Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 169:

Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik. (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.).

Af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen).

(Fremsættelse 25.03.2015).

Forhandlingen er åbnet. Fru Karen Ellemann som Venstres ordfører.

Det lovforslag, vi nu skal behandle, handler om et godt initiativ, som bare ikke er blevet modtaget korrekt ude i kommunerne eller i hvert fald ikke er modtaget i overensstemmelse med den hensigt, det var afsendt i. For man har i regeringen tilbage i forbindelse med finansloven for 2013 fået etableret en pulje på 180 mio. kr. årligt, som skal målrettes tandplejen for helt særlig socialt udsatte grupper.

Det her lovforslag har så til hensigt dels at sikre, at der kommer oplysning om, at den her pulje i det hele taget findes, dels at nedsætte egenbetalingen fra de nuværende 800 kr. til 600 kr. Så man kan sige, at det isoleret set sådan set giver meget god mening, at man går ind og justerer nogle ting, hvis der er en pulje, der ikke fungerer. Men hele puljen til etablering har vi sat spørgsmålstegn ved, og vi var sådan set modstandere og stemte imod, dengang den blev etableret, også fordi vi ikke var en del af den samlede finanslovsaftale.

Så min stillingtagen i dag vil være, at vi kommer til at bruge udvalgsbehandlingen på at blive klogere på, hvorfor den her pulje så at sige ikke har fungeret. Hvorfor er pengene ikke blevet brugt? Noget, der også er vigtigt at få kortlagt, er: Hvad eksisterer der egentlig allerede af forskellige tandbehandlingsmuligheder for lige præcis den målgruppe, som har et behov? Der er tandlægepuljer rundtomkring, kommunerne agerer allerede i forhold til at hjælpe helt særlig socialt udsatte med at få tandbehandling. Så den kortlægning, som jo et eller andet sted ligger i krydsfeltet mellem socialpolitikken og sundhedspolitikken, er vi nødt til at have. Den viden er vi nødt til at have, før vi bare kan melde rent ud og sige, at vi vil støtte det her, for det er altså en brik i et større puslespil.

Så på nuværende tidspunkt forholder vi os afventende og vil stille nogle spørgsmål i forbindelse med udvalgsbehandlingen og vil i forbindelse med betænkningsafgivelsen så tage stilling til, hvordan vi forholder os.

Tak til Venstres ordfører. Fru Pernille Rosenkrantz-Theil som socialdemokratisk ordfører.

Dårlige tænder er noget af det, som de fleste af os, der er her i Folketingssalen, ikke lider af, og hvis vi gør det, får vi det fikset, men for dem, der lever på kanten af samfundet, er det at have dårlige tænder et meget stort problem. Det er selvfølgelig særlig et problem, når man lever på kanten af samfundet og ikke har råd til at få lavet den tandbehandling, som de fleste af os herinde bare køre dankortet igennem for at få foretaget.

Vi skylder dem, der lever på kanten af samfundet, en hjælpende hånd. Det at have dårlige tænder giver enormt dårligt selvværd, og det er selvfølgelig en forhindring for f.eks. at kunne få et arbejde eller bide sig fast på arbejdsmarkedet, når det første, folk ser, er sorte stumper, når man forsøger at smile pænt, når man kommer ind til en jobsamtale. Så både i forhold til folks sociale relationer, omgangskreds og deres eget selvværd og også i forhold til arbejdsmarkedet er det en rigtig god idé og en rigtig god investering for os som samfund at sørge for at give den hjælpende hånd til socialt udsatte.

Det besluttede vi sådan set allerede i forbindelse med finansloven for 2013, hvor vi satte 180 mio. kr. af til at forbedre tandsundheden for udsatte grupper, men desværre nåede pengene slet ikke langt nok ud, og derfor har vi i forbindelse med finanslovsaftalen for 2015 besluttet at lave en justering, sådan at vi kan få pengene helt ud i de hårkar, de skal ud i, for at de faktisk kommer til gavn for de mennesker, det drejer sig om. Det er det, vi så gør med det her lovforslag. For det er selvfølgelig afgørende, at de penge, vi sætter af, ikke bare står på en konto, men at de faktisk bliver brugt ude i virkelighedens verden.

Jeg synes også, det er vigtigt at sige, at den måde, de 180 mio. kr. bliver finansieret på, er at omfordele brugerbetalingen på tandpleje, sådan at de af os, der ikke har tandproblemer, betaler til dem, der har tandproblemer. Det har været sådan, at man faktisk har kunnet få tilskud til to årlige tandrensninger, selv om man har helt almindelige sunde og raske tænder, på trods af at det sundhedsfagligt sådan set kun lægger op til, at man skal have en enkelt. Så det har altså været penge, der har været anvendt på en uhensigtsmæssig måde, og som vil komme til langt større gavn, hvis de bliver brugt netop på folk, som er udsatte.

