Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 176:

Forslag til lov om en ordning for økonomisk risikodækning i forbindelse med geotermiboringer.

Af klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus Helveg Petersen).

(Fremsættelse 25.03.2015).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Lars Christian Lilleholt som Venstres ordfører.

Tak, formand. Jeg skal hilse fra den konservative ordfører, Mike Legarth, og meddele, at han ligesom Venstre kan støtte det her lovforslag.

Geotermi er jo noget, som bl.a. indgår i energiaftalen, hvor vi afsatte 35 mio. kr. til at fremme geotermi i fjernvarme. Men vi må bare erkende, at det har været ganske vanskeligt mange steder at komme i gang med de her projekter, fordi det er forbundet med en meget stor økonomisk risiko at bore efter varmt vand ganske langt nede i jorden. Fjernvarmebranchen og de forskellige aktører, der er på området, har efterspurgt en eller anden form for forsikringsordning, som der har været brug for for at få gang i den her udvikling af geotermiprojekter. Og det har også været sådan, at vi nok alle sammen har sagt, at branchen da selv på en eller anden måde må kunne klare at lave sådan en forsikringsordning. Men der må vi bare konstatere at det ikke har været muligt.

De tre gange 20 mio. kr. er jo en del af en finanslov, som Venstre ikke er en del af, men jeg vil godt sige, at vi synes, det er fornuftigt, at der bliver etableret en sådan forsikringsordning. Vi har jo også et enkelt sted i landet set, hvor galt det kan gå. Det drejer sig om Viborg, som jo er et skrækeksempel på de økonomiske omkostninger, der er forbundet med det, hvis det efterfølgende viser sig, at det ikke kan lade sig gøre, og så er det jo varmeforbrugerne, der ender med at sidde med en kæmpemæssig regning.

Derfor er det ganske fornuftigt, at vi kan få gang i de her projekter, for at vi kan få gang i geotermi og dermed en alternativ energikilde, som kan være med til at bidrage til hele den grønne omstilling og også bidrage på en måde, som er anderledes, og som kan være med til at supplere biomasse og vindenergi i det samlede energibillede.

Så Venstre kan støtte det her lovforslag, og det kan De Konservative også.

Tak til ordføreren. Fru Pernille Rosenkrantz-Theil som socialdemokratisk ordfører.

Jeg tror, at når man arbejder med energiområdet, får man sine kæledæggeområder, altså at der er nogle bestemte teknologier, som man bliver særligt fascineret af, og jeg vil sige, at lige præcis geotermien kan jeg ikke lade være med at være fascineret af.

Jeg er fascineret af, at det grundlæggende kan lade sig gøre bare at stikke et sugerør ned i den ene ende og et andet sugerør ned i den anden ende og så få dem forbundet med noget vand, og så får vi lavet det, som man ellers skal bruge kraftværker eller ting, der støjer og møger eller lugter eller er grimme, til at få, eller hvad det ellers er. Når man kommer ud til geotermianlæg, kommer man grundlæggende gående på et fortov svarende til hen over metroen. Så er der en rist, og den rist kan man så tage op, og nede under den rist er de to sugerørs indgangshuller. Det er simpelt hen intet mindre end genialt. Man kan ærgre sig over, vi ikke er gået længere ad den vej endnu, men jeg tror, at den her garantiordning vil sparke gang i det. Man kan sige, at geotermi i et land, hvor så store dele af samfundet er baseret på fjernvarme, som jo grundlæggende også bare er varmt vand, er selvfølgelig den helt rigtige vej at gå.

Det her er jo en del af den grønne omstilling, den store grønne omstilling, og man kan sige, der indtil nu kun har været nogle enkelte projekter, og det kan man jo undre sig over, fordi forholdene er, som de er.

Det er dyrt at efterforske, og det er jo selvfølgelig en af årsagerne til, at vi ikke er kommet længere med geotermien i Danmark, end vi er, og dem, der har rettighederne til at efterforske og til at lave indvindingen, løber en meget stor økonomisk risiko, i forbindelse med at de skal stikke de her sugerør ned i jorden. Lovforslaget åbner så op for, at vi kan lave en økonomisk risikodækning i forbindelse med de her boringer. Det er for så vidt en frivillig ordning for dem, der har rettighederne til boringerne, og de kan så vælge at indbetale til ordningen.

