Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 179 Bilag 1
Offentligt
1513367_0001.png
Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: DEPDPT
Sags nr.: 1407030
Dok nr.: 1663839
Dato: 26. marts 2015
Høringsnotat vedr. forslag til ændring af sundhedsloven og lov
om socialtilsyn (Øget kvalitet i alkoholbehandlingen).
1. Høring over lovforslaget
Udkast til lovforslag har været sendt i høring i perioden den 5. februar 2015 til den
5. marts 2015 hos følgende:
Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:
Alkoholfagligt Forum, Alkoholpolitisk Landsråd, Alkohol & Samfund, Ankestyrelsen,
Center for Rusmiddelforskning, Danske Patienter, Dansk Psykolog Forening,
Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd,
Danske Regioner, Datatilsynet, Embedslægeforeningen, Faaborg-Midtfyn
Kommune, Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje, FOA, Foreningen af Kommunalt
ansatte
læger,
Foreningen
af
Kommunale
Social-
Sundheds
og
Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Frederiksberg Kommune, Hjørring Kommune,
Holbæk Kommune, Institut for Menneskerettigheder, KFUM’s sociale arbejde,
Kirkens Korshær, KL, LOS – De private sociale tilbud, Landsforeningen af
Væresteder (LVS), Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS), Lægeforeningen,
Patientforeningen, Patientombuddet, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen
af boformer for hjemløse i Danmark (SBH), Sammenslutningen af
Værestedsbrugere i Danmark (SVID), SAND – De Hjemløses Landsorganisation,
Silkeborg Kommune og Socialpædagogernes Landsforbund.
Derudover har lovforslaget været offentligt tilgængeligt på Høringsportalen,
www.borger.dk.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har modtaget indholdsmæssige
høringssvar fra:
Alkohol & Samfund, Ankestyrelsen, Dansk Psykolog Forening, Dansk
Sygeplejeråd, Datatilsynet, Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje, KL, LOS – De
private sociale tilbud, Lægeforeningen, Rådet for Socialt Udsatte, SAND – De
Hjemløses Landsorganisation og Socialpædagogernes Landsforbund.
De fem tilsynskommuner, Frederiksberg, Faaborg-Midtfyn, Hjørring, Holbæk og
Silkeborg, har afgivet et samlet svar.
Herudover har Fonden Lænke-ambulatorierne i Danmark afgivet høringssvar uden
at være på listen over høringsparter.
Følgende har svaret, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:
Dansk Socialrådgiverforening, FOA og Institut for Menneskerettigheder.
./.
I det følgende resumeres hovedindholdet af de indkomne høringssvar, som ved-
lægges i kopi. Ministeriets kommentarer er anført i
kursiv.
2. Generelle bemærkninger
Generelt gives der i høringssvarerne udtryk for, at det er meget positivt, at der med
lovforslaget lægges op til en mere systematisk og obligatorisk godkendelse af og
tilsyn med alkoholbehandlingsstederne ved at udvide socialtilsynenes
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
anvendelsesområde til at omfatte alkoholbehandlingssteder. Der gives udtryk for,
at initiativet kan være med til at kvalitetssikre alkoholbehandlingen.
Fonden Lænke-ambulatorierne i Danmark bemærker, at de ser en række
potentielle udfordringer, såfremt tilsynet med alkoholbehandlingssteder overgår til
socialtilsynene, men støtter ønsket om et grundigt og fagligt kompetent tilsyn med
alkoholbehandlingen.
Rådet for Socialt Udsatte peger på, at der findes mange behandlingssteder, som
både behandler alkoholafhængige og stofmisbrugere, hvorfor det er
hensigtsmæssigt, at socialtilsynene fremadrettet varetager tilsynet med begge
områder. Dette skyldes, at behandlingen deler mange karakteristika, og mange
alkoholafhængige også har et stofmisbrug eller omvendt. LOS – De private sociale
tilbud og SAND – De Hjemløses Landsorganisation finder ligeledes, at det er
fordelagtigt, at alkoholbehandlingsstederne omfattes af lov om socialtilsyn på linje
med tilbud om stofmisbrugsbehandling.
3. Særlige bemærkninger
3.1 Frit valg, jf. lovforslagets § 1
Alkohol & Samfund bemærker, at det bør fremgå tydeligt af lovforslaget, hvis
meningen er, at borgeren fremover frit vil kunne vælge ambulant alkoholbehandling
på alkoholbehandlingssteder, der er godkendt efter lov om socialtilsyn. Hidtil har
borgere alene kunne vælge mellem ambulante alkoholbehandlingssteder, der
varetager en eller flere kommuners forsyningsforpligtigelse.
Fonden Lænke-ambulatorierne antager, at beliggenhedskommunen stadig skal
beslutte, om der ønskes et samarbejde med et givent alkoholbehandlingssted.
De fem socialtilsyn antager, at den nuværende praksis, hvor en indgået aftale
mellem et privat tilbud og mindst en kommune er en forudsætning for, at
alkoholbehandlingssteder kan indgå i den kommunale forsyning, ikke skal
videreføres.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse finder, at socialtilsynets godkendelse
sikrer kvaliteten på alkoholbehandlingsstederne, hvorfor en godkendelse og
optagelse på Tilbudsportalen er en nødvendig forudsætning for, at
alkoholbehandlingsstederne kan indgå i den kommunale forsyning. Der er med den
nye godkendelses- og tilsynsordning ikke længere behov for, at behandlingsstedet
har en aftale med minimum én kommune for, at behandlingsstedet kan indgå i den
kommunale forsyning. Borgerne kan dermed frit vælge ambulant alkoholbehandling
blandt godkendte alkoholbehandlingssteder. Dette præciseres, på baggrund af af
de ovenstående bemærkninger fra høringen, i lovforslaget.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal endvidere bemærke, at det
nuværende krav om en aftale med minimum en kommune har ført til en del
forvirring om, hvornår et alkoholbehandlingssted indgår i den kommunale
forsyning, og borgerne dermed frit kan vælge ambulant alkoholbehandling på
stedet. Med lovforslaget gøres det nemmere for borgerne at få et overblik over,
hvilke behandlingssteder der er omfattet af fritvalgsordningen, idet alle
behandlingssteder, der optræder på Tilbudsportalen, vil være omfattet af
fritvalgsordningen.
3.2 Behandling af personoplysninger, jf. lovforslagets § 2, nr. 16
Side 2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dansk Psykolog Forening bemærker, at sundhedspersoner med lovforslaget
fremover har pligt til at udlevere blandt andet personoplysninger, hvor de i dag kan
vælge at udlevere personoplysninger. Dansk Psykolog Forening efterspørger i den
forbindelse eksempler på, hvilke oplysninger der kan være relevante at videregive.
SAND – De Hjemløses Landsorganisation peger på, at de er betænkelige ved, at
socialtilsynene i særlige tilfælde kan indhente personlige oplysninger om borgerne
uden disses samtykke.
Herudover bemærker Lægeforeningen, at begrebet ”sundhedspersoner” i det nye
stk. 3 i § 12 i lov om socialtilsyn kan fortolkes for bredt, som det står i lovforslaget.
Lægeforeningen ønsker, at det præciseres, at begrebet ”sundhedspersoner” alene
omfatter sundhedspersoner, som er direkte tilknyttet behandlingsstederne.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal indledningsvist bemærke, at formålet
med det nye stk. 3 er at sikre, at alle ansatte på alle tilbud, der er omfattet af lov
om socialtilsyn, har pligt til at videregive oplysninger, der er nødvendige for, at
socialtilsynet kan udføre det driftsorienterede tilsyn.
Sundhedspersoner, der udfører sundhedsfaglig behandling, er underlagt særlige
videregivelsesregler i sundhedsloven, mens andre personalegrupper er underlagt
behandlingsreglerne i persondataloven. For at sikre, at pligten til videregivelse
gælder for alle personalegrupper ansat på alle tilbud omfattet af lov om socialtilsyn,
er det på baggrund af høringssvarene fundet nødvendigt at ændre stk. 3 i § 12 i lov
om socialtilsyn.
Med ændringen af stk. 3 indføres således en pligt til, at alle sundhedspersoner, der
udfører sundhedsfaglig behandling på alle tilbud omfattet af lov om socialtilsyn,
efter anmodning fra socialtilsynet skal videregive oplysninger, når det er nødven-
digt for, at socialtilsynet kan udføre det driftsorienterede tilsyn.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal endvidere gøre opmærksom på, at
det for en eventuel videregivelse gælder, at der skal være proportionalitet mellem
de oplysninger, som socialtilsynet anmoder om, behovet for oplysningerne og
hensynet til ikke at bebyrde behandlingssteder eller myndigheder unødigt. Når det
med det nye stk. 3 i § 12 i lov om socialtilsyn således fastlægges, at
sundhedspersoner skal videregive relevante oplysninger, betyder det, at
oplysninger, der ikke er relevante for socialtilsynets udførelse af det
driftsorienterede tilsyn, ikke må indhentes eller videregives.
Som følge af bemærkningerne fra Dansk Psykolog Forening er der sket en
tilpasning af de specielle bemærkninger, hvoraf det nu fremgår, at det ikke er
muligt at lave en udtømmende liste med eksempler på oplysninger, det vil være
relevant at videregive, da det er socialtilsynet, der konkret tager stilling til, hvilke
oplysninger, der er behov for. De nødvendige oplysninger kan f.eks. være
oplysninger om borgere, der aktuelt er i behandling på behandlingssteder til brug
for en vurdering af, om behandlingsstedet er egnet til at behandle denne
målgruppe og benytter sig af relevante metoder i forhold til at nå de for borgerne
ønskede mål. Det vil dog som udgangspunkt ikke være nødvendigt at videregive
oplysninger på personhenførbart niveau.
Som det ligeledes fremgår af lovforslaget vil behandlingen af videregivne oplysnin-
ger, der vedrører rent private forhold om en eller flere identificerbare personer,
Side 3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
være omfattet af persondatalovens §§ 5-8. I tilfælde, hvor borgeren efter § 141, stk.
5, i sundhedsloven vælger at være anonym, kan der ikke videregives personhen-
førbare oplysninger.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse deler Lægeforeningens opfattelse af, at
det nye stk. 3 i § 12 i lov om socialtilsyn kun skal omfatte sundhedspersoner, der er
direkte tilknyttet et tilbud omfattet af lov om socialtilsyn. Denne præcisering, hvor
kun sundhedspersoner med direkte tilknytning til et tilbud omfattes af det nye stk. 3
i § 12 i lov om socialtilsyn, fremgår nu af lovforslagets specielle bemærkninger.
3.3 Ikrafttrædelse, jf. lovforslagets § 3, stk. 1
De fem socialtilsyn opfordrer i henhold til kommunernes budget og regnskab samt
socialtilsynenes mulighed for at tilrettelægge opgaven til, at ikrafttrædelsesdatoen
ændres fra den 1. oktober 2015 til den 1. januar 2016. De fem socialtilsyn peger
endvidere på, at de tilbud, der allerede er omfattet af lov om socialtilsyn, skal
indsende budgetter for 2016 til socialtilsynene senest den 1. oktober 2015 med
henblik på socialtilsynenes godkendelse. De fem socialtilsyn peger således på, at
det vil føre til en nedgang i produktiviteten at implementere opgaven med
alkoholbehandlingssteder midt i et produktionsår, hvor socialtilsynene har en
bunden opgave i forhold til regodkendelse af tilbud, som allerede er omfattet af lov
om socialtilsyn.
De fem socialtilsyn fremhæver ligeledes, at det bør fremgå af loven, at
nyansøgninger modtaget tidligere end en måned før ikrafttrædelsesdatoen, samt
allerede igangværende ansøgninger i kommunerne om godkendelse som
alkoholbehandlingstilbud færdigsagsbehandles af den pågældende kommune,
inden tilbud overdrages til socialtilsynene.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse tager tilbagemeldingen fra de fem
socialtilsyn til efterretning og tilretter lovforslaget, så der tages hensyn til tilsynenes
igangværende arbejde. Dato for ikrafttræden ændres således til den 1. januar
2016.
I forhold til nyansøgninger og igangværende ansøgninger er det Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelses klare forventning, at kommunerne selvfølgelig
færdigbehandler de ansøgninger, som de måtte modtage forud for, at lovforslaget
træder i kraft.
3.4 Antal af tilbud, jf. bl.a. lovforslagets § 3, stk. 2
Alkohol & Samfund finder det positivt, at lovforslaget omfatter såvel kommunale
som private behandlingssteder, men finder det samtidigt uklart, hvorvidt
lovforslaget omfatter alle private tilbud – også de rent privat finansierede. Alkohol &
Samfund finder, at rent private alkoholbehandlingssteder bør være omfattet af
lovforslaget.
De fem socialtilsyn bemærker ligeledes, at der er usikkerhed omkring, hvor mange
alkoholbehandlingstilbud, der reelt er tale om. De fem socialtilsyn foreslår i den
forbindelse, at der f.eks. laves en negativ afgrænsning af, hvilke
alkoholbehandlingssteder der er omfattet af lovforslaget, samt at der laves et fuldt
og samlet overblik over alkoholbehandlingstilbud i Danmark, inden opgaven
overgår til socialtilsynene.
