PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 175 Bilag 2
Offentligt

Dato

Marts 2015

VVM-undersøgelse af Storstrømsbroen

Høringsnotat vedrørende den offentlige høring af VVM-redegørelsen i perioden 24. novem-

ber 2014 – 16. januar 2015

Indholdsfortegnelse

1. Sammenfatning

2. Vejdirektoratets bemærkninger til høringssvarene

Bilag 1. Høringssvar fra kommunale og statslige myndigheder

Bilag 2. Høringssvar fra virksomheder og foreninger.

Bilag 3. Høringssvar fra borgere

Bilag 4. Oversigt over høringssvar og emner

1. Sammenfatning

VVM-undersøgelsen

Transportministeren har med trafikaftale af 21. marts 2013 om ”En ny Storstrømsbro, Holstebromo-

torvejen mv.” mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folke-

parti), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti besluttet at an-

lægge en ny kombineret vej- og dobbeltsporet jernbanebro med cykel- og gangsti over Storstrøm-

men mellem Vordingborg og Orehoved. Den gamle bro vil blive revet ned som en del af det samle-

de arbejde. Vejdirektoratet er blevet anmodet om at gennemføre en VVM-undersøgelse af projek-

tet.

Resultatet af VVM-undersøgelsen er beskrevet i den sammenfattende VVM-redegørelse (Vejdirek-

toratets rapport 516 fra 2014). Redegørelsen beskriver de miljømæssige, trafikale, arealmæssige

og økonomiske konsekvenser af både anlæg af en ny bro over Storstrømmen og nedrivning af den

eksisterende bro. Redegørelsen indeholder også et resumé af undersøgelsen og dens konklusio-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ner. Resultaterne af undersøgelsen er yderligere beskrevet og dokumenteret i fire mere detaljerede

fagrapporter:

Miljøvurdering, støj og vibrationer, Landskabsanalyse

Broarkitektur.

Der er endvidere udarbejdet en række tekniske baggrundsrapporter til undersøgelsen om bl.a. vej-

og brotekniske forhold, nedrivning, geotekniske undersøgelser, afvanding samt landskabs- og arki-

tekturmæssige forhold, hvor der redegøres for de miljømæssige, trafikale, arealmæssige og øko-

nomiske konsekvenser af forslagene.

Vejdirektoratet har gennemført VVM-undersøgelsen i 2013 og 2014, og der blev forud for denne

undersøgelse gennemført en forundersøgelse i 2012. Redegørelsen er udarbejdet på baggrund af

et samarbejde med flere eksterne parter, som i et teknikerudvalg har drøftet og koordineret under-

søgelsen. Teknikerudvalget består af:



Søfartsstyrelsen

Guldborgsund Kommune

Vordingborg Kommune

Femern A/S

Banedanmark

Trafikstyrelsen

Energinet.dk

Miljøstyrelsen

Sydsjælland- og Lolland-Falsters politi

Region Sjælland

Kulturstyrelsen

Naturstyrelsen

Offentlig høring af VVM-redegørelse

VVM-redegørelsen blev sendt i offentlig høring den 21. november 2014. Høringen løb indtil den 16.

januar 2015. Rapporterne har kunnet downloades fra Vejdirektoratets hjemmeside, samt været

tilgængelige på Nr. Alslev og Vordingborg bibliotek.

Der er sendt orienteringsbrev til en række myndigheder, institutioner, interesseorganisationer og

foreninger mv. ligesom alle husstande i projektområdet har modtaget et orienteringsbrev fra Vejdi-

rektoratet.

I forbindelse med høringen har der været afholdt borgermøde den 10. december 2014 i Nr. Alslev

hallen. Der deltog ca. 300 borgere i borgermødet.

Vejdirektoratet har modtaget i alt 35 høringssvar.

Kort opsummering

Høringssvarene indeholder mange synspunkter om projektet, hvoraf de væsentligste er som følger.



Vordingborg og Guldborgsund Kommune har fokus på inddragelse af lokale havne i projektet,

bl.a. efterspørges der togadgang til havnene.



Der er stor opbakning til en broløsning med skråstag som ved Farøbroerne.



Flere er bekymrede for gener i den lange anlægsperiode, og efterspørger muligheder for erstat-

ning m.m.



Begge kommuner anbefaler på det kraftigste, at Masnedsundbroen udbygges til et bredere

profil, så det svarer til vejen på begge sider af denne bro.



Der er bekymring om øget støj i området. Dels i anlægsperioden, og dels efter projektet er åb-

net, hvor togtrafikken vil stige markant. Der efterspørges derfor bedre støjafskærmning, bl.a. på

Masnedø

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Flere peger på, at den eksisterende dæmning ved Falster skal reduceres i højden eller helt

fjernes.



Flertallet i Orehoved og Guldborgsund Kommune, anbefaler at den nye dæmning på Falster

gøres kortere eller helt fjernes på grund af udsigten og som et stort landskabeligt element. Dvs.

at broen skal gøres længere.



Flere er bekymrede for lugtgener og dårligt miljø mellem de 2 dæmninger på Falster og anbefa-

ler, at der sker en opfyldning og/eller dæmningen fjernes el. gøres kortere.



Guldborgsund Kommune og beboerforeningen i Orehoved m.fl. anbefaler, at den viste arbejds-

vej, såfremt den skal i anvendelse, bliver forberedt til en permanent omfartsvej ved Orehoved,

og anbefaler at Vejdirektoratet, kommunen og borgere drøfter en linjeføring nærmere.



Der efterspørges flere støjberegninger og mere konkrete analyser af støj i anlægsfasen (blandt

andet af Miljøstyrelsen).



Andre løsninger på vejtrafikken på Masnedø foreslås. Mere frihøjde (end der normalt kræves)

under ny dæmning og signalregulering til Brovejen efterspørges.



Naturstyrelsen efterspørger en mere konkret tilgang til hvor der skal skaffes råstoffer fra.



Naturstyrelsen efterspørger reviderede opgørelser i forhold projektets påvirkninger på de nye

vandplanområder



Miljøstyrelsen har flere detaljerede bemærkninger til hvordan affald håndteres og opgøres.



Miljøstyrelsen efterspørger miljøvurderinger af forskellige forslag til nedrivning



Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen efterspørger prøver af forureningsgrad fra havbund m.m.



Ældre havneanlæg på Masnedø ønskes fjernet ifb. projektet

I kapitel 2 findes en emneopdelt gennemgang af forslag, spørgsmål, kommentarer m.v. i hørings-

svarene efterfulgt af Vejdirektoratets bemærkninger.

De efterfølgende bilag indeholder høringssvarene fra kommunale og statslige myndigheder, virk-

somheder og foreninger samt borgere.

Bagerst findes et oversigtsskema, der viser hvilke emner de enkelte høringssvar berører.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Vejdirektoratets bemærkninger til høringssvarene

2.1 Lokale havne

Vordingborg Kommune foreslår, at jernbaneanlægget forberedes for en eventuel fremtidig gods-

transport. Kommunen påpeger ligeledes, at midlertidige arealer for interimsveje på havnens områ-

de skal være af minimal størrelse, da det er arealer, som er udlejet og at placering af regnvands-

bassin ved dæmningen på Masnedø på havnearealet er ikke ønskeligt. Der foreslås et regnvands-

bassin placeret længere mod syd (syd fra Brovejen) på matrikel 1aa.

Kommunen bemærker endvidere, at adgang til havnen ikke må blokeres under anlægsfasen og

påpeger, at det nye søkabel skal ligge dybt nok til, at sejlrenden til Vordingborg Syd kan uddybes

og vedligeholdes til 9,4 meter, og beder om en bekræftelse på, at flytning af kabel 6 ikke bliver

aktuelt.

Kommunen fremhæver Vordingborg Havns muligheder i forbindelse med logistik, aflæsning, entre-

prenørområde m.m. ifb. projektet. Havneadministrationen vil gerne i dialog med VD og entreprenø-

ren om muligheder for et samarbejde for deponi / jordtip områder på Vordingborg Havn.

Guldborgsund Kommune bemærker, at der vil blive mulighed for at bruge havbundsmaterialer fra

anlægsarbejdet med broerne til opfyldning i et nyt havneanlæg ved Orehoved i stedet for klapning

på Kogrunden klapplads.

Kommunen bemærker ligeledes, at ny sejlrende som beskrevet i rapporten på s. 48, ikke er ende-

ligt fastlagt. Guldborgsund Havne skal inddrages i udformningen af sejlrenden, så adgangsforhol-

dene til havnen fra søsiden ikke bliver ringere end i dag. Såfremt sejlrenden bliver anlagt, som vist

på figur 5.16, bliver den på tværs af strømforholdene. Den sejlrende, der anvendes i dag ligger på

langs af strømforholdene og er stort set selvrensende. Derfor forventer Guldborgsund Kommune,

at fremtidig oprensning af den ny sejlrende, så der til stadighed er 7 m. vanddybde, er en statslig

opgave.

Vejdirektoratet bemærker hertil,

at det i stort omfang og indenfor rammerne af VVM-

redegørelsen og det kommende udbudsmateriale vil være op til en kommende entreprenør, at

planlægge i hvilket omfang, der vil gøres brug af lokale havne. Vejdirektoratet vurderer dog, at det

vil være attraktivt for en entreprenør at transportere materialer ad søvejen. Det gælder i forhold til

maskiner, udstyr, og diverse materialer ud og ind til projektet. Der vil løbende være behov for at

lægge fartøjer til kaj for at samle personel op, og der vil være behov for opankring af fartøjer om

natten i anlægsperioden.

Begge havne i området er attraktive til disse formål.

I forhold til togadgang til havnene vil det ikke blive medtaget i projektet. Såfremt de lokale havne og

kommuner har mere konkrete planer om dette, anbefales at ønsket drøftes med Banedanmark.

Vejdirektoratet har sendt ønskerne videre til Banedanmark.

Der vil blive opretholdt adgang til begge havne i anlægsfasen. Ved behov for evt. restriktioner, vil

dette blive drøftet og koordineret med kommunerne og brugere af havnen i god tid.

Vejdirektoratet har dialog med Energinet som i forbindelse med anlæg af det kommende nye søka-

bel vil sikre, at sejlrenden til Vordingborg havn kan uddybes til 9,4 m. Kabel 6 bliver ikke aktuelt, og

er alene beskrevet, da løsningen ikke var afklaret, da miljøvurderingen blev gennemført.

Vejdirektoratet har revurderet placering af regnvandsbassin på matrikel 1aa på Vordingborg havn,

og det er ikke aktuelt længere på denne matrikel.

I forhold til jorddeponi m.m. på Vordingborg Havn er det en mulighed. Det vil først være i forbindel-

se med entreprenørens nærmere detailplanlægning, at behovet for jorddeponi m.m. bliver nærme-

re kendt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vejdirektoratet er i dialog med Guldborgsund Kommune om evt. udvidelse af Orehoved havn. Det

er vigtigt, at der sker en tæt koordinering herom. Såfremt der kan anvendes havbundsmaterialer til

en udvidelse af havnen, og det kan indpasses i broprojektets anlægslogistik og tidsplan vil Vejdi-

rektoratet gerne drøfte muligheden nærmere.

Vejdirektoratet holder løbende kommunen informeret om udformningen af den nye sejlrende til

Orehoved havn. Kommunen vil selv være ansvarlig for en fremtidig vedligeholdelse af den nye

sejlrende til Orehoved havn. Vejdirektoratet har i forbindelse med de hydrauliske undersøgelser og

yderligere detaljering af sejlrendens udformning, vurderet, at tilsandingen af sejlrenden vil være på

et niveau svarende til den eksisterende sejlrende.

2.2 Valg af brotype

Vordingborg Kommune, Guldborgsund Kommune, Femern Belt Development, Akademirådet,

Danmarks Rederiforening, Brovængets Ejerlaug og en enkelt borger peger alle på, at den nye bro

skal anlægges som en skråstagsbro. På borgermødet i Nr. Alslev d.10.dec., var der ligeledes stor

opbakning til denne løsning.

Vejdirektoratet bemærker hertil, at

Vejdirektoratet i indstillingen til transportministeren vil indstil-

le, at den nye Storstrømsbro anlægges som en skråstagsløsning som beskrevet i VVM-

redegørelsen.

2.3 Gener i anlægsperioden

Lokale beboerforeninger er bekymrede for støj, støv, lys og andre gener i en lang anlægsfase.

Vejdirektoratet bemærker hertil,

at det ikke kan undgås, at gennemførelse af et så stort anlægs-

projekt giver anledning til gener i lokalområdet. Støj i anlægsfasen er behandlet i et selvstændigt

afsnit i dette høringsnotat.

Vejdirektoratet vil i det videre arbejde med projektet, igennem dialog med Guldborgsund og Vor-

dingborg kommuner, og i samarbejde med de valgte entreprenører arbejde på at mindske generne

og sikre god information om anlægsarbejderne. I det omfang det er muligt vil de mest generende

aktiviteter udføres længst væk fra boliger. Der vil ligeledes blive oprettet et naboforum, hvor der vil

blive givet løbende information om projektet, kommende aktiviteter m.m. Ligeledes vil interessere-

de kunne tilmelde sig elektroniske nyhedsbreve med information om projektet. Omfang og nærme-

re set up omkring disse nabofora er ikke fastlagt endnu.

2.4 Masnedsundbroen

Vordingborg Kommune, Guldborgsund Kommune, Femern Belt Development anbefaler, at

Masnedsundbroen ombygges således, at det fremover bliver muligt at hæve hastighedsgrænsen til

80 km/t, som på den nye Storstrømsbro. Vejprofilet og hastighedsbegrænsningen kan derved også

blive det samme, som vejen på begge sider af denne bro.

Vejdirektoratet bemærker hertil,

at der er beskrevet en tilvalgsløsning i VVM-redegørelsen, hvor

der er redegjort for mulighederne for at skabe et bredere vejprofil på den eksisterende Masned-

sundbro Det har ikke indgået som forudsætning for Storstrømsprojektet, og der har derfor ikke

været indtænkt midler hertil. En udvidelse af den nuværende Masnedsundbro vil derfor kræve en

politisk stillingtagen og de nødvendige midler til gennemførelse.

2.5 Støj i anlægsfasen

Guldborgsund Kommune bemærker, at nedknusningsperioden på 14 måneder er lang tid (for ned-

rivning af den eksisterende bro), og at støjgenerne derfor skal minimeres mest muligt.

Miljøstyrelsen er kommet med en række bemærkninger til støj i anlægsperioden i den sammenfat-

tende rapport, som handler om præcisering af regelgrundlag og information til naboer og borgere i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nærområdet under gennemførelse af anlægsarbejder og nedrivning. Derudover er der bedt om

konkrete beregninger om støj fra et evt. produktionsareal i Nakskov.

Mågevejens Vandværk, der repræsenterer samtlige beboere på Mågevejen ønsker støjen fra an-

lægsarbejderne minimeret gennem afskærmning m.v. og kommer med forslag til placering af en

støjskærm på Masnedø. Beboerne i Brovængets ejerlaug er ligeledes bekymrede for støj i an-

lægsperioden og spørger til mulighederne for erstatning. Sommerhusbeboerne på Masnedø Kalv

spørger til anlægsstøj på stedet.

Høringssvar nr. 28 påpeger, at de støjmæssige forhold i både anlægs-og driftsperioden er uaccep-

table.

Vejdirektoratet bemærker hertil,

at Miljøstyrelsens forslag til præciseringer vil indgå i det videre

arbejde med projektet, herunder i de krav, der vil blive stillet til entreprenører som skal gennemføre

projektet. Det samme gælder støjbelastningen og placering af et evt. nedknusningsanlæg i områ-

det, samt ønskerne om at støjgenerne søges minimeret gennem afskærmning og lignende. Vejdi-

rektoratet er klar over, at det ikke kan undgås, at gennemførelse af et så stort anlægsprojekt giver

anledning til støjgener i lokalområdet. Vejdirektoratet vil i det videre arbejde med projektet, igen-

nem dialog med Guldborgsund, Vordingborg og Lolland kommuner og i samarbejde med de valgte

entreprenører, arbejde på at mindske generne og sikre god information om anlægsarbejderne. Det

er kommunerne i området, der er miljømyndighed, hvad angår regulering af gener fra anlægsarbej-

derne. Vejdirektoratet vurderer det er muligt, at anlægsarbejderne kan ske indenfor nogle nærmere

aftalte rammer med kommunerne. I forbindelse med anlægget vil det imidlertid ikke kunne undgås,

at der i perioder vil ske overskridelse af de normalt anvendte grænser for støj, som kommunerne

anvender i forbindelse med vurdering af støjgener i forbindelse med anlægsarbejde. Det kan såle-

des ikke udelukkes, at en kommune vil finde grundlag for på baggrund af de normalt anvendte

støjgrænser at fastsætte bindende støjkrav i form af f.eks. krav, påbud eller forbud i forbindelse

med anlægsarbejdet. Dette vil kommunerne kunne gøre med hjemmel i. Anlægsloven indebærer,

dog at transportministeren, i det omfang, det er nødvendigt for at undgå væsentlig forsinkelse eller

fordyrelse af anlægsarbejdet, vil kunne bestemme, at krav, påbud eller forbud efter miljøbeskyttel-

sesloven vedrørende støj ikke skal finde anvendelse og i stedet fastsætte regler herfor.

Der vil komme anlægsstøj på Masnedø Kalv ligesom i det øvrige lokalområde. De mest støjende

anlægsarbejder på havet, som er etablering af fundamenter til bropillerne, forventes at støje ca. 66

dB i en afstand af 500 m fra anlægsarbejderne. Det betyder, at støjen på Masnedø Kalv må forven-

tes at være under 70 dB, som er vurderingskriteriet for anlægstøj i hverdagstimerne, men at vurde-

ringskriteriet for andre perioder på 40 dB må forventes overskredet i længere perioder.

Miljøstyrelsen har derudover ønsket, at de beregnede støjbelastninger for antal påvirkede boliger i

anlægsfasen angives i 5 dB-intervaller, De ønskede oplysninger ses af tabel 1. Det skal hertil be-

mærkes, at optællingen af boliger angiver scenarier – eller øjebliksbilleder af antal støjbelastede

boliger fra de enkelte aktiviteter. Fx angives antal boliger over 40 dB ved pillefundamentsarbejder-

ne i en situation, hvor arbejderne foregår tættest på land/boliger ved hhv. Masnedø og Falster.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

>70

Pillefundament Masnedø

Pillefundament Falster

Bjergboremaskine Masne-

dø

Bjergboremaskine Falster

Arbejdsplads Masnedø

Arbejdsplads Falster

70-65

Antal boliger

65-60

60-55

55-50

50-45

155

45-40

100

Tabel 1 Antal boliger belastet over 40 dB fra hhv. arbejder med pillefundament, bjergboremaskine tættest på land/boliger,

og fra arbejdspladser på hhv. Masnedø og Falster

Optællingerne i skemaet gælder kun under de forudsætninger Vejdirektoratet har opstillet mht.

kildestyrker, terrænkoter, kildeplacering osv. som er beskrevet i støjrapporten (VVM-redegørelse,

Støj og Vibrationer, Rapport 518. 2014).

Siden VVM-redegørelsen var i høring er gennemført støjberegninger for et evt. produktionsareal på

Nakskov Havn. Beregningerne er dokumenteret i et selvstændigt notat med udgangspunkt i en

mulig indretning af produktionsarealet, og mulige støjdæmpende tiltag. Beregninger uden støj-

dæmpende tiltag viser, at støjen i de nærliggende boligområder på nordsiden af fjorden overskrider

de vejledende grænseværdier i både dag-, aften- og natperioderne, mens de vejledende grænse-

værdier kan overholdes i de nærliggende centerområder.

Der er desuden foretaget beregning af støjen fra produktionsarealet hvor der er forudsat følgende

støjdæmpende tiltag alene som et eksempel i forhold til beregninger.



Fabrikation af armeringsjern sker i overdækket bygning.

8 meter høj støjskærm nord for betonstøbningsområdet, eller delvis overdækning af pro-

cesområdet.

5 meter høj støjskærm nord for blandingsstationen, eller delvis overdækning, hvis dette er

muligt.

Denne beregning viser, at med disse tiltag vil støjen i de nærliggende boligområder på nordsiden af

fjorden kunne overholde den vejledende støjgrænse i dagtimerne (hverdage og lørdage), mens der

vil være en mindre overskridelser af grænseværdien i aftentimerne og på søn- og helligdage. Det

beregnede resultat for aftenperioden ligger dog inden for usikkerheden, hvormed det ikke med

sikkerhed kan konkluderes at grænseværdien er overskredet. Overskridelsen af grænseværdien i

natperioden vil være signifikant, og med de forudsætninger der er lagt til grund i støjberegningerne

om materiel, driftstider mv., vurderes det vanskeligt, selv med yderligere tiltag, at kunne overholde

natgrænseværdien i boligområdet nordøst for produktionspladsen.

Vejdirektoratet vil gå i nærmere dialog med Lolland Kommune om vilkårene for at anvende havne-

arealerne til elementproduktion, idet en række forhold, ud over supplerende støjafskærmende for-

anstaltninger og indretning af pladsen, har betydning for vurderingen af støjgenerne i omgivelser-

ne, hvilket fx gælder varigheden og hyppigheden af natarbejder, indretning af pladsen, information

af borgere mv. Herudover er der tale om en midlertidig produktionsperiode på ca. 2,5 år. Der gen-

nemføres en supplerende høring, hvor borgere og øvrige har mulighed for at komme med be-

mærkninger omkring støj fra et evt. produktionsareal i Nakskov.

2.6 Støj i driftsfasen

Guldborgsund Kommune savner en opdeling af støjbelastede boliger på henholdsvis Falster og

Masnedø. Kommunen kan tilslutte sig den foreslåede støjskærm med en højde på mindst 3 m og

en længde på mindst 350 m, og mener at støjskærmen skal placeres på den vestlige side af jern-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

banelinjen, og gøres så høj som mulig, og ønsker af samme grund den lave dæmning. Guldborg-

sund Kommune har derudover nogle kommentarer, der vedrører fremtiden for enkelte særligt ud-

satte ejendomme.

Mågevejens Vandværk, der repræsenterer samtlige beboere på Mågevejen, er bekymret for den

øgede støj og ønsker opsat en ca. 300 meter skærm langs det mest berørte område.

Orenæs Gods er bekymret for støjpåvirkningen ud over Storstrømmen og ønsker derfor støjaf-

skærmning på broen.

Brovænget´s Ejerlaug vil gerne være sikker på at støjskærmen anlægges.

Høringssvar nr. 25 ønsker sammenhæng mellem projektet for Masnedsundbroen og projektet for

Storstrømsbroen og ønsker, at støjskærmen på Masnedsundbroen fortsættes på Masnedø, samt

at den nordligste del af den eksisterende banedæmning på Masnedø bevares som støjskærm.

Høringssvar nr. 25 ønsker at den gamle banedæmning på Falster bevares som støjskærm.

Vejdirektoratet vurderer,

at der ikke er behov for afskærmning på selve broen, da hverken tog-

eller vejtrafikken på broen vil give anledning overskridelse af de vejledende støjgrænser. Når der

kommer mindre støj fra togtrafikken på den nye bro end i 0-alternativet er det fordi, den nye bro

forventes at blive en betonbro, mens den gamle bro er en stålbro som regnes at støje 6 dB mere

end en betonbro (+ 6 dB svarer til 4 gange så mange tog).

I VVM-redegørelsen er der skitseret en ca. 350 m lang og 3 m høj støjskærm med henblik at redu-

cere støjen ved Brovænget. I forbindelse med detailprojekteringen vil der blive taget endelig stilling

til udformning af støjreducerende tiltag, enten i form af en støjvold eller støjskærm. Støjbeskyttel-

sen af boligerne ved Brovænget vil uanset løsning samlet svare til det skitserede i VVM-

redegørelsen. Ved vurderingen af Brovænget er taget udgangspunkt i den sammensatte støj fra

banen og vejen.

