PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 176 Bilag 1
Offentligt

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

13. februar 2015

Høring over udkast til forslag til lov om ordning for økonomisk risikodækning i

forbindelse med geotermiboringer.

Der henvises til Energistyrelsens høringsbrev af 23. januar 2015 vedlagt udkast til forslag til

lov om ordning for økonomisk risikodækning i forbindelse med geotermiboringer.

Dette høringssvar er afgivet af WellPerform ApS, GEUS - De Nationale Geologiske

Undersøgelser for Danmark og Grønland samt Sandroos advokatfirma (i det følgende kaldet

”konsulentgruppen”).

Konsulentgruppens fjerde deltager, Dansk Fjernvarmes

Geotermiselskab, har meddelt at man forventer at afgive høringssvar sammen med Dansk

Fjernvarme.

Konsulentgruppen har følgende kommentarer til lovforslaget:

Generelle bemærkninger

Konsulentgruppen, der er antaget af Energistyrelsen, har til opgave at skabe og præcisere et

grundlag for den foreslåede geotermiordning og ekspertrådets rolle heri. Det er

konsulentgruppens opfattelse, at lovforslaget er et godt grundlag for vort arbejde, men at der

på enkelte punkter vil være behov for at forslaget bringes i overensstemmelse med den

konkrete beskrivelse af vort arbejde, der er aftalt med Energistyrelsen.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at ordningen som udgangspunkt skal dække

risikoen for, at boringen ikke når ned til reservoiret, hvilket var tilfældet ved Kvols-boringen

ved Viborg. Kort nævnes det i forslaget, at ordningen også vil kunne rumme risikoen for ikke

at finde det forventede reservoir og risikoen for, at reservoiret ikke har de forventede

egenskaber.

Konsulentgruppens forslag forventes at lægge op til, at der fokuseres på såvel borerisikoen

som efterforsknings-(reservoir-)risikoen, således at ordningen ikke alene fremstår som en

mulighed for at dække tilfælde som Kvols-boringen, der ikke blev fuldført, men også kan

dække boringer der medfører budgetoverskridelser men som når reservoiret/et reservoir

eller boringer der gennemføres som planlagt men hvor reservoirets ydeevne skuffer.

Energistyrelsen bedes derfor overveje hvorledes lovforslaget og dets bemærkninger

beskriver muligheden for dækning af disse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovforslaget indeholder endvidere bemærkninger om, at ordningen i perioden fra 2015-2017

kapitalopbygges ved statsligt indskud på 60 mio. kr. og, at ordningen efterfølgende skal

finansieres ved betalingen fra de deltagende rettighedshavere.

Det fremgår af § 29 i Finansloven 2015, at ordningen er en reservationsbevilling. Ubrugte dele

af reservationsbevillingen videreføres uden særlig hjemmel. Der gælder endvidere et

udgangspunkt om, at der ikke bør forekomme indtægter på en reservationsbevilling, men at

det undtagelsesvist kan forekomme mest hensigtsmæssigt med en særskilt indtægtsbevilling

uden videreførelsesadgang.

Eftersom anmærkningerne

til ordningen i finansloven ikke ses at indeholde en konkret

hjemmel til videreførelse af de indtægter, som Klima-, energi og bygningsministeren er

bemyndiget til at fastsætte, beder vi Energistyrelsen afklare, hvordan det sikres at

indtægterne kan videreføres sammen med bevillingen, idet sådanne indtægter fra deltagerne

og videreførsel af indbetalingerne er væsentlige for ordningens robusthed.

Specifikke bemærkninger

Til § 1

Bemærkningerne til § 1 bør efter vor opfattelse indeholde en lidt bredere beskrivelse af

ordningens mulige dækningsomfang, som beskrevet oven for.

Endvidere i henhold til

stk. 2

foreslås det at indføje en mulighed for at pålægge et gebyr på

ansøgningerne til rådet i overensstemmelse med reglerne for indgivelse af ansøgninger om

tilladelser m.v. til Energistyrelsen.

