Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 174 Bilag 1
Offentligt
1515153_0001.png
NOTAT
Dato
J. nr.
27. marts 2015
2015-295
Høringsnotat
vedrørende forslag til lov om ændring af lov om godskørsel og lov
om buskørsel (Ansatte chauffører, ophævelse af chaufførudlåns-
ordningen, aflønning af chaufførvikarer, udvidet anvendelse af
overenskomstnævnet, ændring af domstolsprøvelse i visse sager) (L
174)
1. Indledning
Transportministeriet v/ Trafikstyrelsen har den 15. januar 2015 sendt udkast til
forslag til lov om ændring af godskørselsloven og buskørselsloven til høring hos
de i bilag 1 nævnte organisationer. Lovforslaget har også været offentliggjort på
Høringsportalen.
Høringsfristen udløb den 6. februar 2015.
Følgende organisationer m.v. kan tilslutte sig forslaget eller har ikke haft be-
mærkninger til forslaget:
Danske Regioner
FDL Frie Danske Lastbilvognmænd.
Transportministeriet v/ Trafikstyrelsen har herudover modtaget høringssvar
fra:
Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik (ATL)
Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
Dansk Erhverv
Dansk Transport og Logistik (DTL)
Danske Busvognmænd
DI Transport
Fagligt Fælles Forbund (3F)
ITD – Brancheorganisation for den danske vejgodstransport (ITD)
Landbrug & Fødevarer
Efter høringsfristens udløb har Transportministeriet v/ Trafikstyrelsen modta-
get høringssvar fra:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1515153_0002.png
Fagligt Fælles Forbund (3F) (supplerende høringssvar)
Landsorganisationen i Danmark
Side 2/16
I det følgende refereres og kommenteres de indkomne bemærkninger. Be-
mærkningerne er delt op i relevante emner. Transportministeriets kommenta-
rer til de enkelte emner følger efter i kursiv.
2. Generelt
3F vurderer, at initiativerne i godskørselsloven og buskørselsloven vil bidrage
til, at social dumping mindskes betydeligt, men 3F skal opfordre til, at initiati-
verne løbende evalueres med henblik på vurdering af, om det er nødvendigt at
gennemføre yderligere tiltag.
Endvidere fremhæver 3F, at ændringsforslagene til godskørselsloven og bus-
kørselsloven vil bidrage til, at den hidtidige indsats mod social dumping bindes
sammen med de øvrige delaftaler om forstærket indsats mod social dumping
fra finanslovsaftalen 2015.
LO kan henholde sig til 3F’s bemærkninger, hvorefter det vurderes, at initiati-
verne i forslaget til lovændringer vil bidrage til, at social dumping mindskes
betydeligt.
DTL er overordnet positiv overfor lovforslaget og ser ændringerne som nød-
vendige for at sikre sunde og lige konkurrencevilkår i forbindelse med styrket
indsats mod sociale dumping.
Danske Busvognmand anfører, at baggrunden for lovforslaget er en politisk
aftale om indsats mod social dumping inden for godskørsel. Ændringen af bus-
kørselsloven ses alene som en administrativ konsekvens, da buskørselsloven og
godskørselsloven så vidt muligt følges ad. Danske Busvognmænd finder derfor,
at lovforslagets dele, der vedrører buskørsel, bør udgå.
Danske Busvognmænd finder endvidere, at lovforslaget rejser en række
spørgsmål i forhold til EU-retten, jf. ITD’s høringssvar.
DA understreger, at DA anser det som den danske arbejdsmarkedsmodels
grundvilkår, at det er arbejdsmarkedets parter alene, der via aftaler, herunder
aftaler indgået ved et fagforbunds brug af kollektive overenskomster, i Dan-
mark fremsætter, hvem der er omfattet af kollektive overenskomster i Dan-
mark. DA afviser på den baggrund de dele af gods- og buskørselslovene, der
handler om at henvise til – og dermed indirekte fastsætte vilkårene for – kol-
lektive overenskomster, idet DA anser disse som et brud på den danske aftale-
model.
Landbrug & Fødevarer tilslutter sig de overordnede intentioner med lovforsla-
get, og at relevante love og regler overholdes i forbindelse med ansættelsesfor-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1515153_0003.png
hold – uanset om der er tale om dansk eller udenlandsk arbejdskraft. Omvendt
finder Landbrug & Fødevarer, at ny lovgivning ikke må føre til unødige admini-
strative udfordringer eller begrænse fleksibiliteten for godstransporten. Gode
fleksible rammevilkår for transport- og logistikvirksomhederne er en nødven-
dighed for at skabe vækst og beskæftigelse i det samlede erhvervsliv.
DI Transport og ATL finder generelt, at lovforslaget på en række punkter er på
kant med gældende EU-regler og anmoder om, at disse afklares inden lov-
forslaget fremsættes for Folketinget.
