Det næste punkt på dagsordenen er:

21) 1. behandling af lovforslag nr. L 175:

Forslag til lov om anlæg af en ny Storstrømsbro og nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro.

Af transportministeren (Magnus Heunicke).

(Fremsættelse 25.03.2015).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Karsten Nonbo som Venstres ordfører.

Jeg skal nok lade være med at holde en lang tale, for vi skulle jo gerne i gang med at få bygget den her bro, og det kan ikke gå stærkt nok. Der er jo noget symbolsk, mener jeg, ved at vi lige netop i dag på Hendes Majestæt Dronningens 75-års fødselsdag førstebehandler det her lovforslag. Et stort tillykke skal selvfølgelig lyde til Hendes Majestæt Dronningen, og vi kunne passende, i hvert fald i folkemunde, også kalde den kommende Storstrømsbro for Dronning Margrethes Bro – ikke ret langt derfra ligger jo Dronning Alexandrines Bro – i håb om, at den også efter 75 år vil stå lige så stout, stærkt og smukt, som Hendes Majestæt Dronningen gør.

Til selve lovforslaget er der ikke så meget at sige. Jeg har læst høringssvarene, og de lyder rimelig godt.

Der er en enkelt lille detalje. Det er, at der i selve bemærkningerne står, at man vil ombygge eller nedlægge det, der hedder Brovejen, der er den eksisterende vej. Det er nok noget, vi skal se på, for jeg ser ikke, at det er muligt at lukke den totalt. Der ligger et par store firmaer der, Bergsøe og Atlas, som vi skal sikre en ordentlig adgangsvej til – også for ikke at belemre de borgere, der bor dernede, med at få de store virksomheder ud at køre en omvej. Men det er en detalje, vi må se på på et kort. Der står også ombygning/nedlægning, og jeg går ud fra, at det ikke bliver nedlægning. Men et stort ja fra Venstre, det er jo også en del af et forlig, så et stort ja til at bevare broen.

En anden ting, der også står i bemærkningerne, er, at det i anlægsfasen kan blive nødvendigt at gennemføre ændringer eller udvidelse af anlægsprojektet. Det er selvfølgelig klart, at så stort et projekt skal justeres. Men her kunne jeg egentlig godt tænke mig, at ministeren siger ja til, at man ved større ændringer også inddrager ordførerne i de ændringer, der kan komme hen ad vejen. Det går jeg ud fra, og det plejer at være et godt princip. Vi skal ikke sidde og detailregulere, men kommer der større ændringer, vil vi gerne med på råd, så det ikke bliver klaret i ministeriet alene.

En sidste ting og en spændende ting er, at der er opstået – og det gør der jo på mange måder – en såkaldt facebookgruppe, der siger: Bevar den eksisterende eller gamle Storstrømsbro. Dem har jeg meldt ud til, at det måske er noget, man kan se på hen ad vejen, men det kræver også, at man flytter sig fra skærmen i facebookgruppen og går ud og laver noget aktivt, altså noget foreningsarbejde, og kommer med nogle forslag.

For en ting er sikker: Den gamle Storstrømsbro skal jo ikke lukkes eller rives ned, før den nye er i funktion og der kører både tog og biler på den. Til den tid kan man så se, hvordan verden ser ud. Hvor langt er de nået, har de lavet noget, der kan være selvfinansierende? For så kunne man jo godt sige, at de penge, det koster at rive broen ned, kunne man godt tøve med et par år eller 3 for at se, hvad de har fået ud af deres projekt. Det har også noget med æstetikken at gøre. Men en ting er sikker: Vi kan ikke begynde at understøtte nogle grupper og bruge af nedrivningspengene til at vedligeholde det arbejde, som de måtte have, og som eventuelt gnaver af den kapital, som skal bruges til nedrivning.

Med de ord vil jeg sige, at det da er spændende, at der er nogle, der tænker divergent. Det skal man altid lytte til. Men man skal ikke stikke dem blår i øjnene og sige: I kan få alle nedrivningspengene og så ellers gå i gang med at muntre jer, og når I har brugt dem, og hvis det ikke har været bæredygtigt, så finder vi nogle nye nedrivningspenge.