Til § 2

Det fremgår af bemærkningerne til § 2, at det vil være en forudsætning for at kunne optages i

ordningen, at Energistyrelsen har godkendt geotermiprojektets indvindingsplan.

Konsulentgruppens forslag til rådets rolle i ordningen forventes at gå ud på, at rådet har en

aktiv rolle i projektforløbet på mindst to forskellige tidspunkter.

Ved projektets opstart udarbejdes et projektforslag som godkendes af kommunen, det

indledende reservoir-tekniske arbejde gennemføres og der foretages en

tredjepartsevaluering, hvorefter der kan ansøges om principgodkendelse under ordningen.

Det er tiltænkt, at rådet på dette tidspunkt princip-indstiller projektet til garantiordningen

eller afviser projektet.

Nr. 118. ad 29.24.24.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konsulentgruppens forslag betyder derfor, at rådet allerede ved projektopstarten kan

forkaste projekter, som er usunde eller for risikofyldte til at kunne deltage i ordningen.

I planlægningsfasen skal indvindingsplanen færdiggøres og der skal søges om diverse

myndighedsgodkendelser, der indhentes forsikringer og udarbejdes kontrakter.

Energistyrelsen skal godkende indvindingsplanen og derefter vil planlægningen af boringerne

gå i gang. Når planlægningsfasen, inklusiv et af Energistyrelsen godkendt boreprogram, er

færdiggjort, skal rådet træffe endelig beslutning om, hvorvidt projektet kan være en del af

ordningen.

Det bør således fremgå af loven og bemærkningerne, at ekspertrådet som minimum har

denne dobbelte godkendelsesfunktion.

Til § 3

I henhold til bemærkningerne til § 3, foreslås det på baggrund af ovenstående, at rådets rolle

klargøres, således at den første ansøgning til ekspertrådet ikke kræver en velunderbygget

indvindingsplan, som er godkendt af Energistyrelsen.

Det fremgår, at Energistyrelsen skal indstille ansøgningerne til rådet. Det bør eventuelt

klargøres, hvorledes samarbejdet mellem Energistyrelsen og ekspertrådet på dette punkt skal

forløbe i praksis.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til § 3, stk. 2, at der gives rådet en

bevillingsmæssig hjemmel til at foretage udbetalinger fra ordningen samt modtage betalinger

fra brugerne af ordningen. Det bør som tidligere nævnt afklares, hvorledes disse indbetalinger

kan videreføres til flere følgende finansår.

Til § 5

Vi har ikke foretaget nogen dybere analyse af statsstøtteretlige problemstillinger.

Det noteres, at det fremgår af bemærkningerne til § 5, at de statsstøtteretlige elementer

medfører, at ordningen vil skulle anmeldes til Europa-Kommissionen. I de generelle

bemærkninger til lovforslaget, under punktet ”Forholdet

til EU-retten”

fremgår det, at

ordningen på nuværende tidspunkt er vurderet til at

falde ind under EU’s

gruppefritagelsesforordning jf. Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17.

juni 2014.

Anvendelsen af gruppefritagelsesforordningen vil dermed betyde, at ordningen ikke skal

anmeldes såfremt den opfylder forordningens kapitel 1 om generelle bestemmelser samt de

specifikke bestemmelser gældende for ordningen i kapitel 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ved anvendelse af gruppefritagelsesforordningen skal der blot foretages offentliggørelse af

ordningen i overensstemmelse med forordningens artikel 11 og ikrafttrædelsen af loven og

ordningen vil derfor ikke blive påvirket af forholdet til EU-retten.

Vi ser frem til det fortsatte samarbejde med Energistyrelsen om geotermiordningen og om

lovforslaget.

Med venlig hilsen

WellPerform

Søren Lundgren Jensen

GEUS

Lars Henrik Nielsen

Sandroos advokatfirma

Bo Sandroos

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til

Energistyrelsen

Dansk Fjernvarmes

Geotermiselskab A.M.B.A.

