PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommunaludvalget 2014-15 (1. samling)
L 171 Bilag 1
Offentligt

Den 2. marts 2015

Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering

Njalsgade 72 A

2300 København S

Sendt på e-mail til

[email protected], [email protected]

[email protected]

LO og FTF’s høringssvar til refusionsreformen for

forsørgelsesydelser

LO og FTF har modtaget høring vedr. forslag til lov om kommunernes finansiering af visse

offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasser-

ne og om digital løsning til brug for opgørelse af refusion og medfinansiering (Nyt refusi-

onssystem mv.).

Overordnede bemærkninger

LO og FTF er overordnet enig i aftalen om en reform af refusionssystemets målsætning

om, at en omlægning af statens refusion til kommunernes forsørgelsesydelser skal sikre en

effektiv beskæftigelsesindsats med udgangspunkt i den enkelte arbejdsløse.

De hurtigste løsninger er ikke altid de bedste, hvilket også er reformens intention, men

spørgsmålet er, om det også bliver udfaldet.

De kommunale strukturer i form af etårige budgetår og årlige budgetforhandlinger med

regeringen betyder, at nogle kommunalpolitikere agerer efter disse. Det betyder, at kom-

munernes incitament er at tænke økonomisk kortsigtet. Når refusionen på forsørgelsesydel-

sen er på 20 pct. efter 52 uger, betyder det, at der er risiko for, at den overordnede økono-

miske kalkule er, at indsatser maksimalt skal vare op til et år.

LO og FTF er også enig i målsætningen om, at et nyt refusionssystem skal forhindre kasse-

tænkning mellem forsørgelsesydelserne/indsatser.

Men reformen sikrer ikke fuld neutralitet mellem ydelserne, da der udbetales forskellige

beløb til borgerne afhængig af ydelse. Nogle kommuner vil således med reformen fortsat

kunne spekulere i at flytte folk mellem ydelser, ud fra et økonomisk hensyn.

Stor risiko for, at langsigtede indsatser nedprioriteres

Med afsæt i ovenstående baggrund ser LO og FTF en stor risiko for, at flere kommuner

fremadrettet vil fravælge langsigtede arbejdsmarkeds- og beskæftigelsespolitiske indsatser,

herunder investerings- og opkvalificeringsstrategier, hvor kommunerne investerer i uddan-

nelse og opkvalificering til at forbedre de arbejdsløses kompetencer i et længere perspek-

tiv.

Kommunernes incitament til at hjælpe langtidsarbejdsløse dagpengemodtagere, personer i

risiko for at miste dagpengeretten og personer der har mistet retten til dagpenge tilbage på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

arbejdsmarkedet kan være udfordret i det nye refusionssystem, da systemet i høj grad vil

give et incitament til at hjælpe dem tættest på arbejdsmarkedet tilbage (creaming). Det

samme gælder ikke-arbejdsmarkedsparate borgere, som kan have behov for langvarige

indsatser for at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Ydelse for ufaglærte arbejdsløse i erhvervsuddannelsesforløb skal holdes ude

LO og FTF vurderer, at det nye refusionssystem vil have svært ved at understøtte flere af

de aftalte målsætninger fra Beskæftigelsesreformen, herunder at, flere arbejdsløse opnår

varig beskæftigelse og at arbejdsløse kan få et reelt uddannelsesløft, hvis de har behov for

det.

Uddannelsesløftet vil for nogle ufaglærte tage længere tid på midlertidig offentlig forsør-

gelse, og trods en høj driftsrefusion vil refusionen for forsørgelsen i høj grad spille ind for

kommunernes prioritering af indsatsen.

LO og FTF foreslår derfor, med afsæt i Beskæftigelsesreformens intention, at ydelsen for

ufaglærte i gang med et uddannelsesløft holdes udenfor refusionsmodellen (lovforslagets §

3 nr. 1 – ”uddannelsesløftydelse” jf. § 48 a. i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. Se ud-

dybning i de konkrete bemærkninger nedenfor). I stedet bør fastsættes en høj fast refusi-

onsprocent for ydelsen.

Bekymring om borgere uden forsørgelse og visitation til lavere ydelse

Hensigten med reformen er som nævnt at forhindre kassetænkning mellem ydelser og ind-

satser. Reformen sikrer dog fortsat ikke økonomisk neutralitet mellem de enkelte ydelser.

