Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 177:

Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og byggeloven. (Kommuners adgang til varetagelse af varmeforsyningsvirksomhed samt bygningsopvarmning baseret på vedvarende energi m.v.).

Af klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen).

(Fremsættelse 25.03.2015).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører i rækken er hr. Lars Christian Lilleholt fra Venstre.

Tak for det, formand. Også her skal jeg hilse fra den konservative ordfører og meddele, at han ligesom Venstre kan støtte lovforslaget, og det er vel ikke så underligt, eftersom hovedindholdet i lovforslaget her er en fælles politisk aftale om, at vi skal give flere mindre decentrale kraft-varme-værker muligheden for at få et frit brændselsvalg; det vil sige muligheden for at gå fra naturgasfyret kraft-varme til alene at lave fjernvarme på basis af biomasse, og det er jo noget, som ikke mindst en række af de mindre decentrale kraft-varme-værker har efterspurgt rigtig, rigtig længe. Hidtil er det 35 værker, der har haft muligheden, og med lovforslaget her kommer vi så op på, at 85 mindre decentrale kraft-varme-værker får den her mulighed, og for en række af værkerne handler det jo om økonomisk overlevelse. De er for en rækkes vedkommende ret presset på pengepungen, og det betyder jo, at der nogle steder er en uforholdsmæssigt høj varmepris.

Med lovforslaget her vil en række af værkerne kunne reducere den årlige varmeudgift med mellem 3.000 og 4.000 kr. om året, og det betyder, at de bliver mere konkurrencedygtige, end de er i dag.

Der er også en finansiering af det her. Der er en fjernelse af treledstariffen, og det betyder jo, at en række mindre værker kommer til at opleve, at de får en højere varmepris. Der vil jeg godt opfordre ministeren til at vi i fællesskab får en dialog om, hvordan vi håndterer nogle af de værker, ikke mindst de værker, som for ganske nylig eller inden for de seneste år har gennemført ret betydelige investeringer i nye motorer og anlæg i det hele taget, og hvor de har gjort det i tillid til, at treledstariffen fungerede mange år frem i tiden. Der kan vi jo se at der er en række af de værker, som er kommet i en økonomisk klemme, og der vil jeg gerne opfordre ministeren til, at vi sammen får kigget på det, og at vi også får kigget på, hvad det betyder, når grundbeløbet udløber i 2018, og at vi får en drøftelse af, hvordan vi håndterer det. Det betyder jo, at en række af værkerne også bliver presset økonomisk på pengepungen i denne sammenhæng, og der har jeg tillid til at vi i fællesskab får sat os ned og får kigget på, hvordan vi sikrer, at fjernvarmen også fremadrettet er konkurrencedygtig.

Lovforslaget her indeholder også nogle andre forslag, bl.a. muligheden for prisdifferentiering mellem rumvarme og procesvarme. Der kan nogle steder være god, sund fornuft i, at man giver mulighed for, at ikke mindst virksomheder kan anvende fjernvarme, og der kan det være godt, at man giver mulighed for, at de kan have forskellige priser, uden at det går ud over fjernvarmeprisen for de enkelte fjernvarmeforbrugere.

Så er der endelig noget om en lovfæstelse af reglerne om kommunernes hjemmel til at varetage kollektiv varmeforsyning og garantistillelse, og der opfatter jeg det her, som om vi skal have skabt en større klarhed om, hvordan reglerne er i forhold til kommunernes opgaver på området.

Så Venstre kan støtte det samlede lovforslag.

Tak til ordføreren fra Venstre. Så er det fru Pernille Rosenkrantz-Theil som ordfører for Socialdemokraterne.

Rigtig store dele af det her lovforslag er virkelig energinørderi – når det er allerværst, skulle jeg lige til at sige, men det kan nu også være meget sjovt indimellem. Den del om den kommunale hjemmel handler primært om at leve op til den praksis, der er i dag. Så langt, så godt. Det er jo sådan set ret hensigtsmæssigt, at lovgivning og praksis i et eller andet omfang også hænger sammen med hinanden. Teknikken har Venstres ordfører redegjort for, så den vil jeg ikke gøre meget mere ud af.