Men jeg synes, det er et spændende projekt, jeg godt vil give medløb i tankerne, og ellers vil jeg udtrykke en stor tilslutning. Det kan kun gå for langsomt med at få bygget broen, så ja fra Venstre.

Tak til Venstres ordfører. Jeg gætter på, at det er hr. Rasmus Prehn, der er socialdemokratisk ordfører, selv om der står en anden på min liste. (Rasmus Prehn (S): Det skulle det også have været).

Ja, det skal vi beklage fra Socialdemokratiets side. Det var egentlig vores gode kollega, Rasmus Horn Langhoff, der skulle have været ordfører på det her forslag – det er uddelegeret til ham – men han må lige være blevet optaget af et meget vigtigt møde.

Under alle omstændigheder vil jeg gerne som Socialdemokraternes transportordfører sige, at vi synes, det er en fornøjelse i dag at være med til det her forslag, som vil sikre, at man får en ny Storstrømsbro. Det er noget, der er helt afgørende i forhold til den store vision om også at få Femern Bælt-projektet til at fungere, og så kan vi ikke leve med den gamle bro, som har været ved at falde fra hinanden – ingen tvivl om det. Vi har alle sammen været dernede med udvalget og besigtiget broen og set, i hvilken grel forfatning broen er. Så vi er glade for, at det med det her forslag sikres, at der kommer til at ske nye ting, og at der kommer en ny forbindelse.

Med hensyn til diskussionen om, hvorvidt man så kan gøre noget med den gamle bro, altså om den kan indgå kulturelt på en eller anden måde, vil jeg sige, at jeg da sagtens kan sætte mig ind i tankegangen. Jeg har også flere gange kørt under de her meget ikoniske buer, der er på broen. Det er jo meget, meget smukt, og jeg har også tænkt tilbage på den meget sceniske film af Carl Th. Dreyer. Men jeg tror ikke, det er realistisk at bibeholde broen.

Det vil være forbundet med rigtig store udgifter i forbindelse med vedligehold, og vi har skibe, der skal sejle nedenunder, hvor man risikerer at få brostykker i hovedet og andet, samtidig med at selve muligheden for at styre igennem under broerne bliver sværere, når der er op til flere broer.

Men er der private, der vil overtage de ikoniske buer, så hellere end gerne for os; det er da et utrolig smukt symbol. Og det er jo også et symbol på den gode politik, der blev ført på Staunings tid, hvor man brugte fællesskabet til at trække os fri af krisen og byggede store anlægsprojekter. Det er jo det samme, vi gør nu med Togfonden DK, hvor vi lige har fået oplyst, at Togfonden DK kommer til at sikre ikke mindre end 24.000 årsværk. Det er altså rigtig, rigtig stærk politik, når god, stærk, ambitiøs trafikpolitik også betyder beskæftigelse.

Ja, I måtte nøjes med mig, men jeg håber, I fik med, hvad Socialdemokratiets politik er; vi er rigtige stolte af det her forslag.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Hr. Kim Christiansen som Dansk Folkepartis ordfører.

Tak for det, formand. Ja, nøjes og nøjes, vi fik jo både Stauning og det hele ind over her, (Munterhed) så det var jo ganske godt gået af hr. Rasmus Prehn. Jeg vil bare forholde mig til det, lovforslaget egentlig går ud på, nemlig at bygge en ny Storstrømsbro.

Det har jo været et lidt sjovt forløb. For på et tidspunkt for ikke så særlig mange år siden fik vi at vide, at den bro skam var i en vældig fin stand, den kunne holde i 50 år endnu. Og næppe havde vi fået det at vide, før man i Banedanmark og i Vejdirektoratet jo fandt ud af, at det kunne den ikke alligevel. Så det er derfor, vi står her og skal vedtage en anlægslov om at bygge en ny bro til 4,2 mia. kr. Det bliver et meget, meget smukt projekt, som Dansk Folkeparti som forligspartner naturligvis bakker op om, for vi står ved de forlig, vi er med i.