ITD bemærker overordnet set, at organisationen naturligvis bifalder, at der bør
herske ordnede løn- og arbejdsvilkår i dansk vejgodstransport. Lovforslaget vil
dog efter ITD’s opfattelse få den modsatte effekt af det ønskede, herunder en
negativ effekt på beskæftigelsen i Danmark.
ITD finder, at flere danske virksomheder med forslaget vil være tvunget til en-
ten at udflage eller overlade godset til udenlandske transportvirksomheder.
Forslaget vil ikke skaffe flere chauffører over på dansk overenskomst, men blot
underminere grundlaget for en række andre jobs inden for lager, administrati-
on og logistik i Danmark.
ITD rejser endvidere spørgsmål om, hvorvidt lovforslaget er i overensstemmel-
se med proportionalitetsprincippet som defineret i artikel 5 i traktaten om Den
Europæiske Union.
Lovforslaget har til formål at bidrage til udviklingen af sunde konkurrence-
vilkår og dermed bekæmpelse af social dumping. Det er Transportministeriets
vurdering, at de foreslåede § 6 a, stk. 3, i godskørselsloven, og § 9, stk. 3, i
buskørselsloven, hvorefter der stilles krav om, at chaufførvikarvirksomheder
skal overholde bestemmelser om løn, overarbejde, feriepenge og pension i
gældende danske kollektive overenskomster for chauffører vil være egnet til at
opnå, at udenlandske chaufførvikarer konkurrerer på lige konkurrencevilkår
med danske chauffører. Det vurderes, at lovforslaget ikke går videre end nød-
vendigt til at opnå dette formål, og at lovforslaget er i overensstemmelse med
det EU-retlige proportionalitetsprincip.
En virksomhed godkendt som chaufførvikarvirksomhed enten efter godskør-
selsloven eller buskørselsloven, kan udleje chauffører til både godskørsel for
fremmed regning og erhvervsmæssig personbefordring. Det er således både
hensigtsmæssigt og nødvendigt at foretage en samtidig ændring af buskør-
selsloven.
Det bemærkes, at det henholdsvis siden 1973 og 1990 har været fastsat i gods-
kørselsloven og buskørselsloven, at indehaveren af en tilladelse skal følge be-
stemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågælden-
de kollektive overenskomster. Dette er efter Transportministeriets opfattelse
ikke et brud på den danske aftalemodel.
Side 3/16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1515153_0004.png
Da lovforslaget kun indeholder elementer, der præciserer gældende ret, nem-
lig anvendelse af egne ansatte chauffører og aflønning af chaufførvikarer, og
ophæver chaufførudlånsordningen, der kun har været tilladt mellem danske
tilladelsesindehavere, findes dette ikke i sig selv at give grundlag for udflag-
ning.
3. Ansatte chauffører
3F er tilfreds med, at det præciseres, at en chauffør skal være ansat i den virk-
somhed, der har tilladelsen, og at det i den forbindelse præciseres, at en ”virk-
somhed” ikke omfatter datterselskaber.
DTL støtter præciseringen af gældende ret.
Landbrug & Fødevarer finder, at præciseringen er en uhensigtsmæssig be-
grænsning på erhvervslivets fleksibilitet i forbindelse med afvikling af gods-
transporten. Konsekvensen bliver, at f.eks. chauffører fra et dansk eller uden-
landsk datterselskab ikke kan anvendes til kørsel på dansk område, med min-
dre datterselskabet er godkendt som chaufførvikarvirksomhed.
DI Transport og ATL finder det uhensigtsmæssigt, at der ikke må bruges chauf-
fører mellem koncerninternt forbundne selskaber. De finder det endvidere
unødvendigt bureaukratisk, at chaufførvikarordningen fremover skal anvendes.
ITD ønsker oplyst, om lovforslaget er foreneligt med EU-traktatens regler om
arbejdskraftens frie bevægelighed og den frie etableringsret.
ITD finder, at lovforslaget forhindrer danske virksomheder i at anvende chauf-
fører ansat i udenlandske datterselskaber, medmindre de enten flyttes til det
danske moderselskab, eller datterselskabet registreres som vikarvirksomhed i
Danmark og dermed overholder dansk overenskomst. Koncernforbundne virk-
somheder vil ikke længere kunne bruge hinandens chauffører, medmindre de
er registreret i godkendte vikarbureauer. ITD finder endvidere, at lovforslaget
medfører, at man fra dansk side udøver lovgivningskompetence for ansatte i
andre EU-lande.
Endvidere finder ITD, at kravet i medfør af godskørselsbekendtgørelsens § 4,
om dansk godkendelse til chaufførvikarvirksomhed er en restriktion, der alene
er i overensstemmelse med EU-Traktatens artikel 56, hvis kravet varetager
tvingende almene hensyn og opfylder proportionalitetsprincippet.