Nogle ydelser vil fortsat være billigere for kommunen end andre. På den baggrund er LO

og FTF bekymrede for, at reformen vil forstærke den udvikling, der i øjeblikket tegner sig i

kommunerne i form af at mange visiteres til jobafklaringsforløb frem for at fortsætte på

sygedagpenge, og at mange tilkendelser af fleksjob erstattes af ressourceforløb blot af be-

sparelseshensyn i kommunerne frem for på baggrund af en faglig vurdering.

Man kan også forvente, at faldende refusionssatser, der allerede er 20 pct. efter et år, vil

skabe et stærkt økonomisk incitament i kommunerne til at presse borgere ud af offentlig

forsørgelse. En tendens, der allerede viser sig i kommunerne i form af, at sygedagpenge

bliver lukket ved hjælp af §7 i sygedagpengeloven inden uge 22.

Revalideringsydelse skal holdes ude

LO og FTF frygter som nævnt, at de faldende refusionssatser vil føre til et uhensigtsmæs-

sigt fald i de langvarige og gode indsatser som fx uddannelsesrevalidering, som har gode

effekter.

Revalidering er til for at finde den kortest mulige vej tilbage på arbejdsmarkedet for de

personer, som ikke længere kan varetage et job af fysiske, psykiske eller sociale årsager.

Brugen af revalidering har de seneste 10 år været kraftigt faldende og er reduceret med

mere end 50 pct. Det synes bemærkelsesværdigt i en periode, hvor antallet af personer visi-

teret til fleksjob og ledighedsydelse samtidig er næsten fordoblet.

LO og FTF foreslår derfor, at revalideringsydelse holdes uden for modellen (udeladelse af

lovforslag § 3 nr. 9). I stedet bør fastsættes en høj fast refusionsprocent for ydelsen eller, at

kommunen får ret til et revalideringsbidrag i lighed med det foreslåede fleksbidrag for per-

soner ansat i et fleksjob.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Overgangsregler for fleksjobbere

Det er positivt, at personer som har fået tilkendt førtidspension og fleksjob før 1. juli 2014

som udgangspunkt ikke omfattes af de nye refusionsregler.

Der er dog indsat en række indviklede undtagelser i forhold til fleksjob/ledighedsydelse,

som det kan være vanskeligt at vurdere konsekvenserne af. Det er vigtigt, at undtagelses-

bestemmelserne ikke indebærer en ændring i indsatsen overfor borgeren ud fra en økono-

misk vurdering. Betydningen af overgangsregler for personer visiteret til fleksjob bør ind-

gå i overvågningen af reformens konsekvenser, jf. nedenfor.

Brug for overvågning af udviklingen i aktiveringsgraden og i beskæftigelse

Med Beskæftigelsesreformen er strafrefusion på rettidig aktivering og gentagen aktivering

afskaffet. Det betyder, at kommunerne har fået frie rammer til at organisere indsatsen over

for arbejdsløse, hvilket den nye refusionsreform også skal understøtte. Hvilke resultater

kommunerne fremadrettet opnår, er imidlertid meget uklart, LO og FTF støtter derfor afta-

lens tekst om, at ”Refusionssystemet

skal fortsat understøtte, at udsatte grupper får en ind-

sats, der bringer dem tættere på arbejdsmarkedet og ordinær uddannelse. Partierne er

derfor enige om at følge udviklingen i hhv. aktiveringsomfang og overgang til beskæftigel-

se… En evt. uhensigtsmæssig udvikling kan tages op i forligskredsen med henblik på evt.

supplerende initiativer”

LO og FTF foreslår, at der laves en systematisk monitorering af udviklingen i aktiverings-

omfang og overgang til beskæftigelse mv. for de enkelte målgrupper, herunder dagpenge-

modtagere, personer på midlertidig arbejdsmarkedsydelse, sygedagpengemodtagere, kon-

tantydelsesmodtagere, revalideringsydelsesmodtagere, fleksjobsmodtagere mv.

Med baggrund i LO og FTF’s indgående kendskab til arbejdsmarkedet ønsker LO og FTF

at deltage i overvågningen af refusionsreformens konsekvenser, fx i en følgegruppe til for-

ligskredsen.

