Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 180:

Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler. (Tilskud til inklusion, specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på frie skoler og enkeltfagsprøve på frie fagskoler m.v.).

Af undervisningsministeren (Christine Antorini).

(Fremsættelse 26.03.2015).

Forhandlingen er åbnet. Fru Anni Matthiesen som Venstres ordfører.

Tak for det. L 180, som vi behandler nu her i formiddag, kommer omkring flere forskellige ting. Lovforslaget indeholder en forlængelse og en justering af den nuværende ordning for tilskud til inklusion på de frie skoler, og lovforslaget indeholder også et forslag til en ny ordning for tilskud til specialundervisning på de frie skoler. Derudover giver lovforslaget bl.a. også de frie fagskoler mulighed for på forsøgsbasis at afholde enkeltfagsprøver i dansk og matematik svarende til folkeskolens afgangsprøve.

Venstre er overvejende positiv over for forslaget. Vi mener, at det er fornuftigt at forlænge den nuværende ordning for tilskud til inklusion på de frie skoler. Det vil være med til at give et bedre grundlag for en permanent løsning på området i 2016.

Venstre er også positiv over for regeringens forslag til en ny ordning for tilskud til specialundervisning på de frie skoler. Det er jo et område, som vi samlet i blå blok har været meget opmærksomme på, og for os i Venstre er det vigtigt, at elever med behov for specialundervisning også har et frit skolevalg. Det har de desværre ikke helt i dag, og det ser det så heller ikke helt ud til at det her lovforslag løser, men det er trods alt et skridt i den rigtige retning.

Det er også vigtigt for Venstre, at vi giver de frie fagskoler mulighed for at afholde enkeltfagsprøver i dansk og matematik. Det er jo afgørende for, at flere elever fra de frie fagskoler får muligheden for at blive optaget på en erhvervsuddannelse, og det er kun muligt med et gennemsnit på karakteren 2 i netop dansk og matematik.

Jeg vil bruge anledningen her i dag til også at grave lidt dybere ned i udfordringen omkring tilskuddet til specialundervisning på de frie skoler. De frie skoler har længe været påvirket af regler på området for specialundervisning, som gør det svært for de her skoler at optage elever med behov for ekstra støtte. De frie skoler kan nemlig søge om tilskud til specialundervisning fra en pulje; en pulje, som er afsnøret fra den nuværende tilskudsbevilling til de frie skoler. Denne pulje dækker kun en del af de omkostninger, der er, ved specialundervisning.

Det betyder, at mange af de frie skoler, som det er her og nu, selv må ud at finde en del penge for i det hele taget at have muligheden for at kunne optage elever med specielle behov. Det er som sagt en stor udfordring for de her skoler, og derfor så håber vi – og det har vi også fået ministerens ord på – at det beslutningsforslag, som en samlet blå blok fremsatte før påske, og som blev behandlet her i salen, er noget af det, man også fra ministerens og ministeriets side vil grave længere ned i for at finde en løsning på.

I blå blok synes vi, at det er afgørende, at vi får gjort noget ved det her problem, og at de her økonomiske hindringer for reelt at kunne optage de her elever på de frie skoler bliver fjernet, og det ser vi frem til at følge med i vil ske fra ministerens side.

I Venstre synes vi, at det er positivt, at der nu bliver åbnet op for, at de frie fagskoler kan afholde afgangsprøver i dansk og matematik, som jeg nævnte tidligere, og vi er også positive over for, at der er tale om en prøveordning, så vi løbende kan holde øje med systemet og eventuelt tilpasse tingene undervejs, så det kommer til at passe bedst muligt til de her elever, som de frie fagskoler tager sig af.

Venstre er som sagt positiv over for det her lovforslag. Vi er selvfølgelig ærgerlige over, at regeringen ikke i den her runde er klar til at se på at løse problemstillingen omkring det med økonomien i forhold til specialundervisning, men det må vi så løse i næste runde, som ministeren jo også har givet sit ord på. Så Venstre kan støtte L 180.

Tak til Venstres ordfører. Så er det fru Annette Lind som Socialdemokratiets ordfører.

Det er en klar målsætning for Socialdemokratiet, at vi sikrer børn og unge en god og tryg skoledag. Vi ved, at uddannelse er en vigtig forudsætning for at klare sig godt i livet, og vi ved, at det har stor betydning for vores samfund. Derfor har vi også ambitionen om danmarkshistoriens bedst uddannede generation.