Det, jeg vil sige lidt om, er det her med, at det nu bliver muligt for de små værker at komme ind under samme ordning, altså at vi udvider den nuværende ordning fra 35 værker til 85 værker. Og hvorfor er det så, at det ikke bare er nørderi og teknik? Det er jo simpelt hen, fordi der sidder en række kunder derude i dag, som betaler tusindvis af kroner mere for deres fjernvarme end andre fjernvarmekunder. Og den situation er jo opstået omkring det, man kalder barmarksværker – et fantastisk koncept, som har kostet rigtig, rigtig mange forbrugere rigtig mange tusinde kroner over årene. Rigtig mange af de forbrugere, vi taler om, bor samtidig i områder af Danmark, hvor det kan være svært nok i forvejen at sælge sit hus, og hvis der så kommer en gigantisk fjernvarmeregning oveni, kan enhver regne ud, at det bliver endnu sværere at sælge sit hus.

Det er selvfølgelig dybt urimeligt, at prisforskellene har været så store, som de har været, og stadig væk er det mellem de forskellige dele af landet. Det, der så er hensigten med det her forslag, er, at ud over de første 35 af de værste af de her barmarksværker, som vi inkluderede i ordningen i første omgang, tager vi nu yderligere 50 ind. Og hele hensigten med det er at få skabt en lille smule mere rimelig balance i, hvad det er for et prisniveau, den enkelte forbruger sidder med.

Så vi er selvfølgelig stærkt tilfredse med det her lovforslag, også med de tekniske dele af det. Så Socialdemokratiet kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er den næste ordfører i rækken hr. Mikkel Dencker fra DF.

Det her lovforslag, L 177, indeholder den rigtig gode nyhed, som også de to foregående ordførere allerede har været inde på, at der anvises en god løsning for de såkaldte barmarksværker, altså de små gasfyrede fjernvarmeværker, som desværre har været ramt af en meget presset økonomi og meget høje varmepriser til deres kunder. Det har medført, at mange af de her kunder naturligvis har haft meget høje varmeregninger, hvilket har været uudholdeligt for disse kunder, ligesom mange af boligerne nærmest er blevet usælgelige på grund af den høje varmeregning. Det anvises der en løsning på, nemlig at de hårdest ramte værker i øjeblikket får lov til at fyre med biomasse i stedet for, så kunderne dermed kan få en lavere varmeregning. Det er allerede en løsning, som for nogle år siden blev brugt af de 35 hårdest ramte værker, og den ordning bliver så udvidet til at omfatte yderligere 50 værker, så det i alt bliver 85 værker, der kommer på denne ordning. Det er rigtig positivt, og det er noget, som har været efterspurgt gennem en hel del år, og som vi i Dansk Folkeparti også har håbet på der ville opstå mulighed for at få gennemført. Så det er absolut glædeligt.

Lovforslaget indeholder også nogle andre ting, som i modsætning til det emne, jeg lige var inde på, ikke er aftalestof, nemlig at man lovfæster reglerne om kommunernes adgang til at drive varmeforsyning og eksempelvis også styrker mulighederne for, at virksomheder kan aftage varme fra fjernvarmen til procesformål. Det lyder i og for sig også ganske fornuftigt, så det kan vi også støtte.

Så er der yderligere en ting, som omfatter noget fra energiaftalen, nemlig forbuddet mod at installere oliefyr i nye bygninger efter 2016, og der har jeg nemlig undret mig over noget, når jeg har læst bemærkningerne til lovforslaget, men det kan jo være, at det er noget, ministeren kan uddybe lidt senere. Der står nemlig på side 12, var det vist, i bemærkningerne til lovforslaget, at det imidlertid har vist sig nødvendigt at præcisere denne hjemmel for at sikre kompatibilitet med EU’s principper om varernes frie bevægelighed. Det bruges som argument for, at man skal udvide forbuddet mod de her olie- og i nogle sammenhænge også naturgasfyr til at omfatte alle former for fossil opvarmning i nye bygninger.

Det er jo ikke det, vi har aftalt i energiforligskredsen, og selv om jeg godt ved, at der næppe er nogen, der bygger boliger og installerer et koks- eller kulfyr i dem, er det dog en stramning af det, vi tidligere har aftalt. Det anføres så, at det er for at overholde nogle EU-principper, at man strammer lovgivningen på det her punkt. Det er ganske vist en stramning, som ikke har nogen betydning i praksis, men jeg vil da alligevel gerne høre, hvorfra initiativet til den her stramning kommer. Er det EU, der har henvendt sig og sagt: Hovsa, I har lavet noget lovning, som ikke er i orden, og nu kommer vi her og fortæller jer, at det må I ikke, og at I skal lave det om, eller er det noget, man i Klima-, Energi- og Bygningsministeriet selv har siddet og tænkt sig frem til? Har man tænkt: Den her lovgivning er vist nok lidt på grænsen af, hvad EU nok vil tillade, så vi må hellere rette ind, inden EU kommer og slår os oven i hovedet med deres berømte spanskrør? Jeg kunne godt tænke mig at få at vide, hvor initiativet kommer fra. Det er ikke noget, der har den store praktiske betydning, for, som jeg sagde, er der ikke nogen, der laver koksfyr i deres nye bygninger, men det er dog alligevel at udvide et forbud, og forbud går vi i Dansk Folkeparti generelt ikke ind for, medmindre det er nødvendigt. Så jeg kunne godt tænke mig at få en forklaring fra ministeren, når han kommer herop lidt senere.

