PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 17 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

7. oktober 2014

Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om ophævelse af

lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder og ændring af lov

om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. (afskaffelse af

næringsbrevsordningen)

1. Baggrund og indhold

På baggrund af Vækstpakke 2014, er der indgået aftale om afskaffelse af

næringsbrevsordningen med henblik på at sikre mindre bureaukrati i fø-

devarereguleringen. En gennemgang af regler på fødevareområdet har

vist, at der er betydelige byrder for danske fødevarevirksomheder ved en

række danske særregler.

Formålet med afskaffelsen af næringsbrevsordningen er således at lette

virksomhedernes administrative og økonomiske byrder ved, at der ikke

længere kræves næringsbrev for at drive fødevarevirksomhed. En evalue-

ring af næringsbrevsordningen, som blev afsluttet i maj 2014, viser, at

ordningen kun i et vist omfang bruges af myndighederne, hvilket skyldes,

at de primært benytter kontrol- og sanktionshjemler i egen lovgivning. En

afskaffelse af ordningen vurderes på baggrund af evalueringen således

ikke at ville svække myndighedernes mulighed for at gribe ind over for

fødevarevirksomheder, der ikke overholder lovgivningen.

I lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. sker der en-

kelte konsekvensændringer som følge af afskaffelsen af næringsbrevs-

ordningen.

Udkast til lovforslaget blev sendt i høring den 10. juli 2014 hos en række

organisationer, virksomheder og offentlige myndigheder med høringsfrist

den 25. august 2014.

Udkastet til lovforslaget blev sendt i høring hos 45 organisationer, virk-

somheder og myndigheder. 17 har afgivet høringssvar, hvoraf 7 har sva-

ret, at de ikke har bemærkninger til forslaget. 10 organisationer, virksom-

heder og myndigheder har haft bemærkninger til forslaget.

De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til lovudkastet gen-

nemgås og kommenteres nedenfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/7

2. Generelle bemærkninger

Høringen tegner overordnet et billede af, at der er tilslutning til forslaget.

De hørte organisationer og virksomheder er således generelt tilhængere

af, at næringsbrevsordningen afskaffes. Dog havde en enkelt organisation

gerne set, at man havde ventet minimum to år og først herefter vurderet,

om ordningen skulle nedlægges.

Coop støtter lovforslaget.

Dansk Erhverv hilser lovforslaget velkomment, idet de anfører, at den

gennemførte evaluering af ordningen har vist, at effekten af ordningen

har været minimal, og at en afskaffelse af ordningen ikke vil svække

myndighedernes mulighed for at gribe ind i forhold til lovovertrædelser

begået af fødevarevirksomheder. Det skyldes, at myndighederne primært

anvender andre kontrol- og sanktionsmuligheder indenfor de respektive

myndigheders lovgivningsområder.

Dansk Transport og Logistik (DTL) støtter fuldt ud en afskaffelse af næ-

ringsbrevsordningen. DTL bemærker, at de er enige i Erhvervsstyrelsens

evalueringsrapports begrundelser for afskaffelsen af næringsbrevsordnin-

gen.

ITD Brancheorganisation for den danske vejgodstransport (ITD) støtter

ligeledes lovforslaget og glæder sig over, at der politisk er indgået aftale

om afskaffelse af næringsbrevsordningen med henblik på at sikre mindre

bureaukrati i fødevarereguleringen. ITD mener, at der med næringsbrevs-

ordningen er tale om en national særregel, som alt andet lige stiller dan-

ske virksomheder ringere end virksomheder fra de øvrige EU-lande, hvil-

ket er beklageligt i et globaliseret marked, hvor danske virksomheder

gerne skulle sikres den bedst mulige internationale konkurrencedygtig-

hed.

Landbrug & Fødevarer støtter lovforslaget og bemærker, at evalueringen

af ordningen viste, at de nødvendige kontrol- og sanktionshjemler findes i

fødevarelovgivning, skattelovgivning mv. Landbrug & Fødevarer er enig

i, at en afskaffelse af næringsbrevsordningen vil lette virksomhedernes

administrative og økonomiske byrder uden at svække myndighedernes

mulighed for at gribe ind over for fødevarevirksomheder, der ikke over-

holder lovgivningen.

