Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 170:

Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Målrettet rådgivning til voksne i risiko for radikalisering, eller som ønsker at forlade ekstremistiske miljøer).

Af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen).

(Fremsættelse 25.03.2015).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Martin Geertsen som Venstres ordfører.

Tak for ordet. I Venstre tager vi, formodentlig i lighed med alle mulige andre partier her i Folketingssalen, den trussel, der ligger i religiøs radikalisering og ekstremisme, meget alvorligt. Vi ser jo, hvordan danske statsborgere og udlændinge med opholdstilladelse i Danmark rejser til områder i Syrien og Irak, som er kontrolleret af Islamisk Stat, og det er en trussel for det danske samfund.

Derfor har vi i Venstre tidligere foreslået en række stramninger af lovgivningen med det formål at slå hårdere ned på ekstremisme, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi i Venstre mener, at de tiltag, regeringen indtil nu har lagt på bordet, ikke er helt tilstrækkelige. Stod det til os, gik vi et skridt videre i kampen mod radikalisering og ekstremisme.

Når det så er sagt, vil jeg godt kvittere for regeringens lovforslag her. Det er både fornuftigt, og det er nødvendigt. Vi anerkender, at det selvfølgelig er nødvendigt at sætte ind med en forebyggende indsats i forhold til de personer, der er i risiko for en radikalisering. Ligeledes skal vi være beredte på at tage imod personer, der ønsker at forlade de ekstremistiske miljøer.

Derfor er det jo også alt andet lige fornuftigt, at kommunalbestyrelserne med det her forslag skal yde rådgivning, når en borger henvender sig. For Venstre er det da også helt afgørende, at kommunalbestyrelserne også får mulighed for den opsøgende kontakt, for det siger selvfølgelig sig selv, at den forebyggende indsats mod radikalisering og ekstremisme ikke kan bygges på og udelukkende kan bygges på frivillige henvendelser fra borgerne. Det tror jeg simpelt hen vil være naivt at tro. Derfor glæder det mig også, at man i forslaget også har åbnet for muligheden for kommunalbestyrelsernes opsøgende arbejde i de tilfælde, hvor kommunerne finder det nødvendigt at tage initiativ til at kontakte en borger, der kunne være i risikozonen for radikalisering.

Det fremgår af lovforslaget, at det er afgørende, at borgeren er motiveret til at indgå i en forebyggende indsats eller til at modtage støtte til at forlade ekstremistiske miljøer. I den forbindelse kan jeg konstatere, at Aarhus Kommune i deres høringssvar efterlyser en præcisering af kommunernes handlemuligheder i de tilfælde, hvor borgeren ikke er motiveret for at modtage rådgivning. Og jeg er selvfølgelig meget enig i, at det er vigtigt, at der hersker klarhed for kommunerne om deres handlemuligheder, for gør der ikke det, så risikerer man altså at tabe borgeren på gulvet – og det er vel at mærke i en situation, hvor risikoen for radikalisering er forhøjet. Det lyder i hvert fald i mine ører som en ganske alvorlig og måske farlig kombination. Derfor bør nuancerne i kommunernes handlemuligheder præciseres, og det håber vi at kunne få lejlighed til i udvalgsbehandlingen af lovforslaget.

Venstre deler alt i alt bekymringerne om en øget trussel i Danmark foranlediget af radikalisering og ekstremisme, og vi bakker selvsagt op om en forbedret forebyggende indsats i kommunerne. Derfor tør jeg godt vove det ene øje allerede nu og sige, at vi støtter regeringens lovforslag.

Tak til Venstres ordfører. Så er det hr. Ole Hækkerup som socialdemokratisk ordfører.

