Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
L 168 Bilag 2
Offentligt
1511584_0001.png
1
23. marts 2015
Til Rigsarkivar Asbjørn Hellum
Rigsdagsgården 9. dk-1218 København K
E-mail: [email protected]
Samt til Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
E-mail:[email protected]
Til Kulturudvalgets medlemmer
Hermed tillader Forebyggelses-og Patientrådet. FPR sig at videresende et
høringssvar til Kulturudvalget vedrørende –
Rigsarkivets udkast til sammenskrivning af bekendtgørelse nr.
980 af 3. august 2010 om bevaring og kassation af arkivalier i
regionerne og bekendtgørelse nr. 994 af 3. august 2010
om
bevaring og kassation af arkivalier hos sygehuse og hospitaler i høring
hos Danske Regioner med fremrykket høringsfrist til man. 23. marts
2015
Rigsarkivets hensigt med forslaget til sammenskrivning af de to nævnte
bekendtgørelser er som bekendt at skabe et lovgrundlag
med
tilbagevirkende kraft,
for Rigsarkivets påstand om at kunne kræve en
kopi af DAMD databasen med danskernes ulovligt indsamlede
oplysninger fra 2007-2014.
Forebyggelses-og Patientrådet ønsker her at gøre opmærksom på, at
sundhedsjurist Kent Kristensen i DR radioavis 22. marts kl. 17 gjorde
følgende klart: Bekendtgørelsen som Rigsarkivaren har sendt i høring til
Danske Regioner med fremrykket høringsfrist til mandag 23. marts 2015
kan
ikke
skabe hjemmel til at forhindre, at Region Syd sletter de ulovlige
data i DAMD tirs. 24. marts 2015. En sådan lovhjemmel, der skal have
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
tilbagevirkende kraft, kan kun iværksættes med en lov, der som bekendt
kræver behandling i folketinget før en mulig ikrafttræden.
Hvis Rigsarkivarens forsøg på at skabe lovhjemmel med tilbagevirkende
kraft alligevel gennemføres vil det have de nedenstående uheldige
konsekvenser, som Forebyggelses-og Patientrådet allerede har omtalt i
sit høringssvar vedr.:
Lovforslag (udkast)-Forslag til lov om ændring af arkivloven
Forebyggelses-og Patientrådet vil som indledning til vores høringssvar
citere tre afsnit fra Lisbeth Riisager Henriksens glimrende artikel i Den
Offentlige 06.03.15
”Den 17. februar 2015 meddelte kulturminister Marianne Jelved i P1
Orientering, at hun alligevel har tilladt Rigsarkivet at få en kopi. Hun vil
fremsætte et lovforslag derom i marts måned. Lovforslaget om ændring
af Arkivloven vil blandt andet begrænse den offentlige adgang til data i
de første mange år. Men senere vil de kunne tilgås fra forskellig side.
Til P1 Orientering sagde Jelved efter det nye standpunkt: ”Vi er nødt til
at lade ulovligheder, som myndighederne gør, komme ind i arkivet, så
man på et tidspunkt kan skrive historien om, hvordan myndighederne
var på et bestemt tidspunkt i vores samfund. Uanset hvilken metode af
den karakter, jeg vil bruge, hvor det er ministeren der kan bestemme, at
en registrering ikke skal ind i arkivet, så vil det jo være det, man gør i
totalitære stater, nemlig selv at afgøre, hvilke spor af ulovligheder, der
skal være gemt. Og det kan vi ikke have i en retsstat, og det kan jeg slet
ikke lægge navn til.”
Men det er en fuldstændigt bagvendt og selvmodsigende argumentation.
Det giver ikke mening at begå nye ulovligheder med henvisning til, at
det sker for at dokumentere tidligere ulovligheder. Det er ikke en rimelig
grund. Og det er ikke en retsstat værdig på den måde at cementere
ulovligheder. Det er i virkeligheden totalitært og krænker borgerne.”
