Enhedslisten støtter selvfølgelig også forslaget.
Jeg vil nok tillade mig at sige, at det med bekæmpelse af skattely og skatteunddragelse, multinationale selskaber, der vil undgå at betale skat, og hvad vi ellers kender af fiduser, som jo i virkeligheden har kostet det danske samfund meget store milliardbeløb gennem årene, har været en af Enhedslistens mærkesager i en meget lang periode.
Vi synes, vi har nået nogle ting, også med den nusiddende regering, og har lavet aftaler både på Erhvervs- og Vækstministeriets område og på Skatteministeriets område og har nu fået gang i den anden pakke af lovforslag, der er kommet som opfølgning på de politiske aftaler.
Der er tale om et fremskridt.
Men vi mener stadig væk, der er brug for mere.
Det med kommanditselskaber har været nævnt.
Vi er enige i, at Danmark stadig væk er et land, som man f.eks.
i Rusland markedsfører som et sted, der kan bruges til at transportere penge igennem for at undgå at betale skat.
Altså, så længe den form for markedsføring findes ude i verden, tror jeg også, vi har en opgave at løse her hos os selv.
Det samme gør sig gældende med trusts og nogle af de andre konstruktioner.
Altså, nogle af de konstruktioner, vi har i Danmark, og som misbruges af udenlandske selskaber, er fuldstændig overflødige, fordi vi har så mange andre muligheder for at lave selskaber:
anpartsselskaber, aktieselskaber.
Der er masser af muligheder.
Hvis man vil have en reel virksomhed til at fungere i Danmark, er der en selskabsform, der passer.
Nogle af dem, vi har diskuteret her, også i forbindelse med den her aftale, er selskabskonstruktioner, der ikke har noget reelt indhold andet end det, at nogle gerne vil bruge dem til at undgå at betale skat eller gemme penge væk, sørge for, at der ikke er offentlighed om deres regnskaber og ageren.
Der er stadig væk brug for noget, og det kan man se, ud fra at vi har en verserende sag med skatteministeren, nemlig om muligheden for at bruge oplysninger fra udlandet vedrørende folk, der udnytter skattely til at undgå at betale skat, de såkaldte skattelister, som er kommet fra Schweiz.
Der har været en læk i banken HSBC, som først nu, 5-6 år efter at lækken skete, bliver udnyttet af danske myndigheder til at undersøge, hvad det er for nogle personer, der har gemt milliardbeløb i Schweiz for at undgå at betale skat.
Derfor er vi også ved at undersøge den.
Vi havde samråd så sent som i går, hvor vi prøvede at komme til bunds i det.
Hvad skete der?
Hvordan kan man i SKAT undgå at bruge de oplysninger, man havde mulighed for at indhente for at knalde skattesnydere i millionklassen?
Vi vil gerne have det afklaret.
Hvad var det, der skete?
Det vil vi både af hensyn til almindelig retfærdighed – det kostede jo statskassen et stort beløb, uden tvivl – og så selvfølgelig for at undgå, at det kan gentage sig fremover.
Vi har også haft en diskussion både med skatteministeren og mest med erhvervs- og vækstministeren om, hvorvidt det offentlige kan sige, at de ikke vil handle med selskaber, som placerer sig skattely.
Et er, at man meget dumt, synes vi, solgte aktier i DONG til et selskab i skattely, men jeg synes også, at man generelt skal sige, at vi ikke alene vil lade være med at sælge aktier i statsselskaber til skattelylande – vi ønsker også, at kommuner, regioner og staten skal kunne sige nej til at indgå kontrakter med skattelylande.
Indtil videre har vi fået den oplysning, at det må vi ikke for EU.
Jeg vil nu gerne se, om det kan passe.
Jeg vil da gerne se EU slæbe os for Domstolen for at sige, at Danmark skal acceptere et selskab, der er placeret i et skattely.
Det ville da være meget interessant til at få en diskussion om hensigtsmæssigheden i EU-medlemskabet på i hvert fald det punkt.
Så jeg synes, man skal prøve at udvikle det.
Jeg vil også sige, at jeg i går deltog på Carlsbergs generalforsamling.
Det er sådan en fritidstjans, jeg har i Kritiske Aktionærer.
Jeg prøvede at foreholde dem noget om partistøtte.
Det ønskede de ikke at fortælle noget om overhovedet.
Carlsberg påstod, at de ikke med en eneste krone støtter partier.
Det tror jeg ikke på, men det var det, de sagde.
Men jeg prøvede også en anden ting.
Hvis man kigger i Carlsbergs regnskab, ser man, at det ser ud til, at Carlsberg betaler cirka 1,8 mia.
kr.
i skat.
Det gør de sikkert.
Det ved jeg ikke, men jeg ved ikke, hvor de gør det, for når jeg kigger i en af de aftaler, vi har lavet med den siddende regering, om åbenheden om, hvad de enkelte selskaber faktisk betaler i skat i Danmark, så viser det sig, at Carlsberg igennem årene har betalt mellem 20 og 26 mio.
kr.
i skat i Danmark.
Det vil sige, at cirka halvanden procent af den samlede skattebetaling er faldet i Danmark.
Det er en del mindre end Carlsbergs indtjeningsandel i Danmark, men lad det nu være i dag.
Det, der var min hensigt med at rejse det i går med Carlsberg, var at vise, at i andre lande, der ikke har en tilsvarende tilgang til oplysninger, har man ikke en jordisk chance for at vide, hvad Carlsberg faktisk betaler af skat i det pågældende selskab.
(Formanden rejser sig for at markere, at taletiden er udløbet).
Undskyld, det havde jeg ikke set.
Derfor synes vi, at det, der hedder land for land-skatterapportering burde være noget, som skatteministeren burde interessere sig for at få gennemført globalt.
Men Enhedslisten støtter.