frie fagskoler (lovforslagets § 2, nr. 2): Der er indarbejdet en yderli-
gere, supplerende tilkendegivelse i bemærkningerne om, at ministeriet vil følge ordningen med
enkeltfagsprøver på de frie fagskoler og på baggrund heraf tage spørgsmålet om karakterkrav op
politisk om tre år. Evalueringen vil ske i samarbejde med foreningen Frie Fagskoler.
§ 25, stk. 3, nr. 3,
i lov om efterskoler og frie fagskoler (lovforslagets § 2, nr. 12): Det er indføjet
i lovteksten, at den skriftlige plan som skoler, der ikke er godkendt med et samlet særligt under-
visningstilbud, skal udarbejde for specialundervisningsindsatsen for den pågældende elev, skal
underskrives af skolen samt for elever under 18 år af forældre eller værge og for elever over 18
af eleven selv.
§ 26 a
i lov om efterskoler og frie fagskoler (lovforslagets § 2, nr. 13): Der er i lovforslaget ind-
sat særskilt bestemmelse, hvorefter skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud
også kan søge om tilskud til personlig assistance og hjælpemidler.
Lovforslagets § 3 (ikrafttræden og overgang): Der er i overgangsbestemmelserne vedrørende
skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud på baggrund af forslag fra Eftersko-
leforeningen foretaget den ændring, at skolernes tilskud i overgangsperioden august-december
2016 svarer til det tilskud, som skolerne har modtaget i perioden august-december 2015 (opreg-
net til 2016-priser). Endvidere fastsættes tilskuddet i finansåret 2017 således, at skolernes tilskud
i finansåret 2017 svarer til det tilskud, som skolerne har modtaget i skoleåret 2015-16 (opregnet
til 2017-priser). Ved at udskyde taxametermodellens fulde indfasning til finansåret 2018 sikres
det, at de pågældende skoler har de fornødne pædagogisk-psykologiske udtalelser i forhold til
inddeling af eleverne på de to tillægstakster.
Der er udover ovenstående i det fremsatte lovforslag foretaget en række ændringer af sproglig og lov-
teknisk karakter.
3. Generelle bemærkninger til udkastet til lovforslag
Høringssvarene er helt overvejende positive og bakker op om lovforslagets forskellige initiativer. Det
drejer sig om høringssvar fra følgende:
Børne- og Kulturchefforeningen
Børnerådet
Danmarks Privatskoleforening,
Dansk Friskoleforening
Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne og Lederne
Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig
Foreningen af katolske skoler i Danmark
Foreningen af Kristne Friskoler
Foreningsfællesskabet Ligeværd
Lilleskolerne
Efterskoleforeningen
Foreningen Frie Fagskoler
KL
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512971_0003.png
Børnerådet bakker op om den foreslåede taxametermodel og er af den opfattelse, at den forenklede
tilskudsmodel vil komme børnene til gode, da ressourcerne i højere grad vil kunne bruges i det pædago-
giske arbejde frem for det administrative arbejde.
Danmarks Privatskoleforening, Dansk Friskoleforening, Deutscher Schul- und Sprachverein für
Nordschleswig, Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler og Lillesko-
lerne (herefter omtalt som foreningerne for de frie grundskoler) har indsendt fælles høringssvar. For-
eningerne hilser lovforslaget velkommen og er glade for at have været inddraget i lovforslagets forbed-
rende del. Foreningerne mener, at loven giver bedre mulighed for skolerne for at planlægge og afvikle
inklusion og specialundervisning. Foreningerne har en forventning om, at de bliver inddraget i forhand-
linger om fastsættelse af taksterne på de årlige finanslove.
Efterskoleforeningen er generelt positivt indstillet over for den nye tilskudsmodel, som forenkler admi-
nistrationen og giver skolerne mulighed for en fleksibel tilrettelæggelse af den specialpædagogiske støtte
for den enkelte elev.