Så er der de her nye tanker, som hr. Karsten Nonbo kommer med, om, hvorvidt man kan finde anvendelse for den gamle bro. Jamen så skulle det da være som et rent cykelprojekt, og så kunne man jo spare cykelstien på den nye bro, men det ved jeg ikke om har nogen gang på jorden. Jeg tror, vi skal holde os nogenlunde til planen.

Der vil, som hr. Rasmus Prehn var inde på, være store vedligeholdelsesomkostninger ved at have en gammel bro, og jeg har ikke det samme forhold til, at den er et monument over Stauning. Så jeg kan godt leve med, at vi river den ned.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Hr. Nadeem Farooq som radikal ordfører.

Tak, og hermed er det så det andet regeringsparti ud af to, der tyer til reserver i dag af forskellige årsager.

Lovforslaget medfører, at der bygges en ny Storstrømsbro til 4,2 mia. kr.; den nuværende bro er nedslidt og slår revner, så det er bestemt nødvendigt at bygge en ny. Med den nye bro bliver togforbindelsen fra Lolland-Falster til Sjælland moderne og hurtig, og der gøres klar til Femern-tunnelen, som vil binde Sjælland og Skandinavien sammen med resten af EU. Det er jo investeringer, som bl.a. Radikale Venstre har ønsket, så vi vil hermed med stor glæde give vores støtte til lovforslaget.

Så har jeg bare en personlig bemærkning: Man kan sige, at 4,2 mia. kr. er mange penge, og jeg synes, de går til et rigtig godt formål. Der er også andre steder, som godt kunne trænge – jeg kender nogle steder på Vestegnen. Men det er en personlig bemærkning.

Radikale Venstre støtter forslaget.

Tak til den radikale ordfører. Fru Anne Baastrup som SF's ordfører.

Storstrømsbroen fra 1937 kan ikke mere. Det har altid været en bekymring for mig, at vi etablerer en ny bane til Femern med hurtige og tunge – især tunge – tog uden samtidig at få skabt en ny bro over Storstrømmen. Jeg troede helt ærligt ikke, at den gamle bro ville kunne holde til den belastning. Og så skete der jo det, at min bekymring blev til virkelighed – heldigvis i så god tid, at vi kan nå at lave en ny bro uden at genere Femernforbindelsen. Nu får vi så vedtaget grundlaget for, at man kan gå i gang med det meget store arbejde, det er at bygge en bro af denne størrelse.

Der har været en lang og grundig behandling fra Vejdirektoratet side, og under høringerne er der kommet en stor velvilje over for en skråstagsbro frem, dvs. en bro med pylon i midten og skråstag ud fra hver side af pylonen. Den lokale befolkning fandt den kønnest og bedst svarende til Farøbroen, og da Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster var enige heri, var det en nem beslutning for forligskredsen.

I et af høringssvarene nævnes risikoen for, at vandet mellem den gamle, snart nedrevne bro og den nye ville forplumre og blive til en stinkende pøl. Derfor er jeg da glad for, at vi har opnået enighed om at forsøge at få løst også dette problem under udførelsen af broen.

Under hele forhandlingsforløbet om denne bro har det været vigtigt for SF, at vi fik cykelsti over broen. Det var og er ikke altid et nemt synspunkt at have, når der er tale om byggerier af denne størrelse, hvor alt taler for hurtighed og plads til biler. Ikke desto mindre lykkedes det, og jeg tror, det vil vise sig, at de tyske turister, som ønsker at besøge Danmark, vil sætte pris på denne klare forbedring af projektet, for slet ikke at tale om de borgere, der bor i området.

Så alt i alt er SF tilfreds med dette lovforslag og forventer mange arbejdspladser i byggeperioden, for ikke at tale om de mange lærepladser, dette projekt kaster af sig. Så her er endnu et statsligt løft af Falster og Lolland.

Tak til SF's ordfører. Hr. Henning Hyllested som Enhedslistens ordfører.