Side 4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse kan oplyse, at lovforslaget kun omfatter
alkoholbehandlingssteder, hvor der foregår behandling med offentlige midler. Dette
er blevet præciseret i lovforslagets specielle bemærkninger. Godkendte
alkoholbehandlingstilbud vil fremgå af Tilbudsportalen, hvorfor borgerne vil have et
tilgængeligt overblik over, hvilke alkoholbehandlingstilbud, der er godkendte.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vil endvidere sørge for, at der udarbejdes
et samlet overblik over det reelle antal alkoholbehandlingstilbud, som omfattes af
loven, inden opgaven overgår til socialtilsynene.
3.5 Implementeringsperiode, jf. lovforslagets § 3, stk. 3
KL bemærker, at det er urealistisk i forhold til socialtilsynenes igangværende
opgaver, at alkoholbehandlingssteder, der er optaget på Tilbudsportalen ved
lovens ikrafttræden, skal godkendes efter reglerne i lov om socialtilsyn inden den 1.
januar 2017. KL efterspørger derfor en længere implementeringsplan.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har overvejet mulighederne for en
længere implementeringsplan og har på baggrund af KL’s bemærkninger samt det
hensyn, at alkoholbehandlingsstederne skal have god mulighed til at tilpasse sig
de nye krav for godkendelse, besluttet at forlænge implementeringsperioden med
et år. Alkoholbehandlingssteder, som er optaget på Tilbudsportalen ved lovens
ikrafttræden, skal således godkendes efter reglerne i lov om socialtilsyn inden den
1. januar 2018.
3.6
Fagligt
grundlag
og
koordination
mellem
socialtilsyn
og
Sundhedsstyrelsen
Alkohol & Samfund er af den opfattelse, at der ikke samtidig med opgaveflytningen
fastsættes en egentlig faglig ramme for socialtilsynets tilsynsvirksomhed.
De fem socialtilsyn påpeger, at det er vigtigt, at der sker en afklaring af
ansvarsfordelingen mellem henholdsvis socialtilsynene og Sundhedsstyrelsen, så
der ikke opstår tvivl om, hvilken myndighed der har ansvaret. Dansk Sygeplejeråd
understreger ligeledes, at det er vigtigt, at der fremadrettet finder en koordinering
sted mellem socialtilsynet og det sundhedsfaglige tilsyn.
Lægeforeningen finder det uhensigtsmæssigt, at det af bemærkningerne til
lovforslaget fremgår, at Sundhedsstyrelsens vejledninger og retningslinjer alene
kan og ikke skal benyttes som redskaber i godkendelsen og det driftsorienterede
tilsyn. Alkohol & Samfund mener ligeledes, at Sundhedsstyrelsens vejledninger og
retningslinjer bør indgå i grundlaget for godkendelse og driftsorienteret tilsyn.
KL bemærker, at det bør fremgå af lovforslaget, at det sundhedsfaglige tilsyn i
forhold til medicin mv. fortsat er hjemmehørende under embedslægeinstitutionen,
og at det er embedslægerne, der fortsat skal foretage dette tilsyn.
Fonden Lænke-ambulatorierne i Danmark bemærker, at kvalitetsmodellen under
lov om socialtilsyn har sit udgangspunkt i serviceloven og derfor i overvejende grad
omhandler dag- og døgntilbud. Fonden påpeger, at Lænke-ambulatorierne er et
ambulant frit-valgs-tilbud under sundhedsloven. I forlængelse heraf påpeger
Fonden en lang række indikatorer i kvalitetsmodellen, som findes irrelevante.
Side 5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse finder, at der, som følge af det
eksisterende regelsæt i medfør af lov om socialtilsyn, allerede eksisterer en faglig
ramme for socialtilsynets virksomhed.
Alkoholbehandlingsstederne omfattes af den kvalitetsmodel, som er en del af lov
om socialtilsyn. Ikke alle kvalitetsmodellens aspekter er imidlertid lige relevante for
alle tilbud, ligesom kriterierne kan få forskellig karakter i forhold til forskellige typer
af tilbud. Kvalitetsmodellen vil blive tilpasset i forhold til godkendelse af og
driftsorienteret tilsyn med alkoholbehandlingssteder.