Endelig henviser ITD til, at EU-Kommissionen i december 2014 indledte en
EU-pilotprocedure over for den danske regering vedrørende de gældende regler
i godskørselsloven og disses forenelighed med EU-retten.
Side 4/16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1515153_0005.png
I relation til de foreslåede § 6 a, stk. 1, nr. 1, i godskørselsloven, og § 9, stk. 1,
nr. 1, i buskørselsloven, hvorefter godskørsel for fremmed regning alene må
udføres af tilladelsesindehaveren, jf. godskørselsloven § 1, stk. 1, eller buskør-
selsloven § 1, stk. 1, eller en chauffør, som er ansat i den virksomhed, som til-
ladelsen er udstedt til, udgør dette alene en præcisering af gældende ret.
Når en vognmandsvirksomhed gør brug af chauffører, som ikke er ansat i
virksomheden, er der tale om vikarer, der dermed falder inden for reglerne
om chaufførvikarvirksomheder, herunder reglerne om godkendelse, jf. gods-
kørselsloven § 6 a, stk. 2, og buskørselsloven § 9, stk. 2.
Lovforslaget forhindrer ikke udenlandske chauffører i at arbejde i Danmark.
Dette kan således ske enten ved, at den udenlandske chauffør ansættes direkte
af den danske vognmandsvirksomhed, eller at den danske vognmandsvirk-
somhed lejer arbejdskraft ind fra en godkendt chaufførvikarvirksomhed,
dansk eller udenlandsk. I begge tilfælde vil den udenlandske chauf-
før/chaufførvikar ved vedtagelsen af lovforslaget skulle aflønnes efter be-
stemmelse i danske kollektive overenskomster for chauffører.
Lovforslaget rummer desuden ikke problemer i forhold til etableringsretten.
Således indebærer lovforslaget ikke nogen begrænsning i muligheden for at
etablere sig som vognmandsvirksomhed eller chaufførvikarvirksomhed i
Danmark.
For så vidt angår bestemmelsen i godskørselsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, og
hjemlen for godkendelseskravet til at drive chaufførvikarvirksomheden, hen-
vises til lovforarbejderne til lov nr. 1121 af 29. december 1999 om ændring af
lov om godskørsel og lov om buskørsel, herunder de deri omtalte domme af-
sagt af EU-Domstolen henholdsvis den 18. januar 1979 i de forenede sager nr.
110/78 og 111/78, Willy van Wesemael, og den 17. december 1981 i sag 279/80,
Alfreds John Webb, der begge vedrører krav om bevilling i forbindelse med
vikarbureauvirksomhed og fastslår, at medlemsstaterne kan betinge retten til
at drive vikarbureau af en godkendelse.
ITD henviser i sit høringssvar til en henvendelse fra EU-Kommissionen fra
december 2014. Efter fast praksis udtaler man sig ikke fra dansk side uden
EU-Kommissionens samtykke om indholdet af sådanne EU-
pilotproceduresager. Det kan dog bemærkes, at den pågældende henvendelse
ikke giver anledning til at indstille eller udsætte arbejdet med dette lovforslag.
4. Ophævelse af chaufførudlånsordningen
3F er tilfreds med afskaffelsen af udlånsordningen.
Side 5/16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1515153_0006.png
DTL tager ophævelsen af udlånsordningen til efterretning. DTL ser afskaffelsen
som et beklageligt, men nødvendigt element i en bred indsats mod social dum-
ping og sikring af fair og lige konkurrencebetingelser for danske vognmands-
virksomheder.
Landbrug & Fødevarer finder, at ophævelsen af udlånsordningen vil begrænse
fleksibiliteten og øge de administrative omkostninger for erhvervet. Den nuvæ-
rende udlånsordning bliver bl.a. benyttet i forbindelse med sygdom eller ekstra
travlhed og vil således begrænse dag-til-dag driften i erhvervet.
Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at det analyseres nærmere, om det ikke er
muligt at opnå lovforslagets hensigt på en mere fleksibel måde.
DI Transport og ATL kan ikke støtte, at muligheden for udlån mellem tilladel-
sesindehavere fjernes. DI Transport og ATL finder, at udlånsordningen især
benyttes af bus- og godsvognmænd som en fleksibilitet i forhold til ekstra ar-
bejdsopgaver, sygdom mv. Afskaffelsen vil især ramme mindre bus- eller gods-
vognmænd.
Chaufførvikarordningen giver ikke den nødvendige fleksibilitet, som ellers er
anført i bemærkningerne til lovforslaget. Brugen af vikarordningen forudsæt-
ter, at den udlejende vognmand er godkendt som chaufførvikarvirksomhed.
Dette er unødvendigt bureaukratisk og øger de administrative byrder på bran-
chen.