Vigtigheden af uddannelse er noget, der gælder for alle, selvfølgelig også for vores børn og unge med særlige behov. Det er en opgave, som alle skoler skal være med til at løfte i fællesskab. Derfor har jeg også set frem til lovforslaget her i dag, der gør tilskuddet til specialundervisningen på de frie grund- og kostskoler mere ubureaukratisk. Med en taxametermodel sikrer vi faste takster, og det giver en sikkerhed for skolerne med mere forudsigelighed og fleksibilitet til at tilrettelægge specialundervisningen, ligesom der tages højde for de skoler, som har en særlig specialundervisningsprofil. Det giver mindre papirarbejde til både skoler og det offentlige, og det er den helt rigtige vej at gå.

I forhold til hele det arbejde, vi er i gang med, hvor flere børn med særlige behov inkluderes i fællesskabet og undervises i den almindelige undervisning, er jeg også glad for, at vi med lovforslaget her forlænger og justerer den gældende tilskudsordning for de frie skoler. Det giver nemlig mulighed for at få lidt flere erfaringer med inklusion, inden vi tager fat på en evaluering. Til sidst indeholder lovforslaget retten til, at frie grundskoler kan afholde enkeltfagsprøver i dansk og matematik.

Som jeg startede ud med at sige, kan vigtigheden af at få en uddannelse med i rygsækken ikke overdrives. Med erhvervsskolereformen har vi lagt an til, at langt flere skal gå en faglært vej, men vi stiller også krav til de unge. Derfor er jeg glad for at se, at vi med forslaget her åbner op for flere muligheder, der skal sikre, at unge både med og uden særlige behov kan komme til prøve i dansk og matematik.

Socialdemokraterne støtter derfor forslaget.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Hr. Alex Ahrendtsen som Dansk Folkepartis ordfører.

Lovforslaget handler om specialundervisning på friskolerne, efterskolerne og de frie fagskoler. Det forbedrer forholdene for dem. En midlertidig tilskudsordning forlænges til 2016, hvorefter en taxametermodel i 2017 tager over.

I dag får friskolerne jo penge ved at sende en ansøgning for hver enkelt elev, der har brug for specialundervisning, altså en slags brevøkonomi. Fremover får de tildelt penge pr. elev efter objektive kriterier, dvs. en slags moderne driftsøkonomi. Beregningsgrundlaget vil være kendte elevtal forud for finansåret, og taksterne fastsættes på finansloven. Skolerne kan derved bedre planlægge og råde over deres midler til at optage specialundervisningselever. Vi har tidligere haft ministeren i salen om dette, og det førte jo til, at hun indbød friskoleforeningerne til samtaler, og lovforslaget er resultatet af disse samtaler, og det er jo godt.

Der reserveres samtidig nogle midler til friskoler med en særlig specialundervisningsprofil. De skal godkendes efter ansøgning og have mindst 13 specialundervisningselever. Det har været et ønske fra nogle forældre og friskoler på Fyn, at man bl.a. kunne lave noget, der ligner dette.

Derudover får frie fagskoler ret til at afholde enkeltfagsprøve i dansk og matematik som folkeskolens afgangsprøve i 9. og 10. klasse, og det vil gøre det nemmere for dem at få deres elever videre på en erhvervsuddannelse, hvilket vi jo alle sammen ønsker at der er flere elever der gør, fordi de kan køre deres forløb som en helhed. De får også lov til at lave forsøg, hvor eleverne kan nøjes med 9.-klasseprøve i dansk og matematik. De frie fagskoler mener, at det vil motivere flere elever til at tage en erhvervsuddannelse, og jeg og Dansk Folkeparti ser meget frem til at se, om det så også vil lykkes for dem.

Dansk Folkeparti vil stemme for lovforslaget ved tredjebehandlingen, fordi det forbedrer mulighederne for frie skoler, hvilket flugter fint med vores politik.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Fru Helle Løvgreen Mølvig som radikal ordfører.

Tak for det. Jeg skal på vegne af den sædvanlige ordfører, som desværre ikke kunne være her, fremføre hans tale om L 180.