Men i bund og grund vil jeg sige, at der ikke er nogen elementer i lovforslaget, som vi direkte har noget imod fra Dansk Folkepartis side. Dog vil jeg godt sige, at jeg synes, at det er en uskik at blande aftalestof ind i et lovforslag, som også indeholder elementer, der ikke er aftalestof. Det synes jeg man skal holde adskilt. Med de ord vil jeg afslutte mit indlæg og se frem til ministerens besvarelse af spørgsmålene.

Tak til ordføreren. Da jeg ikke ser den radikale ordfører være til stede, er det hr. Steen Gade som ordfører for SF.

Tak for det. SF støtter forslaget ligesom de øvrige ordførere, der har talt. Forslaget her er jo helt grundlæggende en del af energiforligskredsens område. Andre har talt varmt om, at vi er med til at løse nogle af de små værkers problemer, og jeg er jo fuldstændig enig i, at det er en del af det. Men jeg vil i virkeligheden også fremhæve det der med prisdifferentieringen mellem rumvarme- og procesvarmekunder; det synes jeg også er en god idé. Og så vil jeg egentlig bare ligesom Venstres ordfører sige, at nu laver vi det her, og så ved vi, at vi inden 2018 skal kigge på hele fjernvarmesektoren – vi har en udfordring, der hedder 2018.

I SF mener vi, at vi skal gøre rigtig meget for, at den mest benyttede ændring på energisiden vil være at bruge varmepumper, så vi kan bruge vores vedvarende energi fra først og fremmest vindmøllerne – som kommer i klumper, kan man sige, da den kommer, når det blæser – til at blive ført ind i vores fjernvarmesystemer.

Men det er jo rigtigt, at hele den overgang til det og hele det system, vi skal have opbygget, er en af de vigtige ting i hele omstillingen. Det hænger faktisk også sammen med det forslag, vi havde før, fordi det nogle steder vil være geotermi, man vil kunne satse på, mens det andre steder vil være at bruge vind til varmepumper, og igen andre steder vil man kunne bruge biomasse, hvilket vi jo sådan set åbner op for her.

Det kræver faktisk – selv om der nok er nogle her i Folketinget, der ikke sådan rigtig kan lide det – at vi har et stort overblik. Men det betyder jo ikke, at vi ikke tænker på pengene. Det betyder faktisk, at vi tænker på pengene i omstillingsprocessen.

Tak til ordføreren. Så er den næste ordfører i rækken hr. Per Clausen fra Enhedslisten.

Det her lovforslag illustrerer måske meget godt noget af det, der også kom til at fylde en del i debatten under det foregående lovforslag, nemlig at når man forsøger at lave et miks mellem statslig styring, politiske beslutninger og så en markedsdreven sektor, har det en tendens til at udvikle sig til at blive et meget omfattende regelsæt og måske også meget bureaukratisk. Nu er alternativerne måske ikke så attraktive, så jeg tror sådan set, at sandsynligheden for, at der vil ske afgørende fejl, formentlig er større, hvis man overlader det til et rent markedsorienteret styre eller for den sags skyld til et rent statslig styre, selv om jeg tror, begge løsninger paragrafmæssigt ville blive mindre omfattende og meget enklere at gennemskue. I hvert fald ville det, hvad angår det ene, være nemt efterfølgende at udpege de ansvarlige for alle de fejl, der bliver begået. Jeg tror, at et miks sådan set fornuftigt.