Foreningen Frie Fagskoler kan overordnet tilslutte sig den nye tilskudsordning, da den nye ordning kan
efter foreningens opfattelse bidrager til en mere fleksibel indretning af tilskuddene til gavn for eleverne.
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) bakker op om lovforslagets forskellige initiativer, herunder om
den foreslåede taxametermodel og muligheden for at frie grundskoler fremover kan oprette såkaldte
”profilskoler”. Foreningen understreger, at det er vigtigt, at dokumentationen er i orden på profilsko-
lerne.
Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne og Lederne er positiv indstillet over for lovforslaget og hilser
muligheden for at aflægge folkeskolens prøver i dansk og matematik som enkeltfag velkomment.
KL er overodnet positiv indstillet over for lovforslaget.
Danske Handicaporganisationer (DH) anfører, at foreningen har svært ved at gennemskue, om lovæn-
dringen vil sikre, at skolerne får det rigtige økonomiske grundlag for at kunne inkludere elever med
handicap, således at eleverne med behov for specialundervisning får samme muligheder som andre ele-
ver til at vælge den type skole, der passer dem bedst.
Foreningsfællesskabet Ligeværd støtter overordnet de nye rammer for tilskud og hilser den forenklede
administration forbundet med denne opgave velkommen.
Frie Skolers Lærerforening anerkender, at den foreslåede taxametermodel er nem at administrere, men
mener ikke, at modellen sikrer, at pengene fordeles lige. Foreningen hilser frie grundskolers mulighed
for at oprette profilskoler velkommen.
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Foreningen vil følge det kommende evalueringsarbejde om specialundervisning og inklusion og ser
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512971_0004.png
frem til at blive inddraget i drøftelser om, hvordan friskoler og private grundskoler bedst muligt kan
varetage specialundervisning og inklusionsopgaver.
Rådet for Etniske Minoriteter og UU Danmark (Ungdommens Uddannelsesvejledning) har ingen be-
mærkninger til lovforslaget.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Hensigten med lovforslaget er at indføre nye ordninger for fordeling af tilskud til specialundervisning
og anden specialpædagogisk bistand på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, der tager ud-
gangspunkt i elevernes behov, og som er ubureaukratiske og enkle for både skolerne og ministeriet. De
foreslåede tilskudsordninger skaber budgetsikkerhed for skolerne, idet beregningsgrundlaget for frie
grundskoler, efterskoler og frie fagskolers tilskud foreslås at være historisk kendte elevtal. Hermed får
skolerne et sikrere økonomisk grundlag for planlægning af skolens specialundervisningsaktiviteter. Der-
udover giver de foreslåede tilskudsordninger større dispositionsfrihed for skolerne og fleksibilitet i for-
hold til organisering og tilrettelæggelse af inklusion og specialundervisning. Tilskud til specialundervis-
ning på frie grundskoler ydes som hidtil inden for puljen til specialundervisning afsat på de årlige fi-
nanslove. Puljen fastsættes efter indstilling fra de frie grundskolers foreninger. Som noget nyt ydes til-
skud med takster pr. specialundervisningselev fastsat på de årlige finanslove.
Undervisningsministeriet er opmærksomt på, at lovforslaget er meget tilskudsteknisk. For at gøre den
nye tilskudsmodel mere gennemskuelig for både skole og forældre, vil ministeriet i udmøntning af initi-
ativerne fokusere på udarbejdelse af informationsmateriale, som både kan lette administrationen af
ordningen og give en overordnet oversigt over modellen. Danske Handicaporganisationer inddrages i
dette arbejde.
Som noget nyt etableres en tilskudsordning for frie grundskoler, som har en særlig specialundervis-
ningsprofil. Skoler, der ønsker at blive omfattet af denne, skal opfylde nogle yderligere betingelser for at
få del i de midler, der afsættes til ordningen (vedtægt, særlige krav i forhold til kvalitetssikring af skolens
specialundervisning i form af et nyt certificeringssystem og krav til en vis volumen, dvs. over 12 -
mindst 13 - specialundervisningselever). Ministeriet vil i forbindelse med tilsynet følge op på, om sko-
lerne overholder ovennævnte krav, herunder fornøden dokumentation for tilskudsbetingelsernes opfyl-
delse.
