Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 175
Offentligt
1525709_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
4. maj 2015
2015-2097
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 23. april 2015 stillet mig følgende spørgsmål
vedrørende L 175 – Forslag til lov om anlæg af en ny Storstrømsbro og nedriv-
ning af den eksisterende Storstrømsbro, som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 25:
Ministeren bedes gøre rede for, hvorvidt entreprenørerne også stilles frit med
hensyn til, om de vil overholde gældende danske overenskomster, kravet til
sociale klausuler, miljøbestemmelser m.v., som det har været tilfældet ved det
københavnske metrobyggeri.
Svar:
For en god ordens skyld skal det bemærkes, at entreprenørerne ikke er frit stil-
let ved det københavnske metrobyggeri.
For så vidt angår Storstrømsbroen, har Vejdirektoratet oplyst, at der i udbuds-
materialet stilles krav om arbejdsledelse, arbejdsklausuler samt beskæftigelse
af praktikanter. Der stilles bl.a. krav om, at entreprenøren er forpligtet til at
sikre, at lønarbejdere og eventuelle underentreprenørers lønarbejdere tilsikres
løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er
mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en
kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område
mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele
det danske område.
Endvidere er entreprenøren forpligtet til at sikre, at medarbejdere, herunder
også underleverandørers medarbejdere, der er beskæftiget i Danmark med
opgavens udførelse, er orienteret om de gældende arbejdsvilkår. Vejdirektora-
tet forbeholder sig ret til at foretage tilbageholdelse i betalingerne til entrepre-
nøren med henblik på at tilgodese krav fra de ansatte. Disse krav stilles i over-
ensstemmelse med ILO-konvention nr. 94 om arbejdsklausuler i offentlige
kontrakter.
Endeligt stilles der krav om beskæftigelse af praktikanter, idet entreprenøren
skal sikre, at der anvendes praktikanter til opfyldelse af aftalen. Praktikant-
klausulen er en bodsbelagt bestemmelse, hvorfor entreprenøren kan ifalde bod,
L 175 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om, hvorvidt entreprenørerne også stilles frit med hensyn til, om de vil overholde gældende danske overenskomster m.v., til transportministeren
1525709_0002.png
såfremt klausulen ikke overholdes. I forhold til indsatsen omkring arbejdsmiljø
vil det være et krav, at entreprenøren skal være certificeret efter OHSAS 18001
standard. Arbejdsmiljøledelsessystemet skal sikre, at vedtagne procedurer og
sikkerhedsforanstaltninger også gennemføres af underentreprenører. Derud-
over vil der blive gennemført en række yderligere tiltag, som ikke er konkretise-
ret endnu.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke