Det sidste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 167:

Forslag til lov om ændring af ligningsloven, boafgiftsloven, fondsbeskatningsloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love. (Skattelypakke om trusts, værdiansættelse af aktiver i forbindelse med bindende svar og international omgåelsesklausul samt udskydelse af selvangivelsesfristen for selskaber m.v., lempelse af sanktionen ved manglende registrering af underskud og korrektion af satserne for vægtafgift af personbiler m.v.).

Af skatteministeren (Benny Engelbrecht).

(Fremsættelse 20.03.2015).

Forhandlingen er åbnet. Den første taler er hr. Finn Thranum som ordfører for Venstre.

Tak, fru formand. Da Venstres skatteordfører ikke kan være til stede i salen, skal jeg på hans vegne fremføre følgende:

Bekæmpelse af skattely er globalt kommet i fokus de senere år. Danmark deltager aktivt i kampen mod skattely, for det er ikke rimeligt, når borgere og virksomheder snyder i skat. Man skal betale den skat, man skal, man skal ikke kunne selvbetjene sig til lavere skat ved at flytte penge i skattely. Tilbage under VK-regeringen blev der taget mange initiativer. Bl.a. blev reglerne om transfer pricing strammet markant, så virksomheder ikke kan flytte overskud ud af landet ved at handle internt til kunstigt høje eller lave priser.

I slutningen af sidste år præsenterede regeringen initiativer til bekæmpelse af skatteunddragelse. I Venstre er vi med i aftalen på erhvervsministerens område, men vi valgte at stå uden for aftalen på skatteministerens område. Det var vist også hele hensigten med forhandlingsforløbet, for i store træk kunne vi tilslutte os regeringens udspil, men slutresultatet kunne vi altså ikke tilslutte os. Venstre er enige i hensigten, men vi skal ikke tilsidesætte grundlæggende retssikkerhedsmæssige principper i samme omgang.

Lovforslaget her indeholder en række forskellige dele. Der indføres beskatning af stifteren af indkomst optjent i en trust og visse udenlandske fonde. Det skal hindre aggressiv skatteplanlægning. Der indføres en international omgåelsesklausul i dansk skattelovgivning, som både OECD og EU anbefaler. Det gælder i moder-/datterselskabsdirektivet, rente-/royaltydirektivet og fusionsskattedirektivet. Ligeledes retter forslaget op på problemer i forbindelse med den digitale indberetning af skattemæssige underskud – et forslag, som, da det blev vedtaget, blev kritiseret for at være en administrativ belastning og ikke en forbedring. Det viser sig nu at holde stik. Så rettes der en fejl i beregningen af vægtafgift, som er blevet indekseret forkert.

Men forslaget indeholder også en bestemmelse, som har modtaget stor kritik i høringssvarene, nemlig muligheden for at et bindende svar, som skatteyder modtager fra SKAT, alligevel ikke skal være bindende i en række tilfælde. Det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at skattemyndighederne nu får mulighed for at tilsidesætte et bindende svar, som de selv har givet.

Som sagt er der elementer i forslaget, som vi i Venstre kan støtte, men der er også nogle, som vi er kritiske over for, og vi vil derfor søge at få lovforslaget delt, så vi kan støtte de forslag, som vi er enige i. Det vil vi arbejde videre med under udvalgsbehandlingen. Jeg skal meddele, at Det Konservative Folkeparti heller ikke kan støtte forslaget i sin nuværende udformning. Tak.

Tak til ordføreren for Venstre. Så er det fru Astrid Krag som ordfører for Socialdemokraterne.

I december sidste år gav regeringen SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti hinanden håndslag på at sætte kampen mod skattely og skattespekulation op i gear med en ny skattelyaftale på skatteområdet. Det lovforslag, vi behandler nu, udmønter de dele af den skattelyaftale, som kræver ny lovgivning, og det indeholder samtidig også nogle af de tiltag, vi kan sætte gang i nationalt for at forhindre, at spekulanter kan omgå selskabsskattedirektiverne og dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.

Helt konkret foreslår vi at beskatte stifteren af såkaldte trusts, at det skal være muligt at se bort fra et bindende svar i forbindelse med, at et aktiv værdisættes, og så ønsker vi at indføre en omgåelsesklausul i dansk lovgivning. Så skal jeg for god ordens skyld ligesom Venstres ordfører nævne, at ud over elementerne fra skattelypakken indeholder lovforslaget her også elementer af en helt anden karakter, nemlig dels elementer i relation til den digitale underskudsberegning for selskaber, der udskydes, og dels en korrektion af satserne for vægtafgift af alle personbiler og campingvogne. Det er jo ikke helt nyt for os på skatteområdet, at vi nogle gange samler lidt til bunke.