Merkurvej 7

DK-6000 Kolding

Tlf

+45 7630 8000

(sendt pr. e-mail til

[email protected],

cc:

[email protected])

www.geotermi.dk

Cvr-nr. 32 33 03 71

Fælles høringssvar til udkast til forslag til Lov om ordning for

økonomisk risikoafdækning af geotermiboringer (ordning for

geotermi)

Dansk Fjernvarme og Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab afgiver hermed fæl-

les høringssvar vedrørende udkast til forslag til Lov om ordning for økonomisk

risikoafdækning af geotermiboringer (ordning for geotermi) som fremsendt

med Energistyrelsens brev af den 23. januar 2015.

Ud over Dansk Fjernvarme og Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab har følgen-

de rettighedshavere og andelshavere i Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab

bidraget med input til dette høringssvar:

CTR

Skive Geotermi

Thisted Varmeforsyning

Hillerød Forsyning

Sønderborg Fjernvarme

Samlet set har vi følgende kommentarer til lovforslaget.

Generelt

Indledningsvist vil vi gerne bifalde, at der nu etableres en ordning til afdækning

af de økonomiske risici i forbindelse med geotermiske boringer med det formål

at fremme udnyttelsen af geotermisk energi i Danmark. Dansk Fjernvarme og

Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab har – ligesom flere nuværende rettig-

hedshavere – i flere år været fortaler for en sådan ordning, som efter vores

vurdering kan føre til en realisering af det geotermiske potentiale i Danmark,

forudsat at ordningen konstrueres på en måde, der virker efter hensigten.

Dækning og vilkår for dækning

Vi bifalder, at der i lovforslaget gives mulighed for, at også risikoen for, at re-

servoiret er fraværende eller ikke kan yde det forventede (efterforskningsrisi-

koen), kan dækkes. Baseret på informationer fra danske og udenlandske pro-

jektejere, forsikringsmæglere og forsikringsselskaber er det vores klare opfat-

https://geotermi.sharepoint.com/Delte dokumenter/Organisationer/Energistyrelsen/Høringssvar 2015-02-12.docx

12. februar 2015

Vores ref. SBL

Sagsnr. ---

Dok. ansvarlig SBL

[email protected]

Tlf +45 4023 9963

Side 1/5

Kontor Nordsjælland

Lyngsø Allé 3, DK-2970 Hørsholm

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

telse, at det i det seneste års tid reelt ikke har været muligt at afdække denne

risiko på det kommercielle forsikringsmarked, ligesom der ikke er udsigt til, at

dette igen bliver en mulighed i den overskuelige fremtid. Vi kender til flere

konkrete projekter – f.eks. projektet i Tønder – hvor manglen på muligheder

for at få afdækket efterforskningsrisikoen hidtil har været en uoverstigelig bar-

riere for projekternes realisering.

Af samme årsag finder vi det uheldigt, hvis det fra projekt til projekt bliver op

til den enkelte rettighedshaver at bevise, at en forsikring imod boretekniske

og/eller geologiske problemer ikke kan tegnes på det kommercielle forsik-

ringsmarked. I praksis vil dette kun kunne gøres gennem et udbud, hvilket vil

være både omkostningsfuldt og tidskrævende og dermed fordyre og forsinke

det enkelte projekt. I stedet bør Energistyrelsen med jævne mellemrum, f.eks.

hvert 3. eller 4. år afsøge markedet for at finde ud af, om de elementer, som

dækkes af ordningen, kan dækkes på det kommercielle forsikringsmarked.

I forlængelse heraf bemærkes det, at der på baggrund af de hidtidige erfarin-

ger med geotermi i Danmark og internationalt også er visse risici knyttet til

driftsfasen, idet vi dog samtidig erkender, at det næppe er realistisk, at disse

risici kan dækkes i ordningens første år, de givne økonomiske rammer taget i

betragtning. Det bør dog sikres, at der med loven gives mulighed for, at ord-

ningen på et senere tidspunkt kan udvides til også at omfatte andre risici så-

som risici i driftsfasen, såfremt økonomien tillader det.