Tak, hr. formand. Også Socialdemokraterne kan støtte det her lovforslag. Ekstremisme og radikalisering er jo grundlæggende en trussel mod de demokratiske værdier, som vi bekender os til, altså først og fremmest at hvert enkelt menneske er unikt i sig selv. Det betyder også, at uanset hvor meget man ved om et menneske, dets baggrund, sociale opvækst, alle mulige ting, etnisk oprindelse, hvad ved jeg, så kan man aldrig på forhånd vide, hvordan folk har valgt at leve med den baggrund, de har. Og det er lige præcis det, der er en grundlæggende vestlig og grundlæggende demokratisk værdi, nemlig at ethvert menneske er unikt i sig selv.

Som det allerede er blevet nævnt, fremgår det, at det her lovforslag er en del af en større pakke mod radikalisering og mod ekstremisme, og det skal ses i den sammenhæng. Som det også er blevet nævnt allerede af den forrige ordfører, betyder lovforslaget, at kommunerne både selv kan lave opsøgende arbejde, men også at de skal rådgive og hjælpe dem, der selv måtte henvende sig. Det bliver der så at sige en pligt til for kommunerne. Nogle udvidede beføjelser og særligt det med det opsøgende arbejde tror jeg bliver rigtig værdifuldt.

Igen tror jeg, at alle kan være enige om, at vi skal sætte stærkere ind over for ekstremisme, over for radikalisering. Det er jo helt åbenlyst, at det er en af de udfordringer, vi kæmper med som samfund. Det her er blot et af initiativerne. Men sammen med politiarbejde og efterretningsarbejde, men først og fremmest også holdningsarbejde, er det på den måde, vi vil sørge for, at de værdier, vi gerne vil have til at præge det danske samfund, kommer til at stå stærkere fremover.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Christian Langballe som Dansk Folkepartis ordfører.

Der er jo ikke nogen tvivl om, at islamismen er den største trussel mod de vestlige frihedsværdier i de her år, og at ekstremisme i alle former selvfølgelig er en uting. Det her forebyggelsesforslag er sådan set udmærket og glimrende. Det kan vi kun tilslutte os. Det er jo sådan set en rådgivningsforpligtelse, som præciseres i forhold til kommunerne, altså at de har en forpligtelse til at hjælpe folk, der er på vej ind i ekstremisme og gerne vil ud af det. Det kan vi sådan set kun bifalde. Hvis man nu kalder det her den absolut bløde side, så vil vi jo gerne have, at det her bliver fulgt op af nogle tiltag, nogle politiske initiativer, der så virkelig gik til stålet i forhold til organisationer som f.eks. Hizb ut-Tahrir, nemlig at man fik sådan nogle organisationer forbudt, fordi det så faktisk også kunne hjælpe den rådgivningsforpligtelse og faktisk godt kunne gøre, at der var flere, der søgte hjælp og rådgivning, hvis der blev sendt et klart signal om, hvad man vil tolerere, og hvad man ikke vil tolerere.

Men alt i alt synes vi, at det her er et meget godt forslag. Det er jo en del af det forlig, der blev lavet med satspuljepartierne, og det synes vi er glimrende. Så derfor vil vi faktisk også sige ja til forslaget. Ja, det var det.

Tak til ordføreren. Så er det fru Lotte Rod som radikal ordfører.

Der er behov for at styrke den sociale forebyggelsesindsats over for både børn, unge og voksne, som er i risiko for radikalisering. Radikalisering skal forebygges for at undgå, at nogle bliver rekrutteret til ekstremistiske miljøer og dermed risikerer at blive marginaliseret, vende samfundet ryggen og i sidste ende måske udgøre en sikkerhedstrussel. Det gælder alle former for politisk og religiøs ekstremisme, uanset om det er højreekstremisme, venstreekstremisme eller ekstremistiske islamistiske miljøer.

I satspuljekredsen at vi derfor blevet enige om en række initiativer, som skal styrke forebyggelsen for at undgå, at nogle bliver ekstremister, og også en række initiativer, der skal få folk ud af ekstremisme igen. Vi kan se, at rekrutteringen i højere grad sker på internettet og på de sociale medier, samtidig med at et stigende antal personer rejser fra Danmark til væbnede konflikter i udlandet. Det kræver, at vi går til truslen på en ny måde.