Vi Radikale kan støtte forslaget, som vi synes er rigtig godt. Det skyldes først og fremmest den nye ordning for tilskud til specialundervisning på frie grundskoler, frie fagskoler og efterskoler, så vi giver skolerne bedre rammer for at tage hånd om den her gruppe elever, som har det svært. Det betyder meget for os Radikale, at de forskellige skoler bakker op om forslaget, og vi glæder os over, at skolerne bliver tæt involveret i den fremtidige administration af tilskuddene, da det bliver deres eget fordelingssekretariat, som kommer til at stå for en stor del af administrationen. Det er jo en tillidserklæring, må man sige.

Ministeren fortjener stor ros for i processen at have involveret de mange forskellige skoleforeninger, som har interesse i dette lovforslag. Det er desuden godt, at den midlertidige ordning for tilskud til inklusion forlænges, så vi kan få et langt bedre erfaringsgrundlag at foretage evalueringen på.

Sidst, men ikke mindst, glæder vi Radikale os over, at de frie fagskoler med dette forslag får ret til at afholde enkeltfagsprøver i matematik og dansk på deres almene kurser. Vi havde dog gerne set, at det var alle elever på de almene kurser og ikke kun dem med et gennemsnit under 02, som havde mulighed for at tage enkeltfagsprøverne, nu de alligevel går på det almene kursus og følger undervisningen. Men det vil vi følge op på, når ordningen skal evalueres om nogle år.

Samlet set synes vi altså, at det er et rigtig fint lovforslag, som vi varmt kan støtte. Tak for ordet.

Tak til den radikale ordfører. Fru Pernille Vigsø Bagge som SF's ordfører.

Både folkeskolen og de frie grundskoler skal kunne rumme og inkludere alle børn og unge, også dem med særlige behov, og det er derfor også vigtigt, at vi i så høj grad som muligt lader børn og unge med særlige behov være en del af den almindelige undervisning.

Det er ikke kun i folkeskolen, inklusionen skal forbedres, en del frie grundskoler er selvsagt økonomisk udfordret, fordi de kun får dækket 71 pct. af udgifterne pr. elev, således at det bliver sværere at løfte de opgaver, der må være i forhold til elever med særlige behov. Heldigvis løfter mange af de frie grundskoler alligevel opgaven, men det er ærgerligt, at nogle skoler ufrivilligt er nødt til at afvise børn med specielle behov. Et af formålene med inklusion er jo netop, at børn og unge med specielle behov frit skal have samme muligheder som andre børn og unge til at vælge, hvilken slags skole der passer dem. Derfor er vi i SF rigtig glade for første del af lovforslaget, nemlig at tilskudsordningen forlænges frem til slutningen af 2016.

I forhold til anden del af lovforslaget, der handler om at indføre en ny ordning for tilskud til specialundervisning og anden socialpædagogisk bistand på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler, vil jeg sige, at vi også er positive. Som det er lige nu, er der meget administration forbundet med specialtilbud, så en forenklet tilskudsordning vil være en stor hjælp for skolerne. Som det nævnes af Børnerådet i høringssvarene, vil en forenkling af tilskudsordningen i sidste ende komme børnene til gode, da skolerne i højere grad vil have mulighed for at kunne bruge ressourcerne i det pædagogiske arbejde frem for i det administrative arbejde.

SF støtter lovforslaget.

Tak til SF's ordfører. Fru Rosa Lund som Enhedslistens ordfører.

Tak. Jeg vil starte med at afsløre, at vi i Enhedslisten også støtter det her lovforslag, og det gør vi primært, fordi lovforslaget åbner op for, at frie fagskoler kan lave prøver i dansk og matematik, som forhåbentlig vil betyde, at der er flere af deres elever, som vil kunne starte på og gennemføre en erhvervsuddannelse. Jeg synes, det er dejligt, når partierne bag erhvervsskolereformen og regeringspartierne laver en karaktermur til erhvervsuddannelserne på karakteren 2, at de så også tager en lille smule ansvar for de elever, som måske ikke har klaret sig så godt i folkeskolen, eller som ikke har haft den nemmeste vej gennem folkeskolen, så de også kan få mulighed for at gå til prøve, hvis de er så heldige at gå på en fri fagskole. Og derfor kan Enhedslisten støtte lovforslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det fru Merete Riisager som Liberal Alliances ordfører.

I Liberal Alliance mener vi, at forældre til børn med særlige behov skal have et frit skolevalg nøjagtig ligesom alle andre forældre, og det betyder, at de ressourcer, der afsættes til et barn i en kommune, skal kunne følge barnet en til en helt ud i klasselokalet, også hvis forældrene vælger en fri- eller privatskole.

Dette lovforslag justerer på den nuværende ordning, hvor der altså er en pulje, som afsættes inden for de midler, de frie skoler allerede bliver tildelt. Det betyder, at det fortsat er de andre børn i den frie skole, der skal finansiere den særlige undervisning, der gives til børn med særlige behov, og det er selvfølgelig ikke den mest optimale løsning – det er klart.

Det er jo sådan, at de frie skoler får en koblingsprocent på 71. Den her regering har nedsat koblingsprocenten, på trods af at den lovede at stoppe nedgangen af koblingsprocenten. Det betyder jo samlet set, at der er færre penge derude til fri- og privatskolebørnene, men jo altså også til børn med særlige behov. Samtidig ser vi en folkeskolereform, som faktisk gør det sværere at rumme mange børn med særlige behov, hvilket betyder, at de rundtomkring i de familier, hvor de har børn med særlige behov, også ser på, hvor de ellers kunne finde et tilbud, der passer netop deres barn. For der er jo simpelt hen mange steder så meget uro i folkeskoleklasserne, fordi man skal leve op til alle mulige krav om bevægelse og kontakt med den lokale fodboldklub og op og ned ad trapperne, og pædagoger og lærere og ind og ud, og hvad ved jeg.

I blå blok lavede vi et beslutningsforslag om børn med særlige behov. Anni Matthiesen fra Venstre lavede et kæmpe benarbejde i forbindelse med det beslutningsforslag. Det blev fuldstændig nedstemt af regeringen. Og det er et af de tilfælde, hvor man må sige, at den sociale ansvarlighed lider et knæk, når det bliver vigtigere, at de frie skoler ikke får det for let, end at de børn med særlige behov får den hjælp, som de har behov for.

Det lovforslag, der ligger på bordet, er en justering af den eksisterende ordning. Man kan sige, at det er en afbureaukratisering på nogle punkter. Den kan vi godt støtte, men vi må bare sige, at for vores vedkommende er opgaven ikke løst.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Hr. Daniel Rugholm som konservativ ordfører.

Tak for det. Lovforslaget her indeholder en forlængelse og nogle justeringer af tilskudsordningen til inklusion for de frie grundskoler. Den midlertidige ordning forlænger vi hermed fra den 1. august 2015 til den 31. december 2016. Det indeholder også en ny ordning for tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler. Det betyder, at der i fremtiden nu ydes et tilskud i form af en takst pr. elev, der modtager specialundervisning.

Ændringerne vil have den fordel for skolerne, at den her taxametermodel giver en eller anden form for budgetsikkerhed; den giver i hvert fald en vished om, hvilken økonomi man har at arbejde med ud fra de elevtal, man har. Det giver selvfølgelig mulighed for, at man kan tilrettelægge de bedst mulige tiltag for elevernes bedste, og ligeledes at man kan budgettere bedre. Det vil også betyde en administrativ forenkling for skolerne, da der ikke længere skal sendes ansøgninger for den enkelte elev.

Forenklinger og mindre bureaukrati er vi sjældent modstandere af i Det Konservative Folkeparti, så det hilser vi velkommen. Derudover er der også nogle ændringer i forhold til frie fagskolers ret til at holde enkeltfagsprøve i dansk og matematik som folkeskolens 9.- og 10.-klasseprøve.

Der er ikke nogen økonomiske konsekvenser ved lovforslaget, fordi al omlægning sker inden for den i forvejen kendte ramme. Der vil dog komme nogle økonomiske ændringer for nogle af skolerne; for nogle vil det være i en positiv retning, for andre vil der måske også opleves en nedgang i forhold til de beløb, som de modtager i dag.

Men i et helhedsorienteret perspektiv opvejer muligheden for at kunne forenkle en bureaukratisk ordning de negative ændringer, som nogle desværre vil opleve. Men alt i alt nogle fine ændringer og nye tiltag, som Det Konservative Folkeparti kan støtte.

Tak til den konservative ordfører. Undervisningsministeren.

