Kommunaludvalget 2014-15 (1. samling)
L 171 Bilag 1
Offentligt
1511880_0001.png
Notat
Dato 02. marts 2015
MLJ
Side 1 af 2
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om kommunernes
finansiering af visse offentlige ydelser m.v. (Nyt refusionssystem
m.v.)
Dansk Socialrådgiverforening vil gerne takke for muligheden for at afgive
høringssvar på udkast til lovforslag om kommunernes finansiering af visse
offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne og om digital løsning til brug for opgørelse af
refusion og medfinansiering (Nyt refusionssystem m.v.)
Generelle bemærkninger
Dansk Socialrådgiverforening (DS) hilser velkommen, hvis et nyt
refusionssystem kan være med til at sætte fagligheden fri og lade den
socialfaglige vurdering ligge til grund for hvilken indsats borgeren
modtager. De differentierede refusioner har i mange år været styrende for
kommunernes indsats overfor de ledige, og det har medført afgørelser, der
var mere økonomisk end fagligt begrundede. Derfor glæder det DS, at
dette system nu afskaffes.
DS håber, at der kommer større fokus på, hvilken indsats den enkelte
borger har behov for at komme nærmere arbejdsmarkedet. Derfor er det
også glædeligt, at det fremgår af lovforslaget, at det er intentionen, samt
at der løbende vil blive fulgt op på denne intention. DS vil følge dette
arbejde og reaktionerne i kommunerne tæt.
Flere forhold bekymrer dog DS. Den meget hurtige udfasning af refusionen
og det faktum at refusionen efter et år vil ligge på 20 %. Det kan få den
uheldige konsekvens, at kommunerne får større incitament til
kassetænkning og at endnu færre borgere får bevilliget de mere langvarige
forsørgelsesydelser, som f.eks. førtidspension og revalidering.
DS er positiv overfor, at der er et særligt tillæg i form af et fleksjobtilskud
jf. § 8, og at refusionsreglerne ikke gælder for førtidspensioner, der er
bevilliget før 1. juli 2014. Fleksjobtilskuddet er en rimelig særordning, som
kan give større sikkerhed for, at der forsat bevilges fleksjob, og
tidsgrænsen for førtidspensioner kan mildne overgangen til den ny
refusionsmodel.
Forenkling
Den nye refusionsmodel er også en forenkling, som DS hilsen velkommen.
Når lovforslaget læses igennem bliver det dog klart, at næste skridt i en
afbureaukratisering kunne være at se på en forenkling af ydelserne. Dette
refusionssystem indeholder refusioner på mere end 12 forskellige
forsørgelsesydelser.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1511880_0002.png
Side 2 af 2
Ændring fra refusion til bloktilskud
En af knasterne i denne reform er, at kommunerne fremover vil få en langt
større del af tilskuddet fra staten som generelt tilskud i stedet for
sagsbundet refusion. I 2016 drejer det sig om 7,6 mia. mindre i refusion,
som kompenseres i blok og beskæftigelsestilskuddet og fremme i 2032 vil
det være 16,7 mia. Det bekymrer DS, at pengene dermed i fremtiden ikke
går specifikt til beskæftigelse, da kommuner jo på den måde kan vælge at
bruge dem på andre ting. Man kan ønske sig, at kommunerne bruger de
ekstra midler i bloktilskuddet på forebyggende arbejde, men det kan lige
så vel tænkes, at de bliver brugt på andre driftsopgaver eller anlæg. Der er
på den måde ikke sikret midler til en god beskæftigelsesindsats.
Den endelige udligningsreform vil også blive vigtig for, hvordan
regnestykket ender for kommunernes økonomi. Derfor er det glædeligt at
der er sat et grundigt arbejde i gang vedrørende denne del af reformen.
Risikoen for ”social eksport”:
DS er i forbindelse med refusionsreformen bekymret for, at de lave
refusioner kan medfører ”social eksport”. Derfor er det positivt, at der
kommer en skærpelse af den mellemkommunale finansiering af
Førtidspensionister, så bevillingskommunens finansiering forlænges til 6 år
efter fraflytning. DS er dog stadig bekymret for, at kommunerne får et
stærkt incitament til ”social eksport” af de allermest udsatte og langvarige
kontanthjælpsmodtagere.
”Anciennitet” i forsørgelsesydelsessystemet
Af bemærkningerne på side 33 fremgår det, at f.eks. SU også tæller med i
forhold til ”ancienniteten” i forsørgelsesydelsessystemet, som bestemmer
hvor på refusionstrappen en borger bliver indplaceret. Det er kritisabelt,
fordi det indebærer, at hvis man bliver ledig efter uddannelse og kommer
på kontanthjælp, så får kommunen fra starten kun 20 % i refusion.
IT-system
DS har gennem tiden været vidne til mange IT-løsninger. Derfor er det
godt at se, hvor seriøst der er arbejdet med vigtigheden af et
velfungerende IT-system i forhold til denne lovgivning. DS ser perspektiver
i at refusionssystemet bliver forenklet, og at der kommer et godt og
driftsikkert IT-system til administrationen af det. Vi håber meget, at det
kan frigive ressourcer til sagsbehandlingen og mere tid til borgerne.
Med Venlig Hilsen
Majbrit Berlau
Formand for Dansk Socialrådgiverforening