Så med det her lovforslag ændrer vi grundlæggende på tre ting. For det første ændrer vi på grænsen for egenbetaling, så den fremover bliver 600 kr. årligt for alle grupper, der var dækket af det oprindelige forslag.

For det andet laver vi en ændring, der betyder, at kommunernes forhåndsgodkendelse af behandlinger på mere end 10.000 kr. gælder i 2 måneder, også selv om den pågældende med tandproblemer skulle være så heldig at komme i arbejde undervejs. Det giver jo ikke nogen mening, at folk skal sige nej tak til et job, fordi de så ikke længere har råd til at fortsætte behandlingen af deres tænder. Altså, det er et af de punkter, hvor systemet virkelig arbejder kontraproduktivt.

For det tredje henter vi inspiration i den såkaldte Herlevmodel, idet vi forpligter kommunerne til at oplyse borgerne, når de alligevel er i kontakt med dem, om, at de har mulighed for at få det her tilskud. For en af de absurde ting i forbindelse med tandbehandling er, at rigtig mange af de udsatte grupper ikke er klar over, at de faktisk har mulighed for at få adgang til det her tilskud, og det skal de selvfølgelig have. Så kommunerne bliver i forbindelse med deres normale opsøgende arbejde forpligtet til også at gøre opmærksom på, at det er muligt at få det her tilskud.

Så det, vi altså gør med det her lovforslag, er at gøre en ekstra indsats for tandsundheden for sårbare grupper, hvilket sådan set bare er en videreførelse af intentionen i finansloven for 2013. Så Socialdemokratiet kan selvfølgelig støtte forslaget.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Fru Karin Nødgaard som Dansk Folkepartis ordfører.

For nogle år siden besøgte jeg en tandlægebemandet bus, som tog sig af udsatte borgere, når de fik akutte problemer med deres tænder. Jeg talte med tandlægen, som kunne fortælle mig, at der var bud efter hans assistance, og det gjorde selvfølgelig indtryk på mig. For det var ikke de små tandbehandlinger, der var behov for, kunne jeg se. Det var snarere mange års manglende tandeftersyn, som havde sat sit triste aftryk, og som så havde gjort det helt umuligt at overskue at tage til tandlæge på grund af de store udgifter, der jo er forbundet med et tandlægebesøg, især når skaderne er sket.

At gå til tandlæge kan for de fleste være en temmelig stor økonomisk udskrivning, men for de mindst bemidlede mennesker i Danmark kan det være en uoverskuelig udgift, som så fravælges. Jeg tror egentlig godt, mange af de her mennesker er klar over, at det er en skidt beslutning at droppe det årlige eller halvårlige tandeftersyn, men når der af den ene eller den anden grund skal spares, er netop det her område nok et, som man vurderer at kunne prioritere fra. Der kan også være dem, hvis familie eller netværk ikke har haft tradition for at gå til tandlæge, eller som ikke har været opdraget til, at tandsundhed er meget, meget vigtigt på lige fod med alt muligt andet og også skal prioriteres højt i hverdagen.

Tiltag som det, der skitseres i det her forslag, vil højst sandsynligt kunne få flere til at opsøge tandlægen og få den hjælp, der er nødvendig, og det er selvfølgelig positivt. Hvor mange man egentlig fanger med forslaget, er nok svært at sige, og derfor er det selvfølgelig også vigtigt, at man løbende holder øje med udviklingen, også i forhold til den orienteringspligt, der bliver fremover.

Jeg vil så alligevel sige, at der jo også er grupper, som ikke er omfattet af det her forslag. Der kan jo også godt være personer, som faktisk har en god tandsundhed, men som af ulykkelige årsager er ramt af f.eks. aggressiv paradentose. Hvad med dem? Der kunne jeg egentlig også godt tænke mig at høre, om ministeren har overvejet nogle former for støttemuligheder for den gruppe af borgere.

Jeg mener selvfølgelig, det er vigtigt, at der sættes fokus på udsatte borgeres sundhed sådan helt generelt, og også at man kigger på de sociale forhold, de lever under, så det ligesom er en helhedsindsats på området, der praktiseres fremover. Der er ikke tvivl om, at vi i Danmark har udfordringer med at forbedre forholdene for de mest udsatte grupper, og jeg synes egentlig, der blev gjort en del fra politisk side – og heldigvis med en bred politisk opbakning.

