Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
L 168 Bilag 4
Offentligt
1515653_0001.png
Kulturudvalget
Folketinget, Christiansborg
1240 København K
Henvendelse til Kulturudvalget om
L 168 (ændring af arkivloven og DAMD-
sagen)
I lovforslagets bemærkninger og høringsnotatet fremhæves
det, at arkivloven ikke skelner mellem lovligt og ulovligt
indsamlede oplysninger, herunder personoplysninger.
I en retsstat virker det absurd, at en offentlig myndighed
kan foretage en ulovlig indsamling af følsomme
personoplysninger, hvorefter en anden offentlig myndighed
(Rigsarkivet) lovligt kan overtage de ulovligt indsamlede
oplysninger. IT-Politisk Forening vil opfordre til, at
Kulturudvalget og Folketinget benytter lejligheden til at
overveje, om det virkelig er en hensigtsmæssig
retstilstand.
Som vi redegør for i vores høringssvar til L 168, mener IT-
Politisk Forening at de ulovligt indsamlede DAMD-data skal
slettes i stedet for at blive arkiveret i Rigsarkivet.
Det primære formål med denne henvendelse er imidlertid
at påpege, at arkivering af ulovligt indsamlede oplysninger
afskærer borgerne fra den ret til sletning som følger af
persondataloven § 37 og artikel 12 i persondatadirektivet
95/46. Vi mener ikke, at der, i samspillet mellem arkivloven
og persondataloven (samt persondatadirektivet), er
lovhjemmel til at nægte borgerne ret til sletning af deres
ulovligt indsamlede personoplysninger efter overførsel til
Rigsarkivet.
Vi vil nærmere redegøre for dette synspunkt i det følgende.
Spørgsmålet om ret til sletning hos Rigsarkivet er kun
aktuelt, når der er tale om ulovligt indsamlede oplysninger,
1
IT-Politisk Forening
c/o Niels Elgaard Larsen
Århusgade 35, 1.
2100 København Ø
E-mail : [email protected]
Web : http://www.itpol.dk
Dato
: 7. april 2015
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
som i DAMD-sagen. Normalt sker behandlingen af
personoplysninger hos offentlige myndigheder på et lovligt
grundlag, og borgeren vil i denne situation ikke have nogen
ret til sletning hos den dataansvarlige myndighed med
henvisning til persondatalovens § 37.
Af bemærkningerne til persondataloven afsnit 4.2.11.3
fremgår det, at persondataloven bygger på den
forudsætning, at spørgsmålet om arkivmæssig anvendelse
(behandling) af personoplysninger afgøres efter
arkivlovgivningens regler herom (og ikke efter reglerne i lov
om behandling af personoplysninger kapitel 4), medens de
øvrige generelle regler i lov om behandling af
personoplysninger finder anvendelse på arkivmæssig
behandling af personoplysninger, medmindre det
databeskyttelsesretlige spørgsmål er reguleret i
arkivlovgivningen.
Arkivlovens kapitel 9 viderefører i § 42 persondatalovens
ret til indsigt i egne oplysninger, men der er i kapitel 9 ikke
nogen ret til sletning.
Når retten til sletning ikke er reguleret af arkivloven, må
bemærkningerne afsnit 4.2.11.3 til persondataloven skulle
læses således, at spørgsmålet om sletning stadig er
reguleret af persondataloven.
Retten til sletning i persondataloven § 37 hviler på
persondatadirektivet 95/46 artikel 12, og artikel 13 i
direktivet kræver at undtagelser skal være hjemlet med lov
samt opfylde en række betingelser. Vi mener ikke at der i
arkivloven, eller bemærkningerne i afsnit 4.2.11.3 til
persondataloven, er en tilstrækkelig klar hjemmel til at
afskære borgerne fra retten til sletning af ulovligt
indsamlede personoplysninger.
Forarbejderne til persondataloven § 14 henviser endvidere
til side 145-150 i betænkning 1345/1997 om behandling af
personoplysninger. Her redegøres for samspillet mellem
persondatalovreglerne (registerloven) og arkivloven.
Af afsnit 5.4.3 i betænkningen ("Sammenfatning
vedrørende forholdet mellem lov om offentlige
myndigheders registre og arkivlovgivningen") fremgår det:
Som det fremgår af ovennævnte beskrivelse, er
reglerne i henholdsvis lov om offentlige
myndigheders registre og arkivlovgivningen udtryk
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
for en afvejning mellem på den ene side hensynet til
at undgå unødig dataophobning og på den anden
side hensynet til forskningens interesse i, at
relevante edb-registre bevares.