4. Bemærkninger til enkeltelementer i udkastet til lovforslag
Høringsparterne har derudover en række mere specifikke forslag til justeringer af lovforslaget samt for-
slag til, hvordan der fremadrettet kan arbejdes videre med udmøntning af initiativerne.
Det drejer sig bl.a. om følgende høringsparter:
Børnerådet
Danske Handicaporganisationer
Efterskoleforeningen
Foreningerne for de frie grundskoler
Foreningen Frie Fagskoler
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512971_0005.png
Forslag til justeringer af lovforslaget samt ministeriets kommentarer hertil fremgår af afsnit 4. Afsnittet
er opdelt i overensstemmelse med strukturen i de almindelige bemærkninger i lovforslaget og underop-
delt i relevante temaer.
4.1. Evaluering af tilskudsordning for inklusion
Efterskoleforeningen kan tilslutte sig, at evaluering af gældende tilskudsordning for inklusion på efter-
skoler og frie fagskoler skal afvente erfaring med inklusion fra flere skoleår. Foreningen foreslår, at eva-
lueringen iværksættes så tidligt som muligt og ønsker at blive inddraget i arbejdet.
Danske Handicaporganisationer (DH) udtrykker ligeledes et ønske om at blive inddraget i den kom-
mende evaluering.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Arbejdet med evaluering af tilskudsordning for inklusion på frie grundskoler er i gangsat. Under-
visningsministeriet i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) forventer, at der i efteråret
2015 foreligger en evaluering af erfaringerne med inklusion på frie grundskoler. Denne evaluering for-
ventes at danne grundlag for undervisningsministerens efterfølgende stillingtagen til en permanent ord-
ning for tilskud til inklusion på frie grundskoler.
Når EVA’s evaluering foreligger, vil ministeriet tage kontakt til Efterskoleforeningen og foreningen Frie
Fagskoler med henblik på at drøfte proces og omfang for en tilsvarende evaluering på kostskoleområ-
det. DH og BUPL vil også blive inddraget.
4.2. Tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk støtte
4.2.1. Generelt
De frie grundskolers foreninger ønsker, at begrebet ”pædagogisk medhjælp” indarbejdes i lovforslaget.
Foreningerne finder det vigtigt, at det fremgår tydeligt af loven, at skolens indsats med hensyn til speci-
alundervisning og anden specialpædagogisk bistand kan omfatte såvel undervisning som pædagogisk
medhjælp og praktiks medhjælp.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Hverken ”lærertimer” eller ”pædagogisk medhjælp” nævnes specifikt i lovforslaget, da de to begreber er
samlet under ordene ”specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand”.
Med lovforslaget foreslås det at indføre en takst som afløsning for de tidligere tilskud pr. afholdt time
for lærertimer, pædagogisk medhjælp og personlig assistance. Derfor er det ikke længere relevant i til-
skudsmæssig henseende at sondre mellem pædagogisk medhjælp og lærertimer. Skolerne bestemmer
fortsat selv, hvorvidt en elevs behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand bedst
mødes ved specialundervisning forstået som lærerarbejde eller via pædagogisk medhjælp mv. eller kom-
binationer heraf. Har eleven behov for praktisk medhjælp/personlig assistance kan der søges særskilt
tilskud hertil. Tilskud til dækning af udgifter til praktisk medhjælp/personlig assistance vil fortsat blive
ydet som tilskud pr. afholdt time.
4.2.2. Tilskudsbetingelser til den foreslåede tilskudsmodel
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512971_0006.png
Elevgrundlag og beregningsgrundlag
Efterskoleforeningen og foreningen Frie Fagskoler finder det vigtigt, at der med overgangen til taxame-
tertilskud fortsat er mulighed for at søge tilskud til specialundervisning for elever, der er omfattet af
betalingsloven.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Undervisningsministeriet bemærker, at det ikke er hensigten med lovforslaget at ændre på nuværende
praksis om mulighed for at ansøge om tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bi-
stand i forhold til elever omfattet af betalingsloven.
