Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 178:

Forslag til lov om ændring af lov om udenrigstjenesten. (Ansættelse af tjenestemænd på åremål, ændring af proceduren for at stille en tjenestemand til rådighed, ophævelse af reglerne om notarialforretninger m.v.).

Af udenrigsministeren (Martin Lidegaard).

(Fremsættelse 26.03.2015).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver ordet til hr. Søren Pind, der taler for Venstre.

Det fremsatte lovforslag har til hensigt at opdatere lov om udenrigstjenesten, så den afspejler praksis og forholdene af i dag. Der fjernes enkelte bestemmelser, der sker en sproglig opdatering af formuleringer, og enkelte steder ændres lovgivning, så den afspejler praksis, enten i andre ministerier eller den praksis, der er gældende i Udenrigsministeriet. Det er alle bestræbelser, Venstre kan støtte.

Jeg vil dog advare mod at forveksle det fremsatte lovforslag med en modernisering, endsige en effektivisering af Udenrigsministeriet. En modernisering af Udenrigsministeriet kræver, at der kommer mere politisk fokus og strategisk tænkning. Det er forhold, vi har efterlyst hos den nuværende regering. Vi ønsker fortsat, at der foretages et servicetjek af udenrigstjenesten, men vi vil ikke i denne forbindelse stille os i vejen for den foreslåede revision af lov om udenrigstjenesten. Venstre kan således støtte lovforslaget.

Tak. Så går jeg til den socialdemokratiske ordfører, hr. Morten Bødskov, der også taler på vegne af Det Radikale Venstre.

Det er nemlig rigtigt, formand, og tak for ordet. Som det allerede er sagt, er formålet med lovforslaget her jo at gøre lov om udenrigstjenesten mere tidssvarende, og det vedrører primært nogle personaletekniske og administrative spørgsmål, så jeg skal gøre det meget kort: Socialdemokraterne kan tilslutte sig forslaget, og som formanden også sagde, taler jeg på vegne af Det Radikale Venstre, som ikke kunne være til stede, og Det Radikale Venstre kan også tilslutte sig lovforslaget.

Tak. Og så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Søren Espersen.

Mange tak. Jeg kan tilslutte mig det, der er blevet sagt både fra Venstres og Socialdemokraternes side. Jeg har dog bare en enkelt lille ting, jeg vil bede udenrigsministeren om at forklare lidt nærmere, hvis det er muligt, og ellers kan vi gøre det på et senere tidspunkt. Det nævnes til sidst i den skriftlige fremsættelse:

»... at et forslag til et nyt EU-direktiv om

konsulær beskyttelse af unionsborgere i udlandet i øjeblikket behandles i rådsregi. Det er på nuværende stadium i forhandlingsprocessen vanskeligt at vurdere, hvornår direktivet kan vedtages. Det samme gælder rækkevidden af de lovgivningsmæssige foranstaltninger, som en implementering i dansk ret i givet fald vil indebære, herunder om det vil nødvendiggøre en ændring af lov om udenrigstjenesten inden for en kortere årrække.«

Det er ikke sikkert, at udenrigsministeren vil svare på det i dag – eller kan – men jeg vil gerne spørge, om der kunne laves et eller andet notat om, hvad det er, der er undervejs, og hvad vi eventuelt kunne forvente os. Tak.

Tak. Og så er det hr. Holger K. Nielsen, der taler for Socialistisk Folkeparti.

Jeg skal bare sige, at SF kan støtte lovforslaget.

Tak. Og så er det hr. Christian Juhl fra Enhedslisten.

Tak for det. Åremålsansættelse af tjenestemænd og -kvinder ud fra en samlet vurdering af fleksibilitet og økonomi er vel ikke noget, der kan hidse ret mange mennesker op. Men hvis man vil modernisere, er jeg da enig med hr. Søren Pind i, at man da kunne have gået lidt mere til biddet med tingene. Og jeg vil gerne opfordre regeringen til at kigge alene på den meget, meget gamle titel. Der står: »tjenestemænd«. Altså, vi har jo sandsynligvis i visse sektorer af vore aktiviteter ligeså mange kvinder, så jeg vil gerne opfordre til, at man finder et begreb, der passer til nutiden og ikke til 1930.

Men ellers kan vi tilslutte os det her forslag.

Jeg vil dog advare mod udtrykket tjenestepiger.

Så giver jeg ordet til den konservative ordfører, hr. Lars Barfoed.

Tak. Jeg taler også på vegne af Liberal Alliances ordfører, fru Mette Bock, som ikke kunne være til stede nu. Jeg skal blot på linje med, jeg tror alle andre, sige, at vi kan tilslutte os forslaget. Det er jo rent administrative, ansættelsesmæssige forbedringer og ajourføring af gældende praksis, så det kan vi fuldt ud tilslutte os.

Tak til den konservative ordfører. Hvis udenrigsministeren vil slutte af, så værsgo.

Mange tak. Det er lige før, jeg tror, vi slår rekord her i hurtighed i behandling af lovforslag, men det er jo, fordi der er bred enighed, og det vil jeg gerne takke for – også for den debat, der har været. Vi tager bemærkningerne med.

Det er jo et mål med det her lovforslag at bringe lov om udenrigstjenesten, som er fra 1983, i fuld overensstemmelse med nugældende forhold og praksis, hvad der er behov for. Jeg ser frem til behandlingen af sagen i Folketingets Udenrigsudvalg.

Hr. Søren Espersen spørger så til det nye EU-direktiv. Det er faktisk en sag, vi har haft lejlighed til at diskutere i Folketingets Europaudvalget allerede – jeg husker godt, at hr. Søren Espersen ikke kunne være til stede den dag – men det gjorde vi. Og der var et bredt flertal for at støtte det direktiv, dog ikke Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Men det er lige før, jeg vil tillade mig at henvise til det grundnotat, der beskriver forslaget, og hvis der skulle være spørgsmål, besvarer vi dem selvfølgelig meget gerne i udvalgsbehandlingen.

Tak til udenrigsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udenrigsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.