Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 177 Bilag 4
Offentligt
Til L 177
[Ændringsforslag stillet den {FREMSAT}]
Ændringsforslag
til 2. behandling af
Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og byggeloven
(Kommuners adgang til varetagelse af varmeforsyningsvirksomhed samt bygningsopvarmning
baseret på vedvarende energi m.v.)
[Af klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen)]
Til § 1
1)
Den under
nr. 1
foreslåede
§ 2 b, stk. 1, nr. 3,
affattes således:
»3) virksomhed til produktion af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas til andre formål
end bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand, hvis energiforbruget til denne
produktion udgør mindre end 50 pct. af virksomhedens totale energiforbrug til produktion af
opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas og levering af ydelserne skal ske i
overensstemmelse med §§ 20-20 b, jf. § 20 c.«
[Betingelser for kommuners varetagelse af procesvirksomhed]
2)
I den under
nr. 1
foreslåede
§ 2 d, stk. 1,
indsættes efter »virksomhed som nævnt i § 2 b«: »med
undtagelse fra virksomhed, som driver varmepumper til kombineret produktion af varme og
køling«.
[Kommuner kan ikke stille garanti for kollektive varmeforsyningsanlæg til samproduktion af
fjernvarme og fjernkøling]
3)
Den under
nr. 1
foreslåede
§ 2 d, stk. 4,
affattes således:
»Stk.
4.
Kommunal garantistillelse for lånoptagelse i forbindelse med virksomhed til produktion af
opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas til andre formål end bygningers opvarmning og
forsyning med varmt vand er betinget af, at energiforbruget til denne produktion udgør mindre end
50 pct. af virksomhedens totale energiforbrug til produktion af opvarmet vand, damp eller gas
bortset fra naturgas og levering af ydelserne skal ske i overensstemmelse med §§ 20-20 b, jf. § 20
c.«
[Betingelser for kommunal garantistillelse for lånoptagelse til investeringer i procesvirksomhed
udøvet af et kollektivt varmeforsyningsanlæg]
4)
I den under
nr. 1
foreslåede
§ 2 e, stk. 1,
indsættes som 2. pkt.: »Ved regnskabsmæssig
adskillelse forstås, at virksomheden skal føre konsoliderede regnskaber for produktion af elektricitet
og produktion af opvarmet vand eller damp, som den ville skulle gøre, såfremt de pågældende
aktiviteter blev udført af særskilte selskaber.«
L 177 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Ændringsforslag og betænkningsbidrag, fra klima-, energi- og bygningsministeren
[Definition af regnskabsmæssig adskillelse som betingelse for kommunal garantistillelse til kraft-
varme-anlæg med en eleffekt over 25 MW]
5)
Den under
nr. 1
foreslåede
§ 2 e, stk. 2,
affattes således:
»Stk.
2.
Kommunal garantistillelse kan desuden omfatte den del af virksomhedens lånoptagelse, der
kan henføres til investering i produktion af opvarmet vand eller damp til andre formål end
bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand, hvis energiforbruget til denne produktion
udgør mindre end 50 pct. af virksomhedens totale energiforbrug til produktion af opvarmet vand
eller damp og levering af ydelserne skal ske i overensstemmelse med §§ 20-20 b, jf. § 20 c.«
[Betingelser for kommunal garantistillelse for lånoptagelse til investeringer i procesvirksomhed
udøvet af en virksomhed, der driver kraft-varme-anlæg med en eleffekt over 25 MW]
6)
I den under
nr. 1
foreslåede § 2 f, stk. 2, udgår: », der ikke udøver andre aktiviteter«.
[Serviceaktiviteter og tilknyttede aktiviteter til kommunale varmeforsyninger må udøves i samme
selskab]
7)
Den under
nr. 1
foreslåede
§ 2 f, stk. 5,
affattes således: »En kommunal virksomheds produktion
og levering af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas til andre formål end bygningers
opvarmning og forsyning med varmt vand anses ikke for tilknyttet aktivitet, men som en del af
hovedvirksomheden. Det samme gælder servicefunktioner. Virksomhed omfattet af 1. pkt. og
servicefunktioner kan udskilles i et særskilt selskab, hvis levering af disse funktioner til en
virksomhed nævnt i § 2 b sker i overensstemmelse med §§ 20-20 b
.