Så bliver der lavet et uafhængigt råd, som skal vurdere, hvilke geotermiboringer der kan blive omfattet af ordningen, og det handler om præcis det, som Venstres ordfører var inde på, nemlig at der tidligere har været eksempler på, at det ikke nødvendigvis måske har været den bedste projektstyring, der har været, og det vil sige, at man i forbindelse med den her ordning, når man kæder flere forskellige økonomiske partnere sammen, bliver nødt til at kunne vurdere på, hvad det er for en type projekter, altså om det er holdbare projekter, om det er holdbar ledelse, der er i de her projekter, for ellers bliver risikoen for stor.

Lovforslaget er så også en udmøntning af finansloven for 2015, hvor vi aftalte, at vi kunne lave sådan en ordning, og hvor der blev afsat de her 60 mio. kr. til at kunne oprette og drive det råd, der skal sørge for, at der er rentabilitet i projekterne. Ordningen er frivillig, og det er kun den del af erhvervslivet, som faktisk ønsker at deltage i ordningen, der vil have økonomiske eller administrative udgifter i forbindelse med det her lovforslag. De, der vælger ikke at være en del af ordningen, bidrager på den måde ikke til den.

I løbet af de sidste 30 år er der kun etableret tre anlæg i Danmark, men når ordningen er fuldt kapitaludbygget, vil den kunne håndtere to-tre projekter om året, og de vil typisk kunne levere fire-ti boringer. Der er altså rigtig mange ressourcer at hente i lige præcis det her lovforslag. Og i hovedstadsområdet menes reserverne at kunne dække 30-50 pct. af fjernvarmeproduktionen, og det er jo så de næste mange tusinde år. Det er jo det, der er så genialt ved vedvarende energi, når vi laver den her type af boringer, for når først de er der, er det noget, der kan anvendes i mange, mange år ud i fremtiden uden på nogen måde at svine, hverken i nærmiljø eller globalt.

Vi er et af de rigeste lande, og det synes jeg jo er vigtigt at huske på, når vi taler om det her, for en ting er begejstringen over teknologien og det geniale i, at man kan lave varmt vand og på den måde kan få opvarmet vores boliger, men noget helt andet er, at vi som et af verdens rigeste lande selvfølgelig også skal være dem, der afsætter 60 mio. kr. på en finanslov for at sørge for, at vi kan gå foran ikke bare med vindmøllerne – der har vi haft en førerposition længe – men at vi også får en førerposition på nogle af de andre områder, som er fuldstændig oplagte i den grønne omstilling. Så nok er vi frontløbere på vindenergiområdet, og det skal vi blive ved med at være, men vinden klarer ikke skærene alene, og derfor bliver vi selvfølgelig nødt til at udnytte alle tilgængelige energiformer, og når man så oven i købet har fundet en, som i så lille grad generer folk og samtidig ikke sviner, skal vi selvfølgelig ned ad den her vej. Socialdemokratiet kan støtte forslaget.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Hr. Mikkel Dencker som Dansk Folkepartis ordfører.

Lovforslaget her er jo en udmøntning af en del af finanslovsaftalen for 2015, og det er som bekendt en finanslovsaftale, som Dansk Folkeparti ikke er en del af. Men jeg vil gerne sige, at vi synes, at indholdet af det her lovforslag og i hvert fald denne del af finansloven er rigtig fornuftigt.

Potentialet i at udnytte geotermi, dvs. det varme vand, der er i undergrunden, er stort, og den foregående ordfører nævnte allerede, hvor stort et potentiale der faktisk er tale om. Og det ville være fjollet ikke at forsøge at udnytte den naturressource bedre, end det er tilfældet i dag.

Det, der bliver foreslået her, er, at man opstiller en ordning, som skal gøre det mindre risikobetonet at bore de her dybe huller i undergrunden. For erfaringerne har jo desværre vist, at der er en vis risiko forbundet med at bore de her huller; at der ikke kommer det ønskede udkomme af dem. Og derfor har man i høj grad afholdt sig fra at forsøge sig med det.