For så vidt angår støjskærm på Masnedø, skal det bemærkes, at strækningen ikke opfylder de

generelle kriterier for, hvornår der etableres støjskærme langs banenettet. Om der er basis for op-

sætning af støjskærme afhænger af en given stræknings støjbelastningstal pr. kilometer (SBT pr.

km). Støjbelastningstallet beregnes på baggrund af støjniveauet (L ), som multipliceres med en

tilhørende genefaktor, for hver bolig på strækningen. Hvis det samlede SBT pr. km banestrækning

er større end lig 8, er der basis for etablering af en støjskærm.

den

Den nye Storstrømsbro vurderes ikke at give anledning til overskridelse af Miljøstyrelsens vejle-

dende støjgrænser for vej- og banestøj på Masnedø Kalv hvor vej- og banestøjen er beregnet til

henholdsvis 45 dB og 55 dB. Den nye Storstrømsbro vil dog give anledning til et øget støjniveau

sammenlignet med den eksisterende bro, som følge af den øgede togtrafik, særligt godstrafikken,

samt øget hastighed på broen. Omvendt forventes den nye bro at blive en betonbro, som alt andet

lige, er mindre støjende end den eksisterende stålbro som nævnt i forrige afsnit.

Med hensyn til Guldborgsund Kommunes ønske om separat opgørelse af støjbelastede boliger på

hhv. Falster og Masnedø henvises til VVM-redegørelsens side 76-79, hvoraf der fremgår opgørelse

af antal støjbelastede boliger i hvert af scenarierne, som refereret nedenfor:

Antal støjbelastede boliger

Basis

0-alternativ

Hovedforslag

Togstøj Vejstøj Togstøj Vejstøj Togstøj Vejstøj

Masnedø

Falster

I alt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2. Antal støjbelastede boliger på hhv. Masnedø og Falster i de forskellige scenarier *) Der er ikke foretaget beregning

af vejstøjen i Basis, da 0-alternativet kun vil give anledning til en mindre ændringer i vejstøjen, og fordi togstøjen under alle

omstændigheder er dominerende

2.7 Den eksisterende dæmning på Falster

Guldborgsund Kommune bemærker, at det ud fra landskabsmæssige betragtninger, sammenhæng

i kysten m.m., vurderes at være en fordel for landskabet, at den eksisterende dæmning afgraves.

Den afgravede jord kan anvendes til jordopfyldning ved siden af dæmningen, og det styrker denne

vurdering. Ved en jordopfyldning minimeres risikoen for stillestående vand omkring dæmningerne.

Akademirådet bemærker at ”på Falster må kystlinjen kunne udformes med større indlevelse i det

eksisterende landskab”. Friluftsrådet ser gerne en reduktion af dæmningen af landskabelige hen-

syn.

Danmarks Naturfredningsforening, ønsker den eksisterende dæmning graves af som beskrevet i

tilvalg i VVM-redegørelsen, da det vil skabe en bedre sammenhæng i kysten. I forlængelse heraf

bør området ml. de 2 dæmninger fyldes op og der kan skabes en ny og spændende strandeng.

Høringssvar nr. 35 ønsker dæmningen på Falster bibeholdt af hensyn til støjbeskyttelse i forhold til

Gåbense.

Vejdirektoratet bemærker hertil,

at der i projektets forudsætninger og ”basisløsning” er regnet

med, at den eksisterende dæmning på Falster bevares. Vejdirektoratet har noteret sig, at Guld-

borgsund Kommune m.fl. ønsker det meste af dæmningen fjernet.

Vejdirektoratet har beskrevet muligheden som et tilvalg i projektet.

Vejdirektoratet har i sin indstilling vedr. projektet foreslået, at der i det videre projekteringsforløb og

i dialogen med de bydende entreprenører arbejdes videre med en samlet løsning henset til kystfor-

holdene på Falster (afgrave eksisterende dæmning, evt. ny strandeng og længden på den nye

dæmning). Når Vejdirektoratet har modtaget tilbud fra de bydende entreprenører i foråret 2016, vil

Vejdirektoratet udarbejde en supplerende indstilling til politisk behandling vedr. kystforholdene på

Falster henset til projektets samlede økonomi. Da den eksisterende dæmning skal anvendes i

forbindelse med nedrivning af den eksisterende bro, vil det være relevant, at en politisk beslutning

om evt. reduktion af denne tages senere i forbindelse med nedrivningsprojektet.

Der henvises til afs. 2.9 omkring forhold vedr. opfyldning mellem dæmningerne.

Borgere i Gåbense ser gerne dæmningen bevaret begrundet i, at den kan fungere som støjaf-

skærmning. Vejdirektoratet vurderer, at dæmningens egenskab som støjdæmper i forhold til Gå-

bense er marginal.

2.8 Rekreative forhold

Høringssvar nr. 35 foreslår, at brofæstet og dæmningen på Masnedø bliver indrettet til ud-

sigt/rekreation. Ca. 200 meter fra brofæstet ligger en nu tildækket tunnel, som under byggeriet af

dæmningen gav adgang for togene til havnen på Masnedø. Efter sigende er der blevet efterladt et

lokomotiv i denne tunnel. (I byggeprojektet dengang omtales tunnelen som en ”interimstunnel”).

Det ville være en attraktion i sig selv med denne genåbnede tunnel med et hengemt lokomotiv i.

Tunnelen ville samtidig være en sjov forbindelsessti fra den ene side ad dæmningen til den anden.

Friluftsrådet og Kragenæs Sejlklub påpeger, at i anlægs- og især nedrivningsfasen vil friluftslivet på

havet blive påvirket i form af restriktioner for både sejlads, kajak og dykning. Der er forståelse for

restriktioner af hensyn til friluftsudøvernes sikkerhed, og at det er vigtigt, at sikkerhedszoner af-

mærkes tydeligt samt formidles til områdets brugere gennem lokale foreninger mv. De hæfter sig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ved, at der gennem hele anlægsperioden vil være mulighed for gennemsejling, således at sikker-

hedszonerne ikke spærrer for passage af Storstrømmen.

Kragenæs Sejlklub billiger principielt ikke, at sejlads gennem Masnedsund bliver umuliggjort ved

etablering af fast jernbanebro og vejbro. Tilsyneladende bliver frihøjden omkring 5 meter, og be-

mærker, at det er ganske utilstrækkeligt til sejlbådssejlads.

Friluftsrådet påpeger vigtigheden af, at der skabes gode og sammenhængende stier i området

Vejdirektoratet bemærker hertil,

at gener for fritidssejladsen i området ikke kan undgås i anlægs-

og nedrivningsfasen. Vejdirektoratet vil under projektet sikre rimelige forhold gennem afmærkning

på vandet og information om igangværende aktiviteter og deres betydning for lokalområdet. Det er

Søfartsstyrelsen, der skal godkende den sejladsmæssige afmærkning af projektet i anlægsfasen.

Det vil blive sikret at fritidssejlere, kajakroere m.m. også kan passere i anlægsfasen. Der vil blive

udarbejdet information om arbejdet til lokale sejlklubber m.m. i anlægsfasen.

Bemærkninger om fastlåsning af Masnedsundbroen gives videre til Banedanmark. Det er en forud-

sætning i Banedanmarks projekt med en opgradering af jernbanen mellem Holeby og Ringsted, at

der bygges en ny bro over Masnedsund som ikke kan åbnes.

Vejdirektoratet bemærker,

at den eksisterende dæmning på Masnedø bibeholdes som beskrevet

i VVM-redegørelsen. Brofæstet bliver ligeledes stående.

Der vil blive anlagt en servicevej rundt om den nye dæmning på Falster, som også vil kunne an-

vendes som stiforbindelse.

2.9 Den nye dæmning på Falster

Guldborgsund Kommune, Orehoved og Omegns Beboerforening samt Brovængets ejerlaug påpe-

ger, at den nye dæmning på Falstersiden, der rager 400 m ud i vandet, vil påvirke landskabet væ-

sentligt. For borgere i Orehoved vil den nye dæmning blive meget mere dominerende end den

eksisterende, da den ligger tættere på byen og har en vinkel, der ”lukker byen inde”. Ved at trække

broen tilbage på samme måde som på Masnedø mindskes den landskabelige påvirkning. Kommu-

nen påpeger, at det bør være den fortrukne løsning, hvis broen i begge ender starter på land. Kan

dette ikke lade sig gøre bør dæmningen blive så lav som det er muligt.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) bakker op om at fjerne den gamle dæmning på Falster, så

det bliver muligt at skabe en ny kystzone svarende til 20.000 m2, hvor der med tiden kan udvikle

sig værdifuld natur, der også kan have stor rekreativ værdi, fx for lystfiskere. Derudover mener DN,

at løsningen vil skabe en bedre sammenhæng i landskabet, bedre udsyn fra kysten, og at eventu-

elle lugtgener, der kunne opstå som resultat af lævirkningen i den ny vig, undgås. DN påpeger, at

risikoen vil mindskes for at lævirkningen fra dæmningen vil forværre forholdene for bunddyr og

bundplanter i området. Derfor mener DN, at løsningen, hvor arealet mellem de to dæmninger ikke

fyldes op, ikke kan anses som acceptabelt, og bør kassereres som en mulighed i VVM’en. DN fo-

reslår i øvrigt, at opfyldningen sker på en måde, så området bliver skrånende ned mod vandet, da

det vil give bedre vilkår for, at der kan opstå en stor og spændende strandeng.

Høringssvar nr. 25 foreslår, at afkorte dæmningen på Falstersiden med 150 meter og lade broen

starte her. Det vil tilgodese lokalbefolkningens ønske til lethed og sigtbarhed. Merudgiften synes

beskeden i forhold til andre usikkerheder.

Høringssvar nr. 30 tilslutter sig i store træk Orehoved Beboerforenings høringssvar. Der henvises

endvidere til at den landskabelige påvirkning af den projekterede dæmning betragtes som ”væsent-

lig”, og henviser til, at der i rapporten nævnes, at sammenhængen mellem på virkningsgrad og

brug af afværgeforanstaltninger er nævnt, at ved ”væsentlig” så ”anses påvirkningen for så alvorlig,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at man bør overveje at ændre projektet eller gennemføre afværgeforanstaltninger for at mindske

dennes påvirkning”.

Beboerne anbefaler på det kraftigste, at dæmningen helt udelades i projektet, og at brofæstet på

Falster laves tilsvarende det projekterede brofæste på Masnedø. Den unikke udsigt, er en årsag til

de erhvervede deres ejendomme.

Det blev på borgermødet nævnt, at en længere bro ville fordyre projektet med 300.000 kr. og kon-

staterer, at en total fjernelse af dæmningen vil fordyre projektet med 210 mio. kr., svarende til min-

dre end 3 % af budgettet. ”mindre end 3 % ” er intet at regne imod værdiforringelsen af deres re-

spektive ejendomme, hvis udsigten fratages. De appellerer derfor på det stærkeste til at dæmnin-

gen fjernes helt.

Vejdirektoratet bemærker hertil,

at den nye dæmning er et markant landskabselement og dæm-

ningen vil visuelt påvirke området, herunder også udsigten fra Orehoved.

Den nye dæmning på Falster er valgt som udgangspunkt i, at det er den økonomisk mest optimale

løsning. Derudover er en dæmning anlægsteknisk og økonomisk mere attraktiv i forhold til, at der

er meget lavvandet et stykke fra land (i modsætning til på Masnedø). Det er forholdsvis billigere at

bygge en dæmning end en bro på et lavvandet område.

Allerede i forundersøgelsen var det en forudsætning, at selve broen skulle tage sit afsæt på en

større dæmning bygget ud fra kysten ved Orehoved. Vejdirektoratet har i løbet af VVM-

undersøgelsen projekteret på et mere detaljeret niveau, ligesom der er gennemført geotekniske

undersøgelser på det lave vand tæt på kysten. Det er stadig Vejdirektoratets vurdering, at en

dæmning er den økonomisk mest optimale løsning.

Vejdirektoratet har optimeret længdeprofilet på dæmningen på landsiden på Falster, som har med-

ført en markant lavere dæmning end tidligere forudsat.

Vejdirektoratet har i sin indstilling vedr. projektet foreslået, at der i det videre projekteringsforløb og

i dialogen med de bydende entreprenører arbejdes videre med en samlet løsning henset til kystfor-

holdene på Falster (afgrave eksisterende dæmning, evt. ny strandeng og længden på den nye

dæmning). Når Vejdirektoratet har modtaget tilbud fra de bydende entreprenører i foråret 2016, vil

Vejdirektoratet udarbejde en supplerende indstilling til politisk behandling vedr. kystforholdene på

Falster henset til projektets samlede økonomi. Da den eksisterende dæmning skal anvendes i

forbindelse med nedrivning af den eksisterende bro, vil det være relevant, at en politisk beslutning

om evt. reduktion af denne tages senere i forbindelse med nedrivningsprojektet.Hvis broen forlæn-

ges til nær ved eller ind på land vil dette dog også være en visuel barriere. Brodrageren vil på en

strækning visuelt blokere udsigten næsten tilsvarende en dæmning.

Se afs. 2.10 i forhold til bemærkninger om opfyldning mellem dæmningerne.

2.10 Evt. opfyld mellem dæmningerne på Falster

Guldborgsund Kommune påpeger, at der ved den eksisterende bro ophobes en del tang ved

dæmningen, som giver lugtgener i området. Når der opføres endnu en dæmning, vil der opstå en

”lagune” mellem det to dæmninger, hvor der vil være begrænset vandudskiftning og med stor

sandsynlighed vil ophobes tang og andet materiale. Det må forventes, at der vil aflejres materiale

vest for den nye dæmning i mindst samme omfang som ved den gamle dæmning og med en spid-

sere vinkel, muligvis endnu mere. Da det samtidigt er kommet tættere på Orehoved, vil lugtgenerne

være mere generende.

Guldborgsund Kommune forventer, at ophobning og lugtgener i projektet forebygges enten ved at

lade broen starte på land, ved etablering af en opfyldning omkring dæmningerne (eller på anden

vis forhindre ophobning af tang, m.m.) Det påpeges ligeledes, at en opfyldning mellem den nye og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den eksisterende dæmning og vest for den nye dæmning kan højne de rekreative muligheder i

området.

Danmarks Naturfredningsforening bemærker som afs. 2.8 om den nye dæmning på Falster, at

løsningen vil skabe en bedre sammenhæng i landskabet, bedre udsyn fra kysten, og at eventuelle

lugtgener vil blive minimeret, så ser derfor gerne at der sker en opfyldning.

Høringssvar nr. 22 påpeger den slemme lugt der i forvejen er i området omkring den gamle opkør-

sels rampe pga. stillestående vand. I høringssvar nr. 22 udtrykkes bekymring for, at vandkvaliteten

voldsomt forringes ved vandkanten ved anlæg af de nye dæmninger og der spørges til, om der er

taget hensyn til vandkvaliteten ved Orehoved Stranden.

Miljøstyrelsen bemærker, at der mangler en miljøvurdering af muligheden for en opfyldning af area-

let ved dæmningerne på Falster.

Vejdirektoratet bemærker hertil,

at det er noteret, at der er en udbredt bekymring for lugtgener,

dårlig vandudskiftning m.m. mellem de 2 dæmninger.

Vejdirektoratet bemærker ligeledes, at omfanget af materiale som bliver i overskud i projektet er

meget afhængig af entreprenørens arbejdsmetoder. I VVM-redegørelsen er de miljømæssige vur-

deringer gennemført ud fra en ”worst-case” situation, dvs. med udgangspunkt i de mængder som

størst mulig udgravning af arbejdskanaler m.m. vil generere. Filosofien har været at optimeringer af

projektet således vil kunne ske inden for miljøvurderingens rammer.

Det er sandsynligt, at de endelige mængder, der bliver i overskud bliver noget mindre end de i

VVM-redegørelsen forudsatte. Vejdirektoratet mener, at det ud fra et nyttiggørelses synspunkt vil

være optimalt, at genbruge så mange materialer som muligt indenfor projektområdet. Vejdirektora-

tet vil i den videre detailprojekteringsfase arbejde med muligheden for at fylde arealerne op mellem

dæmningerne og således skabe en ny strandeng. Dette vil tilgodese et ønske om en højere grad af

nyttiggørelse af materialer i projektet. De endelige mængder og muligheder for løsninger afhænger

en kommende optimering af projektet, de økonomiske konsekvenser af løsningerne og også af en

kommende entreprenørs valg af arbejdsmetoder.

Der er udarbejdet en miljøvurdering af konsekvenser af en mulig opfyldning, blandt andet med

fokus på bundvegetation og bundfauna samt om det nye område kan have en fremtidig naturværdi.

Det konkluderes overordnet, at en opfyldning af arealet ikke forventes at give væsentlige påvirk-

ninger på bundfauna og bundvegetation.

Genskabelse af strandeng langs kysten vil kræve nogle særlige betingelser som f.eks. jordbunds-

forhold, tværprofil (lavtliggende kyst) samt drift for at naturtypen kan udvikle sig. Der vurderes at

være mulighed for at genskabe strandeng, men på det foreliggende grundlag, kan det ikke afklares

endeligt.

2.11 Arbejdsvej ved Orehoved

Guldborgsund Kommune, Orehoved og omegns Beboerforening bemærker, at linjeføringen for den

midlertidige arbejdsvej uden om Orehoved, ønskes ændret i tæt samarbejde med Guldborgsund

Kommune og berørte ejendomme for at få det mindst generende forløb, samt give mulighed for

etablering af en permanent vej til erhvervshavnen, så bl.a. en eventuel havneudvidelse af Oreho-

ved Havn og erhvervsaktiviteter fremmes og trafikstøj gennem Orehoved by reduceres. Vejen bør

dimensioneres til modulvogntog.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der opfordres til at inddrage erhvervsvirksomheder i området, der vil være potentielle brugere af en

permanent omfartsvej, i dialogen.

Høringssvar nr. 31 bemærker vedrørende placeringen af den mulige midlertidige arbejdsvej, at det

oplyses, at “forløbet afgøres i forbindelse med ekspropriationskommissionens besigtigelse.”

Det må påregnes, at trafikintensiteten på arbejdsvejen i perioder kan blive meget høj. Anlæggelsen

af arbejdsvejen vil være et meget væsentligt indgreb i den lille parcel, der anvendes til beboelse og

hestestald med tilhørende græsareal.

Arbejdsvejen bør efter hans opfattelse passere boligen længere mod vest, således at det afskårne

areal vil kunne tillægges vest for ejendommen, og således at støjgenerne fra trafikken bliver min-

dre.

Det må forventes, at denne planlægningsproces i givet fald er afsluttet inden den endelige fastlæg-

gelse af forløbet af den midlertidige arbejdsvej.

Høringssvar nr. 34 påpeger, at der på matriklen hvor vejen er planlagt er opført en hestefold, hvor-

på der går 2 heste og arealet er købt til lige præcis dette formål. Denne hestefold bliver brudt på

midten af den formodentlige midlertidige arbejdsvej, dette vil bevirke at hestene ikke kan leve af

græsset i sommerperioden. Denne problematik vil kunne løses ved at den midlertidige arbejdsvej,

bliver flyttet ca. 60 meter længere ind på matrikel 2cf. En jordombytning er ønskelig så arealet

hvorpå hestene går, forbliver det samme.

Vejdirektoratet bemærker hertil,

at der er flere usikkerheder forbundet med Vejdirektoratets

eventuelle behov for en arbejdsvej. Som beskrevet i VVM-redegørelsen, vil adgangsbehovet til

Orehoved havn afhænge af, hvilke arbejdsmetoder en kommende entreprenør vælger.

Under alle omstændigheder ser Vejdirektoratet Orehoved havn som attraktiv i forhold til flere funk-

tioner.

Det vil være attraktivt for en entreprenør at transportere materialer ad søvejen. Det gælder i forhold

til maskiner, udstyr, og diverse materialer ud og ind.

Løbende vil der være behov for at lægge fartøjer til kaj for at samle personel op, og der vil være

behov for opankring af fartøjer om natten over en 3-årig periode.

Begge havne i området er dog attraktive til disse formål, og i sidste ende vil det være op til entre-

prenørens detailplanlægning i hvilket omfang havnene bliver benyttet.

Såfremt at Orehoved havn bliver benyttet i et omfang som gør, at trafikken bliver for voldsom, vil

Vejdirektoratet anlægge en ny arbejdsvej. I VVM-redegørelsen er angivet en linjeføring med ud-

gangspunkt i at inddrage mindst muligt areal.

Såfremt Guldborgsund Kommune ønsker en permanent omfartsvej vil Vejdirektoratet gerne drøfte

en anden linjeføring med kommunen og berørte lodsejere. Vejdirektoratet vil i givet fald ligeledes

drøfte en økonomisk fordeling med kommunen. Vejdirektoratet vurderer, at en anden linjeføring må

formodes at skulle VVM-screenes, inden en endelige beslutning kan tages.

2.12 Trafikale løsninger ved Orehoved

Guldborgsund Kommune og Orehoved og omegns Beboerforening ønsker, at en midlertidig ar-

bejdsvej giver mulighed for etablering af en permanent vej til erhvervshavnen, Guldborgsund

Kommune ønsker, at der etableres en direkte adgang fra cykelstien på broen til den eksisterende

venteplads ved Storstrømsvej, så der kan etableres en cykelrasteplads på ventepladsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vejdirektoratet bemærker hertil,

at Såfremt Guldborgsund Kommune ønsker en permanent om-

fartsvej vil Vejdirektoratet gerne drøfte en anden linjeføring for en midlertidig arbejdsvej med kom-

munen og berørte lodsejere, således at denne kan blive gjort permanent. Vejdirektoratet vil i givet

fald ligeledes drøfte en økonomisk fordeling med kommunen. Vejdirektoratet vurderer, at en ny

permanent vej skal VVM-screenes, inden en endelige beslutning kan tages. Vejen vil i givet fald

overgå til Guldborgsund Kommune efter projektet er færdigt.

Ved den nye Storstrømsvej vil der være en rasteplads, og Vejdirektoratet vil drøfte mulighederne

for indretning af en cykelrasteplads, herunder spørgsmålet om fremtidig drift og vedligehold.

2.13 Råstoffer

Naturstyrelsen ønsker en redegørelse for indvinding af de nødvendige råstoffer til projektet, såle-

des at råstofindvindeingen ikke påvirker områdets øvrige lokale forsyning med råstoffer.

Vejdirektoratet bemærker hertil,

at der i det videre arbejde med projektet dels arbejde videre

med mulighederne for anvendelse af overskudsmaterialer og restprodukter med henblik på at mi-

nimere forbruget af råstoffer og derved fremme nyttiggørelse.

Vejdirektoratet vil sideløbende arbejde på at få udlagt et bygherreområde på Kriegers Flak til at

indvinde de nødvendige råstoffer. Dette er Vejdirektoratet i dialog med Naturstyrelsen om. Bygher-

reområdet kan, efter aftale med andre bygherrer i området, udpeges i relation til allerede udlagte

og miljøvurderede områder, eventuelt efter supplerende miljøvurdering. Alternativt kan bygherre-

området til råstofindvinding udpeges selvstændigt efter råstoflovens regler og efter gennemførelse

af nødvendig miljøvurdering af området. Vejdirektoratet vil ikke efter Naturstyrelsen bemærkninger

foretage råstofindvinding i fællesområder.

Vejdirektoratet er ligeledes i dialog med Region Sjælland om muligheden for at skaffe adgang til

nye eller eksisterende råstofgrave i nærområdet. Såfremt der skal skaffes adgang til råstoffer på

land vil det ske i dialog med Region Sjælland efter relevant lovgivning på området.