Bemærkningerne giver ikke anledning til justering af lovforslaget.
Skoler uden beregningsgrundlag
Efterskoleforeningen og foreningen Frie Fagskoler foreslår, at den nuværende formulering om ”skoler,
der i længere tid ikke haft specialundervisningselever” erstattes med følgende formulering: ”i skoleåret,
der slutter i året før finansåret”.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Undervisningsministeriet har justeret lovforslaget i overensstemmelse hermed.
Skriftlig plan og løbende evaluering
Frie Skolers Lærerforening foreslår, at der bør stilles krav til indholdet af den løbende evaluering, som
skolerne skal foretage.
Efterskoleforeningen og foreningen Frie Fagskoler foreslår, at der indføres et krav om underskrift,
hvad angår den skriftlige plan. Foreningen for Frie Fagskoler anfører i denne forbindelse, at under-
skriftskravet kun bør gælde den plan, som formuleres i forbindelse med elevens optagelse.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet har på baggrund af foreningernes forslag tilføjet i § 25, stk. 3, nr. 3, i lov om efterskoler og
frie fagskoler (lovforslagets § 2, nr. 12), at den skriftlige plan, som skoler, der ikke er godkendt med et
samlet særligt undervisningstilbud, skal udarbejde for specialundervisningsindsatsen for den pågældende
elev, skal underskrives af skolen samt for elever under 18 år af forældre eller værge og for elever over
18 af eleven selv. Det er ministeriets vurdering, at det ikke er nødvendigt at indføre et lignende krav
hvad angår skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud, hvor der er tale om, at forældre-
ne på forhånd har kendskab til og aktivt har valgt skolens samlede særlige undervisningstilbud.
Pædagogisk-psykologisk udtalelse
Børnerådet undrer sig over, at på friskoleområdet og folkeskoleområdet ikke anvendes samme begreb
hvad angår vurderinger fra pædagogisk-psykologisk rådgivning og foreslår en ”begrebsharmonisering”
på området.
Danske Handicaporganisationer (DH) anfører, at der bør stilles indholdsmæssige krav til de skriftlige
udtalelser fra pædagogisk-psykologisk rådgivning.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512971_0007.png
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Lovforslaget ændrer ikke på skolekommunens pligt til at yde vederlagsfri pædagogisk-psykologisk råd-
givning, jf. gældende friskolelovs § 3, stk. 4, og § 3, stk. 2, i lov om efterskoler og frie fagskoler. Den
udtalelse, som pædagogisk-psykologisk rådgivning i henhold til den foreslåede § 11 b i friskoleloven
(lovforslagets § 1, nr. 11) henholdsvis § 25, stk. 3, nr. 2, og § 26, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, i lov om efter-
skoler og frie fagskoler (lovforslagets § 2, nr. 12 og 13) skal afgive, har til formål i tilskudsmæssige hen-
seende at indplacere eleven i forhold til tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bi-
stand. En sådan udtalelse bygger på en pædagogisk-psykologisk vurdering.
Undervisningsministeriet bemærker, at det er præciseret i lovbemærkningerne, at når et barn er optaget
på en fri grundskole, er skolen forpligtet til at give barnet den nødvendige specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand.
Bemærkningerne giver ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
4.3. Frie fagskolers afholdelse af folkeskolens prøver som enkeltfagsprøver
Foreningen Frie Fagskoler hilser forslaget om at tildele skoleformen prøveret i enkeltfagene dansk og
matematik på grundskoleniveau velkomment. Foreningen er dog uenig i betingelsen om, at kun elever,
der ikke i forvejen har opnået karakteren 02 (dvs. ikke opfylder optagelseskravet i erhvervsuddannelses-
loven), skal kunne gå op til enkeltfagsprøverne. Foreningen mener, at denne betingelse vil betyde en
begrænsning i skolernes muligheder for at udbyde kurserne med sigte mod at gøre elever parate til er-
hvervsuddannelse. Elever, der allerede opfylder karakterkravene for at blive optaget i en erhvervsud-
dannelse, kan efter foreningens mening alligevel have behov for at forbedre kvalifikationerne i de to
fag, hvorfor undervisningen i de to fag altid bør kunne afsluttes med prøveafholdelse på skolen. For-
eningen peger på, at kostskoleformens generelle åbenhedskriterium bør anerkendes også for så vidt
angår en ret til at gå til enkeltfagsprøver.
