Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 174
Offentligt
1529898_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
13. maj 2015
2015-2531
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 13. maj 2015 stillet mig følgende spørgsmål
vedrørende L 174 – Forslag til lov om ændring af lov om godskørsel og lov om
buskørsel (Ansatte chauffører, ophævelse af udlånsordningen, aflønning af
chaufførvikarer, udvidet anvendelse af overenskomstnævnet, ændring af dom-
stolsprøvelse i visse sager), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 13:
Vil ministeren oplyse, om man med de foreslåede ændringer, der følger af L
174, vil kunne omgå den tilsigtede sikring af danske løn- og arbejdsforhold ved
at oprette et udenlandsk vikarbureau?
Svar:
Overordnet set sikrer lovforslaget, at chauffører, der kører i Danmark i henhold
til en dansk tilladelse og med et dansk indregistreret køretøj, skal følge de dan-
ske regler om løn- og arbejdsforhold for chauffører. Lovforslaget har særligt til
formål at sikre, at udenlandske chaufførvikarvirksomheder ikke kan slippe af
sted med at omgå reglerne, uden at det får konsekvenser.
Konkret foreslås der derfor indført hjemmel i godskørselslovens § 6 a, stk. 3, og
buskørselslovens § 9, stk. 2, til at kræve, at udenlandske chaufførvikarvirksom-
heder følger bestemmelser om løn, overarbejde, feriepenge og pension i gæl-
dende danske kollektive overenskomster for chauffører, såfremt chaufførvika-
ren er udlejet til kørsel på dansk område med et dansk indregistreret køretøj.
Derudover foreslås der indført hjemmel i godskørselslovens § 6 a, stk. 4, og
buskørselslovens § 9, stk. 3, til at tilsynsmyndigheden kan kræve, at chaufførvi-
karvirksomheden efter påbud indsender dokumentation for overholdelse af
reglerne om løn- og arbejdsvilkår. Hvis indehaveren af en tilladelse groft eller
gentagne gange har overtrådt disse regler i godskørselsloven, kan tilladelsen
tilbagekaldes.
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke