PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 17 Bilag 4
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 17

Folketinget 2014-15

Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 20. november 2014

Betænkning

over

Forslag til lov om ophævelse af lov om næringsbrev til visse

fødevarevirksomheder og om ændring af lov om restaurationsvirksomhed og

alkoholbevilling m.v.

(Afskaffelse af næringsbrevsordningen)

[af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2014 og var til

1. behandling den 23. oktober 2014. Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og erhvervs- og vækstministeren sendte den

10. juli 2014 dette udkast til udvalget, jf. (2013-14) ERU

alm. del – bilag 313. Den 8. oktober 2014 sendte erhvervs-

og vækstministeren de indkomne høringssvar og et notat

herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget

har stillet 8 spørgsmål til erhvervs- og vækstmi-

nisteren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

4 af udvalgets spørgsmål og erhvervs- og vækstministe-

ren svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget

indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at Venstre

støtter lovforslaget om en afskaffelse af næringsbrevsord-

ningen, da det har vist sig, at ordningen er overflødig, fordi

de respektive myndigheder i stedet benytter kontrol- og

sanktionshjemler i egen lovgivning. Venstre finder det glæ-

deligt, at en afskaffelse af ordningen vil lette virksomheder-

nes administrative og økonomiske byrder.

Venstre forholder sig dog lidt undrende over for det fak-

tum, at ordningen kun er blevet anvendt i begrænset om-

fang, da fødevaremyndighederne har været forpligtede til at

anvende ordningen, uanset om anden lovgivning har kunnet

anvendes. For Venstre er det vigtigt, at alle de muligheder,

Folketinget udsteder for kontrol med fødevaresikkerheden,

bruges og overholdes. Derfor undrer det Venstre, at der

trods reglerne for kontrol af fødevarevirksomheder stadig

kan forekomme situationer, hvor virksomheder trods utalli-

ge bøder, advarsler og politianmeldelser kan fortsætte deres

virksomhed. Venstre mener, at der fremadrettet skal slås

hårdt ned på fødevarevirksomheder, som gentagne gange

overtræder fødevarelovgivningen. Derfor er Venstre også

stærkt optaget af, at der fortsat kan ske udveksling af myn-

digheders og virksomheders erfaringer og viden på fødeva-

reområdet. Da det fremgår af evalueringen af næringsbrevs-

ordningen, at SKAT og politiet har brugt ordningen til at

indhente brugbare oplysninger til deres arbejde, har Venstre

derfor under udvalgsarbejdet spurgt ind til, om afskaffelsen

af næringsbrevsordningen medfører en forringelse af

SKATʼs og politiets arbejde med fødevarevirksomhederne.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-

givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og

havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger

eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

AX016573

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Trine Bramsen (S) Julie Skovsby (S) Anne Sina (S) Mette Reissmann (S) Karin Gaardsted (S)

fmd.

Thomas Jensen (S)

Ole Sohn (S) Ida Auken (RV) Nadeem Farooq (RV) Jeppe Mikkelsen (RV) Steen Gade (SF) Lisbeth Bech Poulsen (SF)

Frank Aaen (EL) Stine Brix (EL) Uffe Elbæk (UFG) Kim Andersen (V) Michael Aastrup Jensen (V)

Anne-Mette Winther Christiansen (V)

nfmd.

Preben Bang Henriksen (V) Torsten Schack Pedersen (V)

Jakob Engel-Schmidt (V) Hans Christian Schmidt (V) Hans Christian Thoning (V) Hans Kristian Skibby (DF)

Dennis Flydtkjær (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Kim Christiansen (DF) Joachim B. Olsen (LA) Brian Mikkelsen (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 17

Bilagsnr.

Titel

Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 17

Spm.nr.

Titel

Spm. om, på hvilken måde fødevaresikkerheden vil blive varetaget

fremover set i forhold til gældende lovgivning, til erhvervs- og vækst-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke muligheder man fremover har for at kontrollere og

gribe ind over for fødevarevirksomheder inden for de konkrete lovgiv-

ningsområder, herunder navnlig hvilke muligheder de enkelte love gi-

ver for fratagelse af retten til at drive fødevarevirksomhed, når man ik-

ke længere kan anvende næringsbrevsordningen, til erhvervs- og

vækstministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om SKATʼs kontrolindsats, til erhvervs- og vækstministeren, og

ministerens svar herpå

Spm., om ministeren vil redegøre for, om lovforslaget har betydning

for Næringsbasen og i givet fald på hvilken måde, herunder bedes spe-

cifikt oplyst, om der fortsat skal ske registrering i Næringsbasen efter

samme regler som i dag, til erhvervs- og vækstministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm., om ministeren vil redegøre nærmere for årsagen til, at nærings-

brevsordningen kun har været anvendt i et vist omfang, til erhvervs-

og vækstministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren vil redegøre for, om regeringen agter at forhøje

de såkaldte »colabøder« ved overtrædelse af punktafgiftslovene og

pantbekendtgørelsen, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre et tværgående samarbejde på

tværs af de forskellige ressortområder ved afskaffelsen af nærings-

brevsordningen, så der fortsat kan ske en udveksling af oplysninger

om virksomhederne på tværs af myndighederne, til erhvervs- og

vækstministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvor meget virksomhederne har betalt for meget i gebyr for

næringsprøven og det årlige gebyr til registeret i Erhvervsstyrelsen, til

erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 2

4 af udvalgets spørgsmål til erhvervs- og vækstministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 2, 3, 5 og 8 er optrykt efter ønske fra Venstre.