Hvis det kun drejede sig om at dokumentere, at danske
myndigheder har begået retligt overgreb mod borgerne -
ved i 7
år uden lægernes eller patienternes vidende at indsamle alle borgeres
fortrolige patientdata fra de praktiserende lægers computere – så kunne
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1511584_0003.png
3
dette snildt dokumenteres vha. eksisterende dokumenter, hvori
sundhedsjurakyndige og to dygtige læger udreder ulovligheden af de
danske myndigheders handlinger.
Borgernes privatliv gøres til en handelsvare i Rigsarkivet.
Men, som alle godt ved, er det da heller ikke ønsket om at dokumentere
statens lovovertrædelser, der er statens egentlige bevæggrund for at
ændre arkivloven
med tilbagevirkende kraft.
Med den ny lovgivning gør
staten Rigsarkivet til en form for aktiv database, hvorfra staten kan
formidle og udnytte borgernes følsomme patientdata til brug for
forskning og myndighedskontrol af lægerne. Samt ikke mindst til brug
for medicinalindustriens kommercielle interesser. Borgernes privatliv
gøres dermed til en handelsvare, som Danmark kan udnytte for at skabe
vækst i både den offentlige og private sektor.
Patienternes rettigheder er konstant blevet svækket.
Med henblik på at høste kommercielt udbytte af borgernes personlige
data har Folketinget således konstant svækket patienternes rettigheder
på sundhedsområdet i de senere år. Især hvad angår borgernes ret til
informeret samtykke til deling af personlige helbredsdata - og til
deltagelse i medicinske forsøg.
Beslutningen om ved lov at påbyde, at alle danskeres
helbredsoplysninger fra de privatpraktiserende læger nu skal gemmes i
Rigsarkivet som bevaringsværdige arkivalier, er igen en kæmpe
forringelse af borgernes rettigheder. I Rigsarkivet er borgernes ret til
privatliv nemlig delvist unddraget persondatalovens beskyttelse. Derfor
må vi beklageligvis konkludere, at dette lovforslag, som med
tilbagevirkende kraft skal gøre det muligt at udnytte borgernes fortrolige
helbredsdata kommercielt, ikke er et lovforslag Danmark kan være stolt
af.
Vil de ulovlige data kun være blokerede for offentligheden?
Til slut vil vi gøre opmærksom på, at lovforslagets ”garanti,” om at de
ulovligt indsamlede helbredsdata vil være blokerede i en længere
årrække, kun synes at gælde for den brede offentlighed.
I lovforslaget til ændring af Arkivloven hedder det:
I § 9 indsættes som stk. 2 og 3:
”Stk. 2. Sundhedsmyndigheders datasamlinger, som indeholder
personoplysninger om patienters helbredsforhold, øvrige rent private
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
forhold og andre fortrolige oplysninger i forbindelse med
patientbehandling, der er konstateret retsstridigt indsamlet, blokeres i
en periode på 120 år fra tidspunktet for aflevering til Statens Arkiver
eller til kommunale arkiver.
Blokeringen gælder ikke ved behandling af anmodninger om indsigt fra
den registrerede.
”Stk. 3. Stk. 2 revideres
senest fem år
fra lovens
ikrafttrædelsestidspunkt, for så vidt angår anvendelsesområdet.”
Forebyggelses-og Patientrådet forstår disse bestemmelser
således:
Det vil sige, at stk. 2, der handler om blokering i 120 år af
personoplysninger, der er indsamlet retsstridigt, kan ophæves når som
helst indenfor 5 år ”for så vidt angår anvendelsesområdet.” Altså åbnes
for brug/udnyttelse til et hvilket som helst anvendelsesområde, som
folketinget måtte finde det for godt at vedtage. Og dette kan ske
øjeblikkeligt efter lovens vedtagelse. Ikke alene til forskning, men til et
hvilket som helst formål.
Her iblandt til forskning, administration og kontrol. Samt til brug for
medicinalindustriens kommercielle interesser og til økonomisk vækst
både for offentlige og private myndigheder og firmaer.
Med venlig hilsen
Lars Mikkelsen og Birthe Kjærgaard
Forebyggelses-og Patientrådet. FPR
Toftevænget 30,
3320 Skævinge
Tlf. 4828 8700