Tak. Vi synes jo også, det er godt, at man har valgt at opføre en ny bro i stedet for at flikke videre på den gamle og udtjente. Men vi kan ikke helt forstå, hvorfor der skal rejses unødig tvivl om tidspunktet for færdiggørelsen af en ny bro.

Vi mener faktisk ikke, at tidspunktet for opførelsen af den nye broforbindelse skal være afhængig af, hvornår tyskerne har udbygget deres landanlæg i forbindelse med Femern og linjen mellem Puttgarden og Bad Schwartau, herunder naturligvis elektrificeringen af denne strækning. Vi mener altså, at broen har en værdi i sig selv for Lolland-Falster, hvor der længe har været brug for en jernbane med større kapacitet, så der kan komme flere afgange, større regelmæssighed, kortere rejsetid, og så der kan indsættes flere togvogne end de fire, der i dag er det maksimale af hensyn til broens bæreevne. Det er ikke hensigtsmæssigt, at togrejsende fra Lolland-Falster skal være afhængig af tyskerne, og Enhedslisten vil derfor anbefale, at anlægsarbejdet igangsættes snarest muligt. Som det blev sagt af Venstres ordførere: hellere i dag end i morgen.

Det er også af hensyn til dem, der bliver nabo til den nye bro på Masnedø og på Nordfalster. De har et berettiget krav på, at anlægsperioden bliver så kort som muligt, og det fremgår da også af høringssvarene, at bl.a. nogle beboere er usikre med hensyn til de forventede støjgener.

Naboerne har krav på støjdæmpning fra den forventede voksende togtrafik, hvor der især ventes en markant vækst i antallet af godstog, deres fart og deres længde. Vi håber ikke, der vil ske det, som fremgår af høringsnotatet, nemlig at der fedtes med, hvem der kan få, og hvem der ikke kan få støjdæmpning. Så mange boliger drejer det sig trods alt heller ikke om.

Et stort antal høringssvar udtrykker bekymring for den 400 m lange dæmning, der påtænkes anlagt i en spids vinkel ud fra Nordfalster, og den vil ikke alene udgøre en voldsom barriereeffekt for Orehoved, der lukkes inde, men den vil også give anledning til ophobning af tang og lignende på vestsiden af dæmningen, da der ingen vandgennemstrømning er. Der er tale om lavvandede områder, og lugtgenerne kan være voldsomme, især i sommerhalvåret. Det er allerede slemt med den nuværende bro, men med den spidsvinklede placering af dæmningen vil problemet blive langt værre. Det er i hvert fald det, høringssvarene giver udtryk for.

Vi synes, at beboerne skal imødekommes, og vi synes, at der bør anlægges en bro i stedet, ganske som på Masnedø, hvor hensynet til det nedlagte fort tæller højt, og hvor broen starter 120 m inde på land.

Merudgiften ved at anlægge en bro angives til ca. 120 mio. kr., svarende til knap 3 pct. af anlægsbudgettet, og vel er det da også en slags penge. Alternativet er, at hele området omkring brofæstet vil blive ubeboeligt på grund af støj- og lugtgener.

Med den nye bro bliver de to nuværende banedæmninger på Masnedø og Nordfalster overflødige, og det påtænkes at bruge dem til 15 m høje udsigtspunkter. Det er for så vidt en udmærket tanke, og det gør faktisk ikke noget, at det gamle industrisamfund kan spores rundtomkring i landskabet.

Men især på Masnedø finder vi det noget problematisk. Her vil såvel den nuværende som den nye dæmning og bro dominere alt for meget på sådan en lille flad ø, som der trods alt er tale om.

Så er det ved at blive en fast, og vi synes beklagelig regel, at når det drejer sig om større anlægsarbejder, sættes folks klagemuligheder helt eller delvis ud af kraft. Det er muligt, at ministeren mener, at det forsinker fremdriften i byggeriet – den har vi hørt før i forbindelse med et andet stort byggeri i denne by. Men sådan er det jo, især når der opstår problemer undervejs, og det er jo også netop i disse situationer, at den nemme og billige klageadgang skal være til stede.