Det er efter vores opfattelse fornuftigt, at deltagelse i ordningen er frivillig, da

der kan være fjernvarmeværker, som af forskellige årsager – f.eks. på grund af

værkernes størrelse og/eller fordi geologien i området må betegnes som vel-

kendt på grund af et eksisterende geotermisk anlæg – vil have fordel af at stå

uden for ordningen.

Det må forventes, at kravene til ansøgningsmaterialet samt Rådets kompeten-

te gennemgang af samme alt andet lige vil højne kvaliteten af projekterne,

hvilket i sig selv vil være gavnligt for udbredelsen af geotermi i Danmark. I den

forbindelse finder vi, at det bør præciseres, at den indvindingsplan, som flere

steder er nævnt som en forudsætning for at kunne opnå dækning, i sagens

natur kun kan være foreløbig, idet den endelige indvindingsplan vil være base-

ret på målinger og tests foretaget i de borede brønde. Samtidig mener vi, at

det vil være hensigtsmæssigt, at der kan gives en form for ikke-bindende for-

håndsgodkendelse af det enkelte projekt på baggrund af en grundig geologisk

rapport, som eventuelt har været underkastet en tredjepartsvurdering, idet

udarbejdelsen af den foreløbige indvindingsplan godt kan være relativt om-

kostningsfuld.

Kun projekter med en acceptabel risikoprofil vil ifølge bemærkningerne til lov-

forslaget kunne komme med i ordningen. Særligt i ordningens første år, hvor

https://geotermi.sharepoint.com/Delte dokumenter/Organisationer/Energistyrelsen/Høringssvar 2015-02-12.docx

Side 2/5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

likviditeten endnu er under opbygning, og ordningen derfor er sårbar over for

større udbetalinger, bør Rådet i sin sagsbehandling fremme projekter med lav

risiko. Der er i sagens natur en fare for, at ordningen vil virke særligt attraktiv

på mere risikable projekter, og Rådet bør derfor sikres tilpas ”arbejdsro” til om

nødvendigt at vente på projekter med lav risiko.

Økonomi

Det nævnes i bemærkningerne til lovforslaget, at betalingen fra de deltagende

rettighedshavere over en 10-årig periode er estimeret til 125 mio. kr. svarende

til, at 35 boringer indgår i ordningen. Ligeledes er det anført, at ordningen for-

ventes at kunne håndtere 2-3 geotermiprojekter pr. år. I betragtning af, at der

for nuværende er 12 eneretstilladelser til efterforskning og indvinding af geo-

termiske energi, og at der i de senere år ikke har været nogen nye ansøgninger,

men at flere tilladelser tværtimod er tilbageleveret, forekommer 2-3 geoter-

miprojekter pr. år og i alt 35 boringer over 10 år som optimistiske estimater.

Da antallet og takten af boringer vil være af stor betydning for ordningens li-

kviditet opfordrer vi til, at der udføres følsomhedsvurderinger med færre bo-

ringer.

Endvidere bør det ved fastlæggelsen af rettighedshavernes betaling for at del-

tage i ordningen tages i betragtning, at geotermisk fjernvarmeproduktion er i

direkte konkurrence med andre former for fjernvarmeproduktion, som i visse

tilfælde er subsidieret (f.eks. biomassebaseret kraftvarme). Der er således

grænser for, hvor store ekstraomkostninger projekterne kan bære, og det må

derfor være målet at finde et niveau for deltagernes betaling, som på den ene

side sikrer den nødvendige opbygning af likviditet, men som på den anden side

ikke er så høj, at ingen rettighedshavere af økonomiske grunde har mulighed

for at deltage.

