PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
L 168 Bilag 4
Offentligt

Kulturudvalget

Folketinget, Christiansborg

1240 København K

Henvendelse til Kulturudvalget om

L 168 (ændring af arkivloven og DAMD-

sagen)

I lovforslagets bemærkninger og høringsnotatet fremhæves

det, at arkivloven ikke skelner mellem lovligt og ulovligt

indsamlede oplysninger, herunder personoplysninger.

I en retsstat virker det absurd, at en offentlig myndighed

kan foretage en ulovlig indsamling af følsomme

personoplysninger, hvorefter en anden offentlig myndighed

(Rigsarkivet) lovligt kan overtage de ulovligt indsamlede

oplysninger. IT-Politisk Forening vil opfordre til, at

Kulturudvalget og Folketinget benytter lejligheden til at

overveje, om det virkelig er en hensigtsmæssig

retstilstand.

Som vi redegør for i vores høringssvar til L 168, mener IT-

Politisk Forening at de ulovligt indsamlede DAMD-data skal

slettes i stedet for at blive arkiveret i Rigsarkivet.

Det primære formål med denne henvendelse er imidlertid

at påpege, at arkivering af ulovligt indsamlede oplysninger

afskærer borgerne fra den ret til sletning som følger af

persondataloven § 37 og artikel 12 i persondatadirektivet

95/46. Vi mener ikke, at der, i samspillet mellem arkivloven

og persondataloven (samt persondatadirektivet), er

lovhjemmel til at nægte borgerne ret til sletning af deres

ulovligt indsamlede personoplysninger efter overførsel til

Rigsarkivet.

Vi vil nærmere redegøre for dette synspunkt i det følgende.

Spørgsmålet om ret til sletning hos Rigsarkivet er kun

aktuelt, når der er tale om ulovligt indsamlede oplysninger,

IT-Politisk Forening

c/o Niels Elgaard Larsen

Århusgade 35, 1.

2100 København Ø

E-mail : [email protected]

Web : http://www.itpol.dk

Dato

: 7. april 2015

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

som i DAMD-sagen. Normalt sker behandlingen af

personoplysninger hos offentlige myndigheder på et lovligt

grundlag, og borgeren vil i denne situation ikke have nogen

ret til sletning hos den dataansvarlige myndighed med

henvisning til persondatalovens § 37.

Af bemærkningerne til persondataloven afsnit 4.2.11.3

fremgår det, at persondataloven bygger på den

forudsætning, at spørgsmålet om arkivmæssig anvendelse

(behandling) af personoplysninger afgøres efter

arkivlovgivningens regler herom (og ikke efter reglerne i lov

om behandling af personoplysninger kapitel 4), medens de

øvrige generelle regler i lov om behandling af

personoplysninger finder anvendelse på arkivmæssig

behandling af personoplysninger, medmindre det

databeskyttelsesretlige spørgsmål er reguleret i

arkivlovgivningen.

Arkivlovens kapitel 9 viderefører i § 42 persondatalovens

ret til indsigt i egne oplysninger, men der er i kapitel 9 ikke

nogen ret til sletning.

Når retten til sletning ikke er reguleret af arkivloven, må

bemærkningerne afsnit 4.2.11.3 til persondataloven skulle

læses således, at spørgsmålet om sletning stadig er

reguleret af persondataloven.

Retten til sletning i persondataloven § 37 hviler på

persondatadirektivet 95/46 artikel 12, og artikel 13 i

direktivet kræver at undtagelser skal være hjemlet med lov

samt opfylde en række betingelser. Vi mener ikke at der i

arkivloven, eller bemærkningerne i afsnit 4.2.11.3 til

persondataloven, er en tilstrækkelig klar hjemmel til at

afskære borgerne fra retten til sletning af ulovligt

indsamlede personoplysninger.

Forarbejderne til persondataloven § 14 henviser endvidere

til side 145-150 i betænkning 1345/1997 om behandling af

personoplysninger. Her redegøres for samspillet mellem

persondatalovreglerne (registerloven) og arkivloven.

Af afsnit 5.4.3 i betænkningen ("Sammenfatning

vedrørende forholdet mellem lov om offentlige

myndigheders registre og arkivlovgivningen") fremgår det:

Som det fremgår af ovennævnte beskrivelse, er

reglerne i henholdsvis lov om offentlige

myndigheders registre og arkivlovgivningen udtryk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for en afvejning mellem på den ene side hensynet til

at undgå unødig dataophobning og på den anden

side hensynet til forskningens interesse i, at

relevante edb-registre bevares.