Lige så problematisk er det, at entreprenøren overlades en betydelig grad af frihed til at vælge materialer, design, arbejdsmetoder osv. Det kan gå godt, men det kan så sandelig også gå modsat. Der kan f.eks. vælges byggemetoder, der ikke er sikkerhedsmæssigt forsvarlige, eller der kan ske ændringer af broens udformning, der er i modstrid med nabo- eller naturhensyn. Vi synes jo, at når det er staten, der betaler og har igangsat arbejdet, så må det også være staten, der afgør sådan nogle væsentlige forhold som disse, mens entreprenørerne udfører det arbejde, der bliver dem pålagt af ordregiveren. Sådan er det, og det er en god arbejdsfordeling, og den synes vi egentlig man skal holde fast i.

Afslutningsvis skal det nævnes, at en cykelsti med en bredde på 2 m er alt for lidt, i forhold til hvad der foregår af aktiviteter på broen: mange feriecyklister i sommerhalvåret, fritidsfiskere hele året osv. osv. Gående og cyklister skal ikke kæmpe om den knebne asfalt, og derfor skal gang- og cykelstien være minimum 3,6 m, således som det faktisk også er fastsat i loven. Så vi forstår ikke helt, hvorfor den skal indskrænkes til kun at være 2 m.

Med disse forbehold af større og mindre karakter kan Enhedslisten naturligvis tilslutte sig forslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Hr. Villum Christensens som Liberal Alliances ordfører.

Liberal Alliance er en del af den politiske aftale fra november 2011 om udmøntning af nye initiativer på transportområdet, som det hedder, og således også denne meget vigtige beslutning om at opføre en ny Storstrømsbro.

Investeringen vil få enorm betydning lokalt og har i offentligheden desværre måske stået lidt i skyggen af det endnu større Femernprojekt. De to projekter hænger dog nøje sammen. Den nye Storstrømsbro, som vi her skal tage stilling til, vil betyde markant højere hastighed for både tog og biler, og når Femernforbindelsen åbner, forventes hovedparten af den internationale godstrafik mellem Skandinavien og Centraleuropa at blive ført over Storstrømsbroen. Så det er altså en rigtig vigtig ting.

Broen bliver en såkaldt skråstagsbro som ved Farøbroerne, hvilket var et klart ønske fra beboerne, som vi har valgt at følge. Der bliver en frihøjde på broen på 26 m ved sejlrenden og 50 bropiller med 80 m afstand.

På Falster vil landskabet ved Orehoved blive påvirket væsentligt, idet der etableres en 400 m lang dæmning, som andre ordførere også har nævnt, sog om går ud fra kysten mod nordvest. Det bliver naturligvis en betydelig visuel barriere, og jeg er glad for, at der ved detailprojekteringen vil blive undersøgt, om dæmningen kan forkortes, og om man i stedet kan etablere nogle flere bropiller. Meget afhænger naturligvis af den endelige pris.

Jeg er også meget glad for, at beboernes bekymring om lugtgener fra det stillestående vand mellem de to dæmninger, altså mellem ny og gammel bro, ser ud til at blive imødekommet, idet vi i forligskredsen har givet hinanden håndslag på, at vi ønsker en opfyldning af området, bl.a. med materialer fra den eksisterende dæmning, hvor oversiden kan fjernes ned til noget, der ligner 4 m. 100.000 m³ på 10 ha er naturligvis en ordentlig mundfuld, men jeg synes det vil være helt afgørende for projektets succes. Hvad hjælper det med en ny og flot bro med forbedret kørselsforhold for biler og supertog og et hav af miljøundersøgelser, hvis alle beboerne på Falstersiden skal leve med lugten fra de meget ringe forhold for bundplanter og bunddyr i det stillestående vand, som det jo faktisk eksplicit er formuleret i lovbemærkningerne?

Vi kommer ikke uden om, at det er og bliver et meget stort indgreb, men vi er tilfredse med forslaget, som det ligger her, og vil følge det nøje i detailprojekteringen. Liberal Alliances støtter lovforslaget.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Hr. Mike Legarth som konservativ ordfører.