Det bør præciseres, at det kun er ansøgere, som omfattes af ordningen, der

skal betale for dækning. Derimod kan det overvejes, om der skal opkræves et

mindre administrationsgebyr for at få behandlet en ansøgning om dækning,

også selv om ansøgningen ikke imødekommes.

I bemærkningerne til lovforslagets § 1 er det anført, at en boring forventes at

kunne udføres for 40-50 mio. kr. Det er vigtigt at understrege, at der er flere

eksempler på geotermiboringer, som er blevet væsentligt dyrere end dette

beløb, og det er derfor fornuftigt, at der fastsættes et loft for udbetalingen i

forbindelse med en fejlslagen boring, forudsat at dette loft har et rimeligt ni-

veau set fra de deltagende rettighedshaveres side. Samtidig er vi helt enige i,

at ordningen ikke må dække de fulde udgifter til en fejlslagen boring, da en

passende ”selvrisiko” vil fastholde de deltagende rettighedshaveres incitament

til at sikre sig, at deres projekter er velplanlagte og veludførte.

https://geotermi.sharepoint.com/Delte dokumenter/Organisationer/Energistyrelsen/Høringssvar 2015-02-12.docx

Side 3/5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det anføres i bemærkningerne til lovforslaget, at ordningen suspenderes, så-

fremt den samlede pulje opbruges. Samtidig anføres det, at eventuel oversky-

dende kapital i tilfælde af, at ordningen må suspenderes, tilbageføres til først

statskassen og dernæst de deltagende rettighedshavere. Dette hænger logisk

set ikke sammen, og det bør derfor præciseres, om ordningen kan suspenderes

af andre årsager.

Organisation

Der lægges op til, at Rådet træffer afgørelse om dækning og vilkår på baggrund

af en indstilling fra Energistyrelsen. Selvom det umiddelbart virker oplagt at

trække på de kompetencer vedrørende dybe boringer, som findes i Energisty-

relsen, er det efter vores mening vigtigt, at der hele tiden er en tydelige skel-

nen mellem Rådets sagsbehandling og de myndighedsopgaver, som Energisty-

relsen løser. Det er derfor også glædeligt, at Rådets uafhængighed – også i

forhold til klima-, energi- og bygningsministeren, som udpeger rådets med-

lemmer – er understreget i lovforslagets bemærkninger.

Da det må forventes, at hovedparten – hvis ikke alle – af de deltagende rettig-

hedshavere vil være fjernvarmeværker, bør Rådet i tillæg til kompetencer in-

den for boreteknologi, geologi og økonomi også besidde kompetencer inden

for fjernvarmeteknik og de regulatoriske forhold i den danske fjernvarmebran-

che.

Klageadgang

Det fremgår af lovforslaget, at det udelukkende er de retlige aspekter af Rå-

dets afgørelse, som kan påklages til klima-, energi- og bygningsministeren.

Begrebet retlige aspekter bør i bemærkningerne til loven defineres og forklares

klarere. Idet der lægges op til en ikke ubetydelig egenbetaling, og da Rådets

afgørelser kan få endog meget stor økonomisk betydning for den enkelte ret-

tighedshaver, mener vi desuden, at der bør gives mulighed for, at også Rådets

faglige afgørelser kan påklages, særligt fordi disse afgørelser må forventes til

en vis grad at være baseret på skøn og vurderinger. Til sammenligning er der

under den tilsvarende hollandske ordning mulighed for at få sagsbehandling og

afgørelser behandlet på en høring, hvor rettighedshavere får mulighed for at

argumentere for en anden faglig vurdering end den, der ligger til grund for den

trufne afgørelse.

EU’s statsstøtteregler

Det faktum, at tilsvarende ordninger findes i andre EU-medlemslande som

Frankrig og Holland, bør være en indikation på, at en ordning som den foreslå-

ede ikke vil være i modstrid med EU-statsstøtteregler. Vi opfordrer derfor til, at

de danske myndigheder hurtigst muligt sørger dette spørgsmål afklaret i EU-

systemet, og vi foreslår i den forbindelse, at de hollandske myndigheder kon-

taktes for at høre om deres erfaringer med at få godkendt den tilsvarende

hollandske ordning.

https://geotermi.sharepoint.com/Delte dokumenter/Organisationer/Energistyrelsen/Høringssvar 2015-02-12.docx

Side 4/5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vi håber, at vores bemærkninger oven for vil finde anvendelse i det videre

arbejde med loven og ser frem til en hurtig implementering af loven og ordnin-

gen – til gavn for geotermien og de danske fjernvarmeforbrugere.

Med venlig hilsen

Dansk Fjernvarme

Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab

Direktør Kim Mortensen

Direktør Søren Berg Lorenzen

https://geotermi.sharepoint.com/Delte dokumenter/Organisationer/Energistyrelsen/Høringssvar 2015-02-12.docx

Side 5/5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Advokatrådet

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

KRONPRINSESSEGADE 28

1306 KØBENHAVN K

TLF.

33 96 97 98

DATO: 6. februar 2015

SAGSNR.: 2015 - 307

ID NR.: 333645

[email protected]

Høring - over udkast til forslag til lov om ordning for økonomisk

risikoafdækning af geotermiboringer (ordning for geotermi)

Ved e-mail af 23. januar 2015 har Energistyrelsen anmodet om Advokatrådets

bemærkninger til ovennævnte udkast.

Advokatrådet har følgende bemærkninger:

Da der alene er tale om en bemyndigelseslov, kan man ikke af loven se, hvilken

ordning der vil blive tale om. Advokatrådet skal opfordre til, at der i lovforslagets

bemærkninger indarbejdes en meget præcis og uddybende beskrivelse af den

ordning, som tænkes reguleret i den forudsatte bekendtgørelse, evt. suppleret med at

et udkast til bekendtgørelsen fremsendes til Folketinget før lovforslagets 1.

behandling.

Advokatrådet har i øvrigt følgende yderligere bemærkninger:

Det forudsættes, at hvis man vil drage nytte af ordningen, skal man kunne

dokumentere, at der ikke er mulighed for at tegne kommercielt produkt til en

acceptabel pris til afdækning af den boremæssige risiko.

At dokumentere, at der ikke kan tegnes forsikring, kan principielt være ganske

vanskeligt. Det anføres ikke, hvilke og hvor mange forsikringsselskaber, der skal

være spurgt, eller på hvilken måde kan man skaffe dokumentation for, at det ikke

noget sted er muligt at skaffe en sådan forsikring. Hvis ordningen skal kunne

fungere, bør der derfor være klare og enkle regler for dette eventuelt således, at det er

nok at fremlægge en erklæring fra en forsikringsmægler, der har undersøgt markedet.

Vurderingen af et muligt forsikringsprodukt i det kommercielle marked vil bestå i en

samlet vurdering af pris og vilkår, herunder at vilkårene giver en passende god

dækning for den pågældende risiko.

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Advokatrådet

Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at der findes et kommercielt produkt, uanset

indholdet, hvilket i hvert fald må indgå i den kommende bekendtgørelse.

Om man når ned til de forventede vandførende lag, er i høj grad et spørgsmål om

omkostning.

Det bør derfor også fremgå, at det, der dækkes, er risikoen for, at man ikke inden for

en angivet omkostningsramme kan nå ned til de forventede vandførende lag.

Man vil formentlig som oftest kunne nå derned, hvis man vil ofre eksorbitante

omkostninger.

Ifølge lovforslagets bemærkninger vil det være muligt også at inddrage risikoen for,

at man ikke finder de forventede vandførende lag, eller at disse ikke kan præstere den

forventede ydelse "dry-hole".

Det må imidlertid formodes, at meningen er, at denne forsikringsdækning kun kan

tegnes under tilsvarende vilkår, nemlig kun hvis det ikke er muligt at tegne en

kommerciel forsikring på acceptable vilkår og til en acceptabel pris.

Det kan dog give anledning til overvejelser, at der vil være stærkt modsatrettede

interesser mellem sådanne to forsikringsgivere/risikotagere, som derfor kan have en

interesse i f.eks. gennem vilkår at søge at presse den for projektet ansvarlige til at

søge at nå de vandførende lag henholdsvis til at opgive det. Dette kunne tale for, at

begge typer risiko afdækkes et sted.

Bemærkningerne på side 9, midten, i lovforslaget virker lidt uklare. Det er klart, at

hvis ordningen stopper, og der fortsat er midler tilbage, ønskes det, at disse forlods

går tilbage til Staten og ikke til de, der har tegnet ordningerne uden at lide tab.

Det førstnævnte tilfælde, hvor midlerne er opbrugt, ses derimod ikke at kunne

modsvare en situation, hvor der er opbygget en kapital, der kan tilbageføres til

Staten.

Den foreslåede ordning forudsætter, at der kun kan arbejdes med relativt få projekter

ad gangen.

Til gengæld betales der så vidt ses en éngangspræmie.

Det ønskes så vidt ses ikke inddraget i overvejelserne, om man ved at skabe en

egentlig puljeordning kunne gennemføre et vist større antal egnede projekter under

passende kontrol fra det forudsatte råd, men således at de projekter, der lykkes, over

en årrække betaler omkostningerne for de projekter, der ikke lykkes, hvilket ville

kunne mindske likviditetsbyrden, og måske medføre, at et større antal projekter ville

kunne forsøges gennemført.

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Advokatrådet

Med venlig hilsen

Torben Jensen

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

VedvarendeEnergis kommentar udkast til lov

lovfor

om ordning for økonomisk risikoafdækning af

geotermiboringer

VedvarendeEnergi støtter at der hurtigt indføres en risikoafdækning for

geotermiboringer, som foreslået med lovforslaget.

I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at ordningen som udgangspunkt især

vedrører risikoen for, at en geotermiboring ikke når det geotermiske reservoir. Det er

uklart om ordningen vil dække risikoen for, at der ved boringen ikke findes et

reservoir med tilstrækkelig temperatur eller vandstrøm til geotermisk

energiudnyttelse. Det mener vi er en forkert prioritering.

Risikoen for at en boring ikke når den ønskede dybde er en teknisk risiko, som

projektejeren kan imødegå med god projektering og god anvendelse af eksisterende

moderne boreteknologi (selvom den uheldige boring ved Viborg viser at det er et

reelt problem). Omvendt er risikoen for, at en boring ikke når et egnet geotermisk

reservoir, en geologisk risiko som man næppe nogensinde helt vil kunne undgå. Vi

mener derfor, at hovedfokus skal være på den geologiske risiko.

Der har været kommercielle forsikringer for den geologiske risiko, men erfaringer fra

det foreslåede geotermiprojekt i Tønder er, at der er en del usikkerheder mht. disse

forsikringer, hvilket har forsinket dette projekt en del, og potentielt kan stoppe det.

Derfor mener vi ikke, at en henvisning til kommercielle forsikringer for den

geologiske risiko er et godt argument for at nedprioritere ordningens fokus på disse.

Det fremgår af bemærkningerne, at forsikringspræmien, der skal betales, skal være

større for den første boring end for de næste boringer. Da der ved de følgende

boringer på samme plads er meget lille risiko, vil dette være rimeligt, såfremt det er

formålet. Hvis formålet derimod er at give billigere præmie til selskaber, der allerede

udnytter geotermi, eller til boringer indenfor samme bevillingsområde, mener vi det

er en dårlig ide. Det vil stille nye selskaber dårligere og kan dermed begrænse

udnyttelsen af geotermi. Det vil også stille mindre selskaber, som kun har brug for ét

geotermiboringspar, dårligere. Det mener vi er uheldigt. I øvrigt er argumentet om en

Det er vg

lavere risiko ved senere geotermiboringer indenfor et bevillingsområde ikke

nødvendigvis korrekt. Nogle bevillingsområder er ret store og risikoen ved en senere

boring langt fra den første, burde sidestilles med en boring i et andet

bevillingsområde.