Med forslaget her laves der en ordning med økonomisk risikodækning, sådan at de aktører, der er i den her branche, i højere grad slipper for at tage en risiko og dermed gerne skulle animeres til at begynde at bore mere i undergrunden – for på den måde at udnytte de forekomster af varmt vand, der er i Danmarks undergrund.

Det er sund fornuft, og det er også et relativt beskedent beløb, der er afsat i finansloven til startkapital til den her ordning. Og tingene er jo finansieret i finansloven, så det har vi ikke nogen betænkeligheder ved at støtte.

Så derfor kan jeg sige, at Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ikke nogen radikal ordfører til stede, og så er det hr. Steen Gade som SF's ordfører.

Tak for det. SF støtter forslaget, og vi er også rigtig glade for, at det blev en del af den finanslovsaftale, som vi sammen med Enhedslisten lavede med regeringen. Man kan vel også sige, at man er glad for, at nogle af dem, der ikke var med til at finde pengene, også er glade for det, og det har jeg så hørt der var to ordførere her der var, og det ville da være en endnu større glæde, om hele Folketinget ville sige, at det var en fantastisk god idé og en fantastisk god aftale, vi fik lavet, da vi lavede finanslovsaftalen. Det er jo lidt dril at sige det på den her måde, men det var jo ikke sådan lige de ord, der lød, dengang vi lavede finanslovsaftalen; da var det vist både alt for grønt og for dyrt osv., måske ikke den her lille del af det, men sådan samlet set.

Sagen er jo, at det her er lige så oplagt, som Socialdemokratiets ordfører sagde her, at satse på. Jeg er vokset op i Thisted, og der har vi så landets ældste anlæg. Desværre er der jo gået rigtig mange år, inden vi egentlig er kommet videre end det anlæg i Thisted, og det er jo vel noget, vi måske kollektivt må tage lidt på os, altså at vi egentlig ikke har fået gjort noget mere hurtigere. Sagen er, at det lige nu er ekstra vigtigt, fordi vi går over i en ny fase i vores energipolitik, hvor det – i takt med at man får strøm fra vedvarende energikilder, som ikke producerer varme, f.eks. vind – er meget mere fornuftigt at sige, at man så kan få det varme vand ved geotermi. Nogle andre steder, hvor den mulighed ikke er der, ja, så skal der jo varmepumper, som også bruger vindstrøm, til for at være med til at varme det varme vand op, sådan at hele modellen bliver vedvarende.

Så det er sådan set en meget nødvendig, aktuel ordning med de projekter, og vi ved at der er mange på vej. Nogle er nået rigtig langt, f.eks. i Skive, hvorfra nogle har været og besøgt os i udvalget adskillige gange, men der er jo også mange andre prøveboringer i gang, og det vil sige, at vi har chancen for at få et stort potentiale her. Danmark er faktisk velegnet til det. Det er så beskrevet, at man måske hermed kan give en garantistillelse for to-tre anlæg om året og ikke flere. Derfor vil jeg sige, foruden at vi selvfølgelig støtter forslaget, at det jo godt kan være, at vi får brug for noget mere, og jeg vil også appellere til, at vi i fællesskab kigger på, hvordan det her fungerer, og om risikoen er helt så stor, som den bliver gjort her, og at vi får samlet den viden op undervejs, sådan at der bliver mere og mere sikre boringer. Der er jo mange, der siger, at det dårlige projekt ved Viborg med en bedre viden og med en bedre styring faktisk ikke behøvede at have været et dårligt projekt. Det skal jeg ikke gøre mig klog på. Jeg konstaterer bare, at der er nogle, der siger det, og det er jo en opfordring til os om at få så meget ud af det her, når vi nu ofrer de her penge på en garantiordning, en opfordring til at få opbygget den kompetence, at vi kan sætte tempoet op i de kommende år, sådan at geotermi virkelig for alvor bliver til noget.

Tak til SF's ordfører. Hr. Per Clausen som Enhedslistens ordfører.