Analyser af Beskæftigelsestilskuddet for a-dagpenge og ny udligningsreform

LO og FTF er tilfreds med, at Beskæftigelsestilskuddet bevares. LO og FTF er meget skep-

tisk ved at inkorporere tilskuddet i det generelle udligningssystem, da det vil fjerne mulig-

heden for at overvåge beskæftigelsesområdet særskilt. LO og FTF ser hellere, at analyse-

arbejdet i Finansieringsudvalget medfører en forenkling af den nuværende tildelingsmeto-

de.

Reformen vil føre til store omfordelinger mellem kommunerne også selvom der er indført

overgangsordninger. Det vil skabe et pres på de kommunale velfærdsydelser i de kommu-

ner, som står til at tabe på reformen.

LO og FTF har derfor en stærk interesse i at kunne drøfte de økonomiske konsekvenser

ved en ny udligningsreform, herunder nye modeller. En endelig model vil afgøre, hvorvidt

det giver den enkelte kommune behov for nedskæringer på andre områder fx en ompriori-

tering til beskæftigelsesområdet fra centrale kommunale velfærdsområder så som ældre,

børn og folkeskoleområdet.

LO og FTF ønsker derfor at deltage i arbejdet med en ny udligningsreform fx som en del af

en følgegruppe til Finansieringsudvalget.

Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, februar 2015, side 2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konkrete bemærkninger til lovforslaget

Udeladelse af ”uddannelsesløftsydelse” til ufaglærte arbejdsløse i modellen

Under lovforslagets § 3 nr. 1 – arbejdsløshedsdagpenge mv. skal udelades § 48 a. i lov om

arbejdsløshedsforsikring mv. (arbejdsløshedsdagpenge). ”Uddannelsesløftsydelse” på 80

pct. af dagpengesatsen til ufaglærte under ordningen Pulje til uddannelsesløft: ”Et medlem,

der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse efter §33 a i lov om aktiv beskæftigelses-

indsats, modtager dagpenge med et beløb, der svarer til 80 pct. af højeste dagpenge jf. §§

47 og 70, dog højst et beløb svarende til medlemmets hidtidige dagpengesats”. (jf. lov om

ændring af lov om aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring mv. og

forskellige andre love, 23. december 2014 nr. 1486).

Selvforsørgende ved modregning af invalidepension

Under lovforslagets § 3 nr. 10 vil LO og FTF henlede opmærksomheden på, at det er mu-

ligt at være visiteret til et jobafklaringsforløb eller ressourceforløb uden at modtage en

ydelse som følge af modregningen for invalidepension fra fx en arbejdsmarkedspension.

LO og FTF formoder, at disse personer vil fremstå som selvforsøgende. I dag registreres

disse personer slet ikke som værende i et jobafklarings- eller ressourceforløb.

Uklarhed om indplacering på refusionstrappen for ydelser, der ikke er nævnt i § 3

I aftaleteksten står klart, hvilke ydelser som er omfattet af den nye refusionsmodel. Der er

tale om ydelser inden for finanslovens § 17 – Beskæftigelsesministeriets ressort – og ydel-

ser som kommunen kan påvirke omfanget af.

Men LO og FTF finder det uklart, når vi læser bemærkninger til lovforslaget i forhold til §

3 og § 7, hvor det kan læses som, at der er forskel på, hvilke ydelser der bliver omfattet af

de nye refusionssatser, og hvilke ydelser der indgår i opgørelsen offentlig forsørgelse, når

man indplaceres på refusionstrappen.

Det er LO og FTF’s klare opfattelse, at der i aftalen ikke er lagt op til, at der skal være en

forskel på de ydelser, som er omfattet af de nye refusionssatser og de ydelser, der afgør

indplaceringen på refusionstrappen. Det bør i begge forhold være ydelser inden for det

beskæftigelsespolitiske område, som kommunen kan påvirke.

Hvis ikke det er tilfældet, vil det fx betyde, at dimittenders indgang til arbejdsmarkedet

ikke ligestilles med øvrige borgere, men at de som oftest vil træde ind på refusionstrappen

på det laveste niveau. Det vil også indebære, at mænd og kvinder ikke ligestilles, da kvin-

der i højere grad end mænd tager barselsorlov.

Med venlig hilsen

Ejner K. Holst

Bente Sorgenfrey