ITD fraråder en ophævelse af udlånsordningen, da det negativt vil påvirke stort
set samtlige danske vognmandsvirksomheder i deres dagligdag. Vognmands-
virksomhederne vil få alvorlige problemer med at få dagligdagen til at hænge
sammen i tilfælde af akut opstået chaufførmangel.
Vognmandsvirksomhederne vil have to muligheder. Den ene er at fastansætte
chauffører, som sjældent vil være en mulighed, da det vil påføres virksomhe-
derne ekstraomkostninger i form af administrative ansættelseskrav, pensions-
indbetalinger m.v.
Den anden mulighed er godkendelse som chaufførvikarvirksomhed. Dette vil
indebære et betydeligt ekstra administrativt arbejde, ligesom det indebærer et
højere kapitalkrav end almindelig vognmandsvirksomhed.
ITD henviser desuden til, at EU-Kommissionen tilbage i februar 1998 har til-
kendegivet, at den danske udlånsordning ikke udgør et problem i forhold til
EU-retten.
Danske Busvognmænd finder, at ophævelse af udlånsordningen vil medføre en
administrativ belastning for virksomhederne, en forringelse af den service og
trafiksikkerhed, virksomhederne kan levere til sine kunder, og forringe vilkår
Side 6/16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1515153_0007.png
for de fastansatte turistbuschauffører. Danske Busvognmænd finder, at mindre
turistbusvirksomheder har et stort behov for at kunne råde over lånte chauffø-
rer i forbindelse med ferie, sygdom, sæsonudsving osv. De alternative mulighe-
der, ansat chauffør eller en chaufførvikar, er både økonomisk og administrativt
byrdefulde.
Afskaffelse af udlånsordningen vil medføre en forringelse af chaufførvikarernes
arbejdsvilkår, og Danske Busvognmænd anmoder derfor om, at udlånsordnin-
gen i buskørselsloven ikke afskaffes.
Transportministeriet har forståelse for, at udlånsordningen har været en
ordning, som har medført en fleksibilitet for vognmandsvirksomhederne. For-
slaget om ophævelsen af udlånsordningen sker imidlertid for at bringe gods-
kørselsloven og buskørselsloven i overensstemmelse med EU-retten.
Baseret på vurderinger fra både Justitsministeriet og Kammeradvokaten er
det således Transportministeriets vurdering, at den gældende udlånsordning
i godskørselslovens § 6 a, stk. 1, nr. 2, og buskørselslovens § 9, stk. 1, nr. 2, må
ophæves, fordi udlånsordningen er i modstrid med EU-retten.
Chaufførudlånsordningen indebærer en fleksibilitet for danske tilladelsesin-
dehavere, som tilladelsesindehavere etableret i andre medlemsstater ikke har
mulighed for at opnå, da de ikke har mulighed for at udlåne chauffører til
dansk etablerede vognmandsvirksomheder.
Da chaufførudlånsordningen alene gælder for dansk etablerede virksomhe-
der, er der tale om direkte diskrimination, der ikke kan begrundes i hensynet
til offentlig orden, sikkerhed eller sundhed, og således er i strid med forbuddet
i TEUF artikel 56.
Det er imidlertid ikke klart ud fra EU-Domstolens praksis, om chaufførud-
lånsordningen er omfattet af artikel 58, stk. 1, der medfører, at tjenesteydelser
inden for transporterhvervet skal vurderes efter afsnit VI vedrørende trans-
port.
Hvis chaufførudlånsordningen ikke skal vurderes efter artikel 56, men alene
efter bestemmelserne i afsnit VI vedrørende transport, er det vurderingen, at
ordningen strider mod TEUF artikel 92, den såkaldte stand still-forpligtelse,
der indeholder et forbud mod indførelsen af nye nationale foranstaltninger,
der direkte eller indirekte er mindre gunstige for transportvirksomheder fra
andre medlemsstater end for indenlandske transportvirksomheder, idet ord-
ningen er indført i 1996 og således ikke har eksisteret uændret siden Dan-
marks tiltrædelse af EF i 1973.
EU-Kommissionens tilkendegivelse fra februar 1998 giver efter Transportmi-
nisteriets opfattelse ikke grundlag for at ændre ved vurderingen. Tilkendegi-
Side 7/16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1515153_0008.png
velsen ses at være et svar på en henvendelse fra marts 1997, hvori Trafikmini-
steriet anmoder om EU-Kommissionens vurdering af, dels (1) om udlånsord-
ningen (muligheden for en vognmandsvirksomhed, der har tilladelse i hen-
hold til godskørselsloven eller buskørselsloven, for at gøre brug af chauffører
ansat i en anden vognmandsvirksomheds, som selv har tilladelse i henhold til
godskørselsloven eller buskørselsloven) giver anledning til EU-retlige pro-
blemer, samt til (2) om det forhold, at det ikke er lovligt at leje en chauffør hos
et udlejningsbureau udgør et EU-retligt problem.