Herudover vil vejledninger og retningslinjer udarbejdet af Sundhedsstyrelsen blive
benyttet af socialtilsynene som redskaber til godkendelse af og driftsorienteret
tilsyn med alkoholbehandlingsstederne. De af Sundhedsstyrelsen udarbejdede
vejledninger og retningslinjer vil pege på specielle opmærksomhedspunkter af
relevans for socialtilsynets godkendelse og tilsyn med alkoholbehandlingssteder.
I forhold til snitflader mellem socialtilsynene og Sundhedsstyrelsen følger det af
god forvaltningsskik, at socialtilsynet skal gøre rette myndighed opmærksom på
uhensigtsmæssige forhold, hvis socialtilsynet kommer i besiddelse af informationer
af betydning for denne myndigheds tilsyn. Hvis socialtilsynet således bliver
opmærksom på forhold, som falder uden for tilsynets kompetence, eksempelvis
uforsvarlig medicinhåndtering, skal socialtilsynet efter omstændighederne orientere
Sundhedsstyrelsen med henblik på deres varetagelse af patientsikkerheden.
Herudover er Socialstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og de fem socialtilsyn i dialog
om, hvordan de skal håndtere koordinationen i forhold til snitflader i praksis.
I forhold til KL’s bemærkning om det sundhedsfaglige tilsyn i forhold til medicin mv.
fremgår det allerede af bemærkningerne til lovforslaget, at der med lovforslaget
ikke ændres ved Sundhedsstyrelsens sundhedsfaglige tilsyn.
Som det er beskrevet ovenfor er ikke alle aspekter af kvalitetsmodellen lige
relevante for alle tilbud, hvorfor ministeriet finder, at kvalitetsmodellen efter en
tilpasning i forhold til alkoholbehandlingssteder vil kunne anvendes på såvel
ambulante som dag- og døgntilbud. Ministeriet skal samtidig gøre opmærksom på,
at kvalitetsmodellen allerede anvendes i forbindelse med godkendelse af og
driftsorienteret tilsyn med stofmisbrugsbehandlingstilbud, som deler mange
karakteristika med alkoholbehandlingssteder. Det faktum, at Lænke-ambulatorierne
er et ambulant frit-valgs-tilbud, ændrer ikke ved, at flere af de indikatorer, som
Fonden peger på er irrelevante, efter ministeriets opfattelse i høj grad er relevante.
3.7 Kompetencer i socialtilsynene
Lægeforeningen bemærker, at socialtilsynene bør have adgang til lægefaglig
vurdering af behandlingsstedernes tilbud og processer. Desuden mener
Lægeforeningen, at godkendelse og tilsyn bør udføres med medvirken af
personale med en autoriseret sundhedsfaglig uddannelse.
Alkohol & Samfund finder behov for, at der fastsættes krav om, at der ved tilsyn på
alkoholområdet medvirker personale med de fornødne psykosociale- og
sundhedsfaglige kompetencer.
Fonden Lænke-ambulatorierne i Danmark bemærker, at socialtilsynet for at kunne
vurdere et alkoholbehandlingssteds metoder, resultater og kompetencer bør
oparbejde et vist minimum af sundhedsfaglige kompetencer.
Side 6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det er en forudsætning for varetagelsen af opgaven med godkendelse og
driftsorienteret tilsyn at oppebære den nødvendige vifte af specialistkompetencer.
Opgaven består i at kontrollere, at borgerne behandles ordentligt, og at der ikke
foregår snyd med eller misbrug af offentlige midler på behandlingsstedet. Men
opgaven består ligeledes i at bidrage til at fastholde og udvikle kvaliteten på
behandlingsstederne. Det er vigtigt, at tilsynet kan udfordre tilbuddene på deres
pædagogiske tilgang, på deres behandling af borgerne og på deres
styringsmæssige forhold som f.eks. økonomien.
Hvert af de fem socialtilsyn besidder i dag ekspertise inden for jura, økonomi, viden
om målgrupperne i tilbuddene, pædagogik samt socialfaglig og tilsynsfaglig
metode. Hvert af de fem socialtilsyn vil fremover ligeledes skulle have faglig indsigt
i sundhedsfaglige metoder, hvilket der er afsat økonomiske midler til.
3.8 Kompetencer på alkoholbehandlingssteder samt definition af indholdet af
alkoholbehandlingssteder
Dansk Sygeplejeråd understreger, at det er vigtigt, at de faglige kompetencer
indgår som et parameter i vurderingen af kvaliteten på alkoholbehandlingssteder,
idet Dansk Sygeplejeråd finder det afgørende for kvaliteten, at der er relevant
sundhedsfagligt personale tilstede.