Spørgsmål 2:

Ministeren bedes redegøre for, hvilke muligheder man fremover har for at kontrollere og gribe ind over

for fødevarevirksomheder inden for de konkrete lovgivningsområder, herunder navnlig hvilke muligheder

de enkelte love giver for fratagelse af retten til at drive fødevarevirksomhed, når man ikke længere kan

anvende næringsbrevsordningen.

Svar:

De enkelte myndigheders egen lovgivning gælder fortsat, når næringsbrevsordningen ophæves. Det vil

sige, at fødevarevirksomheder stadig skal overholde reglerne på fødevareområdet, skatte- og afgiftsområ-

det, arbejdsmiljøområdet og alkoholområdet, og at der vil fortsat ske kontrol og sanktionering efter disse

regler.

Myndighederne har gode sanktionsmuligheder i deres egen lovgivning, herunder også sanktioner, der

kan forhindre en fødevarevirksomhed i at fortsætte sin aktivitet.

For så vidt angår spørgsmålet, om hvorvidt ressortmyndighederne har frakendelsesbestemmelser i egen

lovgivning, kan jeg for det første oplyse, at for restaurationer med alkoholbevilling gælder det, at restau-

rationerne kan få frakendt bevillingen (dvs. retten til at servere alkohol) ved domstolene. Bevillingen kan

endvidere i visse tilfælde fratages administrativt af bevillingsmyndigheden eller kommunalbestyrelsen.

Derudover har de enkelte ressortmyndigheder oplyst følgende i forbindelse med udarbejdelse af lovfor-

slaget og evalueringen af næringsbrevsordningen, som jeg kan henholde mig til:

Fødevaremyndighederne: Fødevareloven giver dels mulighed for at fratage autorisation henholdsvis re-

gistrering, dels hjemmel til at nedlægge et helt eller delvist forbud mod drift eller mod bestemte fødevare-

aktiviteter. Både fratagelse af autorisation/registrering og driftsforbud kan ske administrativt, hvilket in-

debærer, at sanktionsmulighederne får umiddelbar virkning.

SKAT: En virksomhed skal som udgangspunkt være registreret i henhold til de skatte- og afgiftslove,

som virksomhedens aktivitet påkræver. Hvis en virksomhed ønsker at blive registreret for en pligt, fx

moms eller A-skat, kan SKAT, under visse betingelser, pålægge virksomheden at stille en sikkerhed mod

den ønskede registrering. Stilles den pålagte sikkerhed ikke, kan SKAT nægte virksomheden at blive regi-

streret som ønsket. Tilsvarende har SKAT, under visse betingelser, mulighed for at pålægge en allerede

registreret virksomhed at stille sikkerhed mod fortsat registrering. Hvis en sådan sikkerhed ikke stilles,

kan SKAT inddrage virksomhedens registrering. Inddragelsen kan omfatte én af flere pligter, som virk-

somheden er registreret for, eller samtlige pligter, som virksomheden er registreret for. Dette afhænger af

den konkrete virksomheds forhold. SKATʼs mulighed for at nægte og inddrage en virksomheds registre-

ring, er reguleret i Opkrævningsloven, og er en del af SKATs restanceforebyggende arbejde

Arbejdstilsynet: Arbejdstilsynet har ikke mulighed for at frakende retten til at drive virksomhed. Ar-

bejdstilsynet har dog mulighed for at afgive reaktioner i forbindelse med arbejdsmiljøovertrædelser. Ar-

bejdstilsynet har hjemmel til at give påbud med frist, strakspåbud og forbud, således at virksomheden skal

foretage de nødvendige ændringer i arbejdet, inden det pågældende arbejde kan fortsættes.

Overordnet kan jeg desuden oplyse, at der endvidere gælder den generelle rettighedsfrakendelsesbe-

stemmelse i straffelovens § 79. Efter denne bestemmelse kan den, som udøver virksomhed, som kræver

en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, ved dom for strafbart forhold frakendes retten til fortsat

at udøve den pågældende virksomhed eller til at udøve den under visse former, såfremt det udviste for-

hold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen. Der kan også ske frakendelse af retten til at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udøve anden virksomhed end den pågældende, når særlige omstændigheder taler for det, og der kan efter

samme regel ske frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i

udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Frakendelsen sker på tid

fra et til fem år, regnet fra endelig dom, eller indtil videre.

Myndighederne har således i deres egen lovgivning sanktionsmuligheder, der gør det muligt at forhin-

dre en fødevarevirksomhed i at fortsætte sin aktivitet. Endvidere er der mulighed for at bruge den generel-

le rettighedsfrakendelsesbestemmelse i straffelovens § 79.