I tilkendegivelsen fra februar 1998 synes EU-Kommissionen ikke klart at for-
holde sig til udlånsordningen, idet EU-Kommissionen i stedet snarere synes at
udtale sig om, at den manglende mulighed for at leje chauffører ikke ses at
udgøre en ”unacceptable restriction on the freedom to provide transport ser-
vices or on the free movement of transport workers”.
For en ordens skyld bemærkes, at det brev af 20. januar 1998, som omtales i
EU-Kommissionens tilkendegivelse fra februar 1998, på det foreliggende
grundlag, synes at være en ”rykkerskrivelse”, hvorved EU-Kommissionen
erindres om henvendelsen fra marts 1997.
Transportministeriet skal i øvrigt bemærke, at udlånsordningen blev indført
før reglerne om udleje af chaufførvikarer. Den fleksibilitet, bestemmelsen op-
rindeligt var tiltænkt at give vognmandsvirksomhederne, vurderes nu vare-
taget af bestemmelsen om udleje af chaufførvikarer.
5. Aflønning af udenlandske chaufførvikarer
3F er tilfreds med, at der indføres lovhjemmel til, at chaufførvikarer, ansat i
chaufførvikarvirksomheder etableret i andre EU-lande end Danmark skal følge
bestemmelser om løn, overarbejde, feriepenge og pension. 3F er endvidere til-
fredse med, at forslaget tillige gælder ved firmakørsel.
DTL støtter, at kravet nu bliver lovfæstet samtidig med, at der nu skabes
hjemmel til at kontrollere, at reglen rent faktisk overholdes. DTL finder, at det
er nødvendigt med en ligestilling mellem danske og udenlandske chaufførvi-
karvirksomheder netop for at sikre lige og sunde konkurrencevilkår.
DI Transport og ATL anfører, at udbetaling af feriepenge og pension til chauf-
førvikaren sammen med lønnen går videre end de krav, der følger af de kollek-
tive overenskomster. DI Transport og ATL finder, at der bør afklares, om det er
i overensstemmelse med udstationeringsdirektivet at kræve feriepenge og pen-
sion udbetalt, idet der ikke tages højde for, hvorvidt lønmodtageren er omfattet
af hjemlandets ferielov og pensionsudbetalinger foretages i hjemlandet.
DA finder, at kravet om, at udenlandske chaufførvikarvirksomheder skal følge
bestemmelser i danske kollektive overenskomster om løn, overarbejde, ferie-
Side 8/16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1515153_0009.png
penge og pension, er i strid med EU-retten. F.eks. er arbejdsmarkedspension
(erhvervstilknyttede tillægspensionsordninger) efter udstationeringsdirektivets
ordlyd i artikel 3, stk. 1, litra c, undtaget fra den kerne af regler, som værtsmed-
lemslandet kan stille over for udenlandske tjenesteydere.
Arbejdsmarkedspension for udstationerede lønmodtagere er endvidere regule-
ret i direktivet om supplerende pensionsrettigheder (98/49/EF) på en måde,
som synes uforenelig med et ubetinget krav om indbetaling til dansk arbejds-
markedspension.
DA finder endvidere, at kravet om at følge de udvalgte typer af bestemmelser i
kollektive overenskomster går videre end, hvad der følger af vikarloven, som
specifikt gennemfører udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 9. Det anses
som tvivlsomt, om en sådan henvisning til unavngivne kollektive overenskom-
ster lever op til EU-rettens krav om klarhed.
DA ønsker endelig afklaring med EU-Kommissionen om, hvorvidt lovforslagets
er i overensstemmelse med EU-retten, inden lovforslaget fremsættes for Folke-
tinget.
Dansk Erhverv tilslutter sig DA’s høringssvar i relation til de arbejdsmarkeds-
politiske spørgsmål.
ITD læser forslaget således, at kravene om overholdelse af overenskomster
alene gælder ved kørsel på dansk jord med dansk lastbil.
ITD rejser endvidere spørgsmål om, hvorvidt lovforslaget er foreneligt med
bestemmelserne i EU-Forordning 883/2004 om koordinering af de sociale
sikringsordninger.
Udstationeringsdirektivet finder bl.a. også anvendelse i situationer, hvor en
virksomhed enten i sin egenskab af vikarbureau eller i sin egenskab af virk-
somhed, der stiller en arbejdstager til rådighed, udstationerer en arbejdsta-
ger til en brugervirksomhed, der er etableret i en medlemsstat. Dette følger af
artikel 1, stk. 3, litra c.
Udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 9, giver hjemmel til at en værtsstat
kan stille samme krav til vikarer, der er udstationerede på medlemsstatens
område, som de krav, der stilles i relation til vikarer i værtsstaten.