Første element vedrørende stiftelsen af trusts er noget, vi mest kender fra udlandet, men konstruktionen med at oprette trusts i udlandet åbner op for aggressiv skatteplanlægning. Konstruktionen bruges meget forenklet og groft sagt til at gemme formuer for skattemyndighederne, og det, vi foreslår med lovforslaget, er derfor at beskatte stifteren af en trust af den indkomst, som vedkommende har optjent i en trust. Det særlige ved trustkonstruktionen er, at stifteren i visse tilfælde kan råde over sin formue, selv om stifteren formelt set har givet afkald på formuen. Det siger sig selv, at det kan være ret vanskeligt for SKAT både at opdage og bevise, at stifteren har bevaret rådigheden over trustens formue. Derfor foreslår vi, at stifteren bliver beskattet af den indkomst, som er optjent i trusts og udenlandske fonde, og hvor det ikke er en ufravigelig gyldighedsbetingelse, at der er sket en såkaldt definitiv og effektiv udskillelse af formuen. Stifteren vil blive beskattet, som om der fortsat er adgang til formuen, selv om der formelt set er givet afkald på formuen.

Andet element i lovforslaget er i forhold til bindende svar. SKAT og Skatterådet har mulighed for at give et bindende svar om den skattemæssige virkning ved værdiansættelse af aktiver. Den slags bindende svar er ofte kun relevant, når der bliver overdraget aktiver mellem interesseforbundne partere og ved flytning ind og ud af landet. Der har været eksempler på, at værdien af et aktiv har vist sig at være væsentlig højere end den, der var lagt til grund i det bindende svar. Med andre ord kan der spekuleres i at få bindende svar om en lav værdiansættelse af aktiver. For at vanskeliggøre den slags spekulationer foreslår vi, at skattemyndighederne fremover skal have mulighed for at se bort fra et bindende svar ved en skatteansættelse, hvis det efterfølgende viser sig, at værdien af aktivet afviger væsentligt fra den fastansatte værdi i det bindende svar.

Vil det svække retssikkerheden? kan man spørge. Det vil det efter vores opfattelse ikke. Ændringen betyder jo netop, at det bliver klarere, hvilke omstændigheder der kan føre til, at et svar bortfalder.

Endelig ønsker vi at indføre en international omgåelsesklausul i dansk skattelovgivning. Den skal medvirke til at bekæmpe misbrug i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner, der er omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet eller af danske dobbeltbeskatningsoverenskomster. Vi ønsker også at indføre den omgåelsesklausul, der blev vedtaget på EU-rådsmødet i januar 2015 som en national omgåelsesklausul i Danmark i forhold til rente-/royaltydirektivet og fusionsskattedirektivet. Vi vil nemlig gerne gå længere, end aftalen med EU forpligter, og det gør vi altså ved at indføre klausulen på flere områder, end EU-aftalen forpligter til, for vi synes ikke, at der skal være mulighed for at omgå nogen af de tre direktiver eller dobbeltbeskatningsoverenskomsterne for den sags skyld.

Det er en kamp for det fælles, vi kæmper, når vi sætter ind mod skattely og aggressiv skattespekulation. Når virksomheder eller enkeltpersoner spekulerer i ikke at betale skat til det land, de bør, ja, så går det ud over alle skattebetalende borgere og virksomheder. Det er at snyde fællesskabet for penge, der kunne være brugt på skoler, på sygehuse eller omsorg for børn og ældre. Derfor kan jeg meddele, at Socialdemokraterne selvfølgelig støtter lovforslaget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Så er det hr. Dennis Flydtkjær som ordfører for Dansk Folkeparti.

Som nævnt af de foregående ordførere udmønter det her forslag en skattelypakke, som regeringen, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten er med i. Da det er en aftale, som Dansk Folkeparti er med i, og som vi også er glade for at være en del af, støtter vi naturligvis den del.