Nu var mit humør her ved dagens start i forvejen ret højt, fordi vi skulle behandle det her lovforslag, og det blev ikke mindre højt af, at jeg kunne konstatere, at der stadig findes eksempler på, at Pernille Rosenkrantz-Theil kan blive fascineret af de samme ting som mig. Jeg synes, det er rigtig dejligt at få konstateret, at der stadig væk er lidt fælles følelser tilbage der. Det er ikke så dårligt, når man tænker på, at Pernille Rosenkrantz-Theil, da hun delte parti med mig, jo ikke brugte så meget tid på at beskæftige sig med energipolitik, som hun heldigvis har gjort siden. Det er det ene.

Men det andet, som jo er det rigtig alvorlige og vigtige, er, at vi i Enhedslisten er rigtig begejstrede for det her lovforslag, og det er vi jo, ikke mindst fordi vi sådan set har ønsket den her ordning i rigtig mange år, faktisk helt tilbage til dengang, da vi lavede energiforliget, hvor vi jo var glade for, at der kom de her 35 mio. kr. med bl.a. til geotermi, men hvor vi jo også dengang sagde, at det var vores klare indtryk, at der var så store udfordringer, at det ikke var tilstrækkeligt, ikke var nok. Derfor har vi så rutinemæssigt, næsten kedsommeligt, ved de finanslovsforhandlinger, der har været efterfølgende, gentaget et ønske om at få en sådan ordning etableret. Indimellem kunne man godt få det indtryk, at skiftende klimaministre, for slet ikke at snakke om stationære finansministre, var ved at blive lidt trætte af at høre på det her. Men der var selvfølgelig en løbende diskussion, og den afspejler sig jo også i bemærkningerne til lovforslaget, om, om det virkelig kunne passe, at man ikke kunne etablere en forsikringsordning inden for branchen, der kunne løse den her udfordring. Det kunne man så ikke.

I og for sig har jeg jo sådan set tit håbet på, at det ville lykkes, for min tiltro til, at det ville ende med at lykkes at få regeringen overbevist om, at man skulle afsætte penge det her, var jo indimellem blevet lidt rusten. Men ved de sidste finanslovsforhandlinger må vi nu sige at det gik forholdsvis enkelt med det her krav og det her ønske, og det tror jeg var, fordi nogle ting ligesom skal have tid til at bundfælde sig. Vi var jo også ved at nærme os den periode, hvor en række af de tilladelser, der var givet, til at bore i geotermiøjemed, var ved at løbe ud og der måske var risiko for, at man så vil opgive det, og dermed ville en enestående mulighed for at fremskaffe både billig og bæredygtig energi forsvinde, og det ville selvfølgelig være rigtig, rigtig dumt. Jeg tror også, at der fra de mennesker, som arbejder med fjernvarme ude i landet, var ret kraftige henvendelser til regeringen om, at det her var en udfordring, som man måtte løse. Det er jo heldigvis sådan, at mange af de mennesker, som arbejder med fjernvarme ude i landet, udmærker sig ved at være medlemmer af andre partier end Enhedslisten, og det er jo indimellem nyttigt og gavnligt, at sunde og fornuftige synspunkter breder sig ind i andre partier.

Der er jo ikke nogen tvivl om, at vi skal følge den her ordning, når den bliver etableret, og ikke kun gøre det med henblik på at se, om den sikrer, at der bliver gennemført de nødvendige tiltag, men selvfølgelig også for at sikre os, at ordningen ikke bliver brugt som en undskyldning for ikke at gøre tingene så godt, som man kan, og på en måde, hvor man sikrer sig, at man hele tiden maksimerer muligheden for at få et succesfuldt resultat. Så derfor deler jeg helt hr. Steen Gades opfattelse af, at vi skal følge løbende op på det. Men der er for mig at se ingen tvivl om, at det her lovforslag med en meget begrænset statslig økonomisk indsats kan give nogle resultater, som kan få meget, meget stor og meget, meget afgørende betydning for vores energiforsyning i årene fremover, og derfor synes jeg, at det er en rigtig, rigtig god dag, når vi kan få det her lovforslag igennem i Folketinget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Hr. Villum Christensen, Liberal Alliances ordfører.