Det EU-retlige ligebehandlingsprincip betyder, at en udenlandsk tjenesteyder
ikke kan mødes med krav om dobbelt betaling. Dette gør sig gældende både i
forhold til pension og feriepenge. Der vil derfor i forbindelse med konverte-
ring af lønkrav efter den gældende danske overenskomst, der er en betingelse
for tilladelsen, skulle tages højde for evt. indbetalinger til pension og feriepen-
ge i hjemlandet.
Side 9/16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1515153_0010.png
Det bemærkes i forhold til vikarloven, at denne ikke hindrer, at der på et sær-
skilt område udformes andre og mere specielle regler, så længe disse holder
sig inden for vikardirektivets rammer.
Om forholdet til direktivet om supplerende pensionsrettigheder og dette direk-
tivs artikel 6, stk. 2 skal det bemærkes, at det i relation til nærværende lov-
forslag vurderes, at der er tale om, at pensionsbidraget konverteres til et løn-
krav og ikke om, at chaufførvikarvirksomheden pålægges at indbetale til en
dansk supplerende pensionsordning. Situationen vurderes således ikke at
være omfattet af ordlyden af 98-direktivet.
I fortsættelse heraf er det i lovforslaget præciseret, at der ikke i lovforslaget
stilles krav om indbetaling af pensionsbidrag til en dansk arbejdsmarkeds-
pensionsordning, eller for feriepenges vedkommende indbetaling til FerieKon-
to. Disse lønandele konverteres i stedet til lønkrav og udbetales til den uden-
landske chaufførvikar sammen med dennes løn.
På tilsvarende vis er det i lovforslaget præciseret, at dette ikke indebærer, at
den udenlandske chaufførvikarvirksomhed samlet mødes med et krav om
dobbeltbetaling. Således vil det alene være en eventuel difference mellem en
lavere udenlandsk pension og en højere (til et lønkrav konverteret) pensions-
bidrag under den relevante danske kollektive overenskomst, som den uden-
landske chaufførvikarvirksomhed vil skulle betale i medfør af lovforslaget.
Tilsvarende gælder for feriepenge.
Transportministeriet kan bekræfte, at en udenlandsk chaufførvikarvirksom-
hed alene skal følge bestemmelser om løn, overarbejde, feriepenge og pension
i henhold til gældende danske kollektive overenskomster for chauffører, når
en chaufførvikar foretager kørsel på dansk område med et dansk indregistre-
ret køretøj.
I relation til EU-forordning nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sik-
ringsordninger vurderes lovforslaget ikke at være i modstrid hermed, idet
forordningens anvendelsesområde som defineret i artikel 3 er et andet end
det, som er omfattet af lovforslaget.
6. Chaufførvikarvirksomheders indsendelse af dokumentation
3F er tilfreds med, at der indføres hjemmel til at kræve indsendelse af doku-
mentation for aflønning af en chaufførvikar fra en udenlandsk chaufførvikar-
virksomhed, således at der kan føres kontrol med, at bestemmelser om løn,
overarbejde, feriepenge og pension følges.
DA anfører, at vikardirektivets artikel 4, stk. 1, opstiller skærpede betingelser
for at indføre forbud eller restriktioner mod vikarbureauer, hvorefter det vil
være svært at forene lovforslagets dokumentationskrav hermed.
Side 10/16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1515153_0011.png
DI Tansport og ATL finder, at det bør afklares, hvorledes kravet om, at chauf-
førvikarvirksomhederne skal indsende dokumentation er i overensstemmelse
med proportionalitetsprincippet i EU-retten, idet udenlandske chaufførvikar-
virksomheder påføres en række administrative byrder, som formentlig går ud
over, hvad der er nødvendigt i forhold til formålet. I henhold til håndhævelses-
direktivet kunne en mulig kontrolforanstaltning være, at de nævnte dokumen-
ter er tilgængelige ved kontroltidspunktet.
Lovforslaget vurderes også på dette punkt at være i overensstemmelse med
det EU-retlige proportionalitetsprincip, idet indsendelse af dokumentation
vurderes at være nødvendigt med henblik på at sikre effektiv kontrol med
overholdelse af de foreslåede bestemmelser om udenlandske chaufførvikar-
virksomheders overholdelse af bestemmelser om løn, overarbejde, feriepenge
og pension i gældende danske kollektive overenskomster for chauffører, jf.
lovforslagets § 1, nr. 2, og § 2, nr.2.
Det bemærkes, at de foreslåede § 6 a, stk. 4, i godskørselsloven og § 9, stk. 4, i
buskørselsloven er præciseret sådan, at det nu udtrykkeligt fremgår, at en
udenlandsk chaufførvikarvirksomhed skal indsende dokumentation for over-
holdelse af de respektive bestemmelser ”efter påbud fra transportministeren”.