Så kan man jo altid diskutere, hvor grænsen skal gå, og der vil jeg så bare starte med at rose ministeren for at have taget noget ud af lovforslaget. Det viser også, at man har været helt omme at læse høringssvarene, når man har opdaget det. Jeg er faktisk meget glad for, at man har taget de forslag, der lå i det oprindelige lovforslag, om, at man skulle lave en regnskabs- og selskabsmæssig adskillelse af el og varme, ud. Det synes jeg er rigtig klogt og fornuftigt, for forslaget var på det område efter min mening baseret på nogle lidt tvivlsomme teorier udtænkt i bl.a. et af de meget magtfulde ministerier i det her land om, at hvis man kan etablere noget marked og noget konkurrence eller noget, der ligner det, bliver alting meget bedre og billigere. Her ville det så føre til, at man formentlig relativt hurtigt ville løsrive produktionen af varme og el fra hinanden, men dem, som har beskæftiget sig med energipolitik i det her land, ved, at det jo har været en rigtig, rigtig stor fordel i Danmark, at man har haft den sammenkædning.

Så kan det jo godt være, at det bliver anderledes i fremtiden eller i hvert fald teknisk set skal skrues sammen på en anden måde, men inden man foretager et meget stort opgør med den måde, vi organiserer fjernvarmesektoren og produktionen af el og varme i Danmark på, er det nok klogt at prøve at blive enige om, hvor det er, vi vil hen, og hvordan vi vil komme derhen, og så må vi se, hvordan den diskussion kan falde ud. Men ros til ministeren for at have pillet det ud.

Så vil jeg sige noget om indholdet – det, der er tilbage. Der er jo ikke nogen tvivl om, at den situation, der opstår omkring de såkaldte barmarksværker, er rigtig, rigtig ulykkelig, og at det er en ekstra udfordring i et område af landet, hvor man i forvejen har vanskeligheder med at få økonomien til at hænge sammen, og derfor var det jo også helt nødvendigt at bruge, kan man sige, diskussionen om at afskaffe treledstariffen til at få gennemført nogle forbedringer på det her områder, og det er jeg glad for lykkedes. Jeg er også enig i, at man dermed ikke har løst alle udfordringer på det her område – slet ikke, for treledstariffen er jo en del, og så er der andet, der løber ud i 2017 og sådan noget, så der er hele tiden nogle udfordringer, der skal løses, og vi bliver jo ved med at sige, at det skal løses, og at det skal løses snart. Jeg kan så konstatere, at det formentlig bliver efter valget, det bliver løst, og så bliver det andre end mig, der skal løse det, og det kan godt være rart at tænke på, for det bliver sikkert lidt kompliceret.

Det, som også var vigtigt i forbindelse med den aftale for os at få igennem, var, at vi benyttede anledningen til at give et løft i forhold til varmepumperne på det her område, for det er klart, at varmepumper og en fornuftig anvendelse af den energi, der produceres ved hjælp af vind, er jo en af de kæmpestore udfordringer i fremtiden, og der kommer varmepumper til at spille en helt central rolle, og en øget anvendelse af biomassekedler er generelt set ikke en del af løsningen på, hvordan vi producerer varme miljømæssigt forsvarligt i Danmark, selv om det sagtens i en overgangsperiode og en konkret situation for de værker, som vi snakker om, og som er i den her økonomisk set meget vanskelige situation, kan være fornuftigt at gøre.

Jeg har selvfølgelig været meget nidkær i min læsning af forsøget på at få lovreguleret det område, der handler om kommuners garantiordning, for at se, om der havde sneget sig et eller andet liberalistisk tiltag ind, som forhindrede kommunernes mulighed for at stille garantier eller i øvrigt gik i den politisk set forkerte retning. Og selv om det her er indviklet, og jeg derfor sagtens kan have overset noget, er min bedste vurdering, at de talere, der har sagt, at her sørger man for, at der kommer en lidt mere præcis og gennemskuelig lovgivning til at regulere et område, som er en lille smule uigennemskueligt, nok har ret, og umiddelbart vil jeg konstatere, at hvis der sker nogen forandringer, ser det ud til – set fra mit synspunkt – at det går i den rigtige retning. Det havde jeg overvejet ikke at sige, for det kunne jo gøre nogle bekymrede og gøre, at de ville kaste unødvendigt grundigt lys på det her. Men jeg vil sige, at jeg tror, vi er i marginalerne, så det mest rigtige er nok at sige, at man sørger for, at ting bliver lidt mere gennemskuelige, og det er på det her område ikke det dummeste, man kan gøre.