Tak for det. Omend vi i Liberal Alliance hilser brugen af alternative miljøvenlige energikilder velkommen, anser vi det ikke for hensigtsmæssigt at skabe en ny bureaukratisk ordning, et nyt råd under Energistyrelsen og en ny form for statsstøtte inden for energiområdet. Jeg ved godt, at beløbet ikke er stort, men som høringssvarene også påpeger, er der mulige faldgruber og muligheder for ukontrollerbar udnyttelse af ordningen.

Det her forslag er i sin substans en top-down-styret ordning ligesom de øvrige ordninger i energiforliget forstået på den måde, at vi herindefra skal fortælle markedet, hvad der er den rigtige energiform. Og går det galt, skal risikoen smøres ud på andre. Jeg minder om, som andre allerede tidligere i debatten har gjort, at vi jo altså har spildt mange hundrede millioner kroner på fejlinvesteringer på det her område.

Vi går meget ind for teknologineutrale reguleringer, for hver gang man giver fordele til nogle, vil der være andre, som man vælger fra. Og vi herinde kender bestemt ikke teknologiernes udvikling og potentialer i fremtiden, heller ikke markedsmæssigt – det bilder jeg mig ikke ind. Vi har en Better Place-skandale, der vel kostede i nærheden af en halv milliard; vi havde nogle solceller for et par år siden, der kostede en hel milliard. Det er situationer, som alene opstår, fordi man herinde vil kloge sig på, hvad der er godt, og hvad der er skidt, og hvad der på sigt vil være konkurrencedygtigt. Vi kender simpelt hen ikke teknologiernes udvikling og slet ikke deres markedspotentiale. Et sådant regime går altid galt, og vi kan ikke støtte en yderligere knopskydning på energiområdets mangfoldighed af støtteordninger, uagtet at geotermi er en ganske udmærket energikilde.

Der er en kort bemærkning fra fru Pernille Rosenkrantz-Theil.

Det lyder jo alt sammen meget fint. Jeg skal bare spørge ordføreren, om han mener, at man kunne have udviklet det grønne energieventyr uden politisk indblanding, for jeg kan jo forstå på ordføreren, at man skal lade markedskræfterne herske.

Er det realistisk, at vi havde haft den position på vindmølleområdet, hvis der ikke havde været statsligt tilskud? Det var i øvrigt et overordentlig stort statsligt tilskud til at starte med, men nu er det jo så blevet væsentlig mindre og er faktisk rentabelt, når der er tale om vind på land. Kunne det have ladet sig gøre, hvis man bare havde ladet markedskræfterne få frit spil?

Ordføreren.

Det kunne det såmænd sagtens. Det er jo ikke sikkert, at det lige var landet sådan, at vindmølleområdet havde stået så stærkt, men der er jo så også brugt rigtig, rigtig mange milliarder kroner. Jeg siger gerne, at det måske kan være okay at made et barn, men at made en voksen – jeg ved ikke, om det er på 30. år, at vi giver tilskud til vindmøller, men det er sådan noget lignende – synes vi ikke er hensigtsmæssigt.

Man kan sagtens lave ordninger, som man gør det i Norge og Sverige, med certifikater, hvor man gør det teknologineutralt, sådan at det, med hensyn til hvem der løber af med sejren, ikke er afhængigt af, hvem der kender hvem, eller hvem der kan få en tiøre mere ud af staten, men af, hvem der er dygtigst til at få den vedvarende energi op at køre.

Fru Pernille Rosenkrantz-Theil.

Jamen det er vel heller ikke just markedsøkonomi. Jeg vil bare bede ordføreren om at komme med et eksempel – bare ét – på et samfund, på et land, hvor det er sådan, at energisektoren har budt på vedvarende grøn energi, altså bæredygtig energi, uden at der har været statslig indblanding. Altså, kan han komme med et eksempel på bare ét samfund, hvor det har kunnet lade sig gøre at udvikle det – det kunne for så vidt også være den sorte energi – altså bare ét samfund, hvor det er sådan, at man har kunnet drive energiområdet uden statslig indblanding? Altså, mig bekendt findes der ikke et eneste på jordkloden.

Det vil sige, at når Liberal Alliance fyrer deres markedslogik af på det her område, altså hvor vi taler om energipolitik, så tangerer det efter min bedste overbevisning noget, der er decideret naivt. Men det kan selvfølgelig være, at ordføreren kan komme med bare et enkelt eksempel på, at man i nogle samfund har drevet energipolitik uden statens indblanding.