Tak, hr. formand. Det Konservative Folkeparti synes, det er en god idé, at den udtjente Storstrømsbro, der ikke længere er holdbar og pålidelig, nu bliver udskiftet, så det her lovforslag behandler jo altså både nedrivning af den eksisterende og bygning af en ny Storstrømsbro. Det bakker vi hundrede procent op om.

Det er et projekt til 4,2 mia. kr. for en 4 km lang og 24 m bred Storstrømsbro. Der bliver også investeret i vejanlæg ved siden af selve broen: 6,5 km vejanlæg og 2 km jernbane på fastlandet. Og broen får en udformning, så alle er tilfredse; det bliver en højbro, så der kan sejles, sådan som man ønsker, under broen. Der bliver en dobbeltrettet cykelsti/gangsti, sådan at også den del af ønskerne bliver opfyldt til borgernes og lokalområdets tilfredshed.

Det er jo et projekt, der samlet set får stor betydning for lokalområdet, ingen tvivl om det. Det bliver bedre og hurtigere og nemmere at komme til og fra området. Der er masser af synergi i, at vi nu får en effektiv infrastruktur ned igennem det område; masser af dynamik og beskæftigelse, arbejdspladser osv., som samlet set bliver til gavn for en landsdel, der gerne vil have lidt mere opmærksomhed og lidt mere at rive i.

Så vi støtter selvfølgelig lovforslaget; også det kompromis, vi har indgået med hinanden, nemlig at den risiko, der var for lugtgener, elimineres ved, at der bliver fyldt op, så vi ikke har den problemstilling for de borgere, der måtte få den negative konsekvens. Så samlet set: plusser, roser, anerkendelse – et godt projekt, som Det Konservative Folkeparti står et hundrede procent bag.

Tak til den konservative ordfører. Transportministeren.

Jeg vil godt starte med at takke for den meget, meget positive modtagelse, lovforslaget har fået i dag i Folketingssalen. Det er jo en udmøntning af aftalen om etablering af en ny Storstrømsbro, der blev lavet den 17. november 2011 mellem regeringen – som bestod af Socialdemokraterne, Radikale Venstre og SF – og partierne Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance.

Med lovforslaget tilvejebringes et grundlag for at bygge og drive en ny Storstrømsbro og nedrive den eksisterende bro, når den nye bro er åbnet – det skal selvfølgelig være i den rækkefølge. Den nye Storstrømsbro vil få stor lokal og regional betydning og er samtidig en vigtig del af jernbanekorridoren mellem København og Tyskland.

Denne jernbanekorridor vil i løbet af de kommende år blive styrket markant med etableringen af den nye bane København-Ringsted via Køge og det kommende anlæg af Femern Bælt-forbindelsen, herunder opgraderingen og udvidelsen af jernbanelinjen mellem Ringsted og Rødby. Når alle projekterne er afsluttet, får vi forkortet rejsetiden med tog fra København til Hamborg fra i dag ca. 4½ time til fremover omkring 2½ time med hurtigtog.

Den nye Storstrømsbro vil blive landets tredjelængste bro, og derfor synes jeg, vi må sige, at den hører til i rækken af de største brobyggerier i nyere dansk tid. Den bliver anlagt som en kombineret vej- og jernbanebro inklusive en dobbeltrettet cykel- og gangsti over Storstrømmen mellem Masnedø ved Vordingborg og Orehoved på Falster. Den bliver 4 km lang, 24 m bred, den koster 4,2 mia. kr., og på land anlægges endvidere 6½ km nyt vejanlæg og 2 km jernbaneanlæg.

Forligskredsen har besluttet, at broen skal bygges som en skråstagsbro med en pylon. Det kender vi også fra Farøbroerne, som ligger som nærmeste nabo, og med den løsning vil broen uden tvivl blive et vartegn for hele området og visuelt spille flot sammen med netop naboen Farøbroerne.