Det kan afslutningsvist bemærkes, at myndighederne ikke i forbindelse med evalueringen af ordningen

og høringen af lovforslaget har efterspurgt nye sanktionsbestemmelser.

Spørgsmål 3:

Henset til, at det fremgår af evalueringen af næringsbrevsordningen, at ordningen har bidraget til en me-

re effektiv planlægning for SKATʼs kontrolindsats, og at politiet finder, at ordningen har været enkel og

effektiv, bedes ministeren oplyse, hvilke nye værktøjer m.v. SKAT og politi får, således at ophævelse af

næringsbrevsordningen ikke kommer til at medføre en forringelse af SKATʼs og politiets muligheder for

at kontrollere og gribe ind over for fødevarevirksomheder.

Svar:

Evalueringen af næringsbrevsordningen viser, at ordningen kun i et vist omfang bliver brugt af myndig-

hederne, og at myndighederne primært benytter kontrol- og sanktionshjemler i egen lovgivning. Nærings-

brevsordningen er endvidere kun i begrænset omfang blevet brugt til planlægning af risikobaseret kontrol.

Idet myndighederne primært benytter kontrol- og sanktionsmuligheder i egen lovgivning, vurderes det,

at en afskaffelse af ordningen ikke vil svække fødevaresikkerheden eller myndighedernes mulighed for

indgriben over for fødevarevirksomheder.

Samtidig betyder en afskaffelse af næringsbrevsordningen, at der sker en lettelse af de administrative og

økonomiske byrder for fødevarevirksomhederne.

Jeg mener således ikke, at der på nuværende tidspunkt er behov for at indføre en ny ordning eller nye

kontrol- og sanktionsbestemmelser som erstatning for næringsbrevsordningen. Regeringen vurderer dog

løbende behovet for ny regulering hos de enkelte myndigheder.

Det bemærkes, at de relevante myndigheder i forbindelse med evalueringen af næringsbrevsordningen

og høringen af lovforslaget ikke har efterspurgt nye kontrol- og sanktionsbestemmelser.

Spørgsmål 5:

Vil ministeren redegøre nærmere for årsagen til, at næringsbrevsordningen kun har været anvendt i et

vist omfang?

Svar:

Evalueringen af næringsbrevsordningen viser, at ordningen kun i et vist omfang bliver brugt af myndig-

hederne. Det skyldes, at myndighederne primært benytter kontrol- og sanktionshjemler i egen lovgivning.

Myndighederne har således gode sanktionsmuligheder i deres egen lovgivning, herunder også sanktio-

ner, der kan forhindre en fødevarevirksomhed i at fortsætte sin aktivitet.

Eksempelvis oplyser fødevaremyndighederne, som er en af de store kontrolmyndigheder, at fødevarelo-

ven dels giver mulighed for at fratage autorisation henholdsvis registrering, dels hjemmel til at nedlægge

et helt eller delvist forbud mod drift eller mod bestemte fødevareaktiviteter. Både fratagelse af autorisati-

on/registrering og driftsforbud kan ske administrativt, hvilket indebærer, at sanktionsmulighederne får

umiddelbar virkning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SKAT, som er en anden af de store kontrolmyndigheder på området, oplyser, at virksomheder som ud-

gangspunkt skal være registreret i henhold til de forskellige skatte- og afgiftslove. Disse registreringer kan

SKAT primært med afsæt i opkrævningsloven træffe afgørelse om at inddrage eller fratage virksomhe-

den. Tvangsafmeldelse af registreringsforhold anvendes som et værktøj i SKATs inddrivelsesarbejde.

Myndighederne har således i deres egen lovgivning sanktionsmuligheder, der gør det muligt fx at for-

hindre en fødevarevirksomhed i at fortsætte sin aktivitet.

Selvom tanken om en fælles ordning som næringsbrevsordningen, der går på tværs af myndighedernes

områder, kan virke hensigtsmæssig, er det altså ikke en ordning, som de kontrollerende myndigheder for

alvor har brugt i praksis.

Spørgsmål 8:

Vil ministeren oplyse, hvor meget virksomhederne har betalt for meget i gebyr for næringsprøven og

det årlige gebyr til registreret i Erhvervsstyrelsen. Der henvises til høringsnotatet, hvoraf det fremgår, at

der er opkrævet en højere betaling hos virksomhederne, end ordningen har kostet i administration.

Svar:

Der var ultimo 2013 et overskud på gebyrordningen for næringsbasen på 15,3 mio. kr., der er akkumu-

leret siden 2010. Erhvervsstyrelsen har oplyst, at det akkumulerede overskud er opstået som følge af

blandt andet færre omkostninger til drifts- og vedligeholdelsesarbejder og it-modernisering, som var plan-

lagt, men som der nu ikke er behov for.

Erhvervsstyrelsen har med henblik på at nedbringe overskuddet undladt at opkræve gebyr fra virksom-

hederne for 2014. Ved afskaffelsen af næringsbrevsordningen forventes der dog fortsat at være et akku-

muleret overskud på gebyrordningen på ca. 9,7 mio. kr.