Ordføreren.

Jeg står jo ikke her og siger, at der ingen indblanding skal være. Det er jo metoden, der er afgørende – nemlig det, at vi herindefra fortæller, hvad der er godt, hvad der er skidt, hvor meget man skal have i tilskud, hvor længe man skal have det, og til hvor mange megawatt osv.

Altså, den der top-down-styring – det sagde jeg også i min ordførertale – er ikke den, vi synes er den rigtige vej. Men lad dog teknologierne konkurrere, for vi kan ikke vide, hvilke hop der kommer i teknologiudviklingen – som f.eks. da solcellerne pludselig kostede det halve og vi var ved at tømme statskassen. Picking the winners er altså en ufornuftig måde at gøre det på.

Vi synes, at man skal have ens vilkår, og så skal man konkurrere. Det er det allerallersundeste, også for statskassen og borgernes tegnedreng.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Men er hr. Villum Christensen ikke enig med mig i, at når vi investerer i energiforsyning, investerer vi typisk i noget, som skal forrentes over en 30-40-årig tidshorisont? Og hverken private eller statslige investorer kan jo, når de foretager den investering, forudsige, hvad der sker om 10 år. Så der står vi alle sammen fuldstændig på bar bund, og derfor løser man vel ikke den udfordring, som hr. Villum Christensen skitserer, ved at sige, at det så er bedre at lade markedet styre det, for det kan jo gå lige så galt.

Ordføreren.

Der er bare den forskel, at når markedet styrer det, hiver man ikke samtidig penge op af borgernes tegnedrenge, som jeg sagde for lidt siden. Altså, det forhold eller den omstændighed, at det er langvarige investeringer, kender man også i den private sektor. Der er da masser af investeringer, som først forrentes over 30-40 år i den private sektor. Det betyder jo ikke, at staten skal gå ind og give underskudsgaranti. Så der er for så vidt ikke noget anderledes i forhold til energisektoren, som kan befordre en argumentation om, at så skal man lade borgerne betale, hvis det går galt.

Det helt afgørende er, at hvis man går den vej, som vi gør – som jeg også svarede før – hvor vi vælger ud, hvad der er godt, og hvad der er skidt, så har vi den største sikkerhed for, at det på et tidspunkt går galt. Det har historien jo vist. Jeg beklager meget, det har ikke været synderlig smart.

Nu har vi også et andet energilovforslag senere i dag. Det er jo lap på lap på lap, fordi man ser en uhensigtsmæssighed, som man ikke troede der var, da man lavede loven. Der gik ikke et år, efter at det her energiforlig blev indgået i marts 2012, før vi opdagede, at tilskuddene til nettoordningen på solcelleområdet var alt, alt for høje. Og det er da et godt eksempel på, at vi ikke kan forudse, hvad der sker. Derfor siger jeg bare, at det er ideen om, at vi skal top-down-styre, vi er imod, og derfor synes vi heller ikke, det her forslag er det rigtige.

Hr. Per Clausen.

Jeg kan godt forstå hr. Villum Christensen. Han har gjort det nemt for sig selv, for alle problemer, der opstår i energisektoren over hele verden, skyldes statslig indblanding. Og når staten blander sig overalt, er det jo dejlig nemt. Men det, jeg bare vil spørge hr. Villum Christensen om, er: Hvem tror han kommer til at betale, hvis investeringer i energisektoren foretaget af private slår fejl? Tror han så, at vi i fremtiden bare vil lade energisektoren gå fallit, lade strømmen forsvinde fra kontakterne, uden at nogen betaler for at drive det videre?

Altså, tror hr. Villum Christensen, at der findes nogen som helst mulighed for at privatisere risikoen, når vi snakker om energiforsyning? Man kan nok privatisere profitten, det går det tit godt med, men at privatisere risikoen her tror jeg ikke en pind på at vi vil se i fremtiden.

Ordføreren.

