Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
L 167
Offentligt
1515819_0001.png
7. april 2015
J.nr. 14-5230259
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 167 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, fondsbeskatningsloven,
skatteforvaltningsloven og forskellige andre love. (Skattelypakke om trusts, værdiansæt-
telse af aktiver i forbindelse med bindende svar og international omgåelsesklausul samt
udskydelse af selvangivelsesfristen for selskaber m.v., lempelse af sanktionen ved mang-
lende registrering af underskud og korrektion af satserne for vægtafgift af personbiler
m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 1. april 2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Torsten Schack Pedersen (V).
Benny Engelbrecht
/ Lise Bo Nielsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1515819_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes yde teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, således at den
del af lovforslaget, der vedrører muligheden for, at skattemyndighederne kan se bort fra
et bindende svar, udskilles i ét lovforslag, og lovforslagets øvrige elementer indeholdes i
et andet.
Svar
Der er i de senere år sket en stigning i antallet af lovforslag, der under Folketingets be-
handling er blevet delt i to forslag.
I et brev af 24. oktober 2013 til formændene for de stående udvalg gør Folketingets for-
mand opmærksom på, at en deling af lovforslag kan være problematisk på en række
punkter. Folketingets Lovsekretariat har i et notat af 11. oktober 2013 beskrevet, at deling
af lovforslag kan være teknisk kompliceret, og derfor øges risikoen for, at der opstår fejl
og lovtekniske mangler i de vedtagne forslag, ligesom det i sagens natur vil medføre en
stigning i antallet af lovforslag, som skal undergives Folketingets behandling. Desuden vil
en deling udgøre en risiko for, at borgere, advokater, dommere og andre, som er lovgiv-
ningens primære adressater, får vanskeligere ved at finde bemærkninger til de enkelte be-
stemmelser.
Nærværende lovforslag indeholder primært en udmøntning af den aftale om en styrket
indsats mod skattely, der i december 2014 blev indgået mellem regeringen, Dansk Folke-
parti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. De tre elementer fra aftalen - indførelse af
en international omgåelsesklausul, indførelse af beskatning af stifteren af trust og ændring
af reglerne om bindende svar – udgør en samlet pakke, som aftalepartierne er enige om.
Elementerne bygger dels på en rapport fra en tværministeriel task force mod skattely, dels
på arbejde i EU og OECD. Hvor der måtte være dele af et lovforslag, som et parti ikke er
enig i, er der mulighed for at give udtryk herfor ved en politisk tilkendegivelse i betænk-
ningen. Det er ikke nødvendigt at gøre det via et ændringsforslag.
Jeg finder på denne baggrund ikke grundlag for at udarbejde et ændringsforslag om opde-
ling af lovforslaget.
Side 2 af 2