Jeg vil gerne sige tak til samtlige partier, der bakker op om lovforslaget. Det er også et forslag, der har været drøftet grundigt med skoleforeningerne for de frie grundskoler, for efterskolerne og for frie fagskoler. Der er blevet lavet et utrolig stort arbejde for, at de frie skoler også på den bedst mulige måde kan være med til at løfte det, at vi gerne vil have grundskoler, som, uanset om det er folkeskoler eller frie grundskoler, tager udgangspunkt i, at vi er et land, hvor alle børn skal kunne få så god en skolegang som muligt. Der er nogle, der har brug for noget ekstra støtte af den ene eller den anden art, og hvis det overhovedet er muligt at give dem den støtte, mens de er sammen med deres kammerater, er det det allerbedste læringsmiljø, og med det lovforslag, der ligger her, er der lavet en model, som betyder, at det både bliver mindre bureaukratisk og lettere for de frie grundskoler at tilrettelægge forskellige typer støtte til gavn for den enkelte elev.

Så derfor tak for opbakningen til det forarbejde, der er lavet sammen med de frie skolers foreninger, for det er en utrolig vigtig dagsordenen, hvordan det er, vi laver et skoletilbud med udgangspunkt i, at alle børn, uanset om man så vælger folkeskole eller frie grundskoler, kan få den nødvendige støtte uden nødvendigvis at blive udskilt til et helt andet skoletilbud, medmindre det er det, der er det allerbedste for dem med de helt særlige behov, de måtte have.

Jeg er også glad for, at det har været muligt med det her lovforslag at tage højde for ikke mindst det, vi også i en bred aftalekreds gennemførte med et løft af erhvervsuddannelserne. Det er jo sådan, at der er blevet indført et adgangskrav på mindst 2, og det er, fordi vi kunne se, at der var alt for mange unge – desværre – der startede på et grundforløb på erhvervsuddannelserne, som ikke havde mindst 2 i dansk og matematik med sig, og at 75 pct. af dem desværre droppede ud allerede i løbet af grundforløbet. Desto mere er der også en forpligtelse til at hjælpe de unge på vej, sådan at de får det faglige med sig i bagagen, der gør, at de også kan søge ind og starte på og gennemføre en erhvervsuddannelse.

Derfor synes jeg, det er utrolig vigtigt, at det lykkedes for os at finde en model, hvor både frie fagskoler og specialefterskoler nu også kan tilbyde fagprøver i fagene dansk og matematik, og jeg hører også fra de forskellige partier, at der er en bred opbakning til, at vi selvfølgelig også der sikrer en vej for de unge, som måske ikke, som jeg tror Enhedslisten sagde, har haft en lige vej igennem uddannelsessystemet.

Så med de ord vil jeg gerne sige tak for den brede støtte.

Der er en kort bemærkning fra fru Merete Riisager.

Tak. Jeg skal bare lige spørge ministeren om noget. Er det korrekt forstået, at man med det her lovforslag omfordeler de eksisterende midler på en anden måde, det vil sige, at det stadig væk er inden for de midler, der gives, de 71 pct., som i gennemsnit tildeles til hvert barn på fri- og privatskolerne, og at der altså ikke gives nye midler?

Ministeren.

Det er korrekt, at der ikke gives nye midler, men at det ændres. Nu er det jo sådan, at hele ordningen med hensyn til specialundervisningen – og det er jo derfor, der har været det grundige arbejde med skoleforeningerne – har været på en helt anderledes måde end den måde, som det er sket på i folkeskolen. Man har jo fundet en pulje inden for de eksisterende midler, der var. Det, der bliver besluttet at ændre her, er, hvordan man får adgang til den pulje.

Fru Merete Riisager.

Men er det så ikke også korrekt forstået, at for de børn med særlige behov, der kommer på en friskole, må man også regne med at rammevilkårene er langt ringere, al den stund at børnene i de frie skoler i gennemsnit jo kun får 71 pct. af, hvad børnene i folkeskolen får, samtidig med at børn i folkeskolen med særlige behov jo også kan tildeles andre midler? Er det ikke korrekt?

Ministeren.

Nej, det er ikke korrekt; jeg synes, at det vil være glimrende, hvis Liberal Alliance stiller et udvalgsspørgsmål om det. Men det er jo sådan, at den økonomi, der er på de frie grundskoler, delvis består af den koblingsprocent, der er, det vil sige så og så mange procent af gennemsnitsprisen til en folkeskoleelev, og det er rigtigt, at den er på 71 pct. Det er en nedskæring, som V, K og O vedtog, dengang de sad på regeringsmagten – det gjorde O så ikke, men de stemte for det – og det er den sænkning, som der er nu. Men derudover har de frie grundskoler jo forældrebetaling, så derfor er det jo en samlet økonomi, man kigger på i forhold til de frie grundskoler.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.