Bryggeriforeningen finder det positivt, at næringsbrevsordningen ophæ-

ves. De bemærker, at evalueringen af ordningen viste, at et stort antal

fødevarevirksomheder påføres en administrativ byrde og en årlig økono-

misk udgift alene for at opretholde en sanktionsmulighed, der stort set

ikke bruges af kontrolmyndighederne, fordi de har mere effektive kon-

trolredskaber i egen særlovgivning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/7

Danmarks Restauranter & Caféer (DRC) har med stor tilfredshed modta-

get lovforslaget om afskaffelse af næringsbrevsordningen. DRC henviser

til, at den gennemførte evaluering af ordningen overbevisende dokumen-

terede, at ordningen ikke havde nogen eksistensberettigelse.

De Samvirkende Købmænd kan støtte, at næringsbrevsordningen afskaf-

fes, og at erhvervslivet sparer 500 kr. årligt pr. forretningssted. Det er De

Samvirkende Købmænds holdning, at ordningen mangler effekt som føl-

ge af især fødevaremyndighedernes manglende anvendelse af ordningen.

De Samvirkende Købmænd kan på den baggrund tilslutte sig forligsparti-

ernes ønske om afskaffelse af ordningen, idet dansk detailhandel ikke bør

påføres en årlig omkostning, når ordningen ikke lever op til sit formål.

HORESTA anerkender, at der er truffet en politisk beslutning om afskaf-

felse af næringsbrevsordningen, men havde dog gerne set, at ordningen

var kørt videre i minimum yderligere to år for først herefter at vurdere om

systemet kunne berettige en videreførelse. HORESTA anfører, at det, at

næringsbrevsordningen nu stoppes, er en politisk beslutning, der er truffet

som led i beslutningen om den samlede vækstpakke, mere end det er en

beslutning, som er baseret på, at systemet vedrørende fratagelse af næ-

ringsbreve ikke har haft den tiltænkte effekt. HORESTA begrunder det

blandt andet med, at antallet af frakendelsessager i de senere år har været

stigende, og at nogle myndigheder ikke i tilstrækkelig grad har gjort den

fornødne brug af systemet.

Kommentar

Baggrunden for lovforslaget er, at evalueringen af næringsbrevsordnin-

gen, som blev afsluttet i maj 2014, viser, at ordningen kun i et vist omfang

bliver brugt af myndighederne, og at myndighederne i primært omfang

benytter kontrol- og sanktionshjemler i egen lovgivning. Siden nærings-

brevsordningen blev indført i 2005, er der således kun sket et begrænset

antal frakendelser af retten til at drive fødevarevirksomhed, og ca. halv-

delen af sagerne vedrører kun ét myndighedsområde.

Selvom der har været en stigning i antal frakendelser indenfor de seneste

år, må det samlet konkluderes, at næringsbrevsordningen har haft en

begrænset effekt. Idet myndighederne samtidig i primært omfang benytter

kontrol- og sanktionsmuligheder i egen lovgivning, vurderes det, at en

afskaffelse af ordningen ikke vil svække myndighedernes mulighed for at

gribe ind over for fødevarevirksomheder.

Herudover vurderes det, at en afskaffelse af ordningen ikke vil have ne-

gative konsekvenser for fødevaresikkerheden, da de relevante myndighe-

der i vidt omfang netop anvender andre kontrol- og sanktionsmuligheder

inden for egen lovgivning.

Da ordningen ikke har haft den tilsigtede tværgående effekt og dermed

ikke virket efter hensigten og under hensyn til ønsket om at lette virksom-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/7

hedernes administrative og økonomiske byrder, foreslås det med lov-

forslaget, at næringsbrevsordningen ophæves.

En generel gennemgang af reglerne på fødevareområdet har desuden

vist, at der er betydelige byrder for danske fødevarevirksomheder ved en

række danske særregler. Næringsbrevsordningen foreslås således afskaf-

fet med henblik på at sikre mindre bureaukrati i fødevarereguleringen.

På den baggrund fastholdes lovforslaget uændret.

Høringen viser desuden, at der er generel tilslutning til afskaffelsen af

næringsbrevsordningen.

Indstilling

Det indstilles, at lovforslaget opretholdes.