Dermed bringes ordlyden af bestemmelserne overens med godskørselslovens
§ 6, stk. 4, henholdsvis buskørselslovens § 18, stk. 3, der gælder for danske
vognmandsvirksomheder.
Bestemmelsen om indsendelse af dokumentation sidestiller udenlandske
chaufførvikarvirksomheder med danske vognmandsvirksomheder. Ligesom
med danske vognmandsvirksomheder, er det således Transportministeriets
forventning, at udenlandske chaufførvikarvirksomheder vil kunne dokumen-
tere overholdelse af bestemmelsen ved indsendelse af relevant materiale i
form af lønsedler m.v.
Det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt, at dokumentationen skal være
tilgængelig på kontroltidspunktet, da det ikke vil være muligt for politiet at
kontrollere, at bestemmelsen om løn, overarbejde, feriepenge og pension i
henhold til gældende danske kollektive overenskomster for chauffører følges, i
forbindelse med en vejkontrol.
Det bemærkes, at lovforslaget ikke indeholder krav eller restriktioner i for-
hold til vikarbureauer, som grundlæggende adskiller sig fra de krav eller re-
striktioner vedrørende løn- og arbejdsvilkår, som i øvrigt gælder for bruger-
virksomhederne på gods- og buskørselsområdet.
Transportministeriet mener ikke, at lovforslaget i sin nuværende form strider
mod vikardirektivets artikel 4, stk. 1, idet lovforslaget ikke indeholder pro-
blemer i forhold til anvendelse af vikararbejde. Muligheden for danske vogn-
Side 11/16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1515153_0012.png
mænd til at leje vikararbejdskraft fra en godkendt, udenlandsk chaufførvi-
karvirksomhed består uændret.
7. Overenskomstnævnet
3F og DTL støtter, at overenskomstnævnets kompetence udvides til også at
omfatte chaufførvikarvirksomheder.
8. Ændring af domstolsprøvelse i visse sager
3F finder det hensigtsmæssigt, at eventuel tilbagekaldelse af tilladelse skal
kunne ske administrativt, og at en eventuel prøvelse heraf henføres under den
borgerlige retsplejes former. Det er med beklagelse, at forbundet konstaterer,
at dette indebærer, at straffebestemmelserne må ændres, således at det ikke
længere vil være muligt med bøde at straffe virksomheder, der overtræder lo-
vens bestemmelser om aflønning af chauffører eller chaufførvikarer. Denne
konsekvens vil efter 3F’s opfattelse udhule de virkemidler, som overenskomst-
nævnet har i relation til bekæmpelse af social dumping samt forebyggelse heraf.
DTL støtter, at grundlaget for tilbagekaldelse af tilladelse forbedres ved grove
eller gentagne overtrædelse af godskørselslovens § 12, stk. 1, nr. 1, litra a.
Landbrug & Fødevarer finder, at man generelt bør være særdeles varsom med
at udvide mulighederne for administrative afgørelser, og at det er særdeles vig-
tigt at sikre, at der er fyldestgørende grundlag for afgørelser vedr. advarsler og
tilbagekaldelser. Det vil konkret sige, at der skal være konstateret grove og ved-
varende overtrædelser.
Administrativ tilbagekaldelse af tilladelser eller godkendelser vil kun komme
på tale i tilfælde af grove eller gentagne overtrædelser, og overenskomstnæv-
net vil i givet fald forinden have afgivet udtalelse om, hvorvidt virksomheden
følger gældende danske kollektive overenskomster.
Når domstolsprøvelsen i sager om tilbagekaldelse efter godskørselslovens §
12, stk. 1, nr. 1, litra a, henholdsvis buskørselslovens § 14, stk. 1, nr. 1, litra a,
henføres til den borgerlige retsplejes former, vil det give et forbedret grundlag
for tilbagekaldelse i tilfælde af overtrædelse af godskørselslovens § 6, stk. 3,
henholdsvis buslovens § 18, stk. 2. Dette skyldes, at det herefter ikke vil være
påkrævet, at vognmandsvirksomheden/chaufførvikarvirksomheden er dømt
eller har vedtaget en bøde for overtrædelse af godskørselslovens § 6, stk. 3,
eller den foreslåede § 6 a, stk. 3, henholdsvis buskørselslovens § 18, stk. 2, eller
den foreslåede § 9, stk. 3, for at kunne tilbagekalde tilladelsen/godkendelsen.
Ved at lade domstolsprøvelsen af tilbagekaldelsen ske efter den borgerlige
retsplejes former, vil det imidlertid ikke samtidig være muligt at opretholde
muligheden for at straffe vognmandsvirksomhe-
Side 12/16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1515153_0013.png
den/chaufførvikarvirksomheden for overtrædelse af de pågældende bestem-
melser med bøde.