Dansk Psykolog Forening bemærker, at en kvalitetssikring af alkoholbehandlingen
bør omfatte krav om, at der er passende og tilstrækkelige psykologfaglige
kompetencer til stede på det enkelte alkoholbehandlingssted.
Alkohol & Samfund mener ligeledes, at der i forbindelse med godkendelse skal
stilles krav til uddannelse af personale.
De fem socialtilsyn fremhæver, at lovforslaget af hensyn til socialtilsynenes
mulighed for at føre tilsyn med kvaliteten på alkoholbehandlingssteder bør
suppleres med en hjemmel, hvorefter ministeren kan udstede en bekendtgørelse,
der fastlægger overordnede standarder for indhold af alkoholbehandlingssteder.
Alkohol & Samfund deler denne betragtning.
De fem socialtilsyn efterspørger, at der skabes en højere grad af klarhed over
forskellen mellem dagtilbud og ambulante tilbud, idet det har betydning for den
godkendelse, socialtilsynene skal give.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse kan oplyse, at kvaliteten i forbindelse med
såvel godkendelse som efterfølgende tilsyn vurderes ud fra kvalitetsmodellen inden
for en række temaer, herunder kompetencer. Temaet er konkretiseret i et
kvalitetskriterium om, at et tilbuds medarbejdere skal besidde relevante
kompetencer i forhold til deres målgruppes behov og tilbuddets metoder.
Indikatoren for, at dette kriterium er opfyldt, er, at medarbejdergruppen samlet set
har relevant uddannelse, opdateret viden og erfaring med målgruppen og
tilbuddets metoder, og at det afspejles i medarbejdernes samspil med borgerne.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse finder ikke, at der er behov for en
bekendtgørelse, der fastlægger overordnede standarder for indhold af
alkoholbehandlingssteder. Sundhedsstyrelsens vejledninger og retningslinjer udgør
et kvalificeret vidensgrundlag, som vil blive benyttet af socialtilsynene i forbindelse
med godkendelse og det driftsorienterede tilsyn.
Side 7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I publikationen ”Fællesindhold for registrering af alkoholmisbrugere i behandling”
(Statens Serum Institut, 2015) findes definitioner på henholdsvis ambulant-, dag-
og døgnbehandling.
3.9 Overensstemmelse med lov om socialtilsyn
KL bemærker, at lovforslaget lægger op til en skærpelse af kravene til
socialtilsynenes reaktion i forhold til, hvad der gælder i dag. Af lovforslaget fremgår
det fx, at en henvendelse om bekymrende forhold skal udløse et besøg. Dette
mener KL ikke er gældende for socialtilsynene i dag. KL er ligeledes ikke enig i
lovforslagets fortolkning af ”et årligt tilsynsbesøg”.
Ændringerne i lov om socialtilsyn sker alene for at udvide anvendelsesområdet til
at omfatte alkoholbehandlingssteder. Der er således ikke tilsigtet nogen skærpelse
af socialtilsynenes reaktion i forhold til, hvad der gælder i dag. Det fremgår således
allerede i dag af § 7, stk. 3 i lov om socialtilsyn, at socialtilsynet som led i det
driftsorienterede tilsyn skal besøge alle omfattede tilbud efter § 4 mindst én gang
om året. Socialtilsynet skal foretage en konkret vurdering af behovet for antal
tilsynsbesøg i det enkelte tilbud. Det fremgår af lovforslagets § 3, stk. 3, at den
besigtigelse, der finder sted i forbindelse med godkendelse af behandlingssteder i
perioden fra lovens ikrafttræden og indtil den 1. januar 2018 indebærer, at der ikke
skal gennemføres et tilsynsbesøg i det pågældende år.
Det fremgår endvidere af de specielle bemærkninger hertil, at begrundelsen herfor
er, at der ved godkendelsen foretages en indgående undersøgelse og en vurdering
af tilbuddet. Hvis der i løbet af perioden indgår oplysninger til tilsynet om
bekymrende forhold i tilbuddet, skal tilsynet altid tilrettelægge tilsynet herefter,
herunder ved besøg i tilbuddet. Tilsvarende er gældende i forbindelse med
overgangsperioden for regodkendelse af de sociale tilbud i medfør af lov om
socialtilsyn.