Jeg mener dog, der er behov for en langsigtet løsning og øget fokus på, hvorledes vi langtidssikrer de initiativer, der skønnes at virke, for at forbedre de udsattes levevilkår. Der kan jeg ikke lade være med at tænke på satspuljeinitiativer. Vi ved jo, at satspuljen er en sårbar pulje, som skal være med til at støtte de udsatte grupper, men da både puljens størrelse ikke ændrer sig meget og der ikke tilføres nye midler, ved vi, at det er vanskeligt at satse på den. Det kan selvfølgelig også være, det er derfor, regeringen har valgt at afsætte midlerne til det her forslag på den store finanslov.

Men hvad har regeringen så egentlig tænkt sig at gøre fremover? Som fru Karen Ellemann og også fru Pernille Rosenkrantz-Theil var inde på, er midlerne i det her forslag netop nogle midler, som er afsat på finansloven for 2013, og som ikke er brugt. Så mit spørgsmål er egentlig: Hvordan har man i sin tid vurderet udgifterne til at ligge på det niveau, man vurderede dem til at gøre dengang, når de nu faktisk viser sig at have afveget meget fra det? Derudover er det også et spørgsmål om, hvordan man i regeringen har tænkt sig at finansiere det fremover, for de her ubrugte midler slipper jo også op. Så det håber jeg egentlig også at ministeren vil redegøre for, når han kommer på talerstolen.

Så vil jeg afslutningsvis lige sige, at vi jo havde et lignende forslag for et par år siden, som Dansk Folkeparti valgte at stemme gult til, fordi der desværre var så mange ting i det samme forslag. Men vi gjorde dengang rede for – og det gjorde vi også i vores betænkningsbidrag – at netop de udsatte borgeres ve og vel lå os meget på sinde, også i forhold til tandsundhed. Der var desværre nogle andre ting med, som vi ikke var så store tilhængere af. Men vi ser faktisk frem til udvalgsbehandlingen. Som også Venstres ordfører var inde på, er der nogle spørgsmål, vi skal have svar på, og så ser vi frem til at se på, hvordan vi så får planlagt det videre forløb. Tak.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Fru Lotte Rod som radikal ordfører.

I virkeligheden har min socialdemokratiske kollega, fru Pernille Rosenkrantz-Theil, jo lige sagt alt det, som jeg også har på hjerte. Så måske vil jeg bare tilføje, at vi jo tilbage i 2012 – og vi er Socialdemokraterne, Radikale, SF og Enhedslisten – blev enige om at sætte penge af til at styrke tandplejen for personer, der modtager kontanthjælp m.v. Og vi kan se nu, at det har vist sig, at alle pengene ikke er blevet brugt, fordi vi nok ikke har været helt gode nok til at skrue lovforslaget sammen på den rigtige måde, og det er det, vi gerne vil rette op på med det her forslag.

Vi har derfor aftalt en række initiativer, som skal sikre, at pengene faktisk kommer ud at arbejde, sådan at de mennesker, der har brug for det, får ordnet deres tænder. Det gør vi dels ved at sige til kommunerne, at de faktisk skal fortælle om den her mulighed, når de alligevel er i kontakt med de her mennesker, dels ved at nedsætte den årlige egenbetaling for folk, som er over 25 år.

Så Radikale Venstre støtter gerne forslaget.

Tak til den radikale ordfører. Jeg ser ikke nogen ordfører for SF, så det er fru Pernille Skipper, forstår jeg, som Enhedslistens ordfører.

Tak for det. Jeg vil gerne læse en tale op på vegne af vores ordfører på området, fru Stine Brix, som desværre ikke kunne være her.

Enhedslisten så allerhelst, at tandpleje var en del af det offentlige sundhedsvæsen, så det ikke var pengepungen, der afgjorde, om man kunne komme til tandlægen eller ej. Det er baggrunden for, at vi i en række finanslovsforhandlinger har fremsat forslag, som mindsker brugerbetalingen på tandpleje.

Det her lovforslag er en del af en aftale mellem SF, Enhedslisten og regeringen om at justere ordningen for billigere tandpleje til kontanthjælpsmodtagere. Ordningen blev til, som der også andre, der har sagt, som en del af finansloven i 2013.

Desværre er de afsatte midler ikke blevet brugt fuldt ud. Det tyder på, at ordningen har været for bureaukratisk, kendskabet har været for lille, og at der er en for høj barriere, i kraft af at der fortsat er brugerbetaling tilbage. Bl.a. har Altinget og Hus Forbi dokumenteret, at det varierer ganske omfattende fra kommune til kommune, hvor mange der får glæde af ordningen. Ankestyrelsen har også undersøgt området. Her er konklusionen også, at der er væsentlig forskel på, hvordan kommunerne hver især håndterer ordningen. Derfor indgår det i aftalen mellem Enhedslisten, SF og regeringen – selv om det ikke kræver lovændringer – at der udarbejdes en ny vejledning med forslag til kommunerne om, hvordan ordningen bedst håndteres.