Foreningen Ligeværd udtaler sig i linje med foreningen Frie Fagskolers tilkendegivelse om prøveret i
enkeltfag.
Undervisningsministeriets bemærkninger
Betingelsen om, at elever ikke har ret til at gå til enkeltfagsprøve i de to fag, hvis karakteren mindst 02
allerede er opnået, bunder i den samfundsmæssige interesse i at undgå dobbeltuddannelse, såvel af hen-
syn til elevernes progression i uddannelsessystemet som af hensyn til samfundsøkonomien.
Det fremgår af lovbemærkningerne til den netop vedtagne lov om frie fagskoler (lov nr. 1539 af 27.
december 2014, jf. lovforslag nr. L 32 af 9. oktober 2014, Folketinget 2014-2015), at der med det nye
skolekoncept for skoleformen særligt er tænkt på at åbne mulighed for et tilbud til en svagere gruppe
frafaldstruede unge, der ellers ikke ville komme i gang med en ungdomsuddannelse. For denne gruppe
vil formentlig gælde, at en hel del ikke opfylder karakterkravene til optagelse på en erhvervsuddannelse.
Efter regeringens opfattelse bør der ikke skabes et generelt trinbræt for forbedring af grundskolekarak-
tererne, medmindre dette fx er nødvendigt med henblik på adgang til ungdomsuddannelserne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512971_0008.png
De fleste frie fagskoler tilbyder i øvrigt i dag 10. klasse, og det vil være en fordel for mange af disse un-
ge, der ikke er parate til at gå i gang med en ungdomsuddannelse, at vælge dette i faglig henseende mere
kvalificerende skoletilbud. Det vil være betænkeligt at gøre det mere attraktivt for unge at tage på al-
ment kursus fremfor at tage en regulær 10. klasse med et bredere fagtilbud.
Om åbenhedskriteriet bemærkes, at dets primære sigte er de højskolelignende – ikke regulerede – alme-
ne kurser, som ikke er kompetencegivende. Formålet er at hindre lukkede kursustilbud for særlige
grupper. Karakterkravet vil ikke afskære nogen unge fra at deltage i de omhandlede almene kurser med
sigte mod erhvervsuddannelser, herunder deltage i undervisning i fx dansk og matematik.
Åbenhedskravet er ikke generelt, da der i forvejen er aldersmæssige krav i forhold til såvel efterskoler
som frie fagskoler. Indførelse af prøveret i enkeltfag for elever, der ikke længere er undervisningspligti-
ge, er en ”ny type” reguleret prøvetilbud i lov om efterskoler og frie fagskoler, hvorfor andre hensyn
kan føre til visse begrænsninger.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at Undervisningsministeriet efter en femårig periode vil
evaluere enkeltfagsordningen på de frie fagskoler, herunder i forhold til kvaliteten af forløbene og prø-
verne og elevernes efterfølgende valg og gennemførelse af uddannelse og beskæftigelse.
