Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 174
Offentligt
1526040_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
5. maj 2015
2015-2531
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 29. april 2015 stillet mig følgende spørgsmål
vedrørende L 174 – Forslag til lov om ændring af lov om godskørsel og lov om
buskørsel (Ansatte chauffører, ophævelse af chaufførudlånsordningen, afløn-
ning af chaufførvikarer, udvidet anvendelse af overenskomstnævnet, ændring
af domstolsprøvelse i visse sager), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Villum Christensen (LA).
Spørgsmål 5:
Særreglen i godskørselslovens § 6 a er begrundet med at skabe sunde og lige
konkurrencevilkår. Med henvisning til ministerens svar på § 20-spørgsmål S
475, hvor ministeren giver udtryk for, at særreglen gælder al kørsel i danskregi-
strerede køretøjer på dansk område, uanset om den udføres som national kør-
sel eller som led i en international transport, bedes ministeren redegøre for,
hvordan særreglen fremmer lige og sunde konkurrencevilkår for danske vogn-
mænd, der konkurrerer på EU's marked for international transport, der er de-
fineret af et fælles regelsæt.
Svar:
Lovforslaget er en udmøntning af en aftale om ”Styrket indsats mod social
dumping”, som regeringen indgik med Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten
med Finanslovsaftalen for 2015. Som det fremgår af overskriften er formålet
med denne aftale at modvirke social dumping.
Konkret medfører lovforslaget en præcisering af godskørselslovens § 6 a, stk. 1,
nr. 1, hvorefter bestemmelsen kun omfatter indehaveren af den virksomhed,
der har fået en tilladelse til godskørsel for fremmed regning eller ansatte chauf-
fører i denne virksomhed. Derudover indføres der med lovforslaget hjemmel i
godskørselslovens § 6 a, stk. 3, til at kræve, at også udenlandske chaufførvikar-
virksomheder følger bestemmelser om løn, overarbejde, feriepenge og pension i
gældende danske kollektive overenskomster for chauffører, såfremt chaufførvi-
karen er udlejet til kørsel på dansk område med et dansk indregistreret køretøj.
Det er dermed regeringens opfattelse, at reglerne i de foreslåede bestemmelser
i godskørselslovens § 6 a, lever op til intentionerne i Finanslovsaftalen om at
modvirke social dumping inden for den del af godstransportområdet, som vi i
Danmark kan lovgive om.
L 174 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, hvordan særreglen i godskørselslovens § 6 a fremmer lige og sunde konkurrencevilkår for danske vognmænd, der konkurrerer på EU's marked for international transport, der er defineret af et fælles regelsæt, til transportministeren
1526040_0002.png
Med
venlig
hilsen
Side 2/2
Magnus Heunicke