Det er muligt at gennemføre disse processer frem til råstofferne planlagt anvendt i perioden 2017-

2019.

2.14 Håndtering af affald

Guldborgsund Kommune synes at VVM-redegørelsen har en god beskrivelse af håndtering af af-

fald.

Miljøstyrelsen er kommet med en række bemærkninger til beskrivelsen af håndtering af affald ved

både anlæg af den nye bro og i nedrivningsprocessen. Det drejer sig om lovgrundlag, herunder

tilladelser og diverse bekendtgørelser samt affaldsterminologi.

Miljøstyrelsen har derudover en række mere konkrete ønsker til beskrivelsen af affaldshåndterin-

gen ved anlæg af den nye bro og ved nedrivning af den eksisterende.

Generelt er det Miljøstyrelsens opfattelse, at der mangler en tabel med samlet oversigt over af-

faldsstrømmene for henholdsvis anlægsfasen og nedrivningsfasen. Miljøstyrelsen mener derud-

over, at der er foretaget relativt få prøver af miljøfremmede stoffer i byggematerialerne

Vejdirektoratet bemærker hertil,

at bemærkninger og præciseringer om lovgrundlag m.v. tages til

efterretning og vil indgå i det videre arbejde med projektet, således at der ikke opstår usikkerhed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om at affald genanvendes og bortskaffes på en miljømæssig forsvarlig måde, og efter de på et

hvert tidspunkt gældende regler.

I VVM-redegørelsen fremgår de forventede affaldsmængder og bortskaffelse heraf af tabeller for

henholdsvis anlæg af ny bro og den efterfølgende nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro.

Der efterlades ikke affald på stedet, dele at den eksisterende broforbindelse rives ikke ned, fx fun-

damentsplader i havbunden, dæmningsanlæg og eventuelt landfæstet på Masnedø. Betonbrokker

fra sprængning kan eventuelt genanvendes som kunstig rev i Storstrømmen, idet eventuelle arme-

ringsjern vil blive samlet op (og genanvendt på land) og betonbrokkerne kan jævnes ud til kunstige

rev efter aftale med de relevante myndigheder. I forhold til, at efterlade evt. brokker på havbunden

skal dette også ske ift . Søfartsstyrelsens bemærkninger om påkrævede analyser af betydningen

for sejladssikkerheden, vanddybder m.m.

I forbindelse udarbejdelse af VVM-redegørelsen er gennemført en screening for miljøfarlige stoffer i

den eksisterende bro med udtagning af få prøver fra materialerne. De få prøver medfører usikker-

hed omkring mængder af forurenet materiale, hvilket fremgår af VVM-redegørelsen. Der er ikke

gennemført en tilsvarende screening for de nedrivninger, der er nødvendige i forbindelse med an-

læg af ny bro. Inden nedrivningerne sættes i gang vil blive gennemført en egentlig kortlægning af

miljøfarlige stoffer. På grundlag heraf vil der blive truffet beslutning om affaldshåndtering efter de

regler, der gælder, når nedrivningen skal i gang.

På ovenstående grundlag, vurderer Vejdirektoratet, at der ikke er grundlag for at detaljere affalds-

opgørelser i VVM-redegørelsen. Der er potentielt mange genanvendelige materialer, men som det

fremgår af VVM-redegørelsen må Vejdirektoratet forvente at en på nuværende tidspunkt uopgjort

andel materialerne er forurenet på en måde så de bliver svære at nyttiggøre og må sendes til for-

brænding, deponi eller specialbehandling.

Miljøstyrelsen anmoder om, at der redegøres for, hvorfor foranstaltninger i medfør af arbejdsmiljø-

reglerne vurderes tilstrækkelige til at sikre også det omgivende miljø mod påvirkninger fra sanering

og nedrivning af forurenede byggematerialer, se eksempelvis afsnit 19.2.3., side 211 i Miljøvurde-

ringen.

Vejdirektoratet bemærker hertil,

at der tages stilling til konkrete foranstaltninger, når kortlægnin-

gen af miljøfarlige stoffer foreligger, således at det sikres, at der ikke vil ske forurening af omgivel-

serne ved nedrivningerne, og ofte vil foranstaltningerne efter arbejdsmiljøreglerne være dækkende

i forhold det eksterne miljø.

Miljøstyrelsen spørger til grundlaget for Vejdirektoratets antagelse om, at betonen i broens under-

del er uforurenet.

Vejdirektoratet bemærker hertil,

at grundlaget for antagelsen er, at den eksisterende Stor-

strømsbros underbygning består af den oprindelige beton. Broen er bygget på et tidspunkt, hvor

der ikke anvendtes flyveaske eller lignende i beton, og der er ikke tilført behandling af overflader

eller lignende senere.

2.15 Løsninger til nedrivning

Miljøstyrelsen anmoder om, at eventuelle alternativer til sprængningen belyses.

Miljøstyrelsen er klar over, at der er lagt vægt på at beskrive metoder, som forventes at have størst

mulig indflydelse på miljøet, således at en evt. VVM godkendelse lettere vil kunne omfatte evt.

alternativer metoder, som kunne tænkes foreslået af fremtidige entreprenører. Miljøstyrelsen er af

den opfattelse, at kommende udbud og kontrahering ikke vil omfatte de alternative metoder, som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

måske ville resultere i bedre miljøhensyn. Miljøstyrelsen bemærker, at VVM-redegørelsen derfor

bør vurdere alternativerne på lige fod med basismetoden.

Orehoved og omegns Beboerforening er bekymrede for, at der eventuelt skal gennemføres

sprængninger i forbindelse nedrivningen af den eksisterende bro. Fra eksperter i sprængstoffer er

de blevet gjort opmærksomme på, at netop fordi der i undergrunden er vandholdigt blåler, vil

sprængninger kunne medføre voldsomme vibrationer der kan lede til sætningsskader på ejen-

domme i nærområdet. De beder derfor om, at man nærmere analyserer eventuelle sådanne kon-

sekvenser af sprængninger inden man endeligt tager stilling til nedrivningsmetoder.

Vejdirektoratet bemærker hertil,

at der i VVM-redegørelsen er beskrevet og vurderet en metode

for nedrivning af pillefod og parament, da det indtil videre er vurderet som den eneste realistiske

metode. For pilleskafterne er der miljøvurderet to alternative metoder: Sprængning eller nedtagning

i store stykker. Vejdirektoratet har lagt vægt på i VVM-redegørelsen, at miljøvurdere de realistiske

metoder, der har de største miljøpåvirkninger. Samtidig er det vigtigt for Vejdirektoratet at entre-

prenørerne har mulighed for at vælge andre metoder, hvis det er attraktivt, selvom der eventuelt

skal gennemføres en VVM-screening af ændringerne. Dette kan betyde, at der i en senere fase

skal gennemføres en sådan screening, hvis andre metoder skulle blive aktuelle. Nedrivningsprojek-

tet forventes udbudt omkring 2020.

I forhold til evt. sprængning af broens underdel er der foretaget konkrete vurderinger af trykpåvirk-

ninger mv. og der forventes væsentlige påvirkninger af omgivelserne.

I forbindelse med valg af nedrivningsmetoder vil der blive foretaget en vurdering af risici for vibrati-

onsskader på naboejendomme.

2.16 Prøver af havbunden

Naturstyrelsen (og Miljøstyrelsen) beder om se analyseresultaterne af de enkelte prøver inden for

nærfeltsområdet til klappladsen og af havbunden ved projektet.

Vejdirektoratet har udarbejdet et notat med prøveresultaterne, der er sendt til Naturstyrelsen og

Miljøstyrelsen.

2.17 Ældre havneanlæg på Masnedø

Høringssvar nr. 30 og 33 vil gerne gøre opmærksom på de to pæleunderstøttede moler, beliggen-

de ved Ternevej ca. midt mellem Bergsøe Jernhavn og Gødningshavnen.

Disse to moler blev opført, da man byggede Storstrømsbroen og brugt til at skubbe brofag ud til

flydekranen Stærkodder. Molerne er bygget af beton på træpæle, og disse træpæle er gået meget

til gennem årene. Vi ønsker at disse moler tages med i planerne om at fjerne Storstrømsbroen, idet

de har en direkte forbindelse hertil. Det påpeges, at molerne vil bryde sammen af sig selv inden

længe, og at der ikke vil være nogen der tager ansvar for at fjerne dem. Derfor henstilles kraftigt til

at molerne bliver ryddet væk sammen med Storstrømsbroen, så kystarealet bliver bragt tilbage til

sin oprindelige tilstand.

Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at molerne ikke indgår i projektet og ikke har noget med projek-

tet at gøre. Sådanne havneanlæg hører under Kystdirektoratets område.

2.18 Natur/dyreliv

Vordingborg Kommune er tilfreds med, at Vejdirektoratet er opmærksom på beskyttede arter og

deres levesteder, og at der planlægges lavet erstatningsnatur i forholdet 1:2. Vordingborg kommu-

ne ønsker at blive inddraget i placering og udformning af disse erstatningsnaturområder.

Guldborgsund Kommune vurderer at de for naturområdets relevante emner (national og internatio-

nal naturbeskyttelse, kulturarv mv.) er tilstrækkeligt belyst i VVM-redegørelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kystdirektoratet anbefaler, at der anvendes sælskræmmere i stedet for ’pingere’ ved ramning og

lignende støjende anlægsarbejde.

Naturstyrelsen bemærker, at fældning af træer og nedrivning af bygninger med flagermus kun kan

foretages, hvis den økologiske funktionalitet kan opretholdes, jf. Naturbeskyttelseslovens § 29 a,

stk. 2: ”Yngle- eller rasteområder for de arter, der er nævnt i bilag 3 til loven, må ikke beskadiges

eller ødelægges.” (jf. Habitatdirektivet artikel 12).

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har ikke mange betænkeligheder i forhold til den ny bros

konsekvenser for områdets dyre- og planteliv. Der er dog disse bemærkninger: En eventuel pylon-

bro må ikke føre til øget risiko for fuglekollisioner, og det bemærkes, at der er ynglende havørn i

området, samt mange store fugletræk, og at området er et vigtigt fourageringsområde for ænder og

gæs.

DN ønsker sikkerhed for at arbejdskanalerne genopfyldes, så der ikke opstår varige tab af ålegræs

og anden vegetation.

DN mener at det også bør dokumenteres, at en eventuel grundvandssænkning ikke påvirker vær-

difuld natur (fx overdrevet vest for Masnedø Fort), samt leve-, yngle- og fødesteder for de i VVM

redegørelsen nævnte arter (fx markfirbenet).

DN påpeger, at afværgeforanstaltninger for padder skal igangsættes i god tid inden nedlægges af

vandhul, og at paddehegn skal opbygges af pæne og bestandige materialer på begge sider af ba-

nedæmningen på Falster , at markfirben på Masnedø sikres passagemuligheder samt, at store

piletræer, der er potentielle ynglesteder for dværgflagermus, bevares i anlægsperioden og derefter.

Vejdirektoratet kan hertil bemærke,

at man er glad for de positive kommentarer fra kommunerne

og DN, og at kommunerne kan indgå i det videre arbejde ifm etablering af erstatningsnatur.

Det fremgår af VVM-redegørelsen (side 159) at fældning af træer og nedrivning af bygninger, hvor

der kan være flagermus kun må finde sted i perioden 1. sep. - 31. okt. for at det ikke skal ske i yng-

le- eller overvintringsperioderne. Vejdirektoratet har på baggrund af feltundersøgelserne vurderet,

at det ikke er sandsynligt, at der er flagermus i træer der skal fældes eller i bygninger der skal rives

ned.

Vejdirektoratet vil i det videre arbejde med projektet bestræbe sig på, at piletræerne ved kysten kan

blive stående, og Vejdirektoratet vil under alle omstændigheder sikre den økologiske funktionalitet

for flagermus, padder og andre bilag IV-arter ved gennemførelse af de i VVM-undersøgelsen be-

skrevne afværgetiltag.

Angående udformning af paddehegn henvises til vejreglen ’Hegn langs veje’, som Vejdirektoratet

følger.

Vejdirektoratet har i VVM-redegørelsen beskrevet og vurderet de miljømæssige forhold omkring

udgravning og genopfyldning af arbejdskanaler. I den videre projektdetaljering har det vist sig, at

omfanget, at arbejdskanaler sandsynligvis bliver mindre end de i VVM-redegørelsen forudsatte.

Derfor vil de miljømæssige påvirkninger alt andet lige blive mindre. Det vil blandt andet blive sikret

ved gennemførelse af et overvågningsprogram, at bundforholdene opnår den ønskede gunstige

karakter efter anlægs- og nedrivningsfasens afslutning. Overvågningsprogrammet som beskrevet i

miljøvurderingen vil sikre, at miljøvurderingens intentioner overholdes. Den samlede periode for

overvågningsprogrammet i både anlægsfase, nedrivningsfase og driftsfase vil sandsynligvis stræk-

ke sig over mere end 10 år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Såfremt det bliver nødvendigt med grundvandssænkninger, vil det blive sikret at værdifuld natur

ikke bliver påvirket.

2.19 Trafik på Masnedø

Vordingborg kommune påpeger, at vejen til Masnedø føres i en viadukt under dæmningen til den

nye Storstrømsbro. Det forventes at vejprofilet som minimum overholder vejreglerne både i forhold

til bredde og højde. Da det er den eneste forbindelse til Masnedø, ser kommunen gerne at profilet

indrettes, så der både er plads til biler, cykler og gående.

Maagevejens Vandværk påpeger, at der efter broens etablering vil der blive tale om øget trafik og

tungere trafik med deraf øget støjpåvirkning.

Høringssvar nr. 28 påpeger, at omfartsvejen på Masnedø via en ny viadukt er ikke velovervejet. I

stedet foreslår han, at ud for den nye viadukt placeres rundkørsel med udmunding til videre trafik

og til Viaduktvej. Stort set alle beboere skal fremover gennem den nye viadukt. Omfartsvejen som

skitseret i VVM-redegørelsen er uhensigtsmæssig og trafikfarlig, især når der tænkes på venstre-

svingende op mod Masnedsundbroen. Der er i forvejen to rundkørsler til Næstvedvejen og Køben-

havnsvej.

Omfartsvejen på Masnedø via en ny viadukt med en højde på 4,63 meter er for lav. Der er behov i

virksomheden for en højde på mindst 7 meter (helst 10 meter) og bredde på 11 meter, når både

transporteres hertil. Det sker 10 til 20 gange årligt.

Vejdirektoratet kan hertil bemærke,

at vejprofilet i viadukten vil overholde vejreglerne. Frihøjden

under den nye dæmning bliver 4,5 m, som er standard for broer på statsvejnettet. Bredden på

vejen i viadukten bliver ca. 7,5 m som er tilstrækkeligt til at 2 biler kan passere hinanden. Når den

nye Storstrømsbro åbner, forventes der ikke trafikmængder igennem viadukten således, at en cy-

kelsti er påkrævet. Der vil dog være kantbaner som gående og cyklister kan anvende.

I anlægsfasen vil det blive vurderet om et signalanlæg kan blive påkrævet til at regulere trafikken til

og fra Brovejen. Vejdirektoratet vurderer ikke, at et signalanlæg er påkrævet på Brovejen, når pro-

jektet er færdigt.

2.20 Andet

Vordingborg Kommune anbefaler, at der skal etableres et busskur inkl. læskur af typen Dalouiso på

Masnedø.

Vejdirektoratet kan hertil bemærke,

at Vejdirektoratet i dialog med kommunen vil drøfte placering

af busskur m.m.

Guldborgsund Kommune anfører, at pumpestationer der opføres ifb. projektet, skal opføres og

drives uden udgift for kommunen. Pumpestationen ved Campingcentret forventes nedlagt, men det

kræver at Orehoved Langgade 39 eksproprieres el. selv sørger for afledning af overfladevand.

Vejdirektoratet kan hertil bemærke,

at såfremt det bliver nødvendigt at etablere pumpestationer

vil disse blive anlagt og drevet af Vejdirektoratet, med mindre der indgås konkrete aftaler om andre

løsninger. Med hensyn til Orehoved Langgade er det ikke pt. afklaret hvorvidt denne ejendom eks-

proprieres.

Guldborgsund Kommune anfører, at det ikke anføres at Region Sjælland vil undersøge og oprense

de kortlagte grunde pga. kystnær beliggenhed, og da lovgivningen er ændret efter 1/1 2014, bør

dette afklares med Region Sjælland.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vejdirektoratet kan hertil bemærke,

at bemærkningen er noteret og der tages en dialog med

Region Sjælland herom.

Femern Belt Development og Lolland Kommune bemærker, at det tilstræbes at broen åbnes så

tidligt som muligt og samtidig med færdiggørelsen af Banedanmarks anlægsprojekt ml. Holeby og

Ringsted

Vejdirektoratet kan hertil bemærke,

at der som udgangspunkt arbejdes efter en åbning i 2021.

Hvorvidt det er muligt at fremme dette tidspunkt er ikke afklaret.

Brovængets ejerlaug efterspørger, hvor høj vejen og bane bliver, hvor den går forbi Brovænget,

især ved de sidste huse (nr. 22 og 26). Ligeledes spørges til, hvornår anlægsarbejderne starter.

Vejdirektoratet kan hertil bemærke,

at det forventes, at dæmningen vil have en højde på op til

ca. 2,5 m på denne strækning. Derudover vil der blive etableret en støjafskærmning i form af en

vold el skærm på 3 m højde (over vejen) på denne strækning. Anlægsarbejderne forventes at star-

te ultimo 2016, men det er endnu ikke besluttet, hvordan projektet detaljeret gribes an. Det vil i høj

grad være op til entreprenørens anlægslogistik.

Høringssvar nr. 22 spørger til, om der er tænkt på at anlægge en tunnel.

Vejdirektoratet kan hertil bemærke,

at det ifb. med forundersøgelsen blev undersøgt om en tun-

nel kunne være attraktiv. Den var væsentlig dyrere og medførte ligeledes nogle vanskelige stig-

ningsforhold for godstog.

Høringssvar nr. 24 er bekymret for at udgravning af arbejdskanaler på tværs af Kalverev ved Mas-

nedø Kalv, da det kan underminere øens grundsokkel og dermed forstærke kysterosionen. Fore-

slår, at den inderste del af revet kan anvendes som klapningsområder og dermed fungere som

kystfodring.

Vejdirektoratet kan hertil bemærke,

at det er Vejdirektoratets vurdering, at udgravning af en ar-

bejdskanal på tværs af Masnedø Kalv ikke vil påvirke øens grundsokkel. En nord-sydgående kanal

3-400 m vest for Kalven vil ikke eksponere øen for større bølger. Tværtimod vil en sådan kanal

over et lavvandet område erfaringsmæssigt kunne virke som en mere eller mindre effektiv stopper

for tværgående bølger. Dvs. de bølger, som med en vestlig storm kan nå helt frem til Kalvens vest-

kyst under de nuværende forhold, vil have svært ved at nå over en sådan kommende kanal, især

hvis den udgraves med stejle sider. En evt. kanal vil blive opfyldt igen efter 3-4 år.

Vejdirektoratet vurderer ikke at, evt. kystsikring af øen med opgravet materiale er attraktiv i forhold

til deponering af havbundsmaterialer. En sådan løsning er ikke miljøvurderet, men Vejdirektoratet

vurderer det omkostningsfuldt at få fyld ind og ud på kun 1m vanddybde eller mindre, hvor der

også skal holdes styr på spildet, og hvor der ikke vil være nogen adgang fra land. Påvirkning af

ålegræs i området er ligeledes en særlig udfordring i forhold til sedimentspild.

Høringssvar nr. 26 foreslår, at skinneniveauet ved Orehoved station bliver udgangspunkt og lader

den omlagte dæmning starte her. Foreslår ligeledes at afkorte dæmningen med 150 m for at tilgo-

dese udsigt m.m. fra Orehoved. Derudover foreslås gennemkørselshøjden ved viadukten i Gåben-

se øget med 25 cm.

Vejdirektoratet kan hertil bemærke,

at de tekniske bemærkninger vil indgå i det videre projekte-

ringsarbejde. Med hensyn til længden af dæmningen henvises til afs. 2.9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringssvar nr. 27, foreslår at lade pillerne under den gamle bro blive stående, og bare fjerne bro-

fagene, for i stedet at erstatte dem med nogle lette brofag, til cyklister og gående.

Foreslår ligeledes, at det er nærliggende at tænke på, om ikke nogle af bropillerne under den gam-

le bro, kunne bruges til havvindmøller, efter at man har fjernet pilleskaftet.

Vejdirektoratet kan hertil bemærke,

at merudgiften til en cykelsti på den nye bro er mindre end at

anlægge en ny sti på de gamle bropiller. Drifts- og vedligeholdelsesudgifterne vil også være højere.

Ligeledes vil der være nogle sejladsmæssige forhold med 2 broer så tæt på hinanden som kan

være kritiske.

Vejdirektoratet har undersøgt muligheden for at anvende nogle af de eksisterende fundamenter til

vindmøller. Bæreevnen var ikke tilstrækkelig.

2.21 Ekspropriation/erstatning

Guldborgsund Kommune mener, at det bør meget kraftigt overvejes, at ekspropriere ejendommen

på Orehoved Langgade 39. Ejendommen kommer til at ligge tæt på trafik og indeklemt mellem 2

store jordvolde. Eventuelt kan ejendommen dog overgå til et andet formål end bolig.

Efter kortet ser det ud til, at en del af ejendommen på Orehoved Langgade 37A, bevares som støj-

skærm til Orehoved Langgade 39. Hvis ikke skal bygningen eksproprieres, da den ikke kan bruges

som bolig, så tæt på trafik.

Orehoved og omegns Beboerforening er endvidere af den opfattelse, at for de ejendomme der er

direkte berørt støj- og udsigtsmæssigt af broen, er ejerne heraf i anlægs- og nedrivningsperioden i

praksis nærmest ”stavnsbundne” og kan ikke sælge deres ejendomme. Derudover gælder, at også

på længere sigt vil der givet ske et væsentligt fald i ejendomsværdien. Foreningen mener derfor, at

der i lighed med hvad der er sket omkring gener fra store vindmøller, bør udbetales en passende

erstatning til disse ejendomme, der er usælgelige uden store tab, således at ejerne er økonomisk i

stand til eventuelt at anskaffe anden, tilsvarende bolig hvis de ønsker det.

Maagevejens Vandværk I/S, mener at det på nuværende tidspunkt er vanskeligt at forudse konse-

kvenserne af det nye vej-/jernbane- og broanlæg for ejendommene på Maagevej. I det omfang, de

påtænkte anlægsarbejder vil medføre værdiforringelse af ejendommene, tages der forbehold for de

enkelte grundejeres rejsning af erstatningskrav for disse værdiforringelser, samt forbehold for rejs-

ning af krav om ekspropriation.

Endvidere tages der forbehold for erstatning for eventuelle skader, herunder sætningsskader på

ejendommene. Der foreslås fælles inspektion før byggeriet/ibrugtagning af den nye bane-

/vejforbindelse med henblik på konstatering af ejendommenes nuværende stand.

Endelig tages der forbehold for eventuelle indvirkninger på beboernes vandboring/vandførende lag

til Maagevejens Vandværk. Såfremt der som følge af skader/forurening på grund af anlægsarbejdet

skal laves ny boring, ske tilslutning til kommunal vandforsyning, eller udføres reparationsarbejder,

har beboerne en forventning om, at dette vil blive erstattet af det offentlige. Der er vedlagt bilag

over borings- og vandforhold.