Jeg tror, jeg vil svare på den måde, at i øjeblikket udbygger vi rigtig meget og har meget store investeringer, især på vindområdet. Prisen på strøm er meget lav. Det vil altså sige, at udbuddet i det marked, vi opererer i, er større end efterspørgslen. Der er mange områder, hvor vi faktisk får et mindre forbrug af energi, fordi vi sparer så meget på energien, og det er jo godt. Men vi booster så investeringerne med det resultat, at vi kan få endnu lavere priser. Og den form for statsstyring, at man går hen og får nogle uhensigtsmæssige prisudviklinger, vil også være en årsag til, at det kan være vanskeligt på privat basis at investere, når nu prisen er så lav.

Det her er jo kun et eksempel på, at når man blander sig i markedet, får vi nogle meget, meget store udsving. Jeg er ret sikker på, at når vi får den næste vindmøllepark op at stå, vil de udsving, vi vil opleve, blive endnu større. Så der er ikke noget nyt i, at markedet er bedst til at regulere og udjævne de her forskelle.

Hr. Steen Gade for en kort bemærkning.

Tak. Jeg vil tilbage til geotermi, for jeg synes, hr. Villum Christensen slipper lidt uden om den diskussion. Hvis nu vi siger, at det er omkring 40 år siden, at Thisted fik sit geotermianlæg, så vil jeg spørge, om markedet er lykkedes særlig godt siden da med at få noget varmt vand op – hvilket også hr. Villum Christensen er enig i er meget fornuftigt, sådan som jeg har forstået det. Det, vi gør her, er altså fornuftigt, men har markedet løst det i de sidste 30-40 år?

Ordføreren.

Min centrale pointe er, at vi ikke skal gå ud og fortælle, hvad der er godt. Vi skal have ens vilkår for alle, og så skal teknologierne, også den her teknologi, konkurrere med hinanden på lige vilkår. Når vi går ind og top-down-styrer det her og siger, at noget er vigtigere end noget andet, så går vi jo hen og siger til en potentiel energikilde, at den vil blive trykket ned, ved at vi forfordeler andre. Det er hele den metode, der ligger bag, som jeg synes er problematisk – bestemt ikke, at vi får masser at geotermi, som der kan være rigtig meget fornuft i.

Hr. Steen Gade.

Tak. Hvis jeg nu siger til hr. Villum Christensen, at statsstyring kan der være mange faldgruber og fejl i, kan hr. Villum Christensen så sige, at markedet også kan begå nogle grundlæggende fejl, at det simpelt hen ikke agerer hensigtsmæssigt, som det skal?

Altså, vi er enige om, har jeg forstået, at der er varmt vand under store dele af Danmark. Vi er enige om, at det vil være fornuftigt at få det op. Men det er bare ikke sket, og hr. Villum Christensen ved jo godt, at i de sidste 2-3 år, siden den her regering kom til, har vi arbejdet med at prøve at se, om vi kunne få markedet, også det finansielle marked, til at garantere det her. Det kunne vi ikke. Vi har bare konstateret, at markedet ikke vil være med til at løse den opgave samfundsmæssigt at udnytte, at vi har noget billigt varmt vand, som vi faktisk har brug for at få op. Det er der, problemet er.

Ordføreren.

Det er jo spørgsmålet, om det er så billigt. Hvis det var billigt at få op, var det formentlig kommet op på en eller anden måde. Igen: Hvis vi gav samme vilkår til alle, ville det her, hvis det var markedsmæssigt modent og fornuftigt og billigt, som ordføreren siger, jo komme op. Vi skal bare ikke gå ud og forfordele nogen. Jeg synes egentlig, det hænger meget godt sammen. Og hvem siger i øvrigt, at der ikke er andre kilder eller andre ting, som hr. Steen Gade og undertegnede ikke kender – for vi er jo ikke nødvendigvis eksperter i teknologi – der er endnu mere lukrative, også for samfundet?

Nu er det en meget principiel diskussion, det ved jeg godt, for det er ikke noget stort beløb, vi snakker om, men jeg synes også rent principielt, at det forhold, at vi herindefra fortæller, hvad der skal gøres, giver et stort spild. Det er ikke bare noget, jeg siger. Man skal ikke gå langt tilbage, før man kan se, hvordan vi hele tiden lapper, sætter lap på lap, fordi vi ikke kan tåle at se alt det spild, der kommer ud af, at vi prøver at regulere noget, som vi faktisk ikke kan regulere.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen øvrige, der har bedt om ordet. Så er det klima-, energi- og bygningsministeren.