3.10 Antallet af tilsyn
Fonden Lænke-ambulatorierne i Danmark bemærker, at det tilsyn og den kontrol,
der foretages med erhvervsdrivende fonde ikke er beskrevet på samme måde i
erhvervsfondsloven og lov om socialtilsyn.
Fonden er endvidere bekymret for, om socialtilsynets vurderinger af fondens
økonomi kan ”rumme”, at Lænke-ambulatorierne har en vedtægtsbestemt pligt til fx
at udvikle kvaliteten af behandlingen og arbejde med forebyggelse og oplysning,
idet dette kræver et vist overskud på den løbende drift. Fonden Lænke-
ambulatorierne nævner endvidere en bekymring for, om der med lovforslaget
opstår et tilsynsvirvar på grund af for mange tilsynsmyndigheder.
På baggrund af oplysninger fra MBLIS deler Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse ikke Fondens bekymringer. Ministeriet for Børn, Ligestilling,
Integration og Sociale Forhold oplyser således, at ”Socialtilsynets særlige tilsyn
med tilbud oprettet som fonde, som følger af lov om socialtilsyn § 15, lægger sig
indholdsmæssigt op ad det fondsretlige tilsyn med erhvervsdrivende fonde, der
ellers føres efter erhvervsfondsloven. Derudover skal socialtilsynet i deres
godkendelses- og tilsynsvirksomhed lægge til grund, at tilbuddene, hvad enten de
er organiseret som fonde eller på anden måde, har adgang til at varetage andre
opgaver end den rene tilbudsdrift. Det ligger i øvrigt ikke som et krav i lov om
socialtilsyn, at et tilbud ikke må generere overskud på driften.”
Side 8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Som følge af ovenstående, samt den beskrevne koordination mellem socialtilsyn
og Sundhedsstyrelsen under afsnit 3.6, finder ministeriet ikke, at der som følge af
lovforslaget vil opstå et tilsynsvirvar. Hvert tilsyn har et klart defineret formål, og
hver sine specielle opgaver og særlige kompetencer.
3.11 Finansiering
De fem socialtilsyn påpeger, at det er socialtilsynenes forståelse, at finansieringen i
2015 og delvist 2016 i vidt omfang sigter mod bl.a. udvikling af IT-systemet,
tilsyn.dk, og organisatorisk og faglig kapacitetsopbygning på det sundhedsfaglige
område. Det bemærkes endvidere, at der på baggrund af, at
alkoholbehandlingssteder ikke tidligere har været underlagt tilsyn, forventes at
medgå flere ressourcer til regodkendelser af alkoholbehandlingssteder end de
ressourceforudsætninger, der er lagt til grund for de generelle DUT forudsætninger
for socialtilsynene.
De fem socialtilsyn påpeger endvidere, at der med den foreslåede takstfinansiering
kan opstå problemer i forhold til ambulante tilbud.
Herudover bemærker Ankestyrelsen, at ændringen af lov om socialtilsyn indebærer
en udvidelse af tilsynenes område til også at føre tilsyn med og godkende
alkoholbehandlingssteder, hvilket må antages at generere flere klagesager og
dermed medføre et øget ressourceforbrug hos Ankestyrelsen.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse kan oplyse, at ministeriet i de økonomiske
forudsætninger, som tager udgangspunkt i de forudsætninger, der blev aftalt
mellem Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og KL i
forbindelse med DUT-forhandlingerne om lov om socialtilsyn, har taget højde for en
udvikling af det relevante IT-system. Herudover har ministeriet som følge af, at
alkoholbehandlingssteder ikke tidligere har været underlagt tilsyn, afsat ekstra
ressourcer, i forhold til de oprindelige DUT forudsætninger, til regodkendelser af
alkoholbehandlingssteder.
Med hensyn til problemer med den foreslåede takstfinansiering kan Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse oplyse, at det allerede efter gældende regler fremgår af
§ 18, stk. 1, i bekendtgørelse om socialtilsyn, at taksten for henholdsvis
godkendelse og tilsyn ”fastsættes som generelle takster for hver af følgende
størrelseskategorier:
1. Tilbud med 1-7 pladser.
2. Tilbud med 8-24 pladser.
3. Tilbud med 25-49 pladser.
4. Tilbud med 50 pladser og derover.”
Med pladser menes det antal pladser, tilbuddet er godkendt til, forstået som det
antal borgere, som tilbuddet har kapacitet til at have i behandling ad gangen.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har været i dialog med Ministeriet for
Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og har fået oplyst, at antallet af
klager i 2014 har været meget begrænset. I betragtning heraf, og set i lyset af, at
ca. 130 alkoholbehandlingssteder, medfører en meget beskeden udvidelse af det
samlede antal tilbud omfattet af lov om socialtilsyn, vurderes et eventuelt øget
ressourceforbrug i Ankestyrelsen at være marginalt.
