Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 177 Bilag 4
Offentligt
Til L 177
Klima-, energi- og bygningsministerens udtalelse til betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og byggeloven
(Kommuners adgang til varetagelse af varmeforsyningsvirksomhed samt bygningsopvarmning
baseret på vedvarende energi m.v.)
Præcisering af kommuners adgang til energispareaktiviteter og markedsføringsaktiviteter
I bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 1, der vedrører § 2 f i lov om varmeforsyning om
kommuners adgang til tilknyttede aktiviteter, er anført følgende: “Desuden er der efter den
foreslåede bestemmelse i § 2 f, stk. 1, mulighed for at en kommune udøver virksomhed, der er
accessoriske til varmeaktiviteten. Herved kan der eksempelvis henvises til aktiviteter, der fremmer
tilslutningspligt, og som kan betragtes som en energispareaktivitet i henhold til § 28 b eller § 29,
stk. 1, nr. 1, i varmeforsyningsloven. En kommune vil således med hjemmel i § 2 f, stk. 1, kunne
tilbyde energirådgivning. Et andet eksempel er markedsføringsaktiviteter, der kan fremme
tilslutning til varmeforsyningen. Energitilsynet tillader under visse forudsætninger, at udgifter til
sådanne aktiviteter kan indregnes i varmepriserne. Kommunale varmeforsyningsvirksomheder bør
have samme muligheder for at markedsføre sig som ikkekommunale
varmeforsyningsvirksomheder.”
Tilknyttede aktiviteter skal udøves på kommercielle vilkår og bemærkningerne kan derfor rejse
spørgsmål om muligheden for at anvende varmemidler til energispareaktiviteter og andre aktiviteter
til at fremme tilslutning. Jeg skal derfor præcisere, at den foreslåede bestemmelse i § 2 f i lov om
varmeforsyning regulerer kommuners adgang til at udøve tilknyttede aktiviteter og de vilkår, der
gælder for kommuners udøvelse heraf. Det udelukker ikke, at omkostninger til visse tilknyttede
aktiviteter, som f.eks. energispareaktiviteter, som udtrykkeligt er nævnt i § 20 i lov om
varmeforsyning, kan være indregningsberettigede. Også udgifter til markedsføringsaktiviteter, der
fremmer tilslutning, vil kunne betragtes som nødvendige omkostninger, der må indregnes i
varmeprisen. Det vil skulle vurderes konkret for hver aktivitet, om aktiviteten kan anses som en del
af hovedvirksomheden eller som en tilknyttet aktivitet, og hvorvidt aktiviteten er
indregningsberettiget. Det er Energistyrelsen, der fremover vil kunne udtale sig vejledende om
fortolkning og anvendelse af reglerne om kommuners adgang til varetagelse af
varmeforsyningsvirksomhed. Energitilsynet er myndigheden, der i konkrete sager kan afgøre, om
omkostninger er indregningsberettigede.