I registerlovgivningen reguleres den løbende

administrative anvendelse af de registrerede

personoplysninger, hvorimod arkivlovgivningen

regulerer den anvendelse til bl.a. forskningsformål,

der finder sted, efter at oplysningerne ikke længere

anvendes administrativt.

Der er således ikke tale om et egentligt

modsætningsforhold mellem de to love. De sager om

arkivering, som forelægges for Registertilsynet, giver

derfor kun sjældent anledning til problemer.

Når det i betænkningen fremhæves, at der ikke er noget

modsætningsforhold mellem de to love, må det være klart

underforstået, at der er tale om en situation, hvor de

pågældende personoplysninger er lovligt indsamlet.

Situationen med ulovligt indsamlede personoplysninger er

markant anderledes, og i denne situation er der et reelt

modsætningsforhold mellem persondatalovens beskyttelse

af borgeren og arkivloven. For det første sker arkivering

langt tidligere end det normalt vil være tilfældet, fordi der

ikke er nogen (lovlig) løbende anvendelse af oplysningerne

i det administrative system. For det andet er der retten til

sletning af ulovligt indsamlede oplysninger, som

Rigsarkivet for nærværende i DAMD-sagen prøver at

afskære med henvisning til arkivloven.

Når betænkning 1345/1997 alene beskæftiger sig med det

tilfælde hvor personoplysningerne er lovligt indsamlede,

kan betænkningen ikke med rimelighed bruges som støtte

for, at arkivering skulle afskære borgerne fra ret til sletning

af ulovligt indsamlede personoplysninger. Kravet må være,

at en sådan indskrænkning specifikt skal fremgå af dansk

lov, og det er ikke tilfældet.

Når der som i DAMD-sagen er tale om følsomme

personoplysninger, kan en eventuel indskrænkning af

borgerens ret til at forlange ulovligt indsamlede

oplysninger slettet (jf. artikel 12 i direktivet) meget vel

udgøre en indskrænkning af den grundlæggende ret til

persondatabeskyttelse i artikel 8 i Charter om

Grundlæggende Rettigheder. Det aspekt, og den deraf

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

følgende vurdering af nødvendighed og proportionalitet

ved indskrænkningen, jf. artikel 52, stk. 1 i Charteret, er

dog kun relevant, hvis Kulturministeren mener, at en sådan

indskrænkning af retten til sletning eksisterer i arkivloven

eller anden dansk lov.

For at opsummere, mener IT-Politisk Forening at retten til

sletning af de ulovligt indsamlede DAMD-data fortsat må

bestå, også efter at oplysningerne er overført til

Rigsarkivet.

Ud fra et rimelighedssynspunkt må det også være det

eneste rigtige, idet alternativet er at borgernes mulighed

for at få slettet ulovligt indsamlede oplysninger er

afhængig af, om borgerne har reageret inden en arbitrært

fastsat tidsfrist. Et sådan retstilstand virker åbenlyst

urimelig.

Som det uden tvivl er Kulturudvalget bekendt, har

Rigsarkivet imidlertid en anden fortolkning af samspillet

mellem arkivloven og borgernes rettigheder efter

persondataloven. I DAMD-sagen har Rigsarkivet således

meddelt den dataansvarlige myndighed Region

Syddanmark et forbud mod at foretage sletninger af de

ulovlige DAMD-data i det administrative system, hvis

borgernes krav om sletning modtages efter den 27. marts

2015. Denne frist blev tilsyneladende fastsat med endog

meget kort varsel, formentlig under 24 timer.

Det anføres, at lovforslaget skulle balancere hensynene til

den registreredes retsfølelse på den ene side og til den

offentlige tilgængelighed på den anden side. IT-Politisk

Forening mener ikke, at der overhovedet er et hensyn til

offentlig tilgængelighed til ulovligt indsamlede oplysninger

om vores privatliv. Og det krænker vores retsfølelse at

lovforslaget medfører, at private oplysninger om os, der

ulovligt er indsamlet af offentlige myndigheder, vil blive

opbevaret af staten på ubestemt tid. At staten blokerer sig

selv og andre fra adgangen til oplysningerne i 120-230 år,

gør ingen afgørende forskel i den henseende.