Side 9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.12 Hjemmel i persondataloven
Datatilsynet har efterspurgt en række præciseringer i lovforslaget i forhold til
hjemmelsgrundlaget i persondataloven. Endvidere påpeger Datatilsynet, at det ikke
klart fremgår, at lovforslaget medfører en forpligtigelse for andre end
sundhedspersoner til at videregive oplysninger til socialtilsynet.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har taget Datatilsynets bemærkninger
vedr. præciseringer i forhold til hjemmelsgrundlag til efterretning og har tilrettet
lovforslaget, så der, hvor det er relevant, henvises til det gældende
hjemmelsgrundlag i persondataloven.
For så vidt angår forpligtigelsen for andre end sundhedspersoner til at videregive
oplysninger står det i de specielle bemærkninger til nr. 7 i lovforslaget, at
udvidelsen af lov om socialtilsyns anvendelsesområde medfører, at
alkoholbehandlingssteder bliver et tilbud i lov om socialtilsyns forstand. Af § 20 i lov
om socialtilsyn fremgår det, at videregivelse af oplysninger fra et tilbud til
socialtilsynet kan ske uden samtykke fra patienten, når videregivelsen er
nødvendig for udførelsen af det driftsorienterede tilsyn. Et tilbud forudsættes at
omfatte det personale, som er ansat på tilbuddet. Dermed er andre
personalegrupper på lige fod med sundhedspersoner omfattet af § 20 i lov om
socialtilsyn.
3.13 Inddragelse af borgere i forbindelse med godkendelse og tilsyn
SAND – De hjemløses organisation finder det meget relevant, at socialtilsynene
skal indhente relevant information og ved tilsynsbesøgene inddrage oplysninger fra
ansatte og borgere på behandlingsstedet. SAND – De hjemløses organisation
mener dog, at det er muligt at forbedre kvaliteten af socialtilsynenes vurdering ved
godkendelse ved også her at inddrage borgere i vurderingen.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse deler opfattelsen af, at det er vigtigt at
inddrage borgerne, da de er nærmest til at vide noget om kvaliteten af et tilbud.
Ministeriet kan oplyse, at socialtilsynene i medfør af § 7 i lov om socialtilsyn har en
pligt til at høre ansatte, beboere og pårørende (i det omfang beboerne selv ønsker
det) i forbindelse med varetagelsen af tilsynsopgaven.
3.14 Evaluering
Alkohol & Samfund foreslår, at den nye godkendelses- og tilsynsmodel evalueres
med hensyn til hensigtsmæssighed og effekt på behandlingskvaliteten efter to år.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse kan oplyse, at der ikke i forbindelse med
satspuljeaftalen er aftalt, at der skal gennemføres en evaluering.
3.15 Smileyordning
Alkohol & Samfund foreslår, at der skal etableres en smileyordning, hvorved
personer, der selv ønsker at betale for behandling, kan få mulighed for at fravælge
problematiske behandlingssteder.
Lovforslaget indebærer, at socialtilsynene skal godkende og føre driftsorienteret
tilsyn med alkoholbehandlingsstederne. I udgangspunktet er det kun
behandlingssteder, som har den fornødne kvalitet i henhold til kvalitetsmodellen for
Socialtilsyn (jf. § 6 i lov om socialtilsyn), som vil kunne få og opretholde en
godkendelse som behandlingssted.
Side 10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I udgangspunktet er det således også kun tilbud, som ud fra en samlet faglig
vurdering har den fornødne kvalitet, der efter tilsynets godkendelse vil fremgå af
Tilbudsportalen.
Når et behandlingssted er godkendt og fremgår af Tilbudsportalen vil
sagsbehandlere, borgere og andre kunne se tilsynets skriftlige vurdering af
behandlingsstedets kvalitet indenfor de syv temaer i kvalitetsmodellen:
1. Uddannelse og beskæftigelse
2. Selvstændighed og relationer
3. Målgrupper, metoder og resultater
4. Organisation og ledelse
5. Kompetencer
6. Økonomi
7. Fysiske rammer
Borgere og andre kan således på et oplyst og differentieret grundlag vurdere og
eventuelt vælge et alkoholbehandlingssted.
Side 11