Der gik jo lidt Christiansborgfnidder i den undervejs, og derfor er jeg glad for, at vi kan stå her i dag, hvor, hvis jeg ellers hørte rigtigt, Venstre selvsagt bakker op om det. Det er jeg glad for, for det betyder jo, at vi kan få pengene ud at arbejde.

Radikale Venstre støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Pernille Vigsø Bagge som SF's ordfører.

SF bifalder regeringens forslag om at styrke den sociale forebyggelsesindsats over for voksne over 18 år, for uanset om det er unge eller voksne, der er i risiko for radikalisering, er det noget, vi skal kæmpe imod. Vi skal forebygge radikalisering for at undgå, at borgere bliver radikaliseret og rekrutteret til ekstremistiske miljøer, hvor de risikerer at blive socialt marginaliserede, blive modstandere af samfundet og i værste fald udgøre en sikkerhedstrussel.

SF støtter derfor regeringens forslag om at styrke kommunalbestyrelsens rådgivningsindsats over for personer over 18 år, der er i risiko for at blive radikaliseret, eller som ønsker at forlade ekstremistiske miljøer og grupperinger. Vi mener, at det bl.a. vil give kommunerne mulighed for at fortsætte foranstaltninger, der allerede er sat i gang for unge inden det fyldte 18. år. Kommuner og lokalt miljø spiller en vigtig rolle i forebyggelsen af radikalisering, og derfor er det glædeligt, at vi med det her forslag kan styrke kommunernes handlerum, særlig når det fremgår, at 39 ud af 69 kommuner ikke har nogen handlingsplan for antiradikalisering.

Rådgivningsindsatsen, som fremgår af lovforslaget, består i, at kommunerne har mulighed for at lave opsøgende arbejde og tilrettelægge rådgivningen med en kontaktperson- eller mentorordning. Det synes vi i SF er en god idé. Vi synes endda, at man i sådan en kontaktperson- eller mentorordning bør inddrage tidligere syrienskrigere eller moderate imamer, der kan arbejde med den pågældendes motivation for ikke at indgå i radikale miljøer. Man må forvente, at borgere, som er i risiko for at blive radikaliseret eller allerede er i de radikaliserede miljøer, er præget af en form for ambivalens og skiftende motivation i forhold til deres tilknytning. Syrienskrigere, der har fortrudt deres rejser og er vendt tilbage med ar på sjælen, er troværdige i miljøet og kan dermed gå i rette med ekstremismen. Det samme gælder moderate imamer, der kan medvirke til at få de radikaliserede på rette spor igen ved at give dem en anden og mere moderat fortolkning af islam.

Desværre afviste Dansk Folkeparti og Venstre jo forslaget om at bruge moderate imamer til at afværge ekstremisme, men faktum er, at man har set, at det virker i Århus, hvor man har haft succes med f.eks. at forhindre flere unge i at rejse til Syrien for at deltage i borgerkrigen. Motivationsarbejdet er derfor en væsentlig del af forebyggelsesindsatsen.

SF støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Fru Pernille Skipper som Enhedslistens ordfører.

Det er et fint og positivt tiltag, vi står med her. Det handler jo sådan set om at kunne give noget støtte og noget vejledning til mennesker, der er i risiko for at blive radikaliseret. For at sige det som det er, så er det nok få mennesker, der ringer ned til kommunen og siger: Undskyld, jeg tror, jeg er ved at blive radikaliseret, kan I hjælpe mig? Så man kunne godt fristes til at sige, at der ikke er meget pang i det her lovforslag.

Det, lovforslaget til gengæld skal have ros for, er, at der stilles krav til kommunerne om at have en procedure for, hvordan de opsamler bekymringshenvendelser, for det, der i langt højere grad muligvis kan ske, er, at familie, venner, pårørende og klassekammerater bliver bekymrede og ringer ind. Det, at man har en procedure for, hvad man gør ved det, er rigtig, rigtig vigtigt, og det, at kommunerne nu får mulighed for at lave noget opsøgende arbejde og reagere, er rigtig, rigtig vigtigt. Så selv om man lige umiddelbart måske ikke synes, at det er det mest fantastiske og revolutionerende lovforslag, så er det dog et positivt lovforslag, som Enhedslisten selvfølgelig støtter.