«.
[Præcisering af kvalificering af kommuners udøvelse af procesvirksomhed og servicefunktioner]
8)
Den under
nr. 5
foreslåede
§ 20 c
affattes således: »Ved samproduktion af opvarmet vand, damp
eller gas bortset fra naturgas til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand, som er
omfattet af § 20, stk. 1, og opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas til andre formål, som
ikke er omfattet af § 20, stk. 1, skal begge ydelser leveres i overensstemmelse med §§ 20-20 b,
medmindre der anmeldes en omkostningsfordeling af ydelserne til Energitilsynet, jf. § 21, stk. 1«
[Betingelser for at kunne levere opvarmet vand, damp eller gas til procesformål på markedsvilkår]
9)
Efter
nr. 5
indsættes som nyt nummer:
»01.
I
§ 21, stk. 1 og stk. 3-5,
ændres »omkostningsfordeling« til: »omkostningsfordeling på anlæg
med forenet produktion«.«
[Anmeldelse af omkostningsfordeling til Energitilsynet]
Bemærkninger
Til nr. 1
Forslaget til ændring af den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede bestemmelse i
varmeforsyningslovens § 2 b, stk. 1, nr. 3, er en konsekvensændring af den under nr. 8 foreslåede
nyaffattelse af varmeforsyningslovens § 20 c. Fordi § 20 c foreslås ændret, således at der ikke
længere stilles et krav om regnskabsmæssig adskillelse, skal den foreslåede bestemmelse i
varmeforsyningslovens § 2 b, stk. 1, nr. 3, ændres i overensstemmelse hermed. Der henvises til
bemærkningerne til den under nr. 8 foreslåede nyaffattelse af varmeforsyningslovens § 20 c.
L 177 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Ændringsforslag og betænkningsbidrag, fra klima-, energi- og bygningsministeren
Det er desuden præciseret, at der ved vurderingen af, om begrænsningen for produktion til
procesformål er overholdt, skal ses på virksomhedens energiforbrug til produktion af opvarmet
vand, damp eller gas. Ved anlæg, hvor effektiviteten er optimeret ved anvendelse af
røggaskondensator eller varmeveksler, vil energiforbruget være et bedre kriterium end den
producerede varmemængde. Derfor er det udtrykkeligt fastsat i bestemmelsen, at der skal tages
udgangspunkt i det energiforbrug (brændsel, el eller andre energikilder), som virksomheden har
anvendt til at producere opvarmet vand, damp eller gas til procesformål i forhold til produktion til
rumvarmeformål.
Til nr. 2
Som opfølgning på regeringens
Vækstplan for energi og klima
fra oktober 2013 pågår der pt. et
arbejde med at vurdere mulige tiltag til at fremme udnyttelse af synergieffekter mellem fjernvarme
og fjernkøling. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at lovforslaget med henblik på
forbuddet i lov om fjernkøling mod garantistillelse for fjernkølingsanlæg og det pågående arbejde
ikke vil regulere kommunal garantistillelse i forbindelse med investeringer i kollektive
varmeforsyningsanlæg til samproduktion af varme og køling og at det medfører, at der ikke kan
stilles kommunal garanti for disse anlæg. Det foreslås at ændre forslagets § 1, nr. 1, der vedrører
den forslåede § 2 b, stk. 1, i lov om varmeforsyning således, at dette fremgår udtrykkeligt af
lovteksten.
Til nr. 3
Forslaget til ændring af den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede bestemmelse i
varmeforsyningslovens § 2 d, stk. 4, er en konsekvensændring af den under nr. 8 foreslåede
nyaffattelse af varmeforsyningslovens § 20 c. Fordi denne bestemmelse foreslås ændret, således at
der ikke længere stilles et krav om regnskabsmæssig adskillelse, skal den foreslåede bestemmelse i
varmeforsyningslovens § 2 d, stk. 4, ændres i overensstemmelse hermed. Der henvises til
bemærkningerne til den under nr. 8 foreslåede nyaffattelse af § 20 c.