Lovændringen vil ikke have betydning for overenskomstnævnets arbejde, der
består i at afgive udtalelser til Transportministeriet om, hvorvidt transport-
virksomheder følger gældende kollektive overenskomster for chauffører.
9. Højesterets dom af 4. februar 2015
Baggrund:
Højesteret afsagde den 4. februar 2015 dom i en sag angående fortolkning af
buskørselslovens § 18, stk. 2, og taxilovens § 5, stk. 5, hvorefter en indehaver
af en tilladelse ”skal følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauf-
fører, der findes i de pågældende kollektive overenskomster”. Højesteret un-
derkendte Trafikstyrelsens hidtidige fortolkning af bestemmelserne, hvorefter
der skulle gælde visse materielle krav til den kollektive overenskomst for at
opfylde de pågældende lovbestemmelser. I øvrigt bemærkes, at godskørselslo-
vens § 6, stk. 3, er enslydende med buskørselslovens § 18, stk. 2, og taxilovens
§ 5, stk. 5, hvorfor der ikke anses at være grundlag for at antage, at retsstil-
lingen skulle være en anden efter godskørselsloven § 6, stk. 3.
Den afsagte dom giver efter LO og 3F’s opfattelse et behov for en ændring af
såvel godskørsels-, buskørsels- og taxiloven, således at der skabes lovhjemmel
til opfyldelse af intentionerne bag gældende lovgivning, dvs. krav om et gene-
relt niveau for løn- og arbejdsvilkår af hensyn til dels konkurrencevilkårene og
dels færdselssikkerheden i branchen. LO foreslår på denne baggrund, at ordly-
den i godskørselslovens § 6, stk. 3, buslovens § 18, stk. 2, og taxilovens § 5, stk.
5, ændres, og at der i den forbindelse skeles til ordlyden i vikarlovens § 3, stk. 5
(”en landsdækkende kollektiv overenskomst, som er indgået af de mest repræ-
sentative arbejdsmarkedsparter i Danmark”).
En ændring af godskørselslovens § 3, stk. 6, buslovens § 18, stk. 2, og taxilo-
vens § 5, stk. 5, er ikke en del af det foreliggende lovforslag.
Transportministeren har den 25. marts 2015 udsendt et udkast til lovforslag
om ændring af godskørselsloven, buskørselsloven og taxiloven i høring. Lov-
forslaget har til formål at skabe lovhjemmel for den fortolkning af godskør-
selslovens § 6, stk. 3, buskørselslovens § 18, stk. 2, og taxilovens § 5, stk. 5, der
var gældende frem til Højesterets dom af 4. februar 2015. Konkret foreslås
det med lovudkastet, at der indføres en bestemmelse i de pågældende love,
hvorefter det fremgår, at der ved kollektive overenskomster forstås ”kollektive
overenskomster indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i
Danmark, og som gælder på hele det danske område”. Udkastet til lovforslag
er udformet sådan, at også de foreslåede ”overenskomstbestemmelser” i de
foreslåede § 6 a, stk. 3, i godskørselsloven, og § 9, stk. 3, i buskørselsloven, om
Side 13/16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1515153_0014.png
udenlandske chaufførvikarvirksomgeder, vil blive omfattet af dette overens-
komstbegreb.
Det er Transportministeriets vurdering, at der med det omtalte udkast til lov-
forslag tages hånd om indholdet af høringssvarene fra LO og 3F.
Endelig bemærkes for en ordens skyld, at Højesterets dom af 4. februar 2015
ikke ændrer ved Transportministeriets opfattelse af, at lovforslaget anses som
egnet til at sikre sunde og lige konkurrencevilkår, jf. bemærkningerne ovenfor
under afsnit 2. Lovforslaget sikrer således, at udenlandske chaufførvikarer
aflønnes på samme måde som danske chauffør(vikar)er, idet chaufførvikar-
virksomheden skal følge bestemmelserne om løn, overarbejde, feriepenge og
pension i gældende danske kollektive overenskomster for chauffører.
Side 14/16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1515153_0015.png
Bilag 1
Side 15/16
Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik
Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark
Danmarks Naturfredningsforening
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Erhverv
Dansk Taxi Råd
Dansk Transport og Logistik
Danske Advokater
Danske Biludlejere
Danske Busvognmænd
Danske Handicaporganisationer
Danske Regioner
Danske Speditører
Det Centrale Handicapråd
Det Økologiske Råd
DI
DI Transport
Fagligt Fælles Forbund
FDL Frie Danske Lastbilvognmænd
ITD – Brancheorganisation for den danske vejgodstransport
Kommunernes Landsforening
Landsorganisationen i Danmark
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1515153_0016.png
NOAH-Trafik
Side 16/16
Rådet for Sikker Trafik
Trafikselskaberne i Danmark