Selve lovforslaget indeholder de tre punkter, som også er blevet nævnt af andre – for det første, at brugerbetalingen sænkes en smule, for det andet, at kommunerne får pligt til at oplyse om ordningen til målgruppen, og for det tredje, at en forhåndsgodkendelse gælder i 2 måneder. Det kan vi selvfølgelig kun støtte.

Det ændrer ikke ved, at det er vores ønske, at der bliver gået anderledes til værks. Derfor forstår jeg godt mange af de høringssvar, som påpeger, at nok er der tale om en mindre forbedring, men der er stadig lang vej endnu. Enhedslisten mener, at der er et stort behov. Vi har en god mulighed for at bruge de allerede kendte erfaringer fra Herlev Kommune, hvor man bruger den kommunale tandpleje og den offentlige forvaltning til aktivt at øge tilslutningen til den forebyggende tandpleje blandt de mest udsatte grupper. Og resultaterne fra Herlev er rigtig, rigtig gode. Derfor vil vi arbejde videre for, at der i højere grad fra kommunernes side skal laves opsøgende arbejde, så vi får lidt mere bugt med den voldsomme ulighed, som vi ser, når det gælder befolkningens tandsundhed.

Tak til Enhedslistens ordfører. Hr. Leif Mikkelsen som Liberal Alliances ordfører.

Tak for det. Det er jo en del af finanslovsaftalen, og den finanslov, vi har nu, er baseret på en rød aftale, som de røde partier står bag, og de har så fundet anledning til nu i det her lovforslag at justere lidt på indholdet. Så uanset hvor fint det er at have gode tænder, og det er det jo, var vi bestemt imod ordningen, da den var en del af finansloven, og det ser vi sådan set ingen grund til at ændre på her i dag, bare fordi man justerer lidt på satserne. Så svaret er fortsat et nej fra Liberal Alliances side.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Fru Mai Mercado som konservativ ordfører.

Jeg holder den her tale på vegne af Per Løkken, som ikke kunne være her i dag. Lovforslaget er jo et led i udmøntningen af aftalen om finansloven for 2015 mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Konservative stemte oprindelig imod finanslovsforslaget, fordi vi syntes, det var en lappeløsning, som altså ikke skabte lige adgang til sundhedsydelserne, ved at man altså regulerede over sociallovgivningen som i det tilfælde. Det forsøger regeringen nu at reparere på ved at lave en ny lappeløsning, hvor det eneste kriterie for at få nedsat taksten er, at man er på en form for offentlig ydelse.

I Det Konservative Folkeparti er vi tilhængere af, at man hjælper de svageste i samfundet, men at brugerbetalingen nedsættes fra 800 kr. til 600 kr. ser vi ikke som en løsning på det overordnede problem, og vi betragter nok mest af alt forslaget som socialistisk symbolpolitik, som handler om at imødekomme kritikken fra regeringens støttepartier.

Vi har som parti flere gange fremsat ønske om at få nedsat en takstkommission, som kan foretage en samlet analyse af taksterne på sundhedsområdet, så vi på et kvalificeret grundlag kan skabe lige adgang til sundhedsydelserne – en adgang, der sikrer brugerbetaling, hvor det giver mening, og fremmer en hensigtsmæssig adfærd i forhold til at gøre brug af sundhedsydelserne. Der er gennem årene indført en række særordninger, som i et moderne velfærdssamfund er uhensigtsmæssige. For det er jo i bund og grund mærkværdigt, at hvis man vælter på sin cykel og man slår sig i ansigtet, er det det offentlige, som betaler, men hvis man slår sine tænder, er det en selv, som betaler. Derfor ønsker vi en helhedsløsning, og vi er ikke begejstrede for de her lappeløsninger.

Tak til den konservative ordfører. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.

Tak, formand. Jeg vil også gerne takke for indlæggene og for den opbakning, der har været til forslaget. Forslaget er, som flere også har sagt, fremsat som led i udmøntningen af aftalen om finansloven for 2015. Med forslaget justeres reglerne om tilskud til tandpleje til de personer, der modtager en ydelse på kontanthjælpsniveau efter lov om aktiv socialpolitik.