Det er desuden præciseret, at der ved vurderingen af, om begrænsningen for garantistillelse i
forbindelse med investeringer i anlæg til procesformål er overholdt, skal ses på virksomhedens
energiforbrug til produktion af opvarmet vand, damp eller gas. Ved anlæg, hvor effektiviteten er
optimeret ved anvendelse af røggaskondensator eller varmeveksler, vil energiforbruget være et
bedre kriterium end den producerede varmemængde. Derfor er det udtrykkeligt fastsat i
bestemmelsen, at der skal tages udgangspunkt i det energiforbrug (brændsel, el eller andre
energikilder), som virksomheden har anvendt til at producere opvarmet vand, damp eller gas til
procesformål i forhold til produktion til rumvarmeformål.
Til nr. 4
Den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede bestemmelse i varmeforsyningslovens § 2 e, stk. 1, som
vedrører kommuners adgang til at stille garanti for lån i forbindelse med investeringer i kraft-
varme-anlæg med en eleffekt over 25 MW, opsummerer betingelserne for kommuners adgang
hertil. En af betingelserne er, at virksomhedens produktion af elektricitet og produktion af opvarmet
L 177 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Ændringsforslag og betænkningsbidrag, fra klima-, energi- og bygningsministeren
vand eller damp skal være regnskabsmæssigt adskilt. Den foreslåede ændring af bestemmelsen har
til formål at tydeliggøre, hvad der skal forstås ved regnskabsmæssig adskillelse.
Den foreslåede 2. pkt. indeholder en definition af regnskabsmæssig adskillelse. Herved skal forstås,
at virksomheden skal føre konsoliderede regnskaber for produktion af elektricitet og produktion af
opvarmet vand eller damp, som den ville skulle gøre, såfremt de pågældende aktiviteter blev udført
af særskilte selskaber. Dette er i overensstemmelse med den gældende forpligtelse i § 85, stk. 2, i
lov om elforsyning, som virksomheder omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 2 e, stk. 1,
allerede skal opfylde i dag.
Til nr. 5
Forslaget til ændring af den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede bestemmelse i
varmeforsyningslovens § 2 d, stk. 4, er en konsekvensændring af den under nr. 8 foreslåede
nyaffattelse af den i § 1, nr. 5, foreslåede bestemmelse i varmeforsyningslovens § 20 c. Fordi denne
bestemmelse foreslås ændret, således at der ikke længere stilles et krav om regnskabsmæssig
adskillelse, skal den foreslåede bestemmelse i varmeforsyningslovens § 2 d, stk. 4, ændres i
overensstemmelse hermed. Der henvises til bemærkningerne til den under nr. 8 foreslåede
nyaffattelse af § 20 c.
Det er desuden præciseret, at der ved vurderingen af, om begrænsningen for garantistillelse i
forbindelse med investeringer i anlæg til procesformål er overholdt, skal ses på virksomhedens
energiforbrug til produktion af opvarmet vand, damp eller gas. Ved anlæg, hvor effektiviteten er
optimeret ved anvendelse af røggaskondensator eller varmeveksler, vil energiforbruget være et
bedre kriterium end den producerede varmemængde. Derfor er det udtrykkeligt fastsat i
bestemmelsen, at der skal tages udgangspunkt i det energiforbrug (brændsel, el eller andre
energikilder), som virksomheden har anvendt til at producere opvarmet vand, damp eller gas til
procesformål i forhold til produktion til rumvarmeformål.
Til nr. 6
Efter den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede bestemmelse i varmeforsyningslovens § 2 f, stk. 2,
skal tilknyttede aktiviteter udøves i selskaber med begrænset ansvar, der ikke udøver andre
aktiviteter. Efter den foreslåede bestemmelse i § 2 f, stk. 5, anses servicefunktioner ikke for
tilknyttet aktivitet, men vil disse funktioner godt kunne udskilles i et særskilt selskab, hvilket kan
være relevant i multiforsyningsselskaber. Bestemmelsen i § 2 f, stk. 2, forhindrer i sin nuværende
ordlyd, at servicefunktioner og tilknyttede aktiviteter kan udøves i samme selskab. I
multiforsyningsselskaber vil servicefunktioner og aktiviteter, der er tilknyttet til de forskellige
forsyninger, ofte være samlet i et selskab, f.eks. et serviceselskab. Det er ikke hensigtsmæssigt, at
kommunale multiforsyninger vil blive afskåret fra at samle disse funktioner og aktiviteter i et
selskab. Med henblik på en øget effektivisering bør kommunale virksomheder fortsat have denne
mulighed. Bestemmelsen foreslås ændret således, at serviceaktiviteter og tilknyttede aktiviteter til
kommunale varmeforsyninger kan udøves i samme selskab.