Loven giver også adgang til at anlægge en række relaterede projekter, herunder omlægning af søkabler mellem Falster og Masnedø, altså Sjælland, og anlæg af en ny sejlrende til Orehoved Havn. Endelig indeholder lovforslaget en bemyndigelse til, at den nuværende Storstrømsbro vil blive nedrevet, men først når den nye bro er opført og taget forsvarligt i brug.

Jeg ser frem til den videre behandling af det her forslag, og jeg er naturligvis rede til at svare på spørgsmål i den forbindelse.

Der er allerede en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested.

Jeg vil gerne spørge til noget af det, som jeg også var inde på i min ordførertale, og som ministeren jo så ikke kommenterede. Det er hele det der spørgsmål om, hvordan og hvorledes man betragter den nye broforbindelse. Også i ministertalen her måtte vi jo høre på – og det er selvfølgelig også fair nok – at det meget handler om København-Hamborg; det handler meget om, hvad jeg næsten vil kalde en intereuropæisk forbindelse osv. osv. Det knyttes i den grad op på Femernforbindelsen, og det er klart, for den ligger jo også i, ikke enden, men så videre frem eller videre tilbage, alt efter hvilken side man kommer fra.

Men jeg spørger bare: Hvor er egentlig Lolland-Falster henne i det her spil? Det er, som om Lolland-Falster bare er et sted, man hamrer hen over, men Lolland-Falster skal jo også trafikbetjenes. Og det er jo derfor, jeg i ordførertalen gør opmærksom på: Hvorfor gøre den nye bro over Storstrømmen afhængig af, at Femern skal blive færdig? Vi ved jo udmærket godt, vil jeg sige til ministeren, at det kan tage rigtig, rigtig mange år, før tyskerne får snøvlet sig færdig med deres landanlæg, deres elektrificering og nye bane fra Puttgarden og nedover.

Ministeren.

Som jeg kender Enhedslistens ordførers politiske holdning til jernbaneinvesteringer, er det dejligt at opleve, at han også i dag taler engageret og interesseret om det, for det er lige præcis, hvad det er – det er enorme investeringer i jernbaneopgradering, både i Danmark over Lolland og Falster, broen op til Masnedø og videre op gennem Sjælland og også på tysk side. Og det er jo et af de, synes jeg, meget gode argumenter for den nye Storstrømsbro, vi behandler i dag, men selvfølgelig også for hele korridoren og Femernforbindelsen.

Jeg synes, det ville være sådan lidt kortsigtet kun at se det som selvstændige projekter, for det hænger jo sammen, og vi får altså med den her investering den største opgradering, som jeg kender til, i hele Nordeuropa, når det drejer sig om tog, og det er både personbefordring, altså persontog, og godstog, nemlig grøn transport. Og naturligvis må man se det i en sammenhæng, men jeg må også sige meget klart, at selv hvis Femernforbindelsen ikke blev til noget, var vi alligevel nødt til, fordi den gamle falder sammen, at lave en ny Storstrømsbro. Det er jeg ikke i tvivl om.

Hr. Henning Hyllested.

Men hvorfor så vente? Hvorfor vente på tyskerne? Nu står ministeren jo selv og anerkender, at vi havde været nødt til at bygge den alligevel, om ikke andet så af hensyn til folk på Lolland-Falster. Og det er lige nøjagtig mit ærinde. Så hvorfor dog vente på, at Femernforbindelsen bliver færdig, og at tyskerne bliver færdige med deres landanlæg? Lad os da få den bro gjort færdig så hurtigt som overhovedet muligt af hensyn til først og fremmest folk på Lolland-Falster.

Så vil jeg lige tillade mig at skifte boldgade og spørge til de der klagemuligheder, som jeg også var inde på i min ordførertale. Jeg vil bare gerne høre: Når nu klagemulighederne i bund og grund bortfalder i forbindelse med anlægsarbejdet, hvad har beboerne så egentlig af ankemuligheder andet end at gå til domstolene og få domstolsprøvet eventuelle indsigelser? Det er som bekendt rigtig dyrt og ikke i overensstemmelse med Århuskonventionen og den slags ting, som vi jo før har taget et slagsmål om.

