Det er et fint og positivt tiltag, vi står med her.
Det handler jo sådan set om at kunne give noget støtte og noget vejledning til mennesker, der er i risiko for at blive radikaliseret.
For at sige det som det er, så er det nok få mennesker, der ringer ned til kommunen og siger:
Undskyld, jeg tror, jeg er ved at blive radikaliseret, kan I hjælpe mig?
Så man kunne godt fristes til at sige, at der ikke er meget pang i det her lovforslag.
Det, lovforslaget til gengæld skal have ros for, er, at der stilles krav til kommunerne om at have en procedure for, hvordan de opsamler bekymringshenvendelser, for det, der i langt højere grad muligvis kan ske, er, at familie, venner, pårørende og klassekammerater bliver bekymrede og ringer ind.
Det, at man har en procedure for, hvad man gør ved det, er rigtig, rigtig vigtigt, og det, at kommunerne nu får mulighed for at lave noget opsøgende arbejde og reagere, er rigtig, rigtig vigtigt.
Så selv om man lige umiddelbart måske ikke synes, at det er det mest fantastiske og revolutionerende lovforslag, så er det dog et positivt lovforslag, som Enhedslisten selvfølgelig støtter.
Jeg vil ligesom SF's ordfører påpege, at det er problematisk, at da man aftalte det her i satspuljekredsen – og den er Enhedslisten som bekendt ikke en del af – besluttede man sig af en eller anden, tror jeg, halv ideologisk, mystisk årsag for, at man partout ikke må samarbejde med eksempelvis imamer som ressourcepersoner, og at det simpelt hen ikke må finde sted.
Jeg vil bare sige, at vi i Danmark har en model, der bliver udøvet i og omkring Århus, som er noget af det mest effektive, man finder på verdensplan lige nu.
De skriver om os i andre lande, de kigger på os i andre lande, fordi vi måske faktisk har noget her, der virker.
At begynde at afskrive det, fordi man har et eller andet ideologisk problem med moderate imamer, er direkte skadeligt og usagligt og dumt.
Generelt vil jeg sige, at det, at det her er finansieret af det, der hedder satspuljen, også er problematisk.
Satspuljen er som bekendt en pulje bestående af penge, man tager fra mennesker, der er ramt af arbejdsløshed eller er ramt af sygdom, så de hele tiden får færre og færre penge mellem hænderne, og så bruger man pengene til nogle af de mest udsatte grupper i vores samfund – indtil nu til eksempelvis bekæmpelse af hjemløshed osv.
Men satspuljens områder udvider sig også hele tiden, og når man begynder at bruge penge fra satspuljen på noget, der burde være en generel socialpolitisk indsats, f.eks.
at lave en antiradikaliseringsindsats, så tager man altså penge fra udsatte grupper, og man udvander også projekterne, fordi det jo som bekendt ikke er en fast bevilling, men noget, der kan ændre sig ret hurtigt.
Så hele kritikken af satspuljen bliver, mener jeg, kun mere relevant og mere nødvendig, når man også begynder at finansiere sådan noget som antiradikaliseringsindsatser via den.
Men Enhedslisten støtter selvfølgelig det her forslag.