Jeg vil ligesom SF's ordfører påpege, at det er problematisk, at da man aftalte det her i satspuljekredsen – og den er Enhedslisten som bekendt ikke en del af – besluttede man sig af en eller anden, tror jeg, halv ideologisk, mystisk årsag for, at man partout ikke må samarbejde med eksempelvis imamer som ressourcepersoner, og at det simpelt hen ikke må finde sted. Jeg vil bare sige, at vi i Danmark har en model, der bliver udøvet i og omkring Århus, som er noget af det mest effektive, man finder på verdensplan lige nu. De skriver om os i andre lande, de kigger på os i andre lande, fordi vi måske faktisk har noget her, der virker. At begynde at afskrive det, fordi man har et eller andet ideologisk problem med moderate imamer, er direkte skadeligt og usagligt og dumt.

Generelt vil jeg sige, at det, at det her er finansieret af det, der hedder satspuljen, også er problematisk. Satspuljen er som bekendt en pulje bestående af penge, man tager fra mennesker, der er ramt af arbejdsløshed eller er ramt af sygdom, så de hele tiden får færre og færre penge mellem hænderne, og så bruger man pengene til nogle af de mest udsatte grupper i vores samfund – indtil nu til eksempelvis bekæmpelse af hjemløshed osv. Men satspuljens områder udvider sig også hele tiden, og når man begynder at bruge penge fra satspuljen på noget, der burde være en generel socialpolitisk indsats, f.eks. at lave en antiradikaliseringsindsats, så tager man altså penge fra udsatte grupper, og man udvander også projekterne, fordi det jo som bekendt ikke er en fast bevilling, men noget, der kan ændre sig ret hurtigt. Så hele kritikken af satspuljen bliver, mener jeg, kun mere relevant og mere nødvendig, når man også begynder at finansiere sådan noget som antiradikaliseringsindsatser via den.

Men Enhedslisten støtter selvfølgelig det her forslag.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen ordfører fra Liberal Alliance. Så er det fru Mai Mercado som konservativ ordfører.

I Det Konservative Folkeparti bakker vi op om lovforslaget. Jeg deltog selv i forhandlingen om satspuljen, og jeg er rigtig glad for, at vi fik sat de her penge af, for det er et vigtigt område, og det er vigtigt med handling. Hvis vi, der sad og forhandlede det her tilbage i efteråret, havde vidst, hvor aktuelt det ville være nu, ville vi nok have været noget overraskede.

Indtil nu er det meget få, der eksempelvis har brugt de exitprogrammer, der er i fængslerne, og det tyder jo på, at der skal arbejdes mere systematisk med hele området. Vi har faktisk set, at mere end 60 personer er blevet radikaliseret i fængslerne, og det i en sådan grad, at de er blevet registreret, og alligevel er det få programmer, der er blevet sat i gang. Det tyder jo på, at man kan tvinge hesten til truget, men at man altså ikke kan tvinge hesten til at drikke. Det siger sig selv, og det er jo den logiske slutning af det, at dermed er den tidlige opsøgende indsats ekstremt vigtig, og derfor er det også vigtigt, at der er fokus på det her ude i kommunerne.

Derfor synes vi, det er helt rigtigt, at kommunerne nu i henhold til serviceloven forpligtes til at tilbyde målrettet rådgivning til de personer, der er i risiko for radikalisering, og til dem, der allerede er blevet radikaliseret, og som ønsker at forlade miljøet.

