Formålet er at tilvejebringe en mere ensartet kvalitet i alkoholbehandlingstilbuddene ved at inkludere alkoholområdet i loven om socialtilsyn.
Fra Venstres side har vi været meget optaget af at få sikret og understøttet et kvalitetsløft i såvel kommunale som private alkoholbehandlingssteder, sådan at vi sikrer, at de behandlingssteder, som de enkelte kommuner godkender, rent faktisk også har den fornødne kvalitet i behandlingen.
Det var sådan set også baggrunden for, at VK-regeringen i sin tid etablerede retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder, som også var en del af de daværende satspuljedrøftelser og -aftaler, og det er også derfor, at vi i den efterfølgende evaluering af hele godkendelsesmodellen har været optaget af at sikre, at ordningen også i praksis havde den ønskede effekt på kvaliteten i alkoholbehandlingen og ikke bare var et fint dokument på hylden ude i landets kommuner.
Den efterfølgende evaluering viste, at kommunerne sådan set anvendte retningslinjerne i meget udstrakt grad, men evalueringen viste også samtidig, at der var behov for nogle langt mere konkrete og forpligtende kriterier for godkendelse og afslag omkring kvalitetsvurderingen i godkendelsesprocessen.
På den baggrund aftalte vi i satspuljepartierne, at der fra centralt hold skal stilles nogle højere krav til den faglige kvalitet på alkoholbehandlingsstederne, hvor de eksisterende fem socialtilsyn fremadrettet skal godkende og føre driftsorienteret tilsyn med alkoholbehandlingssteder, der yder behandling med offentlige midler og dermed er betalt af landets skatteborgere.
Vi er meget tilfredse med, at vi her med lovforslaget får sikret en mere, hvad kan man kalde det, systematisk og obligatorisk godkendelse af og tilsyn med landets alkoholbehandlingssteder.
Til gengæld må vi fra Venstres side bemærke, at vi ikke finder, at ministeren i tilstrækkeligt omfang lever op til de krav, som i hvert fald fra Venstres side var helt centrale i forbindelse med satspuljeaftalen, eller sagt på en anden måde synes vi, at der skal strammes op i lovforslaget.
Hvis man læser bemærkningerne til lovforslaget, fremgår det, at Sundhedsstyrelsens vejledninger og retningslinjer
kan
følges, men at de ikke
skal
følges.
Det vil sige, at de
kan
benyttes som redskaber i godkendelsen og det driftsorienterede tilsyn, men de
skal
ikke gøre det.
Det synes vi ikke er godt nok, og vi synes også, det er for slapt.
Det har vi sådan set også allerede påpeget over for ministeren på det møde, som vi ordførere havde lejlighed til at have med ministeren her forud for førstebehandlingen af lovforslaget.
Så forudsætningen for, at vi fra Venstres side i sidste ende kan støtte lovforslaget er dermed også, at det ikke bare er en »kan«-forpligtelse, men at det bliver en »skal«-forpligtelse, at Sundhedsstyrelsens vejledninger og retningslinjer selvfølgelig skal følges som et helt centralt redskab i godkendelsen og i tilsynet.
Så hvis ministeren er indstillet på at levere det her i den kommende udvalgsbehandling, kan vi altså bakke op om lovforslaget, og ellers vil vi se os nødsaget til at stemme imod.
Vi synes, det er fuldstændig centralt, at alle godkendte behandlingssteder selvfølgelig skal leve op til de faglige standarder og har den fornødne kvalitet i behandlingen, og vi er en lille smule uforstående over for, hvorfor regeringen ikke har sikret det i det foreliggende lovforslag som noget helt selvfølgeligt, når nu det er, at vi er så enige om målet alle sammen.