Ministeriet har i forlængelse heraf indarbejdet en tilkendegivelse i bemærkningerne om, at ministeriet vil
følge ordningen med enkeltfagsprøver på de frie fagskoler og på baggrund heraf tage spørgsmålet om
karakterkrav op politisk om tre år en yderligere, supplerende tilkendegivelse i bemærkningerne til lov-
forslaget, hvoraf det fremgår, at ministeriet vil følge ordningen med enkeltfagsprøver på de frie fagsko-
ler og på baggrund heraf tage spørgsmålet om karakterkrav op politisk om tre år. Dvs. som forløber for
den evaluering, som ministeriet efter en femårig periode under alle omstændigheder vil foretage af en-
keltfagsordningen på de frie fagskoler, herunder i forhold til kvaliteten af forløbene og prøverne og
elevernes efterfølgende valg og gennemførelse af uddannelse og beskæftigelse. Evalueringen vil ske i
samarbejde med foreningen Frie Fagskoler.
Bemærkningerne giver ikke anledning til yderligere justering af lovforslaget.
4.4. Udvidelse af reglerne om forsøg- og udviklingsarbejde
Frie Fagskoler, Børnerådet og Danske Erhvervsskoler har oplyst, at de ser positivt på forslaget om for-
søg med enkeltfagsprøver i dansk og matematik på specialefterskolerne.
Foreningsfællesskabet Ligeværd er også meget positive, men ønsker, at faget engelsk kunne indgå i lov-
forslaget på samme vilkår.
Undervisningsministeriets bemærkninger
Forsøgsbestemmelsen er begrundet i ønsket om at give så mange som muligt mulighed for at få adgang
til erhvervsuddannelserne. Da der med erhvervsuddannelsesreformen stilles krav i forhold til matematik
og dansk for optagelse på en erhvervsuddannelse, er forsøgene forbeholdt disse fag.
Undervisningsministeriet finder derfor ikke anledning til at ændre i de foreslåede bestemmelser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512971_0009.png
Efterskoleforeningen har udtrykt tilfredshed med forslaget. Foreningen vurderer, at betingelsen om, at
”en større andel af skolens elever ikke vurderes i stand til at aflæggelse samtlige folkeskolens prøver” er
rimelig. Foreningen opfordrer til, at der etableres en smidig administration af ordningen, så skolerne
ikke oplever bureaukratiske hindringer.
Undervisningsministeriets bemærkninger
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at Undervisningsministeriet vil udarbejde retningslinjer
for iværksættelse af forsøg med afholdelse af folkeskolens prøver i fagene dansk og matematik. Ret-
ningslinjerne vil blandt andet indeholde oplysninger om ansøgningsprocedurer, afrapportering og eva-
luering. Formålet med retningslinjerne er at gøre procedurerne i forbindelse med iværksættelse af for-
søg enkle og smidige, samtidig med, at de skal kunne tjene som grundlag for den opfølgende evaluering
af forsøgene.
Efterskoleforeningen og Frie Fagskoler vil blive inddraget i forbindelse med udarbejdelse af retningslin-
jerne.
Bemærkningerne giver ikke anledning til justering af lovforslaget.
4.5. Skoler med et samlet særligt undervisningstilbud
4.5.1. Lovfæstet godkendelsesbestemmelse
Vedtægter og offentliggørelse
Efterskoleforeningen er positivt over for, at nuværende praksis, hvorefter undervisningsministeren kan
godkende efterskoler og frie fagskoler med et samlet særligt undervisningstilbud, fremover er præciseret
i selve lovteksten. Hvad angår bl.a. skolernes vedtægter ønsker foreningen dog præciseret i lovbemærk-
ningerne, hvordan eksisterende skoler skal forholde sig til krav til indhold af vedtægterne og foreslår, at
skolerne vejledes herom. Foreningen finder det overflødigt, at der i den nye bestemmelse stilles krav
om offentliggørelse af skolens særlige ”profil” på skolens hjemmeside og bemærker i øvrigt, at ordet
”profil” kan give anledning til usikre forståelser.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Der vil ikke med lovforslaget ske ændringer af den nuværende praksis på området, hvorefter under-
visningsministeren kan godkende efterskoler og frie fagskoler med et samlet særligt undervisningstil-
bud. Ministerens godkendelseskompetence foreslås blot præciseret i selve lovteksten.