L 177 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Ændringsforslag og betænkningsbidrag, fra klima-, energi- og bygningsministeren
Til nr. 7
Ved forslaget til ændring af den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede bestemmelse i
varmeforsyningslovens § 2 f, stk. 5, tydeliggøres det i lovteksten, at procesvirksomhed, dvs.
levering af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas til andre formål end bygningers
opvarmning og forsyning med varmt vand, skal anses for en del af hovedvirksomheden og ikke for
en tilknyttet aktivitet. Det gælder både udøvelse af procesvirksomhed, jf. den foreslåede
bestemmelse i varmeforsyningslovens § 2 b, stk. 1, nr. 3, og udøvelse af procesvirksomhed i et
større omfang, hvis en kommune har fået tilladelse hertil via dispensation efter den foreslåede
varmeforsyningslovs § 2 g, stk. 2. Desuden er bestemmelsen ændret med henblik på at præcisere, at
en kommunes udøvelse af procesvirksomhed som regel skal ske i overensstemmelse med
varmeforsyningslovens prisregulering.
Til nr. 8
Efter den gældende varmeforsyningslovs § 20, stk. 1, nr. 1, 1.pkt., som indeholder prisreguleringens
hovedregel, gælder prisreguleringen alene opvarmet vand, damp eller gas (bortset fra naturgas), der
leveres med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt
brugsvand (rumvarmeformål). Levering af opvarmet vand, damp eller gas til andre formål, herunder
procesformål, er som hovedregel ikke omfattet af prisreguleringen, som indeholder en regulering
med en omkostningsbestemt pris. Det betyder, at levering af opvarmet vand, damp eller gas til
procesformål kan ske på markedsvilkår.
Den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede bestemmelse i varmeforsyningslovens § 20 c medfører, at
levering af opvarmet vand, damp eller gas til procesformål fremover vil blive omfattet af
varmeforsyningslovens prisregulering i §§ 20-20 b, medmindre ydelserne holdes regnskabsmæssigt
adskilt fra levering til rumvarmeformål. Den i ændringsforslagets nr. 8 foreslåede nyaffattelse af
den foreslåede bestemmelse i § 20 c har til formål at ophæve kravet om regnskabsmæssig
adskillelse, som betingelse for at kunne levere på markedsvilkår. Levering på markedsvilkår vil
efter den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen kunne foretages, hvis virksomheden anmelder en
omkostningsfordeling af ydelserne til Energitilsynet, jf. § 21, stk. 1.
I anledning af høringssvarene til et udkast til dette lovforslag er det besluttet, at lovforslaget ikke
skal indeholde krav om selskabs- og regnskabsmæssig adskillelse. Af høringsnotatet fremgår det, at
krav herom skal ses i sammenhæng med udvikling af det fremtidige energisystem, kraftvarmekravet
og sikring af elforsyningen. Derfor vurderedes det ikke hensigtsmæssigt at indføre et krav om
regnskabsmæssig adskillelse før der er taget stilling hertil.
Efter fremsættelse af lovforslaget er det blevet klart, at kravet om regnskabsmæssig adskillelse af
rumvarme og procesvarme, hvor problemstillinger angående kraftvarmekravet og
elforsyningssikkerhed umiddelbart ikke gør sig gældende, alligevel utilsigtet kan påvirke praksis
angående andre former for forenet produktion, såsom samproduktion af el og varme. Derfor
vurderes det hensigtsmæssigt, at ophæve dette krav og erstatte dette med et krav om, at der skal
anmeldes en omkostningsfordeling til Energitilsynet, jf. § 21, stk. 1.