Nu nævnte fru Pernille Skipper jo det, om der findes en radikaliseret, som lige tager telefonen og ringer ned til kommunen og siger: Dav, jeg er søreme blevet radikaliseret, kan jeg ikke få hjælp? Jeg tror, at det foregår på en lidt anden måde, men jeg tror ikke, at man skal være blind for, at der godt kan være nogen, der på et tidspunkt opdager, at de er kommet ud i en proces, som de ikke kan tøjle, og som de simpelt hen ikke længere kan stå på mål for, og som så rent faktisk ønsker at forlade det her miljø, om end de måske ikke gør det på den måde, som fru Pernille Skipper lige gav et billede af.

Derfor er det jo helt afgørende – og der er jeg faktisk enig med fru Pernille Skipper – at det opsøgende arbejde bliver styrket, så man netop tager den her kontakt rigtig tidligt, så man får lavet kontaktforløbene, og så man får lavet mentorordningerne, også inden vi risikerer, at de tager ud og deltager i hellig krig. Der kan jeg jo ikke lade være med at sige andet, end at det jo ville være rart, hvis regeringen også var med på at lave et indrejseforbud til de IS-kontrollerede områder, sådan at der altså er en straf forbundet med at tage af sted uden en gyldig myndighedsgodkendelse. Det har de borgerlige foreslået, og regeringen ser ud til stadigvæk at overveje det.

Vi må altså hele tiden spørge os selv, om de indsatser, vi etablerer, er gode nok og stærke nok. Det kommer vi også til at gøre i næste års satspuljeforhandlinger. Indtil nu kan Konservative bakke op om det her lovforslag.

Tak til den konservative ordfører. Så er det ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.

Tak, formand, og tak for den debat, som vi i dag har haft her i salen. Som fru Mai Mercado også meget rigtigt sagde, er der i den grad kommet langt større fokus i kommunerne på forebyggelsen af radikalisering og ekstremisme. Det synes jeg er godt, til trods for at det selvfølgelig er på en rigtig, rigtig trist baggrund.

I Danmark bliver radikalisering betragtet som en risikoadfærd på lige fod med enhver anden form for risikoadfærd, der på sigt kan føre til f.eks. kriminalitet eller social eksklusion. Den forebyggende indsats er derfor i høj grad integreret i den generelle sociale og kriminalpræventive indsats i de enkelte kommuner. Det vil primært sige SSP-samarbejdet mellem skole, de sociale myndigheder og selvfølgelig politiet. På voksenområdet er man begyndt at se på, om der er personer i risikogruppen, som f.eks. har psykiske vanskeligheder, og derfor er indsatsen i PSP-samarbejdet sådan set også rigtig, rigtig vigtig, og det er samarbejdet mellem politi, sociale myndigheder og psykiatrien, som også er kommet i fokus.

Men kommunerne oplever, at de generelt mangler konkrete handlemuligheder over for personer over 18 år, og en evaluering af indsatsen for at forebygge ekstremisme og radikalisering peger netop også på, at der er behov for at sikre, at de lokalt i kommunerne netop er i stand til at sætte ind over for personer over 18 år. Når vi taler om den tidlige forebyggelse, er det centralt, at kommunerne, som har den direkte borgerkontakt, har de nødvendige redskaber i værktøjskassen, og formålet med lovforslaget er derfor at styrke kommunernes indsats for at forebygge, at voksne bliver radikaliseret.

Lovforslaget præciserer kommunernes ansvar på området og giver kommunerne mulighed for at lave opsøgende arbejde. Kommunerne får desuden mulighed for at tilknytte en kontaktperson eller mentor til den enkelte borger. Det giver både kommunerne mulighed for at igangsætte en langt mere målrettet forebyggelsesindsats på voksenområdet, men kommunerne får også bedre mulighed for at sikre en hensigtsmæssig overgang af indsatsen for personer under 18 år, når de bliver 18 år.

Jeg ser selvfølgelig frem til den fortsatte behandling af forslaget her i Tinget og vil også, sådan som vi plejer, stille mig til rådighed for eventuelle spørgsmål, sådan som Venstre også var inde på. Tak for ordet.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Jeg skal her udsætte mødet. Mødet genoptages i dag kl. 13.00.

Mødet er udsat.

Mødet er udsat. (Kl. 11:50).