Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 18 Bilag 3
Offentligt
Dato
25. august 2014
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Att.:
Chefkonsulent Kirsten Levinsen,
Specialkonsulent Signe Kristine Salling
Via mail:
Høring af udkast til lovforslag om ændring af konkurrenceloven
Ovenstående erhvervsorganisationer takker for det af 10. juli 2014 rundsendte udkast til lovforslag
om ændring af konkurrenceloven. Udkastet giver os anledning til nedenstående bemærkninger.
Generelle bemærkninger
Erhvervsorganisationerne
finder
det
afgørende
for
en
sund
konkurrencekultur,
at
konkurrencemyndighedens organisatoriske struktur understøtter en effektiv sagsbehandling,
beslutningsproces og gennemtænkt prioritering af de sager, der behandles.
Af hensyn til virksomhedernes retssikkerhed er det ønskeligt, at konkurrencemyndigheden har
status som en uafhængig håndhævelsesmyndighed i sin sagsbehandling; det gælder særligt på
grund af adgangen til at vedtage bødeforlæg af en betragtelig størrelse.
Uafhængighed af ressortministeren - og dermed mulig politisk påvirkning - er også på europæisk
plan alment anerkendt som en hjørnesten for at sikre, at afgørelsen i de konkrete sager hviler på
rette juridiske og økonomiske analyser. Der henvises bl.a. til den igangværende høring fra
Kommissionen ”Ten Years of Antitrust Enforcement under Regulation 1/2003: Achievements and
Future Perspectives”.
Det er i den forbindelse et naturligt skridt, at lovforslaget lægger op til at undtage de danske
konkurrenceanalyser fra politisk indflydelse.
Ud fra samme tankegang om, at den danske Konkurrence- og Forbrugerstyrelse allerede i dag i
vidt omfang agerer uafhængigt af erhvervs- og vækstministeren, bør det efter vores opfattelse
overvejes at lovfæste en fuld afkobling mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Konkurrence - og
Forbrugerstyrelsen, for så vidt angår den konkurrenceretlige tilsynsvirksomhed. En yderligere
afkobling vil forudsætte, at der sker en formel og reel adskillelse mellem det lovforberedende
arbejde samt ministerbetjeningen på den ene side - således at denne varetages af ministeriet - og
den vejledende indsats, sagsbehandling samt håndhævelse på den anden side. Sidstnævnte
varetages af Konkurrencerådet.