Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
L 168
Offentligt
1520698_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
20. april 2015
Folketingets Kulturudvalg har den 24. marts 2015, efter ønske fra Kulturudvalget,
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 1 i relation til L 168, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 16. marts 2015 fra Lisbeth Riisager
Henriksen, Aarhus N, jf. L 168 - bilag 1.
Svar:
Lisbeth Riisager Henriksen peger på, at det er ”fuldstændig uforståeligt”, at man
beslutter at lovliggøre Dansk AlmenMedicinsk Database (DAMD) og appellerer til, at
kulturministeren og øvrige ansvarlige omgør beslutningen og tager lovforslaget af
bordet.
Lisbeth Riisager Henriksen henviser til, at danske myndigheder igennem syv år
ulovligt har indsamlet sundhedsoplysninger på alle borgere hos deres praktiserende
læge. Oplysningerne er gemt i DAMD-databasen. Rigsarkivet har bedt om en
arkiveringsversion af databasen.
Lisbeth Riisager Henriksen skriver endvidere, at kulturministeren imødekommer
Rigsarkivets ønske ved at fremsætte et lovforslag om ændring af arkivloven. Det finder
afsenderen helt uacceptabelt.
Lovforslaget (L168) regulerer, hvordan DAMD (og evt. andre senere retsstridigt
indsamlede oplysninger på sundhedsområdet) skal opbevares i Rigsarkivet, og hvornår
sådanne oplysninger bliver tilgængelige for offentligheden.
Efter den gældende arkivlov er det blandt andet Rigsarkivets formål at sikre
bevaringen af arkivalier, der har historisk værdi eller tjener til dokumentation af
forhold af væsentlig administrativ eller retlig betydning for borgere og myndigheder, jf.
Dok. nr. 2632720
L 168 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 16/3-15 fra Lisbeth Riisager Henriksen, Aarhus N, til kulturministeren
Side 2
§ 4, nr. 1. Arkivloven skelner ikke mellem data indsamlet med eller uden gyldig
hjemmel.
Arkivloven gælder ifølge § 1, stk. 1, for al virksomhed, der udøves af den offentlige
forvaltning og domstolene. Da DAMD er oprettet og drives af Region Syddanmark, er
DAMD i sin helhed omfattet af arkivlovens bestemmelser om offentlige arkivalier, og de
forpligtelser som følger heraf.
Lovforslaget regulerer ikke, hvilke databaser m.v., som skal afleveres til arkiv – denne
beføjelse til at vurdere, om oplysninger i en database er bevaringsværdige, tilkommer
Rigsarkivaren. Rigsarkivaren meddelte første gang i brev af 13. november 2014 til
Region Syddanmark, at DAMD er bevaringsværdig.
Lovforslaget lægger op til, at registre på sundhedsområdet med fortrolige
personoplysninger, som er retsstridigt indsamlede, blokeres i 120 år hos Rigsarkivet.
Efter blokeringens ophævelse sættes tilgængelighedsfristen til 110 år. Særlige vilkår for
tilgængeligheden i denne ikke umiddelbart tilgængelige periode på 110 år bestemmes
via bekendtgørelse.
Jeg deler Lisbeth Riisager Henriksens harme over, at en myndighed gennem syv år har
indsamlet sundhedsoplysninger ulovligt. Det er ikke acceptabelt. Jeg finder det
imidlertid vigtigt at fastholde det princip i arkivloven, som sikrer, at vurderingen af,
hvad der skal bevares og kasseres, er en faglig beslutning, som foretages af
Rigsarkivaren. Det princip sikrer, at der ikke sker en politisk indblanding i, hvad der
gemmes for eftertiden, og at også myndigheders fejl og mangler bevares.
Lovforslaget balancerer på den ene side hensynet til de registreredes retsfølelse ved, at
oplysningerne blokeres for indsigt i mere end en menneskealder og på den anden side
hensynet til at dokumentere og bevare materiale af historisk værdi ved, at materialet
bevares for eftertiden.
Marianne Jelved