Det skal dog siges, at det kun er dele af den her skattelyaftale, der skal lovgives om, og det er så de ting, vi behandler her i dag, men der er også andre ting i aftalen, som ikke behøver lovgivningsmæssige ændringer. En af tingene er bl.a. beskatningen af stiftere af trusts, som skal mindske muligheden for aggressiv skatteplanlægning, hvilket er et godt initiativ. Der er også noget med fair beskatning, når aktiver føres ud af landet. Meget konkret, som fru Astrid Krag også sagde, er det om bindende svar på spørgsmål om aktiver, som kan ophæves. De skal ikke ophæves, men de kan ophæves i de tilfælde, hvor aktivets værdi kommer til at afvige væsentligt fra det bindende svar, der er givet. Det vil altså ikke sige, at det bindende svar bortfalder automatisk, men der er en mulighed for det, hvis det afviger med over 30 pct. eller 1 mio. kr.

Der er også noget med indførelse af en international omgåelsesklausul i dansk skattelovgivning. Jeg synes sådan set, at det er rigtig positivt, at det nu bliver lavet, da det jo typisk er på internationalt plan, at problematikken med skattely skal løses. Så det er også positivt.

Så er det også værd at bemærke – jeg kan ikke huske, om de andre ordførere har nævnt det – at der også er lavet en skattelypakke på erhvervsområdet. Det er blot for at nævne, at der er flere tiltag ud over det, der bliver behandlet i dag. Det handler om at tage fat om problematikken med skattely, og det er sådan set rigtig positivt.

Om de andre elementer i forslaget vil jeg nævne, at reglerne for den digitale underskudsberegning for selskaber, som vi har vedtaget for vel et års tid siden, nu bliver ændret. Den udskydes nu mindst 1 år, men samtidig lempes der for de sanktioner, hvis man ikke har indberettet, så man nu fremover kan få et tillæg i sin skattebetaling på 5.000 kr., hvor man før kunne miste hele retten til at overføre underskuddet. Det er også en ændring, som vi støtter i Dansk Folkeparti.

Så er der nogle korrektioner af satserne på vægtafgifter på personbiler og campingvogne, hvor der har været en forkert indeksering. Det får man så rettet tilbage til det niveau, der skulle være.

Jeg kan sige, at Dansk Folkeparti kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i talerrækken er hr. Helge Vagn Jacobsen for Radikale Venstre.

Tak for ordet. Jeg skal på vegne af vores skatteordfører, Nadeem Farooq, der er blevet syg her i morges, fremføre hans ordførertale.

Det er vigtigt for Radikale Venstre og for regeringen at styrke indsatsen mod skattely. Jeg glæder mig derfor over, at der er et stort politisk flertal for denne aftale. Regeringen har i flere omgange skærpet indsatsen mod skattely, og denne kamp handler altså om fairness og forsvar for den fælles velfærd. Men den er også vigtig af hensyn til det flertal af virksomheder, som ikke spekulerer i skatteunddragelse.

Selv om det stærkeste våben mod skattely ligger i det globale samarbejde, er det vigtigt, at de enkelte lande i praksis faktisk også prioriterer den her dagsorden på hjemmefronten. Det er det, vi gør her. Skatteunddragelse på tværs af landegrænser og brugen af skattelykonstruktioner er en betydelig udfordring for det internationale samfund, og netop derfor er der brug for både en national og en international indsats. Det gør vi med det her lovforslag, der er en udmøntning af den politiske aftale, som blev indgået kort før jul. Aftalen kom i kølvandet på regeringens ambitiøse skattelypakke af 6. november 2014.

Radikale Venstre kan med de her betragtninger støtte lovforslaget.

Tak til hr. Helge Vagn Jacobsen. Så er det fru Pernille Vigsø Bagge som ordfører for SF.

Jeg taler på vegne af SF's skatteordfører, Lisbeth Bech Poulsen, som er ude at løbe en meget, meget lang tur i Mellemøsten for et frit Palæstina.

Vi er i SF glade for, at aftaleparterne er enige om, at grænseoverskridende skatteunddragelse og brugen af skattelykonstruktioner er en betydelig udfordring for det internationale samfund. Globaliseringen og den elektroniske samhandel på tværs af landegrænserne giver anledning til nye skattelykonstruktioner, og skattespekulanter er kreative i deres forsøg på at undgå at betale skat i Danmark.

Vi bakker op om de mange gode elementer i denne pakke, men mener fortsat, at der er meget at arbejde med på området. Vi savner stærkere handling vedrørende kommanditselskaberne. Som omtalt i aftalen fra december er kommanditselskaber en selskabsform, der åbner mulighed for let at starte virksomhed i Danmark. Der har imidlertid været kritik af, at ejerforholdene i kommanditselskaberne kan være uklare, og at selskaberne kan misbruges til hvidvask af udenlandske formuer.

