Tak.
Vi synes jo også, det er godt, at man har valgt at opføre en ny bro i stedet for at flikke videre på den gamle og udtjente.
Men vi kan ikke helt forstå, hvorfor der skal rejses unødig tvivl om tidspunktet for færdiggørelsen af en ny bro.
Vi mener faktisk ikke, at tidspunktet for opførelsen af den nye broforbindelse skal være afhængig af, hvornår tyskerne har udbygget deres landanlæg i forbindelse med Femern og linjen mellem Puttgarden og Bad Schwartau, herunder naturligvis elektrificeringen af denne strækning.
Vi mener altså, at broen har en værdi i sig selv for Lolland-Falster, hvor der længe har været brug for en jernbane med større kapacitet, så der kan komme flere afgange, større regelmæssighed, kortere rejsetid, og så der kan indsættes flere togvogne end de fire, der i dag er det maksimale af hensyn til broens bæreevne.
Det er ikke hensigtsmæssigt, at togrejsende fra Lolland-Falster skal være afhængig af tyskerne, og Enhedslisten vil derfor anbefale, at anlægsarbejdet igangsættes snarest muligt.
Som det blev sagt af Venstres ordførere:
hellere i dag end i morgen.
Det er også af hensyn til dem, der bliver nabo til den nye bro på Masnedø og på Nordfalster.
De har et berettiget krav på, at anlægsperioden bliver så kort som muligt, og det fremgår da også af høringssvarene, at bl.a.
nogle beboere er usikre med hensyn til de forventede støjgener.
Naboerne har krav på støjdæmpning fra den forventede voksende togtrafik, hvor der især ventes en markant vækst i antallet af godstog, deres fart og deres længde.
Vi håber ikke, der vil ske det, som fremgår af høringsnotatet, nemlig at der fedtes med, hvem der kan få, og hvem der ikke kan få støjdæmpning.
Så mange boliger drejer det sig trods alt heller ikke om.
Et stort antal høringssvar udtrykker bekymring for den 400 m lange dæmning, der påtænkes anlagt i en spids vinkel ud fra Nordfalster, og den vil ikke alene udgøre en voldsom barriereeffekt for Orehoved, der lukkes inde, men den vil også give anledning til ophobning af tang og lignende på vestsiden af dæmningen, da der ingen vandgennemstrømning er.
Der er tale om lavvandede områder, og lugtgenerne kan være voldsomme, især i sommerhalvåret.
Det er allerede slemt med den nuværende bro, men med den spidsvinklede placering af dæmningen vil problemet blive langt værre.
Det er i hvert fald det, høringssvarene giver udtryk for.
Vi synes, at beboerne skal imødekommes, og vi synes, at der bør anlægges en bro i stedet, ganske som på Masnedø, hvor hensynet til det nedlagte fort tæller højt, og hvor broen starter 120 m inde på land.
Merudgiften ved at anlægge en bro angives til ca.
120 mio.
kr., svarende til knap 3 pct.
af anlægsbudgettet, og vel er det da også en slags penge.
Alternativet er, at hele området omkring brofæstet vil blive ubeboeligt på grund af støj- og lugtgener.
Med den nye bro bliver de to nuværende banedæmninger på Masnedø og Nordfalster overflødige, og det påtænkes at bruge dem til 15 m høje udsigtspunkter.
Det er for så vidt en udmærket tanke, og det gør faktisk ikke noget, at det gamle industrisamfund kan spores rundtomkring i landskabet.
Men især på Masnedø finder vi det noget problematisk.
Her vil såvel den nuværende som den nye dæmning og bro dominere alt for meget på sådan en lille flad ø, som der trods alt er tale om.
Så er det ved at blive en fast, og vi synes beklagelig regel, at når det drejer sig om større anlægsarbejder, sættes folks klagemuligheder helt eller delvis ud af kraft.
Det er muligt, at ministeren mener, at det forsinker fremdriften i byggeriet – den har vi hørt før i forbindelse med et andet stort byggeri i denne by.
Men sådan er det jo, især når der opstår problemer undervejs, og det er jo også netop i disse situationer, at den nemme og billige klageadgang skal være til stede.
Lige så problematisk er det, at entreprenøren overlades en betydelig grad af frihed til at vælge materialer, design, arbejdsmetoder osv.
Det kan gå godt, men det kan så sandelig også gå modsat.
Der kan f.eks.
vælges byggemetoder, der ikke er sikkerhedsmæssigt forsvarlige, eller der kan ske ændringer af broens udformning, der er i modstrid med nabo- eller naturhensyn.
Vi synes jo, at når det er staten, der betaler og har igangsat arbejdet, så må det også være staten, der afgør sådan nogle væsentlige forhold som disse, mens entreprenørerne udfører det arbejde, der bliver dem pålagt af ordregiveren.
Sådan er det, og det er en god arbejdsfordeling, og den synes vi egentlig man skal holde fast i.
Afslutningsvis skal det nævnes, at en cykelsti med en bredde på 2 m er alt for lidt, i forhold til hvad der foregår af aktiviteter på broen:
mange feriecyklister i sommerhalvåret, fritidsfiskere hele året osv.
osv.
Gående og cyklister skal ikke kæmpe om den knebne asfalt, og derfor skal gang- og cykelstien være minimum 3,6 m, således som det faktisk også er fastsat i loven.
Så vi forstår ikke helt, hvorfor den skal indskrænkes til kun at være 2 m.
Med disse forbehold af større og mindre karakter kan Enhedslisten naturligvis tilslutte sig forslaget.