I registerlovgivningen reguleres den løbende
administrative anvendelse af de registrerede
personoplysninger, hvorimod arkivlovgivningen
regulerer den anvendelse til bl.a. forskningsformål,
der finder sted, efter at oplysningerne ikke længere
anvendes administrativt.
Der er således ikke tale om et egentligt
modsætningsforhold mellem de to love. De sager om
arkivering, som forelægges for Registertilsynet, giver
derfor kun sjældent anledning til problemer.
Når det i betænkningen fremhæves, at der ikke er noget
modsætningsforhold mellem de to love, må det være klart
underforstået, at der er tale om en situation, hvor de
pågældende personoplysninger er lovligt indsamlet.
Situationen med ulovligt indsamlede personoplysninger er
markant anderledes, og i denne situation er der et reelt
modsætningsforhold mellem persondatalovens beskyttelse
af borgeren og arkivloven. For det første sker arkivering
langt tidligere end det normalt vil være tilfældet, fordi der
ikke er nogen (lovlig) løbende anvendelse af oplysningerne
i det administrative system. For det andet er der retten til
sletning af ulovligt indsamlede oplysninger, som
Rigsarkivet for nærværende i DAMD-sagen prøver at
afskære med henvisning til arkivloven.
Når betænkning 1345/1997 alene beskæftiger sig med det
tilfælde hvor personoplysningerne er lovligt indsamlede,
kan betænkningen ikke med rimelighed bruges som støtte
for, at arkivering skulle afskære borgerne fra ret til sletning
af ulovligt indsamlede personoplysninger. Kravet må være,
at en sådan indskrænkning specifikt skal fremgå af dansk
lov, og det er ikke tilfældet.
Når der som i DAMD-sagen er tale om følsomme
personoplysninger, kan en eventuel indskrænkning af
borgerens ret til at forlange ulovligt indsamlede
oplysninger slettet (jf. artikel 12 i direktivet) meget vel
udgøre en indskrænkning af den grundlæggende ret til
persondatabeskyttelse i artikel 8 i Charter om
Grundlæggende Rettigheder. Det aspekt, og den deraf
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
følgende vurdering af nødvendighed og proportionalitet
ved indskrænkningen, jf. artikel 52, stk. 1 i Charteret, er
dog kun relevant, hvis Kulturministeren mener, at en sådan
indskrænkning af retten til sletning eksisterer i arkivloven
eller anden dansk lov.
For at opsummere, mener IT-Politisk Forening at retten til
sletning af de ulovligt indsamlede DAMD-data fortsat må
bestå, også efter at oplysningerne er overført til
Rigsarkivet.
Ud fra et rimelighedssynspunkt må det også være det
eneste rigtige, idet alternativet er at borgernes mulighed
for at få slettet ulovligt indsamlede oplysninger er
afhængig af, om borgerne har reageret inden en arbitrært
fastsat tidsfrist. Et sådan retstilstand virker åbenlyst
urimelig.
Som det uden tvivl er Kulturudvalget bekendt, har
Rigsarkivet imidlertid en anden fortolkning af samspillet
mellem arkivloven og borgernes rettigheder efter
persondataloven. I DAMD-sagen har Rigsarkivet således
meddelt den dataansvarlige myndighed Region
Syddanmark et forbud mod at foretage sletninger af de
ulovlige DAMD-data i det administrative system, hvis
borgernes krav om sletning modtages efter den 27. marts
2015. Denne frist blev tilsyneladende fastsat med endog
meget kort varsel, formentlig under 24 timer.
Det anføres, at lovforslaget skulle balancere hensynene til
den registreredes retsfølelse på den ene side og til den
offentlige tilgængelighed på den anden side. IT-Politisk
Forening mener ikke, at der overhovedet er et hensyn til
offentlig tilgængelighed til ulovligt indsamlede oplysninger
om vores privatliv. Og det krænker vores retsfølelse at
lovforslaget medfører, at private oplysninger om os, der
ulovligt er indsamlet af offentlige myndigheder, vil blive
opbevaret af staten på ubestemt tid. At staten blokerer sig
selv og andre fra adgangen til oplysningerne i 120-230 år,
gør ingen afgørende forskel i den henseende.
4