Mange tak.
Det er lige før, jeg tror, vi slår rekord her i hurtighed i behandling af lovforslag, men det er jo, fordi der er bred enighed, og det vil jeg gerne takke for – også for den debat, der har været.
Vi tager bemærkningerne med.
Det er jo et mål med det her lovforslag at bringe lov om udenrigstjenesten, som er fra 1983, i fuld overensstemmelse med nugældende forhold og praksis, hvad der er behov for.
Jeg ser frem til behandlingen af sagen i Folketingets Udenrigsudvalg.
Hr.
Søren Espersen spørger så til det nye EU-direktiv.
Det er faktisk en sag, vi har haft lejlighed til at diskutere i Folketingets Europaudvalget allerede – jeg husker godt, at hr.
Søren Espersen ikke kunne være til stede den dag – men det gjorde vi.
Og der var et bredt flertal for at støtte det direktiv, dog ikke Dansk Folkeparti og Enhedslisten.
Men det er lige før, jeg vil tillade mig at henvise til det grundnotat, der beskriver forslaget, og hvis der skulle være spørgsmål, besvarer vi dem selvfølgelig meget gerne i udvalgsbehandlingen.