L 177 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Ændringsforslag og betænkningsbidrag, fra klima-, energi- og bygningsministeren
Efter den gældende varmeforsyningslovs § 21, stk. 1, skal tariffer, omkostningsfordeling og andre
betingelser for ydelser omfattet af § 20 og § 20 b anmeldes til Energitilsynet. Det foreslås ved dette
ændringsforslags nr. 9 at ændre § 21, stk. 1 og stk. 3-5, således at det præciseres, at forpligtelsen til
at anmelde en omkostningsfordeling gælder alle anlæg på forenet produktion. Der henvises til
bemærkningerne til nr. 9.
Kravet i § 21, stk. 1, vil således indebære, at der skal anmeldes en omkostningsfordeling mellem
den ydelse, der er omfattet af varmeforsyningslovens prisregulering, og den, der ikke er omfattet
heraf, ved anmeldelse af de budgetterede priser, således at den anmeldte omkostningsfordeling
afspejler sig i budgettet for priserne og i den senere eftervisning af priserne (priseftervisning).
Omkostningsfordelingen er en del af grundlaget for rumvarmeprisen. Det er denne fordeling, der
lægges til grund for den pris, som rumvarmeforbrugerne skal betale. Det er således ikke
tilstrækkeligt med alene en efterfølgende fordeling af de faktisk afholdte omkostninger ved
priseftervisning.
For opfyldelse af kravet i den foreslåede nyaffattelse af § 20 c betyder det, at virksomheden alene
må levere til procesformål på markedsvilkår, hvis der er anmeldt en omkostningsfordeling for
levering til rumvarmeformål og levering til procesformål. Er der ikke anmeldt en sådan
omkostningsfordeling til Energitilsynet, medfører det ifølge den foreslåede nyaffattelse af
varmeforsyningslovens § 20 c, at levering til procesformål skal ske i overensstemmelse med §§ 20-
20 b.
Til nr. 9
Efter den gældende varmeforsyningslovs § 21, stk. 1, skal tariffer, omkostningsfordeling og andre
betingelser for ydelser omfattet af § 20 eller § 20 b anmeldes til Energitilsynet. I sammenhæng med
den ved ændringsforslagets nr. 8 foreslåede ændring af varmeforsyningslovens § 20 c foreslås det,
at ændre § 21, stk. 1, således at det fremgår udtrykkeligt af bestemmelsen, at der er tale om
omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion. Herved præciseres det, at forpligtelsen til
at anmelde en omkostningsfordeling gælder alle anlæg med forenet produktion. Ved anlæg med
forenet produktion forstås anlæg, der producerer ydelser omfattet af varmeforsyningslovens
prisregulering fastsat i lovens § 20 eller § 20 b, i samproduktion med ydelser, der ikke er omfattet af
prisreguleringen. Som eksempler kan nævnes kraft-varme-anlæg, der producerer el og varme,
affaldsforbrændingsanlæg, der udover produktion af el og varme også varetager affaldshåndtering,
varmepumper til kombineret produktion af varme og køling og anlæg, der producerer til både
rumvarme- og procesformål.
Forpligtelsen til at anmelde en omkostningsfordeling gælder alene i tilfælde, hvor der foretages en
omkostningsfordeling. Forpligtelsen er således ikke relevant i forhold til kollektive
varmeforsyningsanlæg, der efter Energitilsynets praksis må føre ét regnskab. Det samme gælder
rumvarme- og procesanlæg, der efter den foreslåede bestemmelse i § 20 c vil levere begge ydelser i
overensstemmelse med prisreguleringen.
Begrebet »omkostningsfordeling« anvendes også i den gældende varmeforsyningslovs § 21, stk. 3-
5, som foreslås ændret tilsvarende. Af gældende varmeforsyningslovs § 21, stk. 3, fremgår det, at
tariffer, omkostningsfordeling og andre betingelser, der ikke er anmeldt efter § 21, stk. 1, er
L 177 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: Ændringsforslag og betænkningsbidrag, fra klima-, energi- og bygningsministeren
ugyldige, og § 21, stk. 4 og 5, giver Energitilsynet adgang til at give pålæg om ændring af tariffer,
omkostningsfordeling og andre betingelser.