Undervisningsministeriet har præciseret i lovforslagets bemærkninger, at allerede godkendte skoler ikke
skal søge om ny godkendelse, samt at det er tilstrækkeligt, at vedtægterne for disse skoler opdateres ved
førstkommende vedtægtsændring. Undervisningsministeriet vil efter konkret henvendelse fra skolerne
vejlede dem om tvivlspørgsmål vedrørende skolernes vedtægter mv.
Undervisningsministeriet bemærker, at ordet ”profil” er erstattet med ordet ”karakteristika” for at und-
gå eventuelle misforståelse omkring skolernes særlige kendetegn.
4.5.2. Korte kurser
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512971_0010.png
Foreningen for Frie Fagskoler er bekymret for, at formuleringen i den foreslåede § 26, stk. 4, [§ 26, stk.
7, i det fremsatte lovforslag ] i lov om efterskoler og frie fagskoler (lovforslagets § 2, nr. 16) kan medfø-
re, at frie fagskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud ikke længere får mulighed for at
afholde kurser af forskellige længde, herunder fx sommerferien.
Efterskoleforeningen bemærker, at korte sommerkurser på skoler godkendt med et samlet særligt un-
dervisningstilbud skal holde sig inden for denne definition. Foreningen kommer med forslag til juste-
ring af § 26, stk. 4, [§ 26, stk. 7, i det fremsatte lovforslag ] i lov om efterskoler og frie fagskoler, som
affattet ved § 2, nr. 13.
Foreningsfællesskabet Ligeværd problematiserer, at skoler godkendt med et særligt samlet undervis-
ningstilbud ikke længere kan afholde korte sommerkurser.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Den foreslåede § 26, stk. 4, [§ 26, stk. 7, i det fremsatte lovforslag ] i lov om efterskoler og frie fagsko-
ler, regulerer ikke længden af de kurser, skolerne afholder, men alene tilskudsspørgsmålet hvad angår
kurser, som en skole med et samlet særligt tilbud kan modtage tilskud til.
Det er præciseret i lovforslaget, at skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud alene kan
modtage tilskud til kurser, der er omfattet af den enkelte skoles godkendelse med et samlet særligt un-
dervisningstilbud.
4.5.3. Tilskud
Tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
Efterskoleforeningen ønsker præciseret i loven, at skoler godkendt med et samlet særligt undervisnings-
tilbud også kan modtage tilskud i henhold til den foreslåede § 25 a i lov om efterskoler og frie fagskoler.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Dette forhold er nu præciseret i lovforslaget, så det fremgår udtrykkeligt, at skoler godkendt med et
samlet særligt undervisningstilbud også kan søge om tilskud til personlig assistance og hjælpemidler. For
at undgå tvivl er dette sket ved indsættelse af en ny § 26 a (lovforslagets § 2, nr. 13).
Tillægstakster
Efterskoleforeningen bemærker hvad angår tillægstakst 2 i § 26, stk. 1, nr. 3 (lovforslagets § 2, nr. 13), at
det karakteristiske for elever, der vil kunne udløse tillægstakst 2, primært er, at støttebehovet er særligt
stort. Foreninger foretrækker derfor, at det præciseres i loven, at tillægstakst 2 alene er tiltænkt de ele-
ver, der har et helt særligt behov, og som kræver en støtte, der ligger meget over den støtte, som de
øvrige specialundervisningselever modtager. Foreningen ønsker ligeledes præciseret i lovbemærknin-
gerne, at tillægstakst 2 er tiltænkt elever, der har behov for støtte både i undervisningen og før/efter
undervisningen. Foreningen foreslår, at der laves en vejledning til pædagogisk-psykologisk rådgivning
(PPR) om, hvordan tillægstakst 2-elever kan identificeres.
Foreningsfællesskabet Ligeværd bemærker, at elever, der vil udløse tillægstakst 1, også kan have brug
for støtte både i undervisningen og før/efter undervisningen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512971_0011.png
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet er enigt i, at behovet for støtte både i undervisningen og før/efter undervisningen også kan
være gældende for elever, der alene udløser tillægstakst 1. Ministeriet bemærker også, at det er en helt
bestemt afgrænset elevgruppe, der kan få takst 2 og vurderingen af, om en elev kan udløse takst 2, er
uafhængig af de øvrige taksters størrelse. Dette er nu præciseret i lovbemærkningerne.
