Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
L 169 Bilag 5
Offentligt
Til lovforslag nr.
L 169
Folketinget 2014-15
Betænkning afgivet af Socialudvalget [den 7. maj 2015]
2. udkast
(Betænkningsbidrag fra V og DF)
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik
(Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)
[af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 25. marts 2015 og var til 1.
behandling den 9. april 2015. Lovforslaget blev efter 1. be-
handling henvist til behandling i Socialudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og ministeren for børn, ligestilling, integra-
tion og sociale forhold sendte den 9. februar 2015 dette ud-
kast til udvalget, jf. SOU alm. del – bilag 125. Den 25.
marts 2015 sendte ministeren for børn, ligestilling, integra-
tion og sociale forhold de indkomne høringssvar og et notat
herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 8 spørgsmål til ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forhold til skriftlig besva-
relse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
<>
Venstres medlemmer af udvalget mener, at socialt udsat-
te borgere har brug for støtte til tandpleje. Venstre mener
dog, at den mulighed allerede foreligger via aktivlovens §
82, hvor udsatte borgere kan søge om at få dækket deres ud-
gifter til bl.a. tandbehandling.
I en tid med knappe økonomiske ressourcer mener V, at
der skal fokuseres på de udsatte borgere, der har et konkret
økonomisk behov for støtte til tandpleje, og ikke på en bred
gruppe af borgere, der ikke nødvendigvis alle har behov for
yderligere støtte, derfor kan Venstre ikke støtte lovforslaget.
<>
Dansk Folkeparti’s medlemmer af udvalget er optaget af,
at der i Danmark tages hånd om de socialt udsatte borgere
og de mennesker, som har særligt vanskelige levevilkår. In-
tentionerne om at støtte udsatte borgere og udvise social an-
svarlighed ved at forbedre udsatte menneskers tandpleje op-
tager også Dansk Folkeparti.
Der skal ikke herske tvivl om, at uanset hvor man befin-
der sig på den sociale rangstige, er der et ønske om at have
en høj tandsundhed, da dette også påvirker den generelle
trivsel hos mennesker. Der findes heldigvis i dag støttemu-
ligheder på tandplejeområdet.
DF mener ikke, at alle kontanthjælpsmodtagere som ud-
gangspunkt bør have samme rettigheder, da der er forskel
på, hvilken samlet økonomi man som kontanthjælpsmodta-
ger har.
DF mener, at der i dag kan være andre grupper i Dan-
mark, som også kunne have brug for ekstra støtte til tandple-
je. Der er f.eks. en gruppe af folke- og førtidspensionister,
der har så lave indkomster, at de økonomisk kan sammenlig-
nes med kontanthjælpsmodtagerne.
DF finder, at målgruppen burde have været mere gen-
nemtænkt.
DF er fortsat skeptisk over for finansieringsmodellen ge-
nerelt på regeringens og Enhedslistens finanslov for 2013,
hvorfra midlerne til dette forslag kommer. Finansieringen
svarer ikke til Dansk Folkepartis ønsker om finanslovsfinan-
siering.
DokumentId
Journalnummer