3. Øvrige bemærkninger til lovforslaget

Selvom De Samvirkende Købmænd støtter at næringsbrevsordningen

nedlægges, bemærker de, at hvis ordningen ikke havde været afprøvet,

ville såvel et bredt politisk flertal som en meget bred kreds af erhvervsor-

ganisationer formentlig have efterlyst et værktøj a la ordningen. De Sam-

virkende Købmænd mener, at der helt grundlæggende på tværs af myn-

dighedernes ressortområder er brug for koordination i indsatsen over for

virksomheder, der enten ikke kan eller ikke vil efterleve landets love.

De Samvirkende Købmænd mener endvidere, at det som led i ophævelsen

af næringsbrevsordningen bør sikres, at de relevante ressortmyndigheder

alle har hjemler i den relevante lovgivning, der muliggør frakendelse af

retten til at udøve den aktuelle virksomhed. De Samvirkende Købmænd

foreslår endvidere forhøjede bøder for overtrædelse af punktafgiftslove-

ne.

Danmarks Restauranter & Caféer (DRC) bemærker vedrørende det reste-

rende, akkumulerede overskud, som forventes at være på gebyrordningen,

at de forventer, at det tilbagebetales til brugerne.

Kommentar

Med de erfaringer, der har været med næringsbrevsordningen siden dens

ikrafttræden i 2005, og som er kommet til udtryk ved evalueringen afslut-

tet i maj i år, må det konstateres, at ordningen ikke har fungeret efter

hensigten. Evalueringen viser, at næringsbrevsordningen kun i et vist

omfang bliver brugt af myndighederne, og at myndighederne i primært

omfang benytter kontrol- og sanktionshjemler i egen lovgivning. Siden

næringsbrevsordningen blev indført i 2005, er der således kun sket et

begrænset antal frakendelser af retten til at drive fødevarevirksomhed, og

ca. halvdelen af sagerne vedrører kun ét myndighedsområde.

Selvom tanken om en fælles ordning, som går på tværs af myndigheder-

nes ressortområder, kan være nærliggende, er det altså ikke en mulighed,

som de kontrollerende myndigheder for alvor har kunnet bruge i praksis.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/7

Myndighederne har da heller ikke i forbindelse med evalueringen af ord-

ningen og høringen af lovforslaget efterspurgt en ny tværgående ordning

som afløser for næringsbrevsordningen.

Det bemærkes i øvrigt, at ingen af de lande

, som under evalueringen af

næringsbrevsordningen er blevet spurgt herom, har en ordning, der kan

sammenlignes med næringsbrevsordningen.

Der er desuden på andre områder et bredt samarbejde mellem myndig-

hederne. I forhold til en koordineret indsats oplyser SKAT, at SKAT og

fødevaremyndighederne, sammen med andre myndigheder, deltager i et

landsdækkende samarbejde. I dette samarbejde bliver de overordnede

strategier for myndighedssamarbejdet aftalt. Der er desuden nedsat loka-

le fora, hvor myndighederne på lokalt niveau samarbejder, planlægger

og gennemfører koordinerede kontroller og aktioner.

For så vidt angår spørgsmålet, om ressortmyndighederne har frakendel-

sesbestemmelser i egen lovgivning, har myndighederne blandt andet op-

lyst følgende i forbindelse med evalueringen af næringsbrevsordningen:

Fødevaremyndighederne: Fødevareloven giver dels mulighed for at fra-

tage autorisation henholdsvis registrering, dels hjemmel til at nedlægge

et helt eller delvist forbud mod drift eller mod bestemte fødevareaktivite-

ter.

SKAT: Virksomheder skal som udgangspunkt være registreret i henhold

til de forskellige skatte- og afgiftslove. Disse registreringer kan SKAT

primært med afsæt i Opkrævningsloven træffe afgørelse om at inddrage

eller fratage virksomheden.

Arbejdstilsynet: Arbejdstilsynet har ikke mulighed for at frakende retten

til at drive virksomhed. Arbejdstilsynet har dog mulighed for at afgive

reaktioner i forbindelse med arbejdsmiljøovertrædelser. Arbejdstilsynet

har hjemmel til at give påbud med frist, strakspåbud og forbud, således at

virksomheden skal foretage de nødvendige ændringer i arbejdet, inden

det pågældende arbejde kan fortsættes.