Ministeriet er opmærksomt på, at der skal udarbejdes klare retningslinjer for, hvilke elever der kan udlø-
se tillægstakst 2. Dette vil ske i samarbejde med foreningerne og Landssamråd for PPR-chefer.
4.7. Overgangsordninger og indfasning af de nye modeller for tilskud
Efterskoleforeningen bemærker, at foreningens forslag til indfasning af lovændringen, herunder om, at
grundtakten til skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud P/L-reguleres efterfølgende
finansår, og at tillægstakster fastsættes efter fratrækning af bevilling til grundtaksten vil øge budgetsik-
kerheden hos skolerne under indfasningen af tilskudsmodellen samt imødegå problemet med sikre data
til brug for opdeling af eleverne på de to nye tillægstakster. I lovforslaget er det forudsat, at ministeriet
foretager en opdeling af eleverne på de to tillægstakster, da PPR-vurderingerne for skoleåret 2015/16
ikke tager højde for den nye opdeling af eleverne.
Undervisningsministeriets bemærkninger:
Overgangsbestemmelserne i lovforslagets § 3 er på baggrund af forslaget fra Efterskoleforeningen æn-
dret således, at skolernes tilskud i overgangsperioden august-december 2016 svarer til det tilskud, som
skolerne har modtaget i perioden august-december 2015 (opregnet til 2016-priser). Endvidere fastsættes
tilskuddet til skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud i finansåret 2017, således at
skolernes tilskud i finansåret 2017 svarer til det tilskud, som skolerne har modtaget i skoleåret 2015-16
(opregnet til 2017-priser). Ved at udskyde taxametermodellens fulde indfasning til finansåret 2018 for
skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud sikres det, at de pågældende skoler har de
fornødne PPR-udtalelser i forhold til inddeling af eleverne på de to tillægstakster.
5. Øvrige bemærkninger
Ud over ovenstående er der i lovforslaget foretaget ændringer af sproglig og lovteknisk karakter, der
blandt andet er fundet hensigtsmæssige eller nødvendige på baggrund af høringen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1512971_0012.png
Oversigt over hørte myndigheder og organisationer samt modtagne høringssvar – udkast til
Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler
og frie fagskoler (Tilskud til inklusion og specialundervisning og anden specialpædagogisk
bistand på frie skoler og enkeltfagsprøve på frie fagskoler samt yderligere forsøgsmuligheder
m.v.)
Nr. Myndighed, organisation
m.v.
1
2
Børne- og Ungdomspædago-
gernes Landsforbund (BUPL),
Danmarks Privatskolefor-
ening, Dansk Friskolefor-
ening, Foreningen af katolske
skoler i Danmark, Foreningen
af Kristne Friskoler, Lillesko-
lerne (fælles høringssvar)
Danske Erhvervsskoler – Be-
styrelserne, Danske Erhvervs-
skoler – Lederne (fælles hø-
ringssvar)
Danske Handicaporganisatio-
ner
Erhvervsskolelederne i Dan-
mark,
Efterskoleforeningen
Foreningen Frie Fagskoler,
Børne- og Kulturchefforenin-
gen
Foreningsfælleskabet Ligeværd
Frie Skolers Lærerforening
Kommunernes Landsforening
(KL)
Lederforeningen for VUC,
Lilleskolerne, Lederforeningen
for VUC (fælles høringssvar)
Rådet for Etniske Minoriteter
UU Danmark (Ungdommens
Uddannelsesvejledning)
Modtagne hørings-
svar
pr. 26. januar 2015
X
X
Indholdsmæssige bemærkninger
Ja
Nej
X
X
3
X
X
4
5
6
7
8
9
10
11
12
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
13
14
X
X
X
X