Brovænget´s Ejerlaug bemærker, at 12 boliger vil være belastet af støj fra anlægsarbejder, og

spørger til deres muligheder hvis de ikke kan holde ud og bo i området. Bemærker desuden, at de

12 parceller har tinglyst arealer i forhold til nyttehaver og en vendeplads, som de forventer Vejdi-

rektoratet afholder udgifterne til. Det ikke er fordi de er imod udvikling i samfundet, men mener

ikke at man behøver tage dem som gidsler, og mener, at de skal holdes skadesløse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høringssvar nr. 29 er meget bekymrede for de begrænsninger i mulighed for udbygning, låntagning

eller salg m.m., der vil være for ejendomme som påvirkes meget af anlægsarbejderne og det fær-

dige projekt.

Vejdirektoratet kan hertil bemærke,

at sager omkring ekspropriation vil blive behandlet af eks-

propriationskommissionen efter de gældende regler. Ekspropriationskommissionen kan herunder

vurdere om man er berettiget til erstatning som følge af støj, nærhed og dominans. Naboer til det

nye anlæg kan indtil et år efter at anlægget står færdigt, få ekspropriationskommissionen til at vur-

dere om man er berettiget til erstatning som følge af støj, nærhed eller dominans.

På nuværende tidspunkt kan det ikke vurderes, om der er grundlag for en totalekspropriation af

ejendommen på Orehoved Langgade 39.

Vejdirektoratet vil i det omfang som det skønnes nødvendigt, lave en fotoregistrering af nærliggen-

de ejendomme, og der vil hvor relevant på udvalgte lokaliteter blive etableret vibrationsmonitorering

i hele anlægsfasen.

Det er ligeledes ekspropriationskommissionen, der behandler sager om støj i anlægsfasen og til-

kender evt. erstatning herfor.

Hvis anlægget af den nye Storstrømsbro skulle vise sig at få den betydning at en eksisterende

vandboring ikke kan opretholdes, vil det påhvile Vejdirektoratet at afholde de omkostninger der vil

være forbundet med en evt. ombygning, som kan sikre at anlæggets nuværende funktionalitet kan

opretholdes.

Vejdirektoratet bemærker generelt, at gældende lovgivning og retspraksis ikke giver Vejdirektoratet

mulighed for at opkøbe ejendomme, der ikke berøres direkte af det fysiske anlæg.

2.22 Sejladsforhold

Guldborgsund Kommune påpeger, at sejlrenden til Orehoved Havn ikke er endeligt fastlagt. Guld-

borgsund Havne skal inddrages i udformningen af sejlrenden, så adgangsforholdene til havnen fra

søsiden ikke bliver ringere end i dag. Såfremt sejlrenden bliver anlagt, som vist I VVM-

redegørelsen bliver den på tværs af strømforholdene, modsat den nuværende sejlrende, der ligger

på langs af strømforholdene og stort set er selvrensende. Derfor forventer Guldborgsund Kommu-

ne at fremtidig oprensning af den ny sejlrende, så der til stadighed er 7 m vanddybde, er en statslig

opgave.

Søfartsstyrelsen har ingen indvendinger mod broprojektet, som er i overensstemmelse med den

dialog og de aftaler, der allerede er mellem Vejdirektoratet og Søfartsstyrelsen. Dog bemærkes, at

hvis der efterlades betonbrokker på havbunden, må der som udgangspunkt ikke ske en reduktion i

vanddybden. Hvis der ønskes efterladt brokker, der formindsker vanddybden, så skal der forinden

laves en analyse, som belyser betydningen for skibsfarten.

Danske Havne finder det væsentligt, at en ny Storstrømsbro ikke besværliggør adgangsforholdene

fra land- og søsiden til de nærliggende havne i Vordingborg og Orehoved under og efter opførelsen

af den nye Storstrømsbro. En ny sejlrende bør som udgangspunkt:



have minimum samme dybde som den nuværende sejlrende,



have en optimal afstand til den nye bro, så adgang ad søvejen ikke unødigt besværliggøres af

krav om lods ved alle anløb,



tage højde for strømforhold og sejlrendens placering, så udgifter i forbindelse med vedligehol-

delse ikke bliver en uforholdsmæssig byrde for driften.

Rederiforeningerne finder, at det er vigtigt at der både i forbindelse med etableringen af den nye

Storstrømsbro og nedtagning af den gamle, sikres at skibsfarten holdes løbende orienteret om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ændringer og begrænsninger i sejladsmulighederne, samt at der tilstræbes så få gener for skibstra-

fikken, og at passage af farvandet er muligt i hele anlægs- og nedrivningsfasen.

Ud fra et sejladssikkerhedsmæssigt synspunkt vurderes skråstagsbroen at være den mest optima-

le. Pylonen vil assistere navigatøren i at line skibet op i forhold til bropassagen da gennemsejlings-

fagenes placering vil være tydelig selv på lang afstand, og den frie gennemsejlingshøjde er ens i

hele gennemsejlingsfaget, i modsætning til bjælkebroen.

Det noteres, at det er besluttet at indstille broåbningen af Masnedsundbroen, men at Banedanmark

i stedet etablerer en ny sejlrendeved Masnedø Østflak. Rederiforeningerne finder det vigtigt, at der

med dette tiltag sikres, at Vordingborg Syd og det bagvedliggende farvand fortsat kan besejles,

selvom det desværre betyder en længere sejlads for de handelsskibe, som kommer vestfra til Vor-

dingborg Syd.

Vejdirektoratet bemærker hertil,

at der er dialog med kommunen om udformningen af sejlrenden,

som vil fortsætte til den endelige udformning er på plads.

Vejdirektoratet vil overdrage sejlrenden til Guldborgsund Kommune efter den er anlagt, og kommu-

nen vil selv få ansvaret for den fremtidige vedligeholdelse på lige fod med den eksisterende sejl-

rende.

Vejdirektoratet vil i det fortsatte arbejde med projektet i samarbejde med Søfartsstyrelsen sikre de

fremtidige sejladsforhold i området, når den nye Storstrømsbro er færdig, og den eksisterende

Storstrømsbro er revet ned. Vejdirektoratet vil i hele anlægsperioden være opmærksom på sejlads-

forholdene i området. Bemærkningerne om sejlrenden til Orehoved Havn vil indgå i den fortsatte

dialog med Guldborgsund Kommune og Orehoved Havn om projektet. Bemærkninger om sejlren-

den til Vordingborg Syd videregives til Banedanmark.

Såfremt der efterlades brokker på havbunden, vil der forinden blive udført en analyse, der belyser

betydningen for skibstrafikken. Denne vil blive drøftet med Søfartsstyrelsen.

Tilsvarende vil design af den nye sejlrende blive drøftet med Søfartsstyrelsen.

2.23 Vandområder

Naturstyrelsen ønsker at der gennemføres beregninger af anlægsprojektets fulde næringsstofbe-

lastninger på de relevante vandplanområder, således at styrelsen kan vurdere projektets betydning

for de relevante vandplanområder.

Vejdirektoratet bemærker hertil,

at der i dialog med Naturstyrelsen er udarbejdet et notat, som

indeholder de ønskede beregninger af projektets næringsstofbelastninger.

Beregningerne viser, at den samlede kvælstofbelastning for Storstrømsbroprojektets anlægsperio-

de (2016-21) til vandområderne er beregnet til totalt 20,2 tons kvælstof. Den største belastning

over hele perioden vil ske i Storstrømmen (7,7 tons kvælstof og den åbne del af Smålandsfarvan-

det (7,4 tons kvælstof), som vil udgøre 1-2 % af målbelastningen. Belastningen til øvrige vandom-

råder vil for anlægsperioden udgøre under 1% af målbelastningen for det pågældende vandområ-

de. Merbelastningen vil være midlertidig, og det vurderes at den vil være af en begrænset størrel-

se, således at den ikke vil være til hinder for opfyldelsen af miljømålene for de enkelte vandområ-

der.

Den totale belastning af Stege Bugt i perioden er beregnet til 1,3 ton kvælstof med det største bi-

drag beregnet for 2016 på 0,8 ton kvælstof pr. år mens de øvrige år fordeler sig på mellem 0 – 0,2

ton kvælstof pr. år. Dette svarer til mellem 0 til 0,3 % af målbelastningen for området, som er på

236 ton kvælstof pr. år. Merbelastningen fra projektet er således begrænset, og vurderes at være

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lavere end usikkerheden på denne beregning og indenfor usikkerheden på modelberegningerne,

der ligger til grund for udkastet til vandområdeplan. Det vurderes, at den gode økologiske tilstand,

som er opnået for Vandområde 48, Stege Bugt ikke vil blive forringet eller kan ændres som følge af

Storstrømsbroprojektet.

Der gennemføres en supplerende høring, hvor borgere og øvrige har mulighed for at komme med

bemærkninger omkring forholdet og påvirkningen på vandplanområderne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1. Høringssvar fra kommunale og statslige myndigheder

Nr. 1

Vordingborg

Kommune

Vordingborg Kommune har følgende bemærkninger.

Vordingborg Kommune er positiv overfor at jernbanestrækningen gøres dobbeltsporet og

elektrificeret, og bifalder at rejsetiden reduceres ift. at tiltrække pendlere og kvalificeret

arbejdskraft. En øget tilgængelighed til hovedstadsområdet kan betyde bedre eksportmu-

ligheder for det lokale erhvervsliv og bedre muligheder for det lokale turisterhverv.

Kommunen ser positivt på, at det lokale erhvervsliv kan få øgede vækstmuligheder i an-

lægsfasen.

Kommunen anbefaler, at broen udformes som en skråstagsbro.

Kommunen anbefaler på det kraftigste, at projektet udvides med en renovering af Mas-

nedsundbroen, så hastigheden kan sættes til 80 km/t af hensyn til sammenhængen med

Storstrømsbroen.

Anbefaler at afslutningen på landfæstet udformes som alternativ A (dvs. landfæstes beva-

res).

Kommunens tekniske bemærkninger er som følger.

Vordingborg Kommune mener at det er vigtigt at jordforurening på arealer som overdrages

til Vordingborg Kommune er fjernet inden overdragelsen. Særligt gøres opmærksom på

forurening på banedæmningen til den gamle bro.

Vejanlægget mellem Masnedsunds- og Storstrømsbroen, ses gerne lagt hos

Vejdirektoratet, så de fungere som myndighed. Det anses for en fordel at Vejdirektoratet

er myndighed på en samlet strækning imellem og på broerne

Vej til Masnedø føres i en viadukt. Det forventes at vejprofilet som minimum overholder

vejreglerne både i forhold til bredde og højde. Da det er den eneste forbindelse til Masne-

dø, ser kommunen gerne at profilet indrettes, så der både er plads til biler, cykler og gå-

ende.

Den gamle dæmning til toget, er tænkt som en attraktion og den eneste adgang er igen-

nem den nye viadukt. Det er meget vigtigt at planlægningen omkring lukningen af togtra-

fikken planlægges, da pladsen på Vordingborg Banegård er lille, og det skaber udfordrin-

ger med alle de busser det vil kræve. Samtidigt med at der kommer til at være en del an-

lægssager i området omkring banegårdspladsen.

Der skal etableres dobbelt busstoppested inkl. læskur, af typen Dalouiso, på Masnedø til

bussen imellem Vordingborg og Maribo. Der skal sikres fornuftige adgang til dem.

Adgang til gammel dæmning skal indrettes så der er adgang for cykler, gående og ikke

mindst handicappede.

Det skal sikres at det er muligt at gå rundt om Masnedø.

Det ses med tilfredshed, at Vejdirektoratet er opmærksom på beskyttede arter og deres

levesteder. Der planlægges lavet erstatningsnatur i forholdet 1:2. Vordingborg kommune

ønsker at blive inddraget i placering og udformning af disse erstatningsnaturområder.

Det anbefales at vejdirektoratet tidligt identificerer og ansøger om tilladelser og godken-

delser, som er nødvendig for projektets udførelse og hvor Vordingborg Kommune har

afgørelseskompetencen.

Med hensyn til Vordingborg Kommunes Vesthavns fremtidige udvikling foreslås at jernba-

neanlægget forberedes for en eventuel fremtidig godstransport.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Midlertidigt areal for interimsveje på havnens område skal være af minimal størrelse.

Planlægningen herom ønskes i god tid, da det er arealer som er udlejet.

Adgang til havnen må ikke blokeres under anlægsfasen.

Kabel 8 krydser sejlrenden til Vordingborg Havn. Sejlrenden uddybes til 9,4 meter dybde.

Der skal sikres at det nye søkabel kommer til at ligge dybt nok, så sejlrenden kan uddybes

og vedligeholdes til 9,4 meter.

Der skal bekræftes at kabel 6 ikke bliver aktuelt.

Placering af regnvandsbassin ved dæmningen på Masnedø på havnearealet er ikke øn-

skeligt, da arealet bruges som havneareal og er lejet ud. Der foreslås en regnvandsbassin

placeret længere mod syd (syd fra Brovejen) på matrikel 1aa.

Havneadministrationen vil fremhæve Vordingborg Havns muligheder i forbindelse med

logistik, aflæsning, entreprenørområde for opførelsen af den nye Storstrømsbro samt i

nedrivningen af den gamle bro. Som det er nu, er Vordingborg Havn overhovedet ikke

nævnt i VVM – redegørelsen og der bør nævnes de mange anvendelsesmuligheder som

Vordingborg Havn har i forhold til brobyggeriet/ nedrivning.

Endvidere vil havneadministrationen fra Vordingborg Havn gerne i dialog med VD og en-

treprenøren om muligheder for et samarbejde for deponi / jordtip områder på Vordingborg

Havn.

Nr. 2

Guldborgsund

Kommune

Guldborgsund Kommune har følgende bemærkninger til VVM-redegørelsen.

Højde på den gamle dæmning

Fra Gaabense er der udsigt over hele Storstrømmen, den nuværende Storstrømsbro, og

også dæmningen. På nuværende tidspunkt indgår dæmningen i et naturligt forløb af Stor-

strømsbroen, hvorfor Storstrømsbroen dominerer landskabet. Idet broen nedtages, må det

forventes, at dæmningen får en mere dominerende rolle.

Mellem dæmningen og Orehoved er der flere steder udsigt til broen og dæmningen. Her-

fra er dæmningen ikke på samme måde en del af hele broen, og dæmningen virker derfor

meget dominerende. Dette forstærkes af, at dæmningens størrelse flere steder ikke ned-

tones af det åbne vand.

Fra Masnedø vil fjernelsen i sig selv kun have en begrænset effekt på den samlede kyst-

linje på Falster. Kystlinjens forløb med den nye Storstrømsbro oveni vil dog være med til,

at kystlinjen brydes unødvendigt mange gange.

Samlet set vurderes det at være en fordel for landskabet, at den eksisterende dæmning

afgraves. Den afgravede jord kan anvendes til jordopfyldning ved siden af dæmningen, og

styrker denne vurdering. Ved en jordopfyldning minimeres risikoen for stillestående vand

omkring dæmningerne.

Jord der planlægges håndteret, fra dæmning fra gammel bro, bør undersøges (som min.

orienterende) forud for håndtering, da der er tvivl om hvilken kvalitet af jord, som er brugt

da broen blev anlagt. Dette gælder både terrænnær jord og dybereliggende jord i dæm-

ningsopbygning.

I rapporten lægges der op til, at det kun er skinner og asfalt der fjernes fra dæmningen,

det så vil være 12-16 m. o.h. I rapporten (s. 82) anbefaler VD den løsning, hvor dæmnin-

gen reduceres til 4 m.o.h., hvilket også er forslaget i det tilvalg, der er beskrevet i 11.3.

Friluftsmæssigt kan der dog være en idé, at bevare en del af den yderste del af dæmnin-

gen, så kan etableres et udsigtspunkt på spidsen af denne.

Guldborgsund Kommune ønsker yderligere dialog med Vejdirektoratet om, hvordan den

eksisterende dæmning skal udformes inden overdragelse til kommunen.

Den nye dæmning.

På Masnedø er dæmningen trukket ind på land for, at broen ikke virker så dominerende

på landskabet, samt for at give en bedre udsigt fra Masnedøfortet. På Falstersiden vil den

nye dæmning der rager 400 m ud i vandet, påvirke landskabet i væsentligt. For borgere i

Orehoved vil den nye dæmning blive meget mere dominerende end den eksisterende, da

den ligger tættere på byen og har en vinkel, der ”lukker byen inde”. Ved at trække broen

tilbage på samme måde som på Masnedø mindskes den landskabelige påvirkning. Rent

landskabsmæssigt ville det være en flot løsning at trække broen tilbage på land og fjerne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den eksisterende dæmning. VD skriver i rapporten på s. 82 bl.a. ”den ca. 400 m. lange

dæmning, som går ud fra kysten mod nordvest til broen vil skabe en ny væsentlig visuel

barriere.” Det vil være den fortrukne løsning, hvis broen i begge ender starter på land. Kan

dette ikke lade sig gøre bør dæmningen blive mindst mulig.

Aflejringer omkring dæmningerne.

Ved den eksisterende bro ophobes der en del tang ved dæmningen, som giver lugtgener i

området. Når der opføres endnu en dæmning, vil der opstå en ”lagune” mellem det to

dæmninger, hvor der vil være begrænset vandudskiftning som med stor sandsynlighed vil

ophobes tang og andet materiale. Det må forventes, at der vil aflejres materiale vest for

den nye dæmning i mindst samme omfang som ved den gamle dæmning og med en spid-

sere vinkel, muligvis endnu mere. Da det samtidigt er kommet tættere på Orehoved, vil

lugtgenerne være mere generende. Der er i projektet ikke indarbejdet opfyldning mellem

de to dæmninger.

Der er i VDs rapport s. 87 udtrykt bekymring om, at de laguner der opstår, vil fange tang

o.l., som vil ligge og blive meget ildelugtende. (s. 87).

Guldborgsund Kommune forventer, at ophobning og lugtgener i projektet forebygges en-

ten ved at lade broen starte på land, ved etablering af en opfyldning omkring dæmninger-

ne (som på figur 9.15) eller på anden vis forhindre ophobning af tang, m.m.

En opfyldning mellem den nye og den eksisterende dæmning og vest for den nye dæm-

ning (vist på figur 9.15) kan desuden højne de rekreative muligheder i området.

Brotype.

VD har i rapporten to forslag til udformning af broens opbygning, hvor der er forslag om

henholdsvis en skråstagsbro eller en bjælkebro. Begge løsninger er udmærkede, og det er

svært at se nogle tekniske fordele eller ulemper ved de to brotyper i forhold til hinanden.

Muligvis kan vedligeholdelsen af en pylon påvirke trafikken negativt, men det anses for at

være af ringe betydning. I forbindelse med borgermøde og omtale i medierne er der lagt

op til borgerinddragelse, hvor der har vist sig et stort flertal for en skråstagsbro. For at

borgerne bliver hørt, anbefaler Guldborgsund Kommune en skråstagsbro.

Masnedsundbroen.

Guldborgsund kommune ønsker at vejprofilet på Masnedsundbroen udformes så der kan

opretholdes en hastighed på 80 km/t. over hele strækningen. Det vil virke forstyrrende på

helhedsopfattelsen af den ny bro, hvis der bliver en flaskehals pga. en hastighedsredukti-

on over Masnedsundbroen.

Støj og støv.

Gennemgang, især på baggrund af VVM-redegørelse, Støj og Vibrationer, Rapport 518-

2014.

Der savnes en oversigt med opdeling af støjbelastede boliger på henholdsvis Falster-

siden og Masnedøsiden. Oversigten er slået sammen i tabellerne.

Hovedsageligt er det den forventede godstogstrafik, som øger støjbelastningen, da den

ikke har været der før.

Det er Brovænget, som belastes mest, og Guldborgsund Kommune kan tilslutte sig den

foreslåede støjskærm med en højde på mindst 3 m og en længde på mindst 350 m.

Kommunen ser gerne, at skærmen gøres så høj som mulig og så lang som mulig og ger-

ne mere end det foreslåede.

Placeringen af støjskærmen er ikke beskrevet/vist helt tydeligt, men det forudsættes, at

den sættes op på den vestlige side af jernbanelinjen.

Der er redegjort for, at den lave dæmning giver færrest støjbelastede boliger. Kommunen

vil derfor anbefale denne løsning. En lav dæmning forventes også at give bedre mulighed

for at etablere støjafskærmning.

Det er nævnt, at støjbelastede boliger i forbindelse med togtrafikken, der belastes med

over 64 dB tilbydes 100 % finansiering af facedeisolering af bolig gennem BaneDanmarks

ordning. Denne mulighed bør også fastholdes i forbindelse med den nævnte kontrol i rap-

porten, efter broen er taget i drift og følge den løbende udvikling af trafikken efter etable-

ringen. Der kan samtidigt være støjpåvirkninger fra nedrivningen af den gamle bro, herun-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der aktiviteter på de anlagte arbejdspladser.

Sprængningsperioden er ikke særlig stor i forbindelse med nedrivningen. Men nedknus-

ningsperioden på 14 måneder er lang tid, og der bør derfor sørges for en nødvendig støj-

afskærmning, så de nærmeste boliger får reduceret støjpåvirkningerne. Eventuel kan

overvejes midlertidig genhusning af særligt udsatte boliger under nedrivnings- og anlægs-

arbejderne. Det vigtigste er, at nedknusningsaktiviteterne flyttes så langt væk fra boliger

som muligt.

Det kan også forebygge støvgener i tørre blæsende perioder. Støv kan også reduceres

med sprinkling af støvdæmpende midler.

På nuværende tidspunkt er der ikke boliger, der er belastet af støj over grænseværdierne

fra den eksisterende bro. Guldborgsund Kommune forventer, at alle boliger skærmes mod

støj, så de kommer under den anbefalede støjgrænse på 64 dB fra banen og 58 dB fra

vejene. Såfremt det ikke kan lade sig gøre, bør ejerne tilbydes erstatning eller frivillig ek-

spropriation. Der er blandt borgerne meget stor opmærksomhed på støj.

Særligt belastede ejendomme.

Det bør meget kraftigt overvejes, at ekspropriere ejendommen på Orehoved Langgade 39,

matr.nr. 20b, Egelev By, Nr. Vedby.

Ejendommen kommer til at ligge tæt på trafik og indeklemt mellem 2 store jordvolde. Dertil

kan komme eventuelle påvirkninger fra overfladevand/højvande samt forsyningsforhold

(spildevand, vand, el, netværksforbindelse o.l.). Det anses for usandsynligt, at der vil være

købere til ejendommen ved salg. Eventuelt kan ejendommen dog overgå til et andet for-

mål end bolig (turisme?).

Efter kortet ser det ud til, at en del af ejendommen på Orehoved Langgade 37A, matr.nr.

12 bx, Egelev By, Nr. Vedby, bevares som støjskærm til Orehoved Langgade 39. Hvis

ikke skal bygningen eksproprieres, da den ikke kan bruges som bolig, så tæt på trafik.

Guldborgsund Kommune skal bemærke sig, at også ejendommen beliggende på Gåben-

sevej 75, matr.nr. 12a, Egelev By, Nr. Vedby, ved den nye rundkørsel vil blive belastet af

mere støj, efter rundkørslen er taget i drift. Det er derfor vigtigt, at der også her bliver sør-

get for støjreducering.

Sejlrenden

Sejlrenden til Orehoved havn. En ny sejlrende som beskrevet i rapporten på s. 48, er ikke

endeligt fastlagt. Guldborgsund Havne skal inddrages i udformningen af sejlrenden, så

adgangsforholdene til havnen fra søsiden ikke bliver ringere end i dag. Såfremt sejlrenden

bliver anlagt, som vist på figur 5.16, bliver den på tværs af strømforholdene. Den sejlren-

de, der anvendes i dag ligger på langs af strømforholdene og er stort set selvrensende.

Derfor forventer Guldborgsund Kommune at fremtidig oprensning af den ny sejlrende, så

der til stadighed er 7 m. vanddybde, er en statslig opgave.

Arbejdsvej.

