Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
L 168
Offentligt
1523393_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
27. april 2015
Folketingets Kulturudvalg har den 7. april 2015, efter ønske fra Kulturudvalget, stillet
mig følgende spørgsmål, nr. 3 i relation til L 168, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 7. april 2015 fra IT-Politisk Forening, jf.
L 168 - bilag 4.
Svar:
IT-Politisk Forenings hovedsynspunkt er, at borgerne har ret til efter persondataloven
at få slettet retsstridigt indsamlede personoplysninger, som er overført til arkiv.
Jeg har tidligere redegjort for forholdet mellem arkivloven og persondataloven. Jeg
skal her uddybe, hvorfor arkivloven udelukker sletning af arkiverede oplysninger,
uanset om de måtte være indsamlet lovligt eller ulovligt, samt kommentere foreningens
øvrige synspunkter.
Persondatalovens § 14 er den væsentligste bestemmelse, som regulerer forholdet
mellem arkivloven og persondataloven. § 14 lyder: ”Oplysninger, der er omfattet af
denne lov, kan overføres til opbevaring i arkiv efter reglerne i arkivlovgivningen”. Af
bemærkningerne til bestemmelsen fremgår bl.a.:” Særligt hvad angår forholdet mellem
forslaget til lov om behandling af personoplysninger og arkivlovgivningen, bemærkes, at
lovforslaget bygger på den forudsætning, at spørgsmålet om arkivmæssig anvendelse
(behandling) af personoplysninger afgøres efter arkivlovgivningens regler herom (og
ikke efter reglerne i lov om behandling af personoplysninger kapitel 4), medens de
øvrige generelle regler i lov om behandling af personoplysninger finder anvendelse på
arkivmæssig behandling af personoplysninger, medmindre det databeskyttelsesretlige
spørgsmål er reguleret i arkivlovgivningen.”
§ 14 slår fast, at den arkivmæssige anvendelse (behandling) af personoplysninger
afgøres efter arkivlovgivningens regler. Bemærkningerne understreger, at det beror på
en fortolkning af arkivlovens regler i hvilken udstrækning de øvrige generelle regler i
Dok. nr. 2645861
 L 168 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om kommentar til henvendelse af 7/4-15 fra IT-Politisk Forening, til kulturministeren
Side 2
persondataloven (herunder retten til bl.a. sletning efter persondatalovens § 37) også
skal gælde i arkivmæssig sammenhæng.
Hovedformålet med arkivloven er at bevare oplysninger, som har en historisk værdi
eller tjener til dokumentation af forhold af væsentlig administrativ eller retlig
betydning for borgere og myndigheder, jf. arkivlovens § 4, nr. 1. Det formål kan ikke
opfyldes, hvis man tillader sletning af oplysninger. Det er derfor min konklusion, at
arkivlovens formål om bevaring i sig selv udelukker, at der kan slettes oplysninger i
arkivalierne, og at der på den måde er taget stilling i arkivloven til, at sletning af
oplysninger på anmodning ikke kan ske.
At sletning ikke er muligt er begrundet i, at arkivalierne skal fremstå urørte og
autentiske for bl.a. at sikre en historisk dokumentation af det skete.
IT-Politisk Forening skriver videre, at lovforarbejderne herunder betænkning
1345/1997 alene beskæftiger sig med det tilfælde, hvor personoplysningerne er lovligt
indsamlede, og at forarbejderne derfor ikke med rimelighed kan bruges som støtte for,
at arkivering skulle afskære borgerne fra ret til sletning af ulovligt indsamlede
personoplysninger. Kravet må ifølge IT-Politisk Forening være, at en sådan
indskrænkning specifikt skal fremgå af dansk lov, hvilket ikke er tilfældet.
Som sagt skal spørgsmålet afklares ud fra en fortolkning af arkivloven. Arkivloven og
dets forarbejder skelner ikke mellem, oplysninger har været lovligt eller ulovligt
indsamlet af den afleverende myndighed. Der kan derfor heller ikke fortolkes en
forudsætning om, at retten til sletning i arkivmæssig sammenhæng er forskellig
afhængig af, om oplysningerne har været ulovligt eller lovligt indsamlet, som er det,
foreningen argumenterer for.
IT-Politisk Forening anfører videre, at en indskrænkning af borgerens ret til at forlange
ulovligt indsamlede oplysninger slettet meget vel kan udgøre en indskrænkning af den
grundlæggende ret til persondatabeskyttelse i artikel 8 i Charter om Grundlæggende
Rettigheder.
Det fremgår af artikel 51 i Charteret om Grundlæggende Rettigheder, at
bestemmelserne er rettet til Unionens institutioner, (…) samt medlemsstaterne, når de
gennemfører EU-retten.
Lov om behandling af personoplysninger fra 2000 (persondataloven) implementerede
Europa-Parlamentet og Rådets direktiv af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger.
Jeg mener ikke, at en fortolkning af persondatalovens § 14, som udelukker sletning af
arkiverede oplysninger, er i strid med direktivet og heller ikke med artikel 8 i chartret.
IT-Politisk Forening skriver afslutningsvist, at der overhovedet ikke består et hensyn
til offentlig tilgængelighed til ulovligt indsamlede oplysninger om borgernes privatliv,
og at det krænker retsfølelsen, at lovforslaget medfører, at private oplysninger om
borgerne, der ulovligt er indsamlet af offentlige myndigheder, vil blive opbevaret af
staten på ubestemt tid.
 L 168 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om kommentar til henvendelse af 7/4-15 fra IT-Politisk Forening, til kulturministeren
Side 3
Jeg er enig i, at det er krænkende for retsfølelsen, hvis myndigheder ikke overholder
reglerne, når der indsamles oplysninger om borgerne. Jeg er dog uenig i foreningens
synspunkt om, at der aldrig bør være et hensyn til offentlig tilgængelighed til ulovligt
indsamlede oplysninger. Dette skyldes, at arkivlovens formål bl.a. er at sikre
bevaringen af arkivalier, der har historisk værdi eller tjener til dokumentation af
forhold af væsentlig administrativ eller retlig betydning for borgere og myndigheder, og
i det lys kan oplysninger være lige relevante uanset tilblivelsesmåden.
Marianne Jelved