Det er rigtig vigtigt for regeringen og de øvrige aftalepartier, at tilskuddet når ud til målgruppen, så vi rent faktisk får hjulpet de mennesker, der har et behov. Og særlig vigtigt er det, at vi når ud til de mest udsatte i målgruppen, som ikke af sig selv opsøger tandlægen eller kommunen for at få hjælp. Kommunerne er derfor forpligtet til at oplyse om muligheden for tandtilskud i forbindelse med deres opsøgende arbejde over for de mest udsatte grupper. Samtidig lempes egenbetalingsgrænsen – som flere også har været inde på – så den årligt bliver på 600 kr. for alle, og kommunens forhåndsgodkendelse af tandbehandling på over 10.000 kr. kommer til at gælde i 2 måneder, uagtet om borgeren kommer i arbejde i perioden. På den måde ønsker vi at styrke tandsundheden, også med et forebyggende sigte.

Endelig er det en del af aftalen, at ordningen skal evalueres om 1 år, og jeg kunne også lige høre mig frem til, at der var flere, der var inde på, at vi skal følge det her rigtig tæt.

Jeg vil selvfølgelig også, som der var et ønske om både fra Venstres og Dansk Folkepartis side, besvare eventuelle opklarende eller uddybende spørgsmål i forbindelse med udvalgsarbejdet. Jeg kan da allerede nu sige til Dansk Folkeparti, at det er alle typer af tandproblemer, der er indbefattet i det her lovforslag, også aggressiv paradentose. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra fru Karin Nødgaard.

Det er faktisk det sidste, jeg gerne vil stille et spørgsmål til, for jeg vil egentlig meget gerne have, at ministeren uddyber det. Jeg synes faktisk, at Socialdemokraternes ordfører gjorde det meget tydeligt ved at sige, at hvis vi herinde får et problem med vores tænder, så får vi det ordnet. Men jeg vil sige, at der faktisk er rigtig mange mennesker, som måske har en ganske almindelig indkomst, men hvis de bliver angrebet af en aggressiv paradentose, har de faktisk ikke mulighed for at få den hjælp, som nogle af os måske synes at de skal have. Derfor vil jeg gerne have uddybet, hvordan ministeren mener at det hænger sammen; at det kunne være indbefattet af det her lovforslag – hvis jeg har forstået det korrekt.

Ministeren.

Jeg har lidt svært ved at forstå spørgsmålet, hvis jeg skal være helt ærlig, for den her gruppe er jo en særlig gruppe. Det er jo meningen, at hvis den her særlige gruppe, som er en udsat gruppe, får det her problem – det kan være aggressiv paradentose, men nu kender jeg ikke så meget til aggressiv paradentose – eller ellers får et tandproblem, er de jo indbefattet. Det er jo der, fokus skal være. Så kan der selvfølgelig, som den konservative ordfører var inde på, være hele tankegangen om at hjælpe – for at bruge fru Karin Nødgaards terminologi – almindelige mennesker, synes jeg at der blev sagt, men det er jo en lidt anden snak. Her er det de mest udsatte grupper, vi snakker om.

Fru Karin Nødgaard.

Jeg vil i hvert fald vælge at stille et skriftligt spørgsmål, for så kan vi i hvert fald få fuldstændig klarhed over, hvad der er fakta i forhold til det. Jeg ved ikke, om jeg fik sagt almindelige mennesker, men jeg mener i hvert fald mennesker, som har en ganske almindelig indkomst og har et ganske almindeligt liv. Det kan man trods alt sige at det har de mennesker, der er i det her lovforslag, måske ikke, fordi de har en masse andre sociale problemer, som jeg også redegjorde for i min tale. Derfor ønsker jeg egentlig et mere helhedsbillede af det og en løsning i forhold til helheden for individet osv. Men jeg stiller det som et skriftligt spørgsmål.

Så vil jeg egentlig bare lige afslutningsvis høre ministeren om finansieringen. Det er uforbrugte midler, men hvad er det, der har gjort, at man, dengang man lavede finansloven, skønnede beløbsstørrelsen så forkert?

Ministeren.

Jo, man kan sige, at skønnet på beløbsstørrelsen var forkert, men jeg tror, at det lige så meget handler om, at vi ikke er nået ud til målgruppen. Og sådan er det jo, og sådan er det jo også, når vi har forhandlet om satspuljen. Det er ikke altid, at man rammer helt præcist, når det handler om mennesker, fordi mennesker agerer meget, meget forskelligt. Og noget af det, vi har justeret i forslaget den her gang, er jo for at prøve at komme det nærmere ved netop at komme tættere på den her målgruppe, ved at kommunerne så i deres almindelige arbejde også bliver forpligtet til at oplyse om den her mulighed.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.