Det fremgår, at det ikke er afgjort, om geotermiordningen skal notificeres til EU efter

EU's gruppefritagelsesordning eller efter EU Kommissionens retningslinier af 24.

juni 2014. Vi skal kraftigt opfordre til, at spørgsmål om EU notificering afklares

hurtigst muligt og at ordningen udformes, så den kan godkendes efter

gruppefritagelsesordningen, som kan forventes at have kortest sagsbehandling i EU.

EU-notificering har i flere tilfælde, senest om solcelleregler, forsinket danske regler i

flere år, hvilket er meget uheldigt.

Uddybning og flere oplysninger ved politisk koordinator Gunnar Boye Olesen

Side 1 af 1

Klosterport 4 E, 1.sal

DK - 8000 Aarhus C

Tel: +45 86 76 04 44

www.ve.dk

D 9. februar 2015

CVR/SE nr. 8320 9313

R Gunnar Boye Olesen

[email protected]

Tek.: +45 86760444

Fax+4586227096

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13. februar 2015

MABM

Energistyrelsen

Att.: Lene Dalsgaard

Amaliegade 44

1256 København K

Sendt pr. e-mail til:

[email protected]

Høringssvar til udkast til Lov om ordning for økonomisk risikoafdækning af

geotermiboringer (ordning for geotermi)

DI takker for modtagelsen af Energistyrelsens høring vedrørende udkast til Lov om

ordning for økonomisk risikoafdækning af geotermiboringer (ordning for geotermi).

DI har ingen bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Martin Bay Michelsen

Chefkonsulent

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fra: Magnus Foged [[email protected]]

Sendt: 13. februar 2015 13:33

Til: Energistyrelsens officielle postkasse; Lene Dalsgaard

Cc: Nicolai de Place; Jörgen Edström; Charlotte Søndergren

Emne: Høringssvar vedr. ”Høring over udkast til forslag

til Lov om ordning for økonomisk risikoafdækning af

geo-termiboringer

(ordning for geotermi)”

Energistyrelsen

Høringssvar vedr. ”Høring over udkast til forslag til Lov om ordning for økonomisk risikoafdækning af geo-

termiboringer (ordning for geotermi)”

HOFOR finder det meget positivt, at der åbnes mulighed for risiko-afdækning af geotermiboringer, da det

kan medvirke til fremme af geotermisk energi i Danmark.

I de tidlige oplæg til risikoafdækningen var der primært fokus på at afdække risikoen ved selve boringen,

det er derfor glædeligt at ordningen nu er udvidet til også at omfatte risikoen for, at det forudsatte

reservoir ikke er til stede når boringen er gennemført. Etableringen af et råd til evaluering af projekterne

mener vi vil kunne medvirke til at sikre kvaliteten af de projekter der iværksættes..

Baseret på erfaringerne i Sønderborg og på Amager, finder vi det imidlertid også vigtigt, at der også kan

opnås en vis sikkerhed for at brøndene også over en længere periode kan opretholde den

produktionskapacitet, der er en forudsætning for projektets rentabilitet. Os bekendt er det ikke i dag muligt

via kommercielle forsikringsordninger at afdække denne væsentlige risiko. Vi vil derfor anbefale at der i

forbindelse med gennemførelsen af lovforslaget ses på mulighederne for at løse denne problemstilling.

Med venlig hilsen

Magnus Foged

Chefkonsulent

Plan

Varme, Køl & Bygas

Direkte tlf: +45 2795 2894

E-mail:

[email protected]<mailto:[email protected]>

Tænk på miljøet - spar på vand og energi !

www.hofor.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files