Jeg vil gerne have lov til at sige mange tak til ordførerne for kommentarerne til lovforslaget, også tak for den seneste diskussion, der havde et mere principielt aspekt. Måske skulle jeg starte med at sige, at jeg til fulde deler hr. Per Clausen og fru Pernille Rosenkrantz-Theils fascination af geotermi – det er en dejlig teknologi.

Det er selvfølgelig oplagt, at man skal forsøge at udnytte en gratis, vedvarende, ren energikilde, og det er også oplagt, at det ikke er lykkedes os at få etableret geotermianlæg siden anlæggene i Thisted, bortset fra det i København, som også har vist gode takter i de sidste mange år. Så har vi så i fællesskab i finanslovskredsen forsøgt at finde en måde at gøre det på, og her kommer så udmøntningen af den.

Det overordnede formål med lovforslaget er at fremme udnyttelsen af geotermisk energi, og det skal gøres på en sådan måde, at de energipolitiske målsætninger om hensyntagen til klima, miljø og forsyningssikkerhed understøttes. Så dermed foreslår vi med forslaget, at der laves en ordning, som fremmer udnyttelsen af geotermisk energi. Ordningen skal gøre det muligt for rettighedshavere af geotermitilladelser at få risikoafdækket deres boring økonomisk mod en acceptabel betaling og på acceptable vilkår. Sådan et produkt findes ikke på det kommercielle marked, og på den baggrund har geotermibranchen gennem flere år efterspurgt et statsligt produkt til afhjælpning af problemet.

Det lovforslag, vi ser her, kommer geotermibranchen i møde. Det er en nyskabelse. Der gives mulighed for at begrænse geotermiprojekters økonomiske risiko i forbindelse med boringer, og dermed kan en eksisterende barriere for øget anvendelse af geotermisk energi fjernes. Det er intentionen med den foreslåede ordning, at den økonomiske risiko ved geotermiboringerne nedbringes, samtidig med at rettighedshavernes ansvar for en vellykket gennemførelse af boringen bevares. Det sikres bl.a. gennem en betaling fra brugernes side. Det vil være frivilligt, det er et tilvalg at benytte ordningen, og målgruppen for ordningen vil selvfølgelig være rettighedshaverne til geotermitilladelser. Det vil typisk være fjernvarmeselskaber, som vil benytte den geotermiske energi i sin fjernvarmeforsyning.

Lovforslaget indeholder en række bemyndigelsesbestemmelser: Der gives bemyndigelse til at etablere geotermiordningen, og der gives bemyndigelse til at oprette et særligt råd, som skal stå for administrationen af ordningen. Rådet er vigtigt i forhold til en af hr. Steen Gades pointer, for rådet skal vurdere og godkende ansøgningerne om at komme med i ordningen og dermed sikre det bedst mulige udgangspunkt for gennemførelsen af projekterne og ordningens bæredygtighed. Det er klart, at vi hermed får både en faglig vurdering af de enkelte geotermiprojekter og også mulighed for, om man så må sige, at vurdere, om det er risikabelt eller mindre risikabelt, og dermed vil det sådan set også bidrage til den samlede læring vedrørende geotermi herhjemme.

Der har været flere, der har hæftet sig ved, at det gik galt med en geotermiboring i Viborg. Jeg kan glæde mig over, at de i mellemtiden har fået Apples store datacenter, som formentlig kan forsyne Viborg med fjernvarme mange år frem i tiden. Så Viborg har sådan set fundet sig en helt ny alternativ måde at opvarme byen på i mellemtiden. Jeg er sikker på, at vi med den foreslåede geotermiordning til gengæld kommer til at se, at den her udmærkede teknologi kommer til at brede sig.

Så tak for interessen, jeg ser frem til at fortsætte de konstruktive drøftelser om de enkelte elementer i udvalget, og jeg vil gerne anmode om en velvillig behandling af lovforslaget. Tak.

Tak til ministeren, og der ser ikke ud til at være nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget. Det ser ikke ud til, at der er nogen, der gør indsigelse, og så betragter jeg det som vedtaget.