Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
L 168 Bilag 19
Offentligt
1524608_0001.png
Patientdataforeningen
Frederiksberg 30. april 2015.
Til Folketingets Kulturudvalg
og Kulturministeren.
Nybrogade 2, 1203 København K
E-mail: [email protected]
Spørgsmål til L168 S
ærlig regulering i arkivloven af Dansk AlmenMedicinsk
Database (DAMD)
Baggrunden for lovforslaget er den retsstridige indsamling af personoplysninger om patienters
helbredsforhold m.v., foretaget af Region Syddanmark til Dansk AlmenMedicinsk Database (DAMD).
I Patientdataforeningen er vi bekymret over at lovlige data fra DAMD, som Region Syd vil beholde i kliniske
kvalitetsdatabaser til brug for pågående kvalitetsarbejde, skal arkiveres i Rigsarkivet, inden det er
arkiveringsmodent.
Især er Patientdataforeningen bekymret over at data vedrørende depression skal arkiveres i Rigsarkivet
uden spærring.
Patientdataforeningen ønsker derfor at stille Kulturudvalget og Kulturministeren følgende 2 spørgsmål:
Har Rigsarkivaren, og derved Kulturministeren, tænkt sig at bemægtige sig en kopi af de lovlige DAMD data
mens de er i brug i Region Syd?
Har Rigsarkivaren, og derved Kulturministeren, tænkt sig at bemægtige sig stærkt personfølsomme data
vedrørende nulevende danskere med depression uden samtykke?
MVH
Formand for Patientdataforeningen, Thomas Birk Kristiansen