For restaurationer med alkoholbevilling gælder, at restaurationerne kan

få frakendt bevillingen (dvs. retten til at servere alkohol) ved domstolene.

Bevillingen kan endvidere i visse tilfælde fratages administrativt af bevil-

lingsmyndigheden eller kommunalbestyrelsen.

Endvidere gælder den generelle rettighedsfrakendelsesbestemmelse i

straffelovens § 79. Efter denne bestemmelse kan den, som udøver virk-

somhed, som kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse,

frakendes retten til fortsat at udøve den pågældende virksomhed eller til

at udøve den under visse former, såfremt det udviste forhold begrunder

Holland, England, Tyskland (Bayern, Baden Württemberg, Hamburg) og Sverige.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/7

en nærliggende fare for misbrug af stillingen. Det samme gælder, når

særlige omstændigheder taler derfor, om udøvelse af anden virksomhed.

Efter samme regel kan der ske frakendelse af retten til at være stifter af

eller direktør eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset an-

svar, et selskab eller en forening, som kræver særlig offentlig godkendel-

se, eller en fond.

Ressortmyndighederne har således i egen lovgivning sanktionsmulighe-

der, der gør det muligt at forhindre en fødevarevirksomhed i at fortsætte

sin aktivitet. Myndighederne har endvidere mulighed for at bruge den

generelle rettighedsfrakendelsesbestemmelse i straffelovens § 79. Myn-

dighederne har ikke i forbindelse med evalueringen af ordningen og hø-

ringen af lovforslaget efterspurgt nye sanktionsbestemmelser, herunder

heller ikke forhøjede bøder for overtrædelse af punktafgiftslovene.

For så vidt angår det resterende, akkumulerede overskud, som forventes

at være på gebyrordningen, bemærkes, at en gebyrtakst generelt er fast-

sat med henblik på at sikre dækning i forhold til de omkostninger, der er

forbundet med hele det pågældende gebyrbelagte område, og at et evt.

overskud ved afvikling af gebyrordningen tilfalder statskassen, hvor over-

skuddet indgår i de almindelige finanspolitiske prioriteringer. Konkret i

forhold til næringsbrevordningen kommer dertil, at det rent økonomiad-

ministrativt ville være forbundet med uforholdsmæssigt høje omkostnin-

ger at tilbagebetale et gebyr. Det skyldes den meget store betalingskreds,

der løbende har ændret sig. Det bemærkes, at Erhvervsstyrelsen med

henblik på at nedbringe overskuddet har undladt at opkræve gebyr fra

virksomhederne for 2014.

På den baggrund fastholdes lovforslaget uændret.

Indstilling

Det indstilles, at lovforslaget opretholdes.

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder mv.

3F, Advokatrådet, Bager- og Konditormestre i Danmark, Beskæftigel-

sesministeriet, Bryggeriforeningen, Coop Danmark A/S, Danmarks Rede-

riforening, Danmarks Restauranter og Caféer, Dansk Erhverv, Dansk

Transport og Logistik, Danske Advokater, Danske Slagtermestre, De

Samvirkende Købmænd, DI Fødevarer, Erhvervsstyrelsens Team Effek-

tiv Regulering, Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Frederiksberg

Kommune, HK Handel, Horesta, Håndværksrådet, ITD Brancheorganisa-

tion for den danske vejgodstransport, Justitsministeriet, Kirkeministeriet,

Klima, Energi- og Bygningsministeriet, Kommunernes Landsforening,

Kulturministeriet, Københavns Kommune, Landbrug & Fødevarer, LO,

Miljøministeriet, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Ministeriet

for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, Ministeriet for Fø-

devarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse,

Rigsadvokaten, Skatteministeriet, Statsministeriet, Transportministeriet,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/7

Uddannelses-og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet,

visningsministeriet og Økonomi- og indenrigsministeriet.

Under-

Følgende organisationer, myndigheder mv. har haft bemærkninger

til lovforslaget:

Bryggeriforeningen

Coop Danmark A/S

Danmarks Restauranter & Caféer

Dansk Erhverv

Dansk Transport og Logistik

De Samvirkende Købmænd

Horesta

ITD – Brancheorganisation for den danske vejgodstransport

Landbrug og Fødevarer

Team Effektiv Regulering