Linjeføringen for den midlertidige arbejdsvej uden om Orehoved der er beskrevet i rappor-

ten på s. 111 og vist på figur 10.3, ønskes ændret i tæt samarbejde med Guldborgsund

Kommune for at få det mindst generende forløb, samt give mulighed for etablering af en

permanent vej til erhvervshavnen, så bl.a. en eventuel havneudvidelse af Orehoved Havn

og erhvervsaktiviteter fremmes og trafikstøj gennem Orehoved by reduceres. Vejen bør

dimensioneres til modulvogntog.

Underføring til bibeholdelse af trafik i anlægsperioden.

Den underføring, der etableres på Storstrømsvej under dæmningen for at opretholde tra-

fikken fra den eksisterende bro i anlægsperioden forventer, Guldborgsund Kommune er

en del af broanlægget, og derfor vil forblive en permanent del af anlægget, der drives af

VD.

Vejen vil efter de ca. 6 år alene betjene ejendommen på Orehoved Langgade 39, hvis

ejendommen ikke eksproprieres eller underføringen kan anvendes som del af et stisy-

stem.

Pumpestationer.

Pumpestationer, der opføres i forbindelse med brobyggeriet for afledning af regnvand,

skal opføres og drives uden udgift for Guldborgsund Kommune.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Pumpestationen ved ”Camping udsalget” forventes nedlagt, da det ikke længere tjener

noget formål, at holde arealet mellem den gamle og nye bro tørt.

Men det kræver, at ejendommen på Orehoved Langgade 39 eksproprieres eller ejer selv

sørger for afledning af overfladevand, hvis det bliver et problem. Der burde dog ikke være

andet end højvande, som kan give problemer på ejendommen.

Cykelsti.

Guldborgsund Kommune ønsker, at der etableres en direkte adgang fra cykelstien på

broen til den eksisterende venteplads ved Storstrømsvej, så der kan etableres en cykelra-

steplads på ventepladsen.

Naturstier.

I rapporten fra VD s. 85 er det ikke klart i hvilket omfang, der bliver etableret naturstier i

området. Guldborgsund Kommune forventer, at det fortsat er muligt at gå fra Orehoved til

Gaabense ad en natursti, når brobyggeriet er afsluttet.

Et sammenhængende stisystem mellem Gåbense Havn/Gåbense, Orehoved og et even-

tuelt udsigtspunkt på spidsen af dæmningen kan gøre området attraktivt som udflugts-

mål.Det vil være hensigtsmæssigt, at det sammenhængende stisystem føres under dæm-

ningen til den nye Storstrømsbro.

Mulig udvidelse af Orehoved Havn – havbundsmaterialer.

Ved eventuel udvidelse af Orehoved Havn kan der blive mulighed for at bruge havbunds-

materialer fra anlægsarbejdet med broerne til opfyldning i stedet for klapning i et nyt hav-

neanlæg.

Spildevand.

Guldborgsund Kommune har ikke yderligere kommentar til VVM-redegørelsen ang. afled-

ning af spildevand, da redegørelsen fint beskriver de problemstilling, der er omkring afled-

ning af overfladevandet dels fra broen og dels fra landarealet.

Affald

VVM redegørelsen giver en god beskrivelse af, hvorledes affald fra den gamle Stor-

strømsbro tænkes håndteret.

Inden nedrivning skal broen screenes for miljøfarlige stoffer, således at der kan ske en

kortlægning og særlig håndtering af miljøfarlige stoffer. Da broen er etableret i perioden

1934-1937, er det ikke obligatorisk, at der skal screenes for PCB (affaldsbkg. § 78) med

mindre, der ligger dokumentation om, at der ved efterfølgende reparationer på broen er

anvendt materialer, der indeholder PCB. Maling anvendt på broens metaldele indeholder

sandsynligvis bly og/eller kviksølv, hvorfor malingen skal håndteres og bortskaffes særskilt

til et godkendt modtageanlæg for farligt affald, men det vil screeningen kunne påpege.

Asfalt og beton skal håndteres som 2 separate affaldsfraktioner. Asfalt skal køres til god-

kendt modtageanlæg, og beton skal nedknuses og genanvendes i stedet for primære

råstoffer. På Miljøstyrelsens affaldsregister, der findes på styrelsens hjemmeside

(http://mst.dk/virksomhed-myndighed/affald/affaldsregistret/find-en-virksomhed/), kan man

finde godkendte transportører og modtageanlæg for forskellige affaldsfraktioner.

Alt affald skal transporteres af godkendte transportører og skal afleveres til godkendte

modtageanlæg.

Banestrækningen over den gamle Storstrømsbro skal gennemgås ved en visuel inspekti-

on. Synligt forurenede skærver, grus og bagharp fra sådanne områder skal frasorteres og

bortskaffes til godkendt modtager. Ikke synligt forurenede skærver kan genanvendes som

rene granitskærver iht. restproduktbekendtgørelsen (bkg. nr. 1662 af 21. dec. 2010).

Bagharp og grus kan genanvendes iht. jordflytningsbekendtgørelsen (bkg. nr. 1479 af 12.

dec. 2007). Skærver, bagharp og grus fra banestrækninger med sporskifte og venteplad-

ser skal dog håndteres og behandles som farligt affald, da skærverne, bagharpen og gru-

set oftest er forurenede med olie.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Etableringen af mandskabsfaciliteter på land (en skurby), skal tilmeldes indsamlingsord-

ningen fra dagrenovation. Tilmelding sker ved henvendelse til I/S REFA på www.refa.dk.

Natur

De for naturområdets relevante emner (national og international naturbeskyttelse, kultur-

arv mv.)

er tilstrækkeligt belyst i VVM-redegørelsen.

Jord

VVM redegørelsen, rapport 516 – 2014 samt rapport 517 del 1 og 2 2014 beskriver fint,

hvorledes jordhåndteringen overordnet planlægges udført, samt hvilke usikkerheder der er

til stede indenfor området.

Guldborgsund Kommune tilslutter sig, at der planlægges udarbejdet jordhåndteringsplaner

til forudgående godkendelse. Eventuelle mellemoplag af forurenet jord ved anlæg af ny

bro og nedrivningsprojekt for den gamle bro kræver tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven.

Det er Guldborgsund Kommune, der er myndighed i forhold til dette. Relevant lovgivning

vedrørende jordhåndtering er primært Miljøbeskyttelsesloven, Jordforureningsloven samt

jordflytningsbekendtgørelsen.

VVM redegørelsen giver en fin gennemgang af potentielt forurenede arealer, der berøres

af projektet. Der gøres i redegørelsen opmærksom på manglende viden om forureningstil-

stand af mange af disse: V1-kortlagte arealer, områdeklassificerede arealer, vej- og bane-

arealer samt opfyldte områder. Det oplyses, at der i forhold til den manglende viden kan

udføres supplerende undersøgelser, historik eller oprensning. Kommunen forventer, at

jordhåndtering overordnet foregår efter jordflytningsbekendtgørelsen, der regulerer jord-

flytning fra de fleste af ovennævnte arealer, samt at planlagt jordhåndtering fremgår af den

planlagte jordhåndteringsplan.

Kommunen henstiller til, at også opfyldte områder og evt. banearealer undersøges (evt.

orienterende) før jordhåndtering. Det oplyses i VVM redegørelsen, at der planlægges un-

dersøgt for risiko for okkerudsivning fra blødbundsmaterialer, samt afværget hvis nødven-

digt. Disse undersøgelser kan måske med fordel kombineres.

Der beskrives to scenarier for delvis nedrivning af dæmning fra gammel bro. Det bemær-

kes, at forureningsgraden af både overjord og fyldjord i den gamle dæmning er ukendt.

Såfremt jorden/fyldet fra dæmning skal håndteres, bør både overjord og fyld-

jord/fyldmateriale undersøges. Såfremt jorden er forurenet, skal der søges om tilladelse til

anden anvendelse.

Det oplyses, at jord, som opgraves fra områder, der ikke er kortlagte, områdeklassificere-

de eller vejarealer, som udgangspunkt kan betragtes som ren og kan anvendes eller bort-

skaffes frit. Udover ovennævnte ønske om forudgående undersøgelse af konkret udpege-

de, muligt forurenede arealer (opfyldte områder, evt. baneareal og brodæmning), ser

Guldborgsund Kommune gerne, at det aftales i forbindelse med jordhåndteringsplanen, at

entreprenøren oplyser Kommunen om, hvor opgravet jord udlægges.

Jordmængder:

Af tabel 9.6 fremgår, at der forventes håndteret 55.000 m3 muldjord/rabatjord til afrøm-

ning/deponering og efterfølgende genindbygning, 100.000 m3 råjord til afrøm-

ning/deponering og efterfølgende genindbygning, 400.000 m3 sandfyld eller tilsvarende til

levering samt 60.000 m3 dæklag af råjord/muld til levering og indbygning. Det må forven-

tes, at ovenstående forbrug af primære ressourcer kan reduceres, såfremt der planlægges

en alternativ udformning af broen med en mindre dæmning, eller med bro startende fra

land.

Tidligere vejarealer:

Guldborgsund Kommune bemærker, at der nogle steder nedlægges vejarealer – f.eks.

ved rundkørslen på Storstrømsvej, og Storstrømsvej ud på det gamle rampeanlæg. Det

fremgår ikke, hvilken anvendelse arealerne vil få fremover. Det skal bemærkes fra kom-

munens side, at jorden på disse arealer ikke umiddelbart kan betragtes som ren jord. Hidtil

har jorden haft karakter af vejareal, hvorved det har været sikret, at jorden fra vejen ikke

kunne flyttes uden forudgående anmeldelse. Samt at arealet ikke blev brugt til følsom

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anvendelse. Såfremt der ikke foreligger konkrete oplysninger om forureningsgraden af

vejarealerne, kan det forventes, at Region Sjælland vil kortlægge de tidligere vejarealer

som muligt forurenede, på vidensniveau 1. Det vil medføre, at ændret arealanvendelse, til

f.eks. rekreative, offentligt tilgængelige arealer vil kræve tilladelse efter jordforureningslo-

vens § 8.

Guldborgsund Kommune forventer at Vejdirektoratet sikrer, at vejarealer, der overgår til

anden anvendelse, ikke udgør en risiko ved fremtidig anvendelse.

Øvrigt:

Det fremgår af redegørelsen, at det ikke forventes, at Region Sjælland vil undersøge og

oprense de kortlagte grunde, pga. den kystnære beliggenhed. Der gøres opmærksom på,

at da recipienter efter 1. januar 2014 jævnfør jordforureningsloven også er en del af den

offentlige indsats, kan der godt være offentlig indsats overfor kystnært beliggende forure-

ninger. Dette bør afklares med Region Sjælland.

Nr. 3 Lolland

Kommune

Lolland Kommune finder det glædeligt at processen med etablering af en ny Storstrøms-

bro er nået så langt, og ser frem til at broen kan tages i brug.

Forslag til anlægslov for etablering af en ny Storstrømsbro og nedtagning af den eksiste-

rende Storstrømsbro giver ikke anledning til nogen bemærkninger fra Lolland Kommune.

Kommunen vil dog gerne tilslutte os Femern Belt Developments bemærkninger i deres

høringssvar vedrørende tidsplanen for anlægsarbejderne. Det er også Lolland Kommunes

vurdering, at der bør tilstræbes en åbning af den nye Storstrømsbro så tidligt som muligt

for at fremme erhvervslivet og pendlingen i den sydlige del af Region Sjælland.

Nr. 4

Kulturstyrelsen

Kulturstyrelsen vurderer VVM ud fra følgende kulturhistoriske værdier:



fortidsminder under terræn og kulturarvsarealer

fortidsminder i vandet

fredede fortidsminder

fredede bygninger

kulturmiljø

Styrelsen mener at VVM undersøgelsen tage rimeligt hensyn til de kulturhistoriske værdier

på landjorden, og har følgende at bemærke:

Havbunden:

Med hensyn til søterritoriet vil det være Vejdirektoratet bekendt, at der i forbindelse med

de marinarkæologiske forundersøgelser blev gjort fund af beskyttede fortidsminder på

havbunden, hvor ”ny Orehoved sejlrende” påtænkes gravet. Da det ikke kan udelukkes, at

lignende fund kan dukke op andre steder på anlægsområdet, bør Vejdirektoratet og Kul-

turstyrelsen snarest belejligt indlede drøftelser af, hvorledes denne udfordring håndteres.”

Landjorden:

På landjorden har VD indledt samarbejdet med de implicerede museer Museum Sydøst-

danmark og Museum Lolland-Falster, og der er udarbejdet en omfattende Arkæologisk

Analyse af landsjordsområdet. Deraf følger en række arkæologiske undersøgelser.

Søfartsstyrelsen har ingen indvendinger og kan henvise til den dialog og de aftaler, der

allerede er mellem Vejdirektoratet og Søfartsstyrelsen.

Dog bemærkes det, at der i VVM-redegørelsens afsnit 6 om fjernelsen af den gamle bro

nævnes muligheden for evt. at efterlade betonbrokker på havbunden.

Derved vil der opstå ”bunker” med deraf følgende dybdeforringelser på 1-2 meter .

Nr. 5

Søfartsstyrelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Søfartsstyrelsen har tidligere oplyst, at en reduktion i vanddybden som udgangspunkt ikke

kan accepteres.

Hvis der ønskes efterladt brokker, der formindsker vanddybden, så skal der forinden laves

en analyse, som belyser betydningen for skibsfarten.

Dette fremgår også af bemærkningerne til forlaget til anlægsloven, hvorfor Søfartsstyrel-

sens interesser umiddelbart tilgodeset.

Søfartsstyrelsen bemærker dog at der endnu ikke er givet endelig udtalelse eller taget

endelig stilling til de sejladsmæssige forhold, herunder gennemsejlingsbredder og højder

samt afmærkning af disse.

Nr. 6

Kystdirektoratet

Kystdirektoratet bemærker, at der påtænkes at anvendes pingere, af hensyn til marsvin,

ved sprængning af den eksisterende bro. Kystdirektoratet anbefaler, at der anvendes

”sælskræmmere” som akustiske skræmmere i stedet for pingere, da disse har bedre ef-

fekt. Kystdirektoratet anbefaler også, at der anvendes sælskræmmere ved ramning og

lignende støjende anlægsarbejde.

Vurdering af basismetoder og alternativer

Afsnit 3, side 11: ”Der er lagt vægt på at beskrive metoder, som forventes at have størst

mulig indflydelse på miljøet, således at en evt. VVM godkendelse lettere vil kunne omfatte

evt. alternativer metoder, som kunne tænkes foreslået af fremtidige entreprenører i forbin-

delse med udbud og kontrahering.”

Vurderingen af affaldsmængder (Miljøvurdering, VVM redegørelse, del 1) og de heraf

afledte miljøkonsekvenser synes at fokusere på de valgte basismetoder, hvad angår ned-

rivningen og ikke de i afsnit 4.2 nævnte alternativer. Afsnit 7.3, side 30:”Der vil kunne fore-

komme maksimale støjniveauer, der er højere, end de beregnede

middelværdier.”

Miljøstyrelsen skal bemærke, at der mangler angivelse a beregnede støjbelastninger ved

boliger, eksempelvis i 5 d intervaller. Miljøstyrelsen er derfor af den opfattelse, at kom-

mende udbud og kontrahering ikke vil omfatte de alternative metoder, som måske ville

resultere i bedre miljøhensyn. VVM-redegørelsen bør derfor vurdere alternativerne på lige

fod med basismetoden.

Uafklarede Forhold

Der er flere steder forhold, der endnu ikke er afklaret. Her bør det fremgå, hvilke konse-

kvenser disse forhold har på den samlede VVM-redegørelse.

Eksempler

Afsnit 4.3.1. Mængder: ”Mængder i forbindelse med evt. retablering af dæmninger…, da

omfanget af retablering af dæmninger på nuværende tidspunkt ikke er klart.”

Afsnit 4.7.3. ”Retablering af midlertidige arbejdskanaler: afhængig af resultatet af igang-

værende miljøundersøgelser kan hel eller delvis efterfyldninger dog

komme på plads. ”

Sedimenter (affald?)

Det fremgår, at der i vurderingen arbejdes med en forudsætning, hvor alt opgravet hav-

bundsmateriale som udgangspunkt skal klappes. Flere steder står der imidlertid,

at der arbejdes med andre muligheder.

Eksempler

Af afsnit 3.1.2 ”landanlæg” (side 16) fremgår det, at der arbejdes med en mulighed for ”en

landindvinding mellem den nuværende kystlinje mod Orehoved og den nye

dæmningsspids”.

Af afsnit 3.1.6 ”klapning af marine overskudsmaterialer på kogrunden” (side 21) fremgår

det, at det overvejes at anvende området mellem den gamle og den nye dæmning på

Falsterside til deponering af jord med henblik på en kystudligning.

Af afsnit 8.6 ”konsekvenser i driftsfasen” (side 92) fremgår det, at der vil kunne ”foretages

en terrænregulering, hvor et evt. overskudsjord fra anlægsarbejderne kan deponeres (se

Figur 8-13). Herved udlignes kystlinjen delvis, så der

ikke påstår spidse vinkler mellem kysten og dæmningsanlæggene …”

Af afsnit 13.5.3 (side 147) fremgår det, at det er sandsynligt, at sedimentmængderne, som

Nr. 7

Miljøstyrelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

klappes, vil være mindre, ”der arbejdes på at genbruge mest muligt at materialet indenfor

projektet til f.eks. genopfyldning af arbejdskanaler og til fyld i dæmninger m.m.”

Som Miljøstyrelsen læser udkastet til VVM-redegørelse overvejes det at lave en landind-

vinding/kystudligning. I redegørelsen er denne landindviding/kystudligning

imidlertid ikke beskrevet nærmere. Der er med andre ord ikke foretaget en vurdering af de

miljømæssige konsekvenser heraf, ligesom det heller ikke står klart, hvilket materiale der i

givet fald vil skulle anvendes (jord og/eller sedimenter), i hvilke mængder, med hvilke

egenskaber og med hvilken forureningsgrad. Endelig er der ikke taget stilling til, om alt

eller dele af havbundsmateriale(t) skal betragtes som affald. Hvi materialet vil blive an-

vendt på andre måder, end det fremgår af metodebeskrivelsen, skal dette miljøvurderes

og godkendes.

Metode ved Miljøvurdering

Hvor er metoden med de 4 kriterier anvendt, og hvordan er

kriterierne indbyrdes vægtet?

Potentielle Påvirkninger

Afsnit 4.3., side 43. Tabel 4-5 ”Nedrivningsfase. Oversigt over aktiviteter og potentielle

påvirkninger a nedrivninger af eksisterende bro”. I tabellen anvendes ”affald” som ”recep-

tor, der potentielt påvirkes”. Hvordan kan affald være en receptor?

Lovgrundlag

Afsnit 6, side 55. ”Lovgrundlag”. For områderne jord og affald er lovgivningen angivet me-

get overordnet og ikke fyldestgørende. Der er en del lovgivning (hovedsageligt på be-

kendtgørelsesniveau) på de to områder, som ikke er nævnt. Særligt kan nævnes affalds-

bekendtgørelsen, jordflytningsbekendtgørelsen, restproduktbekendtgørelsen, depone-

ringsbekendtgørelsen, bekendtgørelse om selektiv nedrivning af statsbygninger m.v. Des-

uden henledes opmærksomheden på ”NKM 96, Nedbrydningsbranchens MiljøKontrolord-

ning 1996).

Risikovurdering af Overfladevand

Generelt kan nævnes, at jord ikke er risikovurderet i forhold til overfladevand (men efter

det oplyste alene i forhold til grundvand), jf. jordforureningslovens § 6 og bekendtgørelse

1552 af 17. december 2013 om fastlæggelse af indsatsområder for den offentlige indsats

over for forurenet jord, jf. eksempelvis afsnit 15.3.4., side 183.

Miljøstyrelsen henstiller til, at der også foretages en risikovurdering i relation til overflade-

vand.

Aftaler/tilladelser

Afsnit 15.3.4., side 183. ”Jordhåndtering”. Det fremgår, at der skal laves aftaler med kom-

munerne om ”mellemoplag”. Det bør vurderes, om der i stedet er tale om, at der skal ind-

hentes tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven.

Affaldsterminologi

Generelt kan nævnes, at Miljøstyrelsen vurderer, at der er behov for en præcisering af de

affaldsbegreber, som anvendes i vurderingen. I vurderingen anvendes bl.a.

begreberne genbrug, bortskaffelse, nyttiggørelse og genanvendelse. Disse begreber har

alle en særlig affaldsretlig betydning og bør anvendes i overensstemmelse hermed. Bl.a.

fremgår det af afsnit 19.3.3. ”Beton – underbygning, landfæster og viadukt”, side 219, at

”Rene beton- og granitbrokker fra nedrivning af underbygningens pillefod, parament og

pilleskafter påregnes genanvendt i projektet, enten som opfyld i arbejdskanaler fra anlæg

af den nye bro, udjævnet som rev i den eksisterende bros tracé eller som erosionsbeskyt-

telse ved den nye bros piller.”

Miljøstyrelsen henstiller til, at der foretages en fornyet vurdering af, om disse anvendelses-

former kan betragtes som genanvendelse i affaldsbekendtgørelsens og

affaldsdirektivets forstand, eller om der er tale om anden nyttiggørelse. I det omfang den

fornyede vurdering fører til, at de nævnte anvendelsesformer ikke (alle) kan

betragtes som genanvendelse, bør dette præciseres, således at det fremgår, hvilke

mængder der forventes genanvendt, og hvilke mængder der forventes anvendt til anden

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nyttiggørelse (eller bortskaffet). (Afsnit 19.3.4 ”Bortskaffelsesfordeling”, side 221).

Affaldsstrømme

Generelt er det Miljøstyrelsens opfattelse, at der mangler en tabel med samlet oversigt

over affaldsstrømmene for henholdsvis anlægsfasen og nedrivningsfasen. Hermed menes

en præcisering af fordelingen af de forskellige affaldsfraktioner. Hvilke mængder går til

behandling (og hvilken behandling), og hvilke mængder efterlades på stedet (og spredes

til det omkringliggende miljø) (og hvordan skal dette klassificeres?)

Prøvetagning

Generelt bemærkes, at der er foretaget relativt få prøver af, i hvilket omfang der frem-

kommer miljøfremmede stoffer i byggematerialerne. Dette medfører en vis usikkerhed i

forhold til, hvilke dele af materialerne, der kan nyttiggøres. Dette bør afspejles i opgørel-

sen af hvilke mængder affald, der kan gå til de forskellige anvendelser, fx med angivelse

af interval. Dette gælder eksempelvis også procentangivelsen i afsnit 19.2.3., side 211,

særligt set i lyset af de usikkerhedsfaktorer på opgørelserne af hvilke mængder der går til

hvilke typer behandling.

Pesticidrester

Afsnit 19.2.1., side 207. Her tales nedrivning af et gartneri. Miljøstyrelsen henstiller til, at

det undersøges, om drivhuset og materialerne på drivhuset er forurenet med

pesticidrester.

Affaldsregulativer

Afsnit 19.2.3., side 210. Her tales om kommunale affaldsregulativer. Efter Miljøstyrelsens

opfattelse bør det vurderes, om bygningsaffaldet kan klassificeres som kildesorteret gen-

anvendeligt erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse. I bekræftende fald er dette

affald som udgangspunkt ikke underlagt den kommunale anvisningspligt og -ret, men skal

følge de særlige regler i affaldsbekendtgørelsen, som vedrører dette affald.

Kildesortering

Afsnit 19.2.3., side 210. Det bør præciseres, at uglaseret tegl, beton, jern og metal, gips,

stenuld, jord, asfalt og natursten samt blandinger af disse

skal

kildesorteres, jf.

affaldsbekendtgørelsens § 65, stk. 2.

PCB-screening og Anmeldelse

Det bemærkes, at affaldsbekendtgørelsen stiller krav om screening og eventuel efterføl-

gende kortlægning af PCB i bygninger og anlæg og om anmeldelse af affaldet, jf. affalds-

bekendtgørelsens kapitel 13.

Arbejdsmiljøregler

Generelt skal Miljøstyrelsen anmode om, at der redegøres for, hvorfor foranstaltninger i

medfør af arbejdsmiljøreglerne vurderes tilstrækkelige til at sikre også det omgivende

miljø mod påvirkninger fra sanering og nedrivning af forurenede byggematerialer, se ek-

sempelvisafsnit 19.2.3., side 211.

Affald til Forbrænding

Afsnit 19.2.3., side 211. Det bemærkes, at affald til forbrænding heller ikke omfatter tryk-

imprægneret træ.

Broens underdel

Det fremgår af afsnit 19.3.1, side 216, at det antages, at betonen i broens underdel er

uforurenet, og at der derfor kun er taget én prøve af betonen. Miljøstyrelsen vurderer, at

det bør angives, hvad denne antagelse bygger på.

Miljøbelastningen af sprængningen af broens underdel

Miljøstyrelsen anmoder om, at der redegøres for miljøbelastningen af sprængningen af

broens underdel, ligesom styrelsen også skal anmode om, at eventuelle alternativer til

sprængningen belyses.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PCB-holdigt affald

Miljøstyrelsen skal gøre opmærksom på, PCB-holdigt affald, herunder maling, skal hånd-

teres efter særlige regler vedrørende PCB.

Støj fra Anlægsarbejderne

Afsnit 9.2, side 79-80. Myndigheder og metoder nævnes kommuner med udgangspunkt i

forskrifter for støj fra anlægsarbejder og de vejledende grænseværdier for

virksomhedstøj. Det er praksis, at Miljøstyrelsens vejledninger for beregning

(5/1993) og måling (6/1984) af støj fra virksomheder anvendes ved regulering af støj fra

anlægsarbejder, hvor der også er bevægelige støjkilder som lastbiler etc. Man kan dog

ikke skrive, at der tages udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for

virksomhedsstøj. Miljøstyrelsen har ikke vejledende støjgrænser for støj fra bygge- og

anlægsarbejder, men der har dannet sig en praksis for anvendelse af de nævnte grænse-

værdier på 70 og 40 dB. Anvendelsesområdet for lokale forskrifter efter miljøaktivitetsbe-

kendtgørelsen giver anledning til usikkerhed. I hvert fald meget store og langvarige bygge-

og anlægsarbejder med potentielt store miljømæssige konsekvenser må som udgangs-

punkt antages at falde uden for bekendtgørelsens anvendelsesområde. Kommunen kan

gribe ind med hjemmel i

Miljøbeskyttelseslovens § 42. Dette bør konsekvensrettes i referencer og øvrige rappor-

ter/bilag.

Støj fra Sprængninger

Afsnit 6.2, side 24: ”Sprængningerne kan ikke umiddelbart sammenlignes med de normale

støjvilkår for anlægsstøj,da der et tale om 49 meget korte enkelthændelser i dagperioden,

hvis gener vil kunne forebygges ved at informere de omkringliggende beboere om tids-

punkterne.” Det er meget vigtigt at informere om aktiviteterne, og

Miljøstyrelsen skal anbefale, at der i VVM-tilladelsen fastsættes vilkår om annoncering af

sprængningerne.

Støj fra Nedknusning

Afsnit 6.2, side 24: ”Nedknusningen kan tage op til 14måneder. Det kan foregå på mobilt

nedknusningsanlæg placeret på et af de udpegede havne- eller arbejdsarealer. Nedknus-

ning vil ske i dagtimerne med støjniveauer svarende til 70 dB i 100 meters afstand og 50

dB i afstandaf omkring 500 meter. Støjen kan om nødvendigt dæmpes med midlertidig

støjafskærmning.” Miljøstyrelsen skal bemærke, at der bør tages højde for støjbelastnin-

gen ved placeringen.

Støj fra eksternt Produktionsareal

Afsnit 6.1.1, side 23: Der nævnes mulighed for et eksternt produktionsareal i Nakskov for

broelementer. Her vurderesdet, at der ikke vil opstå væsentlige støjgener fra aktiviteterne.

Der bør foretages en vurdering og beskrivelse af, støjbelastningen ved produktion og

transport af broelementerne med udgangspunkt i de vejledende

grænseværdier for ekstern støj fra virksomheder. MSTvejledning 5/1984. Cementstøberi-

er, betonstøberier (herunder betonelementfabrikker og betonvarefabrikker) samt beton-

blanderier med en produktion på mere end eller lig med 20.000 tons pr. år. er omfattet af

Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed og skal have en

miljøgodkendelse.

Støjudbredelsesko

Afsnit 7.1-7.2, side 28-29. Der henvises til bilag med støjudbredelseskort. Miljøstyrelsen

skal bemærke, at det ville være fint om antallet af støjbelastede boliger blev angivet her og

i sammenfatningens afsnit 2.2. Tabel 9 og 10 angiver beregnede støjbelastninger i forskel-

lige afstande, men beskrivelsen bør også omfatte antal boliger, der bliver udsat for de

beregnede støjbelastninger, eksempelvis angivet i 5 dB-intervaller. Opgørelsen kan evt.

differentieres for forskellige faser af byggeriet, på samme måde som det er gjort i forbin-

delse med Metrobyggepladserne.

Side 29: Sprængning af pillefødder.

Miljøstyrelsen finder, at det er fint, at sprængningen vurderes særskilt. Der bør være krav

og vilkår for annoncering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Støj fra anlæg og Nedrivning

Afsnit 7.3, side 30: ”Selvom der anlægsfasen medfører kraftig støj i området, må det på

grund af den korte tidsperiode og de få boliger der bliver berørt, betragtes

som en mindre påvirkning af miljøet.” Miljøstyrelsen skal bemærke, at hvis det eksterne

produktionsareal i Nakskov Havn anvendes til produktion af betonelementer, vil der være

tale om støjbelastning af et boligområde få hundrede meter nord for arealet i flere år. I

øvrigt anføres det i beskrivelsen, at ”For de mest støjende

arbejder der udføres udenfor normal arbejdstid, vil grænseværdien overskrides selv i stor

afstand fra anlægsarbejdet.”

Støjbelastninger ved boliger

Afsnit 7.3, side 30:”Der vil kunne forekomme maksimale støjniveauer, der er højere, end

de beregnede middelværdier.” Miljøstyrelsen skal bemærke, at der mangler angivelse af

beregnede støjbelastninger ved boliger, eksempelvis i 5 dB intervaller.

Naturstyrelsen har følgende bemærkninger til VVM-redegørelsen.

Råstoffer:

Det angives i VVM-rapporten at der skal bruges op til 1 mio. m3 fyld og jord til dæm-

ningsanlæg, hvortil der kan indvindes råstoffer og/eller der kan anvendes overskudsmate-

riale og restprodukter. Da der må påregnes at kunne blive behov for at indvinde hele

mængden som råstoffer, bør det uddybes om materialerne forventes at kunne indvindes

fra eksisterende råstofgrave og indvindingsområder, inden for en relevant afstand, hvor

der må antages at kunne levere materialer med den ønskede kvalitet, og i hvilke mængder

der er tilladelse til at indvinde i disse områder, og om de nødvendige mængder på denne

baggrund kan forventes fremskaffet uden væsentlige virkninger på områdets øvrige forsy-

ning med råstoffer.

Såfremt det ønskes at udlægge et bygherreområde til indvinding af råstoffer på havet, skal

Naturstyrelsen gøre opmærksom på, at der, jf. Råstoflovens §20 først gives tilladelse til

geologisk og miljømæssig efterforskning af et område, og at der på baggrund af resulta-

terne heraf gives tilladelse til udlægning af området. Afhængig af de ansøgte mængder,

områdets beliggenhed m.v. kan der i den forbindelse blive behov for at udarbejde en selv-

stændig VVM-vurdering efter råstofloven. Hvis denne proces ikke skal forsinke projektet,

er det hensigtsmæssigt på et tidligt tidspunkt at afklare, om det er relevant at få udlagt et

bygherreområde.

Såfremt det ønskes at nyttiggøre materialer fra f.eks. uddybningsarbejde, bør dette bely-

ses i VVM-redegørelsen, f.eks. ved at opstille scenarier for hvilken virkning det vil have,

ved forskellige fordelinger mellem f.eks. råstofindvinding, nyttiggørelse og klapning.

Landskab:

I forhold til de landskabelige forhold fremgår det af VVM-undersøgelsen, at der på Masne-

dø er taget landskabelige hensyn ved broens landfæste. Vejdæmningen er her trukket ca.

100 m tilbage på land af hensyn til bl.a. den pågældende kyststrækning. På Falstersiden

er det planlagt, at der skal anlægges en ca. 400 m lang dæmning ud i Storstrømmen.

Dæmningen er knapt 8 m høj ved land og ca. 14 m høj det sted, hvor dæmningen ender.

Bredden på dæmningen er ca. 100 m. Det anføres bl.a. i VVM-undersøgelsen, hvilket

også fremgår af forslaget til anlægsloven, at

”På Falster vil landskabet ved Orehoved blive

påvirket væsentligt af anlægget af den nye bro, idet den ca. 400 m lange dæmning, som

går ud fra kysten mod nordvest til broen, vil skabe en ny væsentlig visuel barriere. Det

gælder såvel set fra det bagvedliggende landskab som kystlandskabet samt på vandfla-

den mellem broen og Orehoved Havn. Barrierevirkningen forstærkes af, at den nye bro

forløber i en spids vinkel fra kysten mod nordvest”.

Naturstyrelsen er enig i, at den planlagte dæmning vil udgøre en væsentlig landskabelig

påvirkning. Styrelsen går derfor ud fra, at det indgår i Vejdirektoratets overvejelser, hvor-

vidt broens landfæste på Falstersiden kan anlægges, sådan at den landskabelige påvirk-

ning vil være mindre markant.

Klapning:

På side 150 fremgår det at der er fundet forhøjede koncentrationer af tungmetallerne kob-

Nr. 8

Naturstyrelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ber og cadmium i kogrundens nærfeltsområde som helhed. Naturstyrelsen vil gerne bede

om at se analyseresultaterne af de enkelte prøver inden for nærfeltsområdet.

På side 157 fremgår det at koncentrationerne af miljøfarlige stoffer i gennemsnit ligger

under klapvejledningens nedre aktionsværdi. Ligger alle de enkelte prøver under nedre

aktionsværdi? Hvis de ikke gør, vil Naturstyrelsen gerne bede om at se analyserne.

Forhold til Vandplan 1

I forhold til at vurdere VVM-redegørelsen i relation til vandplaner drøftes spørgs-målet

bilateralt mellem Vejdirektoratet og Naturstyrelsen, herunder hvilke oplysninger der skal

foreligge, for at Naturstyrelsen kan vurdere projektets betydning i de relevante vandplan-

vandområder. Det er vigtigt, at den fulde næringsstofbelastning i absolutte mængder for-

delt på de relevante vandplan-vandområder belyses, hvilket ikke er indeholdt i det nuvæ-

rende VVM-materiale.

Bilag IV arter

Det bemærkes, at fældning af træer og nedrivning af bygninger med flagermus kun kan

foretages, hvis den økologiske funktionalitet kan opretholdes, jf. Naturbeskyt-telseslovens

§ 29 a, stk. 2: ”Yngle- eller rasteområder for de arter, der er nævnt i bilag 3 til loven, må

ikke beskadiges eller ødelægges.” (jf. Habitatdirektivet artikel 12). Dette tages der ikke

stilling til i VVM-redegørelsen.

Bilag 2. Høringssvar fra virksomheder og foreninger

Nr. 9

Femern Belt De-

velopment

Femern Belt Development har følgende bemærkninger til VVM redegørelsen

Etablering af en ny Storstrømsbro er en vigtig brik i den samlede trafikale forbindelse mel-

lem Skandinavien og resten af Europa. Aksen mellem København-Hamborg bliver styrket

gennem etablering af både den nye dobbeltsporede, elektrificerede jernbane og den ny

Femern- forbindelse. I forhold til togtrafikken er den nye Storstrømsbro helt afgørende for,

at der i fremtiden dels ikke vil opstå unødige flaskehalse for jernbanetrafikken, og der dels

vil åbnes op for hurtigere togforbindelser fra den sydlige del af regionen mod København.

Dermed kan man forvente en øget bosætning og etablering af virksomheder i den sydlige

del af regionen, forudsat den nuværende trafikbetjening af stationerne på strækningen fra

Rødbyhavn til Ringsted som minimum opretholdes.

Fra FBD’s side vil vi anbefale, at den nye Storstrømsbro udformes som en skråstagsbro,

da det visuelt vil harmonere bedst med pylonerne på Farøbroen.

Vi vil fra FBD’s side anbefale, at man indregner det tilvalg i anlægsoverslaget, at ombygge

Madsnedsundbroen, så vejprofilet gøres bredere, og så hastigheden for den lokale trafik

på hele strækningen over Storstrømsbroen, over Masnedø og Masnedsundbroen kan

sættes op til 80 km/t. Det vil også give mulighed for at etablere en kombineret cykel og

gangsti i lighed med tværprofilet på Storstrømsbroen, og dermed højne sikkerheden for de

bløde trafikanter. Alt i alt er det vores opfattelse, at disse tiltag vil medvirke til at gøre tra-

fikafviklingen mere effektiv i det daglige.

Af redegørelsen fremgår det, at 2021 er det seneste åbningstidspunkt for den nye Stor-

strømsbro, således at den er klar samtidig med Femern Bælt forbindelsens åbning. Af

hensyn til trafikbetjeneingen af lokaltrafikken og især togtra- fikken, vil vi anbefale, at man i

kontraktforhandlingerne med entreprenørerne tilstræber en åbning af Storstrømsbroen så

tidligt som muligt, således at Storstrømsbroen er klar senest når anlægsarbejderne med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nr. 10

Akademirådet

etableringen af den nye dobbeltsporede, elektrificerede jernbane på Sjælland og Lolland-

Falster står færdig. Det vil gavne både turismen, det lokale erhvervsliv, pendlingen og

bosætningen i den sydlige del af regionen.

Akademiraadet vil anbefale skråstagsbroen af følgende årsager:

Skråstagsbroens fremtræden udgør i højere grad end bjælkebroen et ikonografisk vartegn

for stedet og forbindelsen. Tværsnittet har gode slanke proportioner, og pylonerne frem-

står med fin graciøsitet og som en betydelig smukkere markering af et særligt sted på

broen. I kontrast til horisont og kurve opstår et sted - og ikke blot en bevægelse.

Akademiraadet ser det som en langt mere elegant løsning, at den indbyrdes afstand og

proportionering af de bærende søjler generelt fastholdes i skråstagsbroen i modsætning til

bjælkebroen, hvor spatieringen fremstår uharmonisk.

Rådet vil også anbefale, at Vejdirektoratet i udbuddet af broen tager højde for, at det fær-

dige design for både broens grundform og aptering nøje følges af entreprenøren. Dette er

af stor betydning for harmonien i den samlede fremtræden.

Raadet har derudover følgende kommentarer:

Henstiller til en bevidst udformning - også af designelementerne på broen – således at alle

mindre delelementer understøtter det samlede udtryk, nat og dag.

Den landskabelige sammenhæng er fint tilgodeset gennem passagen under broen på

Masnedø, men broen mangler en grundigere stillingtagen til den landskabelige sammen-

hæng, både på Masnedø og på Falster.

På Masnedø bemærkes, at den massive eksisterende dæmning bør omformes med gen-

nembrud, og på Falster må kystlinjen kunne udformes med større indlevelse i det eksiste-

rende landskab.

Rådet vil desuden kraftigt anbefale, at der tænkes billedkunstneriske udsmykninger ind i

bro- og anlægsprojektet, og helst i en tidlig fase af projektet. Det bemærkes, at der i Dan-

mark er mange fine eksempler på, at kunst udformes og skabes som udsmykninger sam-

men med et byggeri. I et så vigtigt samfundsprojekt som Storstrømsbroen, er der en unik

mulighed for at skabe nye og enestående kunstneriske værker, værker som vil blive set af

de mange, der passerer henover broen og af de, som opholder sig i området. Der henvi-

ses til Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst, som varetager udsmykninger i det

offentlige rum.

Danske Havne finder det væsentligt, at broen ikke besværliggør adgangsforholdene fra

land- og søsiden til de nærliggende havne i Vordingborg og Orehoved under og efter opfø-

relsen af den nye Storstrømsbro.

Håndteringen af tung trafik over den nye bro vil skabe nye transportruter og udviklingsmu-

ligheder for erhvervslivet. For den fremadrettede udvikling er det væsentligt, om Vejdirek-

toratet tager højde for adgangen til de pågældende havne fra både land- og søsiden.

Sejlrenden er særlig vigtig. En ny sejlrende bør som udgangspunkt:



have minimum samme dybde som den nuværende sejlrende,



have en optimal afstand til den nye bro, så adgang ad søvejen ikke unødigt besværlig-

gøres af krav om lods ved alle anløb,



tage højde for strømforhold og sejlrendens placering, så udgifter i forbindelse med

vedligeholdelse ikke bliver en uforholdsmæssig byrde for driften.

Der er tale om massive investeringer i årene frem med store infrastrukturprojekter i Syd-

sjælland, Falster og Lolland med både Storstrømsbroen og Femern-forbindelsen. Projek-

Nr. 11

Danske Havne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nr. 12

Orehoved og

omegns Beboer-

forening

Lennart Scharff,

formand

Ahornvej 2a

Orehoved

DK-4840 Nørre

Alslev

Lennart Scharff,

scharff@smilemai

l.dk –

terne vil skabe flere synergieffekter og udviklingsmuligheder for det lokale erhvervsliv.

Hvis disse muligheder skal have lokalt afsæt og sikre værditilførsel til det fremtidige tran-

sitgods, så er infrastrukturen og adgangsforholdene en væsentlig forudsætning.

Orehoved og omegns Beboerforening mener at en arbejdsvej til Orehoved Havn bør laves

som permanent vej og har forstået det således, at såfremt kommunen vil finansiere for-

skellen mellem arbejdsvej og permanent vej, vil Vejdirektoratet i udbudsmaterialet bede

om en permanent vej.

På vegne af borgerne i Orehoved anføres det, at der er en overvejende positiv stemning

for den nye, kommende bro – men også en del bekymring. De havde oprindeligt håbet på,

at Orehoved Havn kunne blive den kommende udskibningshavn for elementer til broen,

men håber nu på, at der kan blive tale om at Orehoved Havn alligevel får en vis andel af

de kommende aktiviteter. Det vil afgjort være til gavn for udviklingen af landsbyen.

Projektet giver også anledning til en vis bekymring over, at de nu i de kommende år skal

se frem til at være nabo til en byggeplads der, som det blev anført i forbindelse med Bor-

germødet i Nørre Alslev Hallen 10.12.2014, givet vil medføre (citat): ”røg, støj og møg”, og

er i den forbindelse tilfredse med, at Vejdirektoratet har lovet at holde naboerne så godt

orienterede som muligt omkring kommende aktiviteter.

I forbindelse med hvilken type bro der opføres, er stemningen i Orehoved den, at der fore-

trækkes en skråstagsbro med pylon, dog med den reservation, at såfremt en bjælkebro

giver mindre støjgener i driftsfasen, foretrækkes en sådan.

Borgernes bekymringer drejer i det væsentlige sig om:

Ejendommene i Brovænget og det tilhørende nærområde vil blive væsentligt berørt visuelt

og specielt støjmæssigt i driftsfasen, og mener derfor afgjort, at Brovænget skal støjaf-

skærmes så godt som overhovedet muligt af vold og/eller skærm

Foreningen mener, at en 400 m lang dæmning er en betydelig og uønsket ændring i land-

skabet, og som det er anført i rapporten: Landskabet ved Orehoved vil blive påvirket væ-

sentligt, og skabe en ny visuel barriere. En dæmning vil givet medføre en del stillestående

vand i hjørnerne med deraf følgende lugtgener, hvilket undgås hvis broen føres helt ind til

kystlinjen, på samme måde som det er tilfældet på Masnedø. De vil helst fuldstændigt

undgå en dæmning og ser gerne, at kystlinjen bevares og at broen føres helt ind til denne.

Det forstås at Vejdirektoratet arbejder med en mulig opfyldning af arealet mellem den nye

og den gamle dæmning, og er af den opfattelse, at der i så fald vil der blive længere til

kystlinjen og der er en del ejendomme der mister en ellers fantastisk havudsigt. Hertil

kommer, at hvis man ankommer til Falster via den nye Storstrømsbro, vil man få den op-

fattelse, at Falster nærmest ”ligger i læ” af en dæmning. Det giver et forkert indtryk af et

ellers naturskønt område. Foreningen anmoder derfor indtrængende om, hvis der bliver

tale om en dæmning – at denne dæmning bliver så lav og så kort som overhovedet tek-

nisk muligt. Foreningen forstod på borgermødet, at dette ville føre til en fordyrelse af pro-

jektet med ca. 300.000 kr. pr. meter længere bro. I forhold til den totale anlægssum for

broen, bemærkes at denne fordyrelse i deres øjne er marginal – men med stor æstetisk

betydning for områdets naturværdi og for de berørte ejendomme – et hensyn man tilsyne-

ladende har taget omkring et nedlagt fort på Masnedø, men ikke i et område hvor der rent

faktisk bor mennesker.

Hvis/når der anlægges en arbejdsvej rundt om Orehoved, vil foreningen stærkt opfordre

Vejdirektoratet og Guldborgsund Kommune til at gå ind i en konstruktiv dialog omkring at

gøre denne omfartsvej permanent, idet der allerede nu er en væsentlig trafikbelastning på

Orehoved Langgade. Denne dialog opfordres også til føres med de erhvervsvirksomheder

i området, der vil være potentielle brugere af en permanent omfartsvej. Det er endvidere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nødvendigt, at man går i direkte dialog med berørte ejendomme omkring linjeføringen af

omfartsvejen.

Omkring den planlagte vej der skal føres fra Orehoved Langgade og under den kommen-

de dæmning, gøres opmærksom på, at netop på denne strækning er der ret store over-

svømmelsesproblemer i regnvejrs- og tøbrudsperioder og vi mener derfor at anden linjefø-

ring bør overvejes.

Sluttelig er foreningen i forbindelse med nedrivning af den gamle Storstrømsbro bekymre-

de for, at der eventuelt skal gennemføres sprængninger i forbindelse hermed. Fra eksper-

tise i sprængstoffer er vi blevet gjort opmærksomme på, at netop fordi der i undergrunden

er vandholdigt blåler, vil sprængninger kunne medføre voldsomme vibrationer der kan

lede til sætningsskader på ejendomme i nærområdet. Vi beder derfor om at man nærmere

analyserer eventuelle sådanne konsekvenser af sprængninger inden man endeligt tager

stilling til nedrivningsmetoder. I forbindelse med nedrivningen mener foreningeni også, at

dæmningen ved den nuværende bro bør fjernes. Dette vil give bedre vandgennemstrøm-

ning og mindre lugtgener i området.

Foreningen er endvidere af den opfattelse, at for de ejendomme der er direkte berørt støj-

og udsigtsmæssigt af broen, er ejerne heraf i anlægs- og nedrivningsperioden i praksis

nærmest ”stavnsbundne” og kan ikke sælge deres ejendomme. Det er noteret, at der i

Folketinget arbejdes med et forslag om ulempegodtgørelse/førtidsekspropriering, og me-

ner at dette kunne anvendes for berørte ejendomme. Derudover gælder, at også på læn-

gere sigt vil der givet ske et væsentligt fald i ejendomsværdien. Foreningen mener derfor,

at der i lighed med hvad der er sket omkring gener fra store vindmøller, bør udbetales en

passende erstatning til disse ejendomme, der er usælgelige uden store tab, således at

ejerne er økonomisk i stand til eventuelt at anskaffe anden, tilsvarende bolig hvis de øn-

sker det.

Danmarks Naturfredningsforening mener, at det er en rigtigt udmærket VVM, for et vigtigt

anlægsprojekt der vil komme både den kollektive trafik, og en mindre klima- og miljøbela-

stende godstransport på jernbane, til gode. Det er positivt, at man har valgt en langsigtet

løsning, frem for en hurtigere, og måske billigere, løsning, som fx at bevare og forstærke

den eksisterende bro.

På baggrund af den udmærkede VVM, har DN heller ikke mange betænkeligheder i for-

hold til den ny bros konsekvenser for områdets dyre- og planteliv, og er enige i, at den nye

linjeføring vil være med til at skabe en bedre sammenhæng i landskabet. DN har følgende

bemærkninger.

Broens udformning

I VVM’en behandles to udformninger af broen. En pylonbro og en bjælkebro. DN har ikke

nogen holdning til hvilken løsning der vælges, så længe der ved hjælp afværgeforanstalt-

ninger kan sikres, at en eventuel pylonbro ikke fører til øget risiko for fuglekollisioner. I

tillæg til de i VVM’en nævnte arter bemærkes det, at der er ynglende havørn i området,

samt mange store fugletræk, og at området er et vigtigt fourageringsområde for ænder og

gæs. Dette bør fremgå af VVM’en.

Arbejdskanaler

I kapitel 5 (Anlæg af ny Storstrømsbro) bør der redegøres for, hvordan de midlertidige

arbejdskanaler sløjfes efter konstruktionsarbejdet.

Formuleringen omkring arbejdskanalerne i kapitel 9 s. 90, sår tvivl om, hvorvidt der rent

faktisk er taget stilling til om arbejdskanalerne skal sløjfes eller ej. Det undrer, fx hvorfor

der i følgende sætning er brugt kan i stedet for skal: ”i forbindelse med projektets videre

detaljering vil blive afklaret, hvordan udformning og opfyldning af hullerne kan udføres”. I

samme afsnit står det endvidere anført at ”påvirkningen i de områder, som påtænkes ud-

gravet til arbejdskanaler,

vil medføre et varigt tab af voksested for ålegræs og anden vegetation på dybder under

Nr. 13

Danmarks Natur-

fredningsforening

(DN)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6�½ m. Det vurderes ikke at være aktuelt”. Det er uklart, hvad der menes med sidste sæt-

ning; og om den relaterer sig til en eventuel overvejelse omkring, hvorvidt arbejdskanaler-

ne rent faktisk kan/skal sløjfes? Det er vigtigt, at der ikke er nogen tvivl om, hvorvidt hul-

lerne skal fjernes/tildækkes, da der ellers over tid, og med stor sandsynlighed, vil opstå

”døde huller” med ophobning af organisk materiale pga. lav vandudskiftning. Det er vigtigt

at miljømålet for Storstrømmen om god økologisk tilstand tilgodeses og forsøges efter-

kommet.

Grundvand

På side 94 om påvirkning af grundvand nævnes det, at der ”i forbindelse med detailprojek-

teringen vil blive udført supplerende undersøgelser med henblik på at dokumentere, at en

eventuel grundvandssænkning […] ikke påvirker drikkevandsindvindingen”. Det bør også

dokumenteres, at en eventuel grundvandssænkning ikke påvirker værdifuld natur (fx over-

drevet vest for Masnedø Fort), samt leve-, yngle- og fødesteder for de i VVM redegørelsen

nævnte arter (fx markfirbenet).

Padder og krybdyr

På side 89 om padder står der: ”for at sikre ynglesteder for padder, som ikke fanges, vil

der blive etableret erstatningsvandhul for lokalitet 8”. Det bemærkes i denne sammen-

hæng, at dette naturligvis skal etableres inden det gamle vandhul nedlægges, og i god tid

inden yngletiden. Dette bør fremgå af rapporten.

På side 89 bør det tilføjes til afsnittet omkring ”paddehegn”, at det skal udføres som en

niveauforskel i terrænet og materialevalget bør være natursten, eller til nød beton, som

holder godt og er vedligeholdelsesfrit. Nogle steder har man set hegn opført af plastik.

Disse holder ikke, og falder dårligt i med landskabet. Endeligt bør det permanente ”pad-

dehegn” etableres på begge sider af dæmningen, så padderne kan bevæge sig begge

veje. Der bør ligeledes sikres bedst mulige passagemuligheder, for de markfirben der

lever på skrænterne på Masnedø. Vi foreslår derfor at der sikres levesteder og passage-

muligheder under broen ved landfæste. Konkret kan dette gøres ved at man fx sørger for,

at det øverste lag. Materiale på vejdæmninger mv. er sandet, og der plantes spredte små-

buske på dæmningen og arealet ved broen. Dette kunne passende også tilføjes til

VVM’en.

Flagermus

På side 89 om flagermus står der, at det vurderes, at de store piletræer, som er potentielle

ynglesteder for dværgflagermus, nær kysten vest for den eksisterende banedæmning kan

bevares under anlægsarbejdet. Det bør, for at sikre det bedst muligt vilkår for den fredede

dværgflagermus, i stedet fremgå af VVM-tilladelsen, at de store (og gamle) piletræer skal

blive stående under (og efter) anlægsarbejdet.

Tilvalg til projektet

På side 129 under tilvalg til projektet nævnes en mulig reduktion af den gamle dæmning

på Falster ned til stenglaciet, til fordel for en opfyldning med den overskydende jord, i are-

alet mellem den eksisterende og nye brodæmning. Danmarks Naturfredningsforening

bakker op om denne løsning, der vil skabe en ny kystzone svarende til 20.000 m2, hvor

der med tiden kan udvikle sig værdifuld natur, der også kan have stor rekreativ værdi, fx

for lystfiskere. Derudover mener vi, at løsningen vil skabe en bedre sammenhæng i land-

skabet, bedre udsyn fra kysten, og at eventuelle lugtgener der kunne opstå som resultat af

lævirkningen i den ny vig, undgås. Samtidig vil risikoen mindskes for at lævirkningen fra

dæmningen vil forværre forholdene for bunddyr og bundplanter i området. Af disse grunde

mener vi også at løsningen, hvor arealet mellem de to dæmninger ikke fyldes op, ikke kan

anses som acceptabelt, og bør kassereres som en mulighed i VVM’en. Vi foreslår i øvrigt,

at opfyldningen sker på en måde, så området bliver skrånende ned mod vandet, da det vil

give bedre vilkår for, at der kan opstå en stor og spændende strandeng.

Derudover er det oplagt at overveje muligheder for fx at etablere stianlæg, eller andre

faciliteter der kan øge områdets rekreative værdi til fordel for både lokale og turister.

På vegne af beboere tilhørende Maagevejens vandværk er der indsendt følgende be-

mærkninger

Vedr. Anlægsperioden

Nr. 14

Maagevejens

Vandværk I/S

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Maagevejens

Vandværk I/S

repræsenterer

samtlige grund-

ejere på Maage-

vej,

Maagevej 2A,

Maagevej 2B,

Maagevej 4,

Maagevej 6,

Maagevej 8,

Maagevej 10A,

Maagevej 10B,

Maa-gevej 12,

Maagevej 14,

Maagevej 16,

Maagevej 18,

Maagevej 20,

Maagevej 22,

Maagevej 24,

Maagevej 26, 28,

30, 32, 34, 36,

alle Masnedø,

4760 Vording-

borg.

Det fremgår af rapportens side 9, at anlægsarbejderne vil blive udført dels i dagtimerne på

hverdage, men også uden for normal arbejdstid. Det fremgår endvidere, at støj forbundet

hermed må forventes at overskride de normale støjgrænser.

Det må endvidere antages, at der i anlægsperioden ud over øget støj, vil være tale om

øget støv/snavs samt gener fra belysning/projektører hidhørende fra oplysning af arbejds-

plads/oplægsplads i forbindelse med arbejde efter mørkets frembrud.

Det er således grundejernes ønske, at der i anlægsperioden træffes midlertidige støj-,

støv- og lys-dæmpende forholdsregler omkring de områder af byggepladsen, som vender

mod Maagevej som sikring mod støj, støv og belysning. Der ønskes derfor opsat støjværn

placeret som anført på vedlagte kort 103.

Vedr. Ny Storstrømsbro/nyt vejanlæg.

Efter broens etablering vil der blive tale om øget trafik, tungere trafik med deraf øget støj-

påvirkning (se vedlagte kort 103). Støjpåvirkning vil blive væsentlig højere end den nuvæ-

rende, og navnlig på den nordligste del af Maagevej. Der ønskes derfor opsat støjværn

over en længde af ca. 300 meter langs det hovedsageligt berørte område jf. vedlagte kort

103, hvor støjværn er indtegnet.

Der ønskes endvidere opsat værn mod lysreflektion i det omfang enkelte eller flere grund-

ejere måtte blive generet heraf, og i det omfang lysreflektion ikke reduceres tilstrækkeligt

via opsat støjværn.

Vedr. Trafik/tilkørselsforhold fra Maagevej.

Efter etablering af den nye bro forventes der i henhold til VVM-redegørelsen væsentligt

øget trafik. Der er ca. 135 fastboende personer på Masnedø, hvortil kommer sommerhus-

gæster. På Masnedø er der et ganske begrænset antal arbejdspladser, der er ingen mu-

ligheder for indkøb, ingen tandlæ-ge/læge og ingen daginstitutioner/skoler m.v. For bebo-

erne på Masnedø er der således et stort kør-selsbehov, navnlig rettet nordpå til Vording-

borg by. Eneste adgangsvej fra Masnedø mod nord, eller syd, skal fremover foregå via

den over Masnedø førende landevej. Henset til den væsentlig øgede tra-fik vil tilkørsel til

landevejen via tilkørselsbane og helleanlæg blive meget vanskelig, og nærmest umu-lig i

myldretiden, ligesom den foreslåede løsning vil give ringe trafiksikkerhed. Navnlig vil til-

kørslen mod nord vanskeliggøres, idet der skal holdes tilbage for både nord- og sydgåen-

de trafik. Tilkørsels-vejen vil endvidere blive anvendt for ansatte og kunder i virksomhe-

derne på Masnedø. Der er blandt andet en del privat kørsel til og fra Masnedøfortet, hvor

der om sommeren er kunstudstilling, samt arbejdskørsel til og fra Masnedø Gartneri, var-

meværket og industrihavnen. Tilkørselsforholdene til landevejen bør derfor gennemtæn-

kes bedre, og trafiksikres ved f.eks. lysregulering eller rundkørsel. Der henvises til vedlag-

te kort 102 fra VVM-redegørelsen, side 109, figur 10.1 med fremhævning af det berørte

område.

Vedr. Forbehold.

Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at forudse konsekvenserne af det nye vej-

/jernbane- og broanlæg for ejendommene på Maagevej. I det omfang, de påtænkte an-

lægsarbejder vil medføre værdiforringelse af ejendommene, tages der forbehold for de

enkelte grundejeres rejsning af erstatningskrav for disse værdiforringelser, samt forbehold

for rejsning af krav om ekspropriation.

Endvidere tages der forbehold for erstatning for eventuelle skader, herunder sætnings-

skader på ejendommene. Der foreslås fælles inspektion før byggeriet/ibrugtagning af den

nye bane-/vejforbindelse med henblik på konstatering af ejendommenes nuværende

stand.

Endelig tages der forbehold for eventuelle indvirkninger på beboernes vandbo-

ring/vandførende lag til Maagevejens Vandværk. Såfremt der som følge af ska-

der/forurening på grund af anlægsarbejdet skal laves ny boring, ske tilslutning til kommu-

nal vandforsyning, eller udføres reparationsarbejder, har beboerne en forventning om, at

dette vil blive erstattet af det offentlige. Der er vedlagt bilag over borings- og vandforhold.

Nr. 15

Friluftsrådet.

For de tre

Friluftsrådet har følgende bemærkninger.

Storstrømsområdet rummer en rig natur og et alsidigt friluftsliv. Det skønnes, at der er

mellem 10.000 og 20.000 lystbåde i området om året og hertil kommer desuden friluftsak-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mu-

ner:Vordingborg,

Guldborgsund og

Lolland

jakob-

sen.terkel@gmail.

com

tiviteter som dykning, kajakroning og lystfiskeri. Friluftsrådet noterer sig, at det med VVM-

redegørelsen vurderes, at områdets friluftsliv ikke vil påvirkes i væsentlig grad.

Friluftsliv på havet på trods af anlægsarbejde

Under anlægs- og især nedrivningsfasen vil friluftslivet på havet dog blive påvirket i nogen

grad i form af restriktioner for både sejlads, kajak og dykning. Friluftsrådet er forstående

over for restriktioner af hensyn til friluftsudøvernes sikkerhed og finder der vigtigt, at sik-

kerhedszoner afmærkes tydeligt samt formidles til områdets brugere gennem lokale for-

eninger mv. Friluftsrådet hæfter sig ved, at der gennem hele anlægsperioden vil være

mulighed for gennemsejling, således at sikkerhedszonerne ikke spærrer for passage af

Storstrømmen.

Landskabelige hensyn i forhold til jernbanedæmninger

Det flade landskab på Masnedø vil blive stærkt påvirket af den kommende bro, idet bane-

føringen over øen ændres og der etableres en ny jernbanedæmning på tværs af øen. Den

kommende jernbanedæmning vil sammen med den eksisterende gøre landskabet yderli-

gere fragmenteret af to fysiske og visuelle barrierer. Friluftsrådet vil derfor fremhæve vig-

tigheden af færdselsmulighederne på tværs af dæmningerne samt at disse tydeliggøres

for øens rekreative brugere via eksempelvis skiltning. På øens sydvestlige kyst vil den

kommende bro starte 120 meter inde på land. Friluftsrådet er positive over denne løsning,

som gør det muligt fortsat at færdes langs kysten under broen og desuden færdes på

tværs af øen.

På Falster vil der ligesom på Masnedø opføres en ny jernbanedæmning vest for den eksi-

sterende. I VVM-redegørelsen er det beskrevet, at der som et tilvalgsprojekt kan laves en

reduktion af den eksisterende jernbanedæmning fra 16 m ned til 4 m over havoverfladen.

Denne reduktion vil betyde, at dæmningen fremstår langt mindre dominerende i landska-

bet. En reduktion, som Friluftsrådet gerne ser gennemført af landskabelige hensyn.

Eksisterende jernbanedæmninger som rekreative arealer

Det beskrives i VVM-redegørelsen, at den eksisterende dæmning på Masnedø kan ud-

lægges som rekreativt areal på øen. Friluftsrådet vil stærkt opfordre til dette og til, at de

rekreative arealer suppleres med friluftsfaciliteter eksempelvis borde-bænkesæt, fugletårn,

formidling af områdets flora og fauna. Friluftsrådet vil desuden opfordre til, at den eksiste-

rende dæmning på Falster ligeledes udlægges til et rekreativt område.

Storstrømsbroen udgør en del af den nationale cykelrute nummer 7 og krydses årligt af

mange cyklister og gående. Friluftsrådet finder det derfor positivt, at der er mulighed for at

krydse Storstrømmen til fods og på cykel gennem hele anlægsfasen. I forbindelse med

efterbehandling af området etableres nye rekreative stier i området og i den forbindelse

ønsker Friluftsrådet at fremhæve vigtigheden af, at disse stier placeres i sammenhæng

med områdets øvrige stier, således at der skabes et sammenhængende stinet til glæde

for mange brugergrupper.

Friluftsrådet er generelt positive over de friluftsmæssige tiltag, der udføres som en del af

projektet. Disse tiltag vil kunne styrke områdets rekreative værdi og udfoldelsesmuligheder

for beboere og besøgende.

Nr. 16

Kragenæs Sejl-

klub

Flemming Cas-

persen

Formand

Postadresse:

Søvængerne 28

4953 Vesterborg

For Kragenæs Sejlklub er det væsentligt, at den nye bro etableres med flere gennemsej-

lingsmuligheder for sejlførende lystfartøjer med minimum oprindelige gennemsejlingshøj-

der, -bredder og -dybder.

Såvel gennemsejlingsmuligheder i Storstrømmen som i Kalvestrømmen bør tilgodeses.

Det vil naturligvis være at foretrække frie gennemsejlingsmuligheder/-højder mellem de

brofag, hvor vanddybden generelt muliggør dette.

Endvidere er det af stor betydning, at der i byggeperioden sikres gennemsejlingsmulighe-

der for alle typer lystfartøjer, således at ferie- og fritidssejladsen sikres gennemsejlingsmu-

ligheder i hele Syddanske Øhav på strækningen fra Stevns syd om Sjælland og Fyn til

Vejle Fjord.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mf.caspersen@n

ewmail.dk

Syddanske Øhav med Smålandshavet er et af Nordeuropas mest attraktive farvande for

lystsejlads og dermed for den sejlende turisme.

I forbindelse med nedrivning af den gamle Storstrømsbro bør der tilsvarende sikres gode

gennemsejlingsmuligheder for lystfartøjer.

Kragenæs Sejlklub billiger principielt ikke at sejlads gennem Masnedsund bliver umulig-

gjort ved etablering af fast jernbanebro og vejbro. Tilsyneladende bliver frihøjden omkring

5 meter, og bemærker, at det er ganske utilstrækkeligt til sejlbådssejlads.

Dansk erhverv har ingen bemærkninger til VVM-redegørelsen

Nr. 17

Dansk Erhverv

Nr. 18

Danmarks Rede-

riforening

Rederiforeningerne finder, at det er vigtigt at der både i forbindelse med etableringen af

den nye Storstrømsbro og nedtagning af den gamle, sikres at skibsfarten holdes løbende

orienteret om ændringer og begrænsninger i sejladsmulighederne, samt at der tilstræbes

så få gener for skibstrafikken. Det sidste både af hensyn til fortsat mulighed for besejling

af farvandet og ud fra et sejladssikkerhedsmæssigt synspunkt.

Af mere konkrete sejladssikkerhedsmæssige bemærkninger kan nævnes:

Af VVM undersøgelsen fremgår det, at man opererer med to mulige brokonstruktioner,

henholdsvis en skråstagsbro og en bjælkebro. Ud fra et sejladssikkerhedsmæssigt syns-

punkt vurderes skråstagsbroen at være den mest optimale, ud fra følgende to betragtnin-

ger:

Pylonen vil assistere navigatøren i at line skibet op i forhold til bropassagen da gennem-

sejlingsfagenes placering vil være tydelig selv på lang afstand.

Den frie gennemsejlingshøjde er ens i hele gennemsejlingsfaget, i modsætning til bjælke-

broen.

Det er vigtigt at der i anlægs- og nedrivningsfasen foretages tydelige afmærkninger, og at

information om ændringer meddeles skibsfarten så betids som muligt, særlig når der ikke

forventes etableret en VTS.

Det skal sikres at passage af farvandet er muligt i hele anlægs- og nedrivningsfasen.

At der tilsikres en koordinering mellem brobyggeriet og kabelarbejdet, således at generne

for den øvrige skibstrafik minimeres mest muligt.

Det noteres, at det er besluttet at indstille broåbningen af Masnedsundbroen, men at Ba-

nedanmark i stedet etablerer en ny sejlrendeved Masnedø Østflak. Vi finder det vigtigt, at

der med dette tiltag sikres, at Vordingborg Syd og det bagvedliggende farvand fortsat kan

besejles, selvom det desværre betyder en længere sejlads for de handelsskibe, som

kommer vestfra til Vordingborg Syd.

Det noteres, at der er fortaget sejladssimuleringer af to forskellige afmærkningssystemer.

Sådanne simuleringer vurderes meget væsentlige for at sikre en optimal afmærkning.

Nr. 19

Dansk Industri

Nr. 20

Lars Wilhjelm

Orenæs skovvej

4840 Nr. Alslev

Mail:

lw@wilhjelm-

as.dk

Dansk Industri bemærker, at der er tale om et stort og vigtigt projekt – ikke mindst i lyset af

den kommende faste forbindelse over Femern Bælt.

DI noterer sig, at VVM-undersøgelsen ikke har fundet, at projektet giver anledning til mil-

jømæssige bekymringer.

DI har stor tillid til de fremlagte analyser og bakker derfor helhjertet op om projektet og den

samlede VVM-redegørelse.

Det bemærkes, at projektet og projektets delelementer kan som udgangspunkt tiltrædes.

Der gives følgende anbefalinger primært mhp. minimering af støj

a. lav dæmning på Falster side,

b. anvendelse af nyeste spor teknologi på broen,

c. anvendelse af nyeste støjafskærmning på broen og

d. lade støjbelastningen over Storstrømmen undersøge jf. nedenfor

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Orenæs Gods

V/Lars Wilhjelm,

Wilhjelm Holding

Aps,

Skovselskabet

Poulsker Aps,

Holdingselskabet

Poulsker Aps,

Wilhjelm A/S og

Lars Wilhjelm

Nr. 21

Brovænget´s

Ejerlaug

v/Jimmy Persson

Brovænget 22

Orehoved

4840 Nørre Als-

lev

mobil: 21 27 22

mail-

to:[email protected]

Der påpeges følgende mangler ifm. VVM-undersøgelse:

I jf. bilag 25-28 ’Støj og vibrationer’ angående støj ud over Storstrømmen, er støjbelast-

ningerne alene angivet for O-alternativet og ikke for projektforslaget med hhv. høj og lav

dæmning jf. bilag 27+28.

Idet mængden af togtrafik og dets udstrækning i løbet af et døgn øges markant i projekt-

forslaget, ved hhv. høj og lav dæmningen, må det forventes at støjbelastningen i driftsfa-

sen ud over Storstrømmen, vil øges betydeligt. Pga. manglende forhindringer over havet,

vil støjniveauet være væsentligt højere over Storstrømmen end over land.

På vegne af beboerne i Brovænget Brovængets Ejerlaug nogle punkter omkring byggeriet

som de er meget bekymret over.

Som det fremgår af rapporten side 75 vil der være 23 støjbelastede boliger i Brovænget,

forudsat at der bliver opsat en støjskærm når byggeriet er færdig. De vil gerne vide om de

kan være sikker på, at der bliver opsat en støjskærm, ellers mener del det være komplet

umuligt at bo der.

Ejerlauget, mener ikke det fremgår af rapporten hvor høj vejen og banen bliver forbi

Brovænget samt hvor tæt vej og bane kommer på Brovænget især de sidste huse nr. 22

og nr. 26. Disse oplysninger ønskes oplyst.

Jfr. Side 83, spalte 1, afsnit 2, bemærkes, at dæmningen giver anledning til skyggepåvirk-

ning i haverne i de nærmeste boliger(nr. 22 og nr. 26). Det vil være væsentlig som følge af

den ny bro.

Ikke alene fås skyggepåvirkning i haverne, men udkik til vand mistes når dæmningen run-

der om nr. 22, 24 og 26, der ligeledes vil forringe salg af boliger.

Jfr. Side 80 afsnit 2, støj fra anlægsarbejder, står der at der på Falster vil 12 boliger være

belastet.

Der spørges til hvad deres muligheder er, hvis de ikke kan holde ud at bo i huset i bygge-

perioden for ¨møg, støj og røg. De kan jo ikke flytte et andet sted hen som de ser på det,

og mener der er stavnsbundet, og kan ikke sælge hverken nu eller senere.

Det fremgår af tegningerne (ejendomskortet) at der vil blive eksproprieret et stykke af de-

res nyttehaver samt vendeplads Her skal man være opmærksom på at de 12 parceller har

tinglyst disse arealer i skødet, ved en eventuel ekspropriation, så skal der en ny tinglys-

ning til med de nye oplysninger. De går ud fra at det er noget Vejdirektoratet betaler for.

