Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
L 169
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Dato: 28. april 2015
”Ministeren bedes oplyse, om alle personer, der får aggressiv paradentose, er
omfattet af L 169 og dermed er berettiget til støtte.”
Efter § 82 a i lov om aktiv socialpolitik yder kommunen tilskud til alle former for
tandpleje, herunder tandbehandling som følge af aggressiv paradentose, til per-
soner, som modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, svarende til uddan-
nelseshjælps- eller kontanthjælpsniveau.
Hjælp efter § 82 a er således afgrænset til de personer, som modtager de laveste
sociale ydelser efter aktivloven. Personer, som ikke modtager sådanne ydelser,
er ikke omfattet af § 82 a.
Jeg har bedt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om bidrag for så vidt angår
mulighederne for at få støtte til behandling via sundhedsloven:
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse oplyser: ”Mulighederne for at få støtte
til behandling hos privatpraktiserende tandlæge og tandplejer fremgår af be-
kendtgørelse om tilskud til behandling hos tandlæge i praksissektoren og be-
kendtgørelse om tilskud til behandling hos privatpraktiserende tandplejer i prak-
sissektoren. Heraf fremgår det, at sikrede kan modtage tilskud til eksempelvis
paradontalundersøgelse og diagnostik hos både praktiserende tandlæge og
tandplejer samt kirurgisk paradontalbehandling hos den praktiserende tandlæ-
ge.”
Side 1 af 2