Ministeren.

Jeg tror, jeg må bede spørgeren om at komme med skriftlige spørgsmål i forbindelse med Århuskonventionen, for der skal vi være meget, meget tæt på juraen i det. Så der vil jeg gerne have mulighed for at komme med et meget udførligt og uddybende svar, hvis der er tvivl om disse spørgsmål. For hvis der er det, skal vi have den udryddet hurtigst muligt.

Til den generelle pointe: Jamen jo før, jo bedre. Det mener jeg både i forhold til det her projekt og faktisk alle de projekter, vi har i gang i Danmark infrastrukturmæssigt. Jo før, jo bedre. Men det giver jo god nok mening med den store tidsplan, når vi alligevel har et møde med forligskredsen bag Femernforbindelsen og har et møde med den tyske transportminister i Danmark her til september og vi da langt bedre end i dag kender de usikkerheder, der stadig er med Femernforbindelsen: Hvor meget får vi i støtte fra EU? Hvordan går det med den tyske miljøgodkendelse? Hvordan går det med at få forhandlet priserne ned? Det er jo de spørgsmål, der stadig væk er, og disse usikkerheder, vi skal have håndteret og fjernet. Til september kender vi de svar meget bedre, og derfor giver det jo mening at lave den store tidsplan, både for Femernforbindelsen og de anlæg, som støder op til, og det gør Storstrømsbroen også, og det er kun en endnu større styrkelse.

Så at vi investerer så historisk meget i Storstrømsbroen, i Femernforbindelsen, i jernbanen, tror jeg at man skal være ualmindelig meget sortseer for at synes er at overse Lolland-Falster. Det er tværtimod det modsatte, der sker.

Der er endnu en kort bemærkning fra hr. Karsten Nonbo.

Som det første er jeg glad for, at både ministeren og Enhedslisten siger, at det her kun kan gå for langsomt, altså hurtigst muligt. Vi behøver ikke at vente på Femernforbindelsen, og det er jeg glad for. Jeg stillede et enkelt spørgsmål i min ordførertale, og jeg håber, at svaret er et ja. Der står jo mange steder, at der kan ske ændringer, at det er et stort projekt, og at der er nogle ting, man ikke ved, og som ikke er helt på plads endnu. Så jeg håber, at ministeren vil lade forligskredsens ordførere følge arbejdet tæt, for der kan skulle træffes nogle beslutninger hen ad vejen, og også sørger for, at vi i hvert fald får de to kommuner med på råd. Beboerne, kan man sige, har jo en klagemulighed via deres kommuner, forstået på den måde at kommunerne også skal varetage beboernes interesser. Så jeg håber, at både kommunerne og ordførerne er med i det her spil. Tak.

Ministeren.

Ja, det er klart. Det er jo en af de gode ting, der er ved at indgå et forlig, nemlig at man er med til at beslutte de her ting, og man har selvfølgelig også mulighed for at følge det ekstra tæt som forligskreds ud over alle de oplysninger, som jeg helt naturligt sender videre til Folketinget, og i øvrigt svarer jeg på alle spørgsmål i den forbindelse, så det er klart nok. F.eks. har vi jo allerede aftalt, hvad flere ordførere har nævnt, at der kan være risiko for lugtgener – jeg ved ikke, hvad den tekniske term er, men det er et lavvandet område tæt på, hvor der bor folk, og hvis det ligger brak, kan der opstå lugtgener – og det forsøger vi at håndtere undervejs. Det koster nogle ekstra penge, og der har vi aftalt i forligskredsen, at vi mødes, når vi når længere hen i selve projektet. Det er jo kun loven, vi behandler i dag.

Så jeg kan give tilsagn om, at det naturligvis vil være sådan, at forligskredsen vil få lejlighed til at følge det tæt, og hvis der skal ske ændringer, så er det forligskredsen, der skal spørges i den forbindelse.

Hr. Karsten Nonbo.

Jamen jeg vil bare kvittere og sige tak.

Så siger jeg også tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.