Tak til hr. Per Clausen. Så er det hr. Villum Christensen som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det. Som vi lige har hørt fra den sidste taler, er det jo vanskelige sager, vi har med at gøre her, og det er det jo bl.a. af den grund, at vi herindefra har svært ved at kunne vide, hvordan tingene vil se ud i fremtiden, når vi hele tiden supplerer med afgifter, eller når vi trækker lidt fra og lægger lidt til med tilskud, og derfor får vi jo sådan et kludetæppe. Jeg har næsten aldrig set så vanskeligt et lovforslag med så meget tekst under det, der hedder »Ministeriets overvejelser«. Jeg skal love for, at man har været langt rundt i hjørnerne, og jeg kan også forstå, at Socialdemokratiet synes, at det her er for energinørder, eller hvordan det blev udtrykt. Det er vel formentlig et symptom på det samme, nemlig det forhold, at der ikke er nogen mennesker, der kan overskue det her område. Det tror jeg simpelt hen ikke, i hvert fald ikke i dybden.

Så skriver man her i lovforslaget, at vi skal afklare nogle ting. Ja, når man afklarer noget, er jeg ret sikker på, at det så har noget at gøre med det, som hr. Per Clausen nævnte her til sidst, altså at det jo i virkeligheden er en kommunalisering af området, vi i højere grad får ind i lovgivningen her, når man ikke skal basere sig på kommunalfuldmagten og det der væmmelige med, at elmarkedet jo er et liberalt marked. Så jeg tror, hr. Per Clausen har fat i noget rigtigt, når han siger, at han efter grundig læsning er nået til det synspunkt.

Det ændrer jo ikke ved, at der også er noget positivt i det her lovforslag. Det er meget, meget komplekst, men med hensyn til den hurdle, som vi hele tiden har haft med de små barmarksværker, synes jeg, det er rigtig fornuftigt at vi får et frit brændselsvalg – og så frit som muligt. Det koster så også penge, fordi der så er nogle afgifter, man ikke får ned i kassen, men et lille nøk hver gang vi kan slippe for afgifts- og tilskudsregimet synes jeg må være et bærende element.

Jeg har ikke det fulde overblik over de juridiske komplikationer i forhold til kommunalfuldmagt eller ikke kommunalfuldmagt, det vil jeg indrømme, så jeg vil ikke melde sådan superklart ud, om det her er thumbs up eller thumbs down for os. Der er sindssygt mange ting i det her lovforslag, og jeg har ikke på nuværende tidspunkt overblik over det, det vil jeg gerne indrømme, og jeg ved ikke, om jeg får det. Men det positive er i hvert fald det her med det frie brændselsvalg. I forhold til det meget juridiske har jeg svært ved at se, om det egentlig er en fordel, at vi går den kommunaliserende vej, eller hvad man kan kalde det, og at vi reelt skal kunne sondre mellem, hvornår noget ryger ned i en bestemt kasse, altså hvornår det ryger ned i en privat kasse, og hvornår det ryger ned i borgernes kasse. Det er jo ikke altid sådan, at sådan nogle regnskabsprincipper og det her med, at man bare adskiller noget regnskabsmæssigt, er særlig nemt at håndtere; der ved vi fra andre sammenhænge at man kan lave alt muligt fikumdik. Om det er rimeligt og hensigtsmæssigt her, har jeg svært ved at se på nuværende tidspunkt.

Vi ved, at der er rigtig mange penge i det her område, det er virkelig ikke småpenge, når vi flytter det rundt. Så derfor synes jeg også, det er vigtigt, at de der økonomiske forhold i forbindelse med regnskabsprincipperne bliver meget tydelige, og vi ønsker i hvert fald at få afklaret nogle af de her ting, inden vi tager endelig stilling.

Tak til ordføreren for Liberal Alliance. Så er det klima-, energi- og bygningsministeren.

Tak til ordførerne for bemærkningerne til forslaget. Jeg er jo ikke uenig i, at vi har at gøre med kompliceret og teknisk stof. Det er et sammensat forslag. Reglerne om kommuners hjemmel til varetagelse af kollektiv varmeforsyning, herunder reglerne om garantistillelse, følger i dag af de såkaldte kommunale fuldmagtsregler, og det har givet anledning til uklarhed over såvel muligheder som begrænsninger for kommunernes opgavevaretagelse på området. Det er derfor, forslaget går ud på, at regler om kommuners adgang til varetagelse af kollektiv varmeforsyning fremover indgår som en naturlig del af varmeforsyningsloven i stedet for af de kommunale fuldmagter. Det er for klarheds skyld. Jeg kan forsikre om, at der ikke bag ved det ligger et ideologisk ridt, hverken til den ene eller anden side.