Brovænget´s beboerlaug har også en tinglyst ret til at kunne gå ned til stranden forbi Ore-

hoved Langgade 39.

På mødet den 10/12-2014 blev det oplyst, at det var teknisk muligt at afkorte dæmningen i

Orehoved. De ønsker at dæmningen stopper som på Masnedø samt så lav som muligt,

idet de så bevarer deres kystlinie, som den er i dag.

Med hensyn til broens udseende så foretrækkes en skråstagsbro med pylon, den vil stå

flot sammen med Farøbroen, med mindre at en bjælkebro giver mindre støj i drift.

Spørger til om det er muligt at få oplyst hvor man starter på bygningen af den ny Stor-

strømsbro og hvor langt tid tager det at lave vej og bane foran Brovænget.

De bemærker afslutningsvist, at det ikke er fordi de er imod udvikling i samfundet, men

mener ikke at man behøver tage dem som gidsler, og mener, at de skal gøres skadeslø-

se.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 3.

Nr. 22

Frank Berger

Orehoved Vin-

kelvej 4 A

4840 Nørre Als-

lev

Frank Berger har sig over beslutningen omkring den store vold i vil lægge ud i vandet på Falster i

forbindelse med Storstrømsbroens opkørsel.

Mener det går ud over udsigten og huspriserne. Påpeger lileledes den slemme lugt der er i områ-

det i forvejen omkring den gamle opkørsels rampe pga. stillestående vand.

Frank Berger er bekymret for at vandkvaliteten voldsomt forringes ved vandkanten ved anlæg af

de nye dæmninger og spørger til om der er taget hensyn til vandkvaliteten ved Orehoved Stran-

den, samt borgere der mister deres udsyn ud over vandet. Spørger om der er tænkt på sænke-

tunnel (pris / gener).

Eva Sommer Madsen forslå at man udfører broen med pyloner. Hun ønsker et bygningsværk som

landsdelen vil kunne få glæde af, og et flot bygningsværk. Det vil kunne profilere området i positiv

retning og bruges i markedsføring af Storstrømsområdet.

Hun mener, at de yderligere, at det bil være en ”flot” oplevelse for trafikanter og togpassagerer at

køre over broen.

Nr. 23

Eva Sommer-

Madsen

Nygårdshave 6

4760 Vordingborg

esmad-

sen@vordingborg

.dk

Nr. 24

Peer Rosenfeldt

Masnedø Kalv

peer.rosenfeldt@

hotmail.com

Per Rosenfeldt kommer med følgende kommentarer og spørgsmål:

Støjgener:

Det fremgår ikke af VVM undersøgelsen i hvilken grad Masnedø Kalv vil blive berørt af støjgener i

anlægs- eller driftsfasen, medens der er udarbejdet analyser for de berørte områder på Masnedø

både øst og vest for den eksisterende dæmning. Han gør opmærksom på at hans kone og

ham har fast bopæl på Øen i sommerhalvåret, og den forventede voldsomme stigning i togtrafik-

ken giver grund til bekymring i forhold til den nuværende bro . Afstanden fra Øen til Storstrøms-

broen er i dag ca. 900m, medens den vil være omkring det halve til den nye bro. Samtidig vil stø-

jen fremover komme fra den dominerende vestlige vindretning. Han vil sætte pris på at få op-

lyst hvordan støjniveauet i en støjkorridor langs broen vest/sydvest for Øen forventes at se ud.

Kanal Udgravning:

Han bemærker, at Masnedø Kalv har været udsat for en hård medfart i de senere år som følge af

klimaændringer der har medført stadig hyppigere orkanagtige storme og oversvømmelser som

aldrig tidligere er set. Det har haft som konsekvens en accelererende kysterosion og bortskylning

af naturlige læhegn som beskytter den sårbare skovbevoksning på Øen. Det er begyndt at kunne

mærkes på Øens fauna og dyreliv. I de snart 60 år som Øen har været i familiens eje har de lagt

stor vægt på at beskytte Øens naturværdier, men desværre er der ikke meget der tyder på at det

fremover vil lykkes.

De er derfor alvorligt bekymret for at udgravningen af en indtil 5m dyb arbejdskanal på tværs

af Kalverev vil forværre situationen, da kanalen vil underminere Øens grundsokkel og dermed

forstærke kysterosionen. Det er bemærket at der er planer om at genopfylde kanalen når projektet

engang er gennemført, men i de mellemliggende mange år kan der ske uoprettelig skade.

Hvis den inderste del af revet kan godtages som et midlertidigt klapningsområde, kunne

det måske afhjælpe problemet. Ind-pumpning eller deponering af det opgravede materiale så tæt

ind på Øens vestvendte kyst som muligt vil kunne fungere som kystfodring og begræn-

se yderligere erosion fra havet. Antageligt vil det også være til økonomisk fordel for projektet,

da transportlængden indtil kysten kun vil være ca. 3 - 400m.

Dorte og Peter Frandsen anmoder om en støjberegning, der både tager højde for vejdirektoratets

ny Storstrømsbro og Banedanmarks nye bro over Masnedsund. I de støjberegninger der er frem-

lagt, er der kun taget højde for det ene projekt eller det andet projekt.

Den nye bro over Masnedsund er projekteret med støjskærm i hele sin længde mod øst. Denne

støjskærm stopper på masnedøsiden af broen. Endvidere er der støjskærme gennem hele Vor-

Nr. 25

Dorte og Peter

Sander Frandsen

Masnedøvej 11

4760 Vordingborg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sanderfrand-

[email protected]

dingborg.

Der anmodes om at forlænge denne støjskæm betragteligt over Masnedø. Hvis der er behov på

Masnedøbroen og gennem Vordingborg er der vel også behov på Masnedø?

Ligeledes anmodes om at den gamle jernbanedæmning (fra Mågevej til Masnedsundbroen) ikke

fjernes så støj fra den nye hovedvej og jernbanen minskes.

Tom Larsen vil gerne komme med følgende forslag.

1. Lad skinneniveauet ved Orehoved Station være udgangspunktet og lad den omlagte dæmning

herfra stige uden fald indtil pylonen (hvis pylon).

2. Afkort dæmningen på Falstersiden med 150 meter og lad broen starte her. Det vil tilgodese

lokalbefolkningens ønske til lethed og sigtbarhed. Merudgiften synes beskeden i forhold til andre

usikkerheder. Hensynet til Masnedøfortet har heller ikke været gratis. Det bliver hensynet til tud-

ser, frøer, markfirben, flagermus, digesvaler, havterner og marsvin heller ikke.

Et eventuelt øget støjproblem må I kompensere for ved den mulige oplyste støjskærm ud for den

beboede strækning i det østlige Orehoved.

3. Når viadukten i Gåbense udvides mod SØ bedes gennemkørselshøjden øget med 25 cm

ved at vejbanen under viadukten sænkes. Vil muligvis medføre omlægling af nogle kloakker. Hvis

de fremføres som styret underboring kan det gøres under banen nord for viadukten.

Han bemærker ligeledes, at Vejdirektoratet fremover skal gøre mere ud af at holde tingene ad-

skilt, således at hensyn til broens støjproblemer ikke blandes sammen med Bane- Danmarks

støjproblemer gennem byerne, hvilket bliver i helt andre dimensioner.

Ernst Eriksen foreslår følgende

Forslag 1

I Folketidende læste jeg for nogle år siden, at pillerne under Storstrømsbroen, var i en rimelig god

stand. Nogle fuger i granitfacaden, kunne godt trænge til at blive udskiftet, stod der endvidere.

Han foreslår at man skulle lade pillerne under den gamle bro blive stående, og bare fjerne brofa-

gene, for istedet at erstatte dem med nogle lette, til cyklister og gående.

Da der i sin tid blev diskuteret, om den nye Storstrømsbro skulle have en cykel- og gangsti, kom

det frem hvor meget det vil koste ekstra, og det var ret meget kan jeg huske. Derfor var det måske

værd at overveje, om man skulle droppe det, og i stedet ændre den gamle Storstrømsbro til en

cykel- og gangbro, evt. også til meget lette køretøjer.

Forslag 2

Da 30 % af udgifterne til en havvindmølle, går til fundamentet alene, er det nærliggende at tænke

på, om ikke nogle af bropillerne under den gamle bro, kunne bruges til formålet, efter at man har

fjernet pilleskaftet.

I Øresund ud for København, kan man se en række vindmøller. Et tilsvarende syn kunne en ræk-

ke vindmøller også blive i Storstrømmen, som reklame for vindmølleindustrien.

Helmer Lund har følgende indsigelser over de gener der nu bliver påført hans bolig på Masnedø-

vej 8.

ad 1:

Omfartsvejen på Masnedø via en ny viadukt er ikke velovervejet. I stedet foreslår han at ud for

den nye viadukt placeres rundkørsel med udmunding til videre trafik og til Viaduktvej. Stort set alle

beboere skal fremover gennem den nye viadukt. Omfartsvejen som skitseret i VVM-redegørelsen

er uhensigtmæssig og trafikfarlig, især når der tænkes på venstresvingende op mod Masned-

sundbroen.

Der er i forvejen to rundkørsler til Næstvedvejen og Københavnsvej.

Ad 2:

Samtidig er de beregnede støjgener, der kommer fremover, uacceptable. Et så stort støjniveau vil

være direkte belastende.

Nr. 26

Tom Tiljevang

Larsen

Gåbense Strand-

vej 59B

4840 Nørre Als-

lev

tomlar-

[email protected]

Nr. 27

Ernst Eriksen

Nykøbingvej 5

4840 Nørre Als-

lev

ernst.eriksen@ou

tlook.dk

Nr. 28

Helmer J. Lund

Masnedøvej 8,

4760 Vordingborg

lam-

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nr. 29

Nadine Bach

Pedersen og

Brian Frandsen

Brovænget 12,

Orehoved

4840 Nørre Als-

lev

Mail: nadi-

[email protected]

Det bemærkes, at de har stor respekt for hele den nye linieføring. Masnedsund, Masnedø og

Storstrømsbroen er en smuk og genial løsning som vil gavne hele landet, men vi synes det bliver

på bekostning af støjmiljøet og vores trivsel.

Nadine Pedersen og Brian Frandsen fremkommer med følgende bekymringer.

De er bekymrede for de voldsomme ændringer brobyggeriet vil medføre for deres families livskva-

litet og de begrænsninger dette vil medføre i byggeperioden på 6-7 år.

De ser følgende muligheder grundet behov for mere plads:

Sælge huset

Udvidelse af bolig ved tilbygning.

(a) At sælge huset anses for værende helt håbløst pga. udsigt til en byggeperiode for broprojekt

på 6-7 år.

(b) At tilbygge m3 til eksisterende hus vil være en absolut tvivlsom investering og er ikke muligt

grundet finansieringsmæssige hensyn.

Selv ved eventuelt egen finansiering forventes problemer med hensyn til myndigheders byggetil-

ladelse/godkendelse af tilbygning- og en beslutning herom kan først træffes når broprojektet er

endeligt besluttet og afklaret.

Samlet set forventes det grundet byggeperiode for bro, at Realkredit ikke vil belåne ejen-

dom/tilbygning grundet usikkerhed omkring broprojekts byggefase og uklarhed omkring områdets

beliggenhed, evt. støjgener under- og efter Broprojekt færdiggørelse.

Ud over de 2 ovenfor nævnte højaktuelle problemstillinger er dei bekymrede for påvirkning af

familiens ”velbefindende” i byggefasen, mængden af trafik, omlægninger af adgangsveje, larm og

støj- specielt, hvis der skal være aften- og nat aktivitet, hvor et barn skal vokse op fra 1 til 7 år.

Omkring livskvalitet vil det blive underligt, hvis de daglige 3 til 4 ture til stranden med hunde ikke

længere bliver muligt, som de har gjort og nydt de sidste 7 år. Det vil formentlig ikke i byggefasen

være muligt, at benytte vores vej ned til stranden?

Sidst, men ikke mindst er de bekymrede for, hvorvidt støjafskærmning under og efter byggeperio-

den (Med nedrivning af gl. bro, 7 år) vil blive tilstrækkelig. De er bekymrede for, at der vælges en

”billig” økonomisk løsning- og ikke en løsning der sikrer de hensyn for støjpåvirkning der tilgode-

ser det meget relativt lille boligområde på Brovænget.

Med henvisning til VVM undersøgelse, november 2014, side 80 afsnit 2, Citat..: ” vil der på Falster

være 12 boliger, der muligvis vil blive belastet af anlægsstøj over 70 dB…”. Også efter byggeriet

af den nye Storstrømsbro vil 23 boliger være støjbelastede som det fremgår ud fra tabel 9.3 side

75.

De ønsker, at der inden broprojektets igangsættelse sikres en forhandling om evt. overtagel-

se/ekspropriering, da de mener, at de grundet Broprojektet er bragt i en helt urimelig situation.

I modsat fald ser de sig nødsaget til at forbeholde retten til at fremsætte erstatningskrav ud fra de

gener og konsekvenser mangeårigt brobyggeri medfører for familiens muligheder.

Familien ser frem til en hurtig afklaring.

Nr. 30

Gert Hansen

Ternevej 27

4760 Vordingborg

ger-

[email protected]

I forbindelse med nedrivningen af den gamle Storstrømsbro, opfordres til at molerne på sydsiden

af Masnedø samtidig fjernes. Molerne er oprindelig etableret i.f.m. bygningen af den gamle Stor-

strømsbro, - og er dermed ældre end selve broen.

Molerne er betonmoler på pæle. Træet er efterhånden så forvitret, at det må være et spørgsmål

om tid, inden pælene knækker og molen derved bryder sammen. Hvis molerne ikke fjernes samti-

dig med selve broen, - hvor maskiner og udstyr er til rådighed, må arbejdet med at fjerne en væl-

tet mole, forventes at blive en meget dyrere.

Nr. 31

Finn Piet-Hansen

De tilslutter sig i store træk Orehoved Beboerforenings høringssvar. Der henvises til at den land-

skabelige påvikning af den projekterede dæmning betragtes som ”væsentlig”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Orehoved Lang-

gade 25

4840 Nr. Alslev

finn-

[email protected]

Sendt på vegne

af 18 ejendomme

”direkte berørt af

den projekterede

dæmning på Fal-

ster”

Henviser til at der i rapporten nævnes at sammenhængen mellem på virkningsgrad og brug af

afværgeforanstaltninger er nævnt, at ved ”væsentlig” ”anses påvirkningen for så alvorlig, at man

børoverveje at ændre projektet eller gennemføre afværgeforanstaltninger for at mindske dennes

påvirkning”.

Beboerne anbefaler på det kraftigste, at dæmningen helt udelades i projektet, og at brofæstet på

Falster laves tilsvarende det projekterede brofæste på Masnedø.

De anderkender, at linjeføringen vil påvirke udsigten fra deres ejendomme, men uden dæmning vi

de fortsat bevare deres unikke udsigt, som er en årsag til de erhvervede deres ejendomme.

Det blev på borgermødet nævnt, at en længere bro ville fordyre projektet med 300.000 kr.,og kon-

staterer, at en total fjernelse af dæmningen vil fordyre projektet med 210 mio. kr, svarende til min-

dre end 3 % af budgettet.

”mindre end 3 %” er intet at regne imod værdiforringelsen af deres respektive ejendomme, hvis

udsigten fratages. De appellerer derfor på det stærkeste til at dæmningen fjernes helt.

Nr. 32

Torben Ryder

Orebyvej 301

4990 Sakskøbing

[email protected]

Torben Ryder har følgende synspunkter.

Vedrørende placeringen af den mulige midlertidige omfartsvej i forhold til Orehoved Vestergade 2,

matr. nr. 2ce, Orehoved By.

Omfartsvejen er bl. a. skitseret på figur 10.3 og kort 107.

Det oplyses på side 38, at “forløbet afgøres i forbindelse med ekspropriationskommissionens

besigtigelse.”

Det må påregnes, at trafikintensiteten på omfartsvejen i perioder kan blive meget høj. Anlæggel-

sen af omfartsvejen vil være et meget væsentligt indgreb i den lille parcel, der anvendes til bebo-

else og hestestald med tilhørende græsareal.

Omfartsvejen bør efter hans opfattelse passere boligen længere mod vest, således at det afskår-

ne areal vil kunne tillægges vest for ejendommen, og således at støjgenerne fra trafikken bliver

mindre.

I forhold til den midlertidige omfartsvejs samlede udstrækning og placering vil der være tale om en

mindre justering i forhold til den mest berørte ejendom.

Guldborgsund Kommune har udtalt, at man ønsker en dialog med bygherren om en eventuel se-

nere overtagelse af den midlertidige omfartsvej, således at omfartsvejen kan gøres permanent i

stedet for at blive fjernet igen.

Det er imidlertid en anden planlægningsproces, der må forventes at omfatte en offentlig fremlæg-

gelse på et senere tidspunkt.

Det må forventes, at denne planlægningsproces i givet fald er afsluttet inden den endelige fast-

læggelse af forløbet af den midlertidige omfartsvej.

Anne og Jens Stenbæk har følgende kommentarer.

I forbindelse med nedrivning af bro og landfæster og genopbygning af de berørte områder, vil vi

gerne gøre opmærksom på de to pæleunderstøttede moler, beliggende ved Ternevej. På kort 105

i VVM rapporten ses se tydeligt som to røde streger udfor Ternevej (Vi bor selv på matr 2an). På

billede 6.10 og 6.11 kan de også ses ca midt mellem Bergsøe Jernhavn og Gødningshavnen.

Disse to moler blev opført da man byggede Storstrømsbroen og brugt til at skubbe brofag ud til

flydekranen Stærkodder. Molerne er bygget af beton på træpæle, og disse træpæle er gået meget

til gennem årene.

Vi ønsker at disse moler tages med i planerne om at fjerne Storstrømsbroen, idet de har en direk-

te forbindelse hertil. Vi ved, at molerne vil bryde sammen af sig selv inden længe, og at der ikke

vil være nogen der tager ansvar for at fjerne dem. Derfor henstiller vi kraftigt til at molerne bliver

ryddet væk sammen med Storstrømsbroen, så kystarealet bliver bragt tilbage til sin oprindelige

tilstand fra før Storstrømsbroen, og vandgennemstrømningen sikret.

Nr. 33

Anne og Jens

Stenbæk

Ternevej 31

4760 Vordingborg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nr. 34

Michael og Laila

Orehoved Ve-

stergade 2

4840 Nørre Als-

lev

Der er vedhæftet tre fotos.

Et nutidigt, som viser den ene mole i sommeren 2014,

Et som viser træpillerne i detaljer (de er meget forvitrede længst ude på molen, men der er altså

for koldt at gå derud nu)

Et billede fra en bog om bygningen af Storstrømsbroen, hvor flydekranen ligger mellem de to mo-

ler.

Tilbyder ligeledes at levere masser af billeder, både nutidige og historiske hvis det kan bruges.

Michael og Laila har følgende bemærkninger. Omkring en midlertidig anlægsvej omkring Oreho-

ved by for adgang til havneområdet. Orehoved Havn.

Denne midlertidige anlægsvej gennemskærer matrikel 2ce (kort 108)

På denne matrikel er opført en hestefold, hvorpå der går 2 heste.

Dette areal, er bestemt af at de 2 heste kan leve af græsset på folden de 6 sommermåneder,

dette areal er købt til lige præcis dette formål.

Hestene går op til tilknyttede beboelsen for at få vand.

Denne fold bliver brudt på midten af den formodentlige midlertidige anlægsvej, dette vil bevirke at

hestene ikke kan leve af græsset i sommerperioden.

Denne problematik vil kunne løses ved at den midlertidige anlægsvej, bliver flyttet ca. 60 meter

længere ind på matrikel 2cf. En jord ombytning så arealet hvorpå hestene går, forbliver det sam-

me.

Håber hermed at denne mulighed bliver tilgodeset.

Hvis hele den midlertidige anlægsvej bliver flyttet 60-80 meter væk fra al bebyggelse i Orehoved,

vil støj niveauet for alle de nærliggende beboelser til anlægsvejen falde drastisk i hele anlægsfa-

sen.

Det vil stadig være muligt at komme til de opdyrkede jordarealer, selvom vejen flyttes længere

væk fra byen.

Som beboere i den yderste (nordligste) del af Gåbense har de flg. bemærkninger/høringssvar:

Den gamle bros dæmning på Falster ønskes bibeholdt.

Dæmningen bedes bibeholdt, da den vil have en støjdæmpende virkning af støjen fra trafikken på

den nye bro.

Især ved vestlige vindretninger vil trafikstøjen blive båret ned mod Gåbense; og hvornår er der

ikke vestlig vind? Den nye bros tilkørselsdæmning vil tilsyneladende blive lavere end den gamle

dæmning, derfor vil den gamle dæmning have en støjdæmpende virkning.

Og så bliver der sparet godt 20 mio. kr. til fjernelse af dæmning.

Og måske skal der så ikke senere bruges penge på støjdæmpning til Gåbensesiden.

Hvis dæmningen reduceres, ønsker vi, at den yderste ende med det gamle brofæste bibeholdes i

den nuværende højde.

Med en simpel stiadgang vil de yderste 25-50 meter udgøre et markant og flot kulturspor, som

fungerer som et udsigtspunkt over Storstrømmen, den nye bro og brofæstet på Masnedø, som

også indrettes som udsigtspunkt. Den resterende del af dæmningen, som reduceres i højde, vil

stadig give beboerne i Orehoved et forbedret kig ud over Storstrømmen.

Foreslår at brofæstet og dæmningen på Masnedø bliver jo indrettet til udsigt/rekreation.

Ca. 200 meter fra brofæstet ligger en nu tildækket tunnel, som under byggeriet af dæmningen gav

adgang for togene til havnen på Masnedø. Efter sigende er der blevet efterladt et lokomotiv i den-

ne tunnel. (I byggeprojektet dengang omtales tunnelen som en ”interimstunnel”).

Det ville være en attraktion i sig selv med denne genåbnede tunnel med et hengemt lokomotiv i.

Tunnelen ville samtidig være en sjov forbindelsessti fra den ene side ad dæmningen til den an-

den.

Nr. 35

Ellen og Jens

Georg Rasmus-

sen,

Gåbense Strand-

vej 63,

4840 Nr. Alslev

Hanne Rasmus-

sen og Arne

Skjelmose, Gå-

bense Strandvej

61F,

4840 Nr. Alslev

mail-

to:arne.skjelmose

@gmail.com

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Virksomheder og foreninger

Kommunale og statslige myndigheder

Bilag 4 – Oversigtsskema med høringssvar

Lokale havne

Valg af brotype

Gener i anlægsperioden

Masnedsundbroen

Støj i anlægsfasen

Støj generelt

Råstoffer

Natur/dyreliv

Andet

Den eksisterende dæmning

på Falster

Den eksisterende dæmning

på Masnedø

Den nye dæmning på Fal-

ster

Evt. opfyld mellem dæm-

ningerne på Falster

Arbejdsvej ved Orehoved

Trafikale løsninger på Ore-

hoved

Håndtering af affald

Løsninger til nedrivning

Prøver af havbunden

Ældre havneanlæg på

Masnedø

Trafik på Masnedø

Ekspropriering/erstatning

Sejladsforhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Borgere

Lokale havne

Valg af brotype

Gener i anlægsperioden

Masnedsundbroen

Støj i anlægsfasen

Støj generelt

Den eksisterende dæmning

på Falster

Den eksisterende dæmning

på Masnedø

Den nye dæmning på Fal-

ster

Evt. opfyld mellem dæm-

ningerne på Falster

Arbejdsvej ved Orehoved

Trafikale løsninger på Ore-

hoved

Råstoffer

Håndtering af affald

Løsninger til nedrivning

Prøver af havbunden

Ældre havneanlæg på

Masnedø

Natur/dyreliv

Trafik på Masnedø

Andet

Ekspropriering/erstatning

Sejladsforhold