Kommuner og forbrugere har altid været en stor drivkraft bag udbygningen af den kollektive varmeforsyning i Danmark, og med det her lovforslag skaber vi klarere og bedre rammer for deres arbejde. Så der er generelt tale om en lovfæstelse af gældende regler om kommuners adgang til at eje og drive varmeforsyningsanlæg og at stille garanti for lovens investeringer i disse anlæg. Men samtidig vil jeg altså også gerne forbedre kommuners mulighed for garantistillelse i forbindelse med investeringer i de store kraft-varme-anlæg.

Jeg vil for god ordens skyld nævne, at der kommer et ændringsforslag under udvalgsbehandlingen. Vi er desværre efter fremsættelsen blevet opmærksom på et sted, hvor lovteksten om garanti for køle-varme-anlæg ikke er i overensstemmelse med de tilhørende lovbemærkninger. Så det korrekte fremgår af bemærkningerne, hvor der meget tydeligt står, at der ikke med hjemmel i varmforsyningsloven kan stilles garanti for investeringer i køle-varme-anlæg. Så der bliver altså stillet et ændringsforslag, der bringer lovteksten i overensstemmelse med bemærkningerne.

Lovforslaget implementerer den beslutning, vi traf i energiforligskredsen i november 2014, om at udvide den eksisterende biomasseordning fra 35 til 85 værker, som de forskellige ordførere også har været inde på, og dermed tages der specifikt hensyn til de økonomiske rammer for de 50 naturgasbaserede fjernvarmenet, som har de højeste varmepriser. De får nu tilladelse til at installere en 1 MW-biomassefyret kedel, og det vil kunne nedbringe deres varmepriser betydeligt, også sådan at det sidste værk af de 50, om man så må sige, dermed har en varmepris, der er sammenlignelig med, hvad du ville have med en individuel energikilde.

Med ændringerne af byggeloven vil reglerne i bygningsreglementet om installationer af olie og naturgas til bygningsopvarmning kunne præciseres. Reglerne om installation af olie og naturgas udspringer af energiaftalen fra 2012, og præciseringen skal sikre, at reglerne om installation af olie og naturgas kan bringes entydigt i overensstemmelse med EU's principper om varernes fri bevægelighed. Hr. Mikkel Dencker stillede spørgsmål specifikt til det. Det er EU-Kommissionen, der har vurderet, at reglen, som vi havde opstillet den, der forbød installation af olie- og naturgasfyr, ville udgøre en barriere for varernes fri bevægelighed. Så det er på initiativ af EU-Kommissionens vurdering, vi er gået ind og forslår at ændre den gældende ordlyd. Jeg må også som hr. Mikkel Dencker antage, at der ikke hermed åbnes for, at folk i større stil kommer til at installere koks- og kulfyr i deres nybyggede boliger. Vi opfatter det som en EU-medholdeliggørelse, men egentlig ikke som en indholdsmæssig ændring i forhold til det i energiforliget aftalte.

Jeg er glad for den interesse, der er udtrykt for lovforslaget i dag, og jeg er også enig i, at en af de bærende ting, vi har skullet klare med det her lovforslag, selvfølgelig er barmarksværkerne, men jeg ser frem til at fortsætte drøftelserne om lovforslagets enkeltelementer i udvalget. Det er også klart, at der hermed ikke er sluttet for drøftelser om fjernvarmens fremtid efter 2018, både hvad angår treledstarif og grundbeløb. Det er nu fortsat – må jeg sige – min principielle opfattelse, at grundbeløbets udløb var annonceret, allerede da vi indførte det, og derfor skal det udløbe i 2018, og jeg er enig med hr. Steen Gade i, at det, der skal ske efter grundbeløbet, jo er, at vi i stigende grad ser varmepumper ind i fjernvarme.

For så vidt angår hr. Lilleholts bemærkningerne om folk, der har investeret i tillid til treledstariffens evige fortsættelse, må jeg sige, at det ikke er noget, vi har stillet folk i udsigt, altså at der ikke ville blive ændret ved den her regel. Det er ikke sådan, at folk har opereret i en forventning om, at den ville løbe et givent antal år endnu. Så på den måde er der ikke nogen, der har investeret med basis i en forventning om, at det her ville fortsætte et givent antal år.

Men alt det får vi lejlighed til at drøfte, når vi kommer ordentligt i gang med de diskussioner, der udestår, om fjernvarmens fremtid. I første omgang vil jeg glæde mig til, at vi fortsætter drøftelserne om det her forslag i udvalget. Tak.

Tak til ministeren. Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger, og der er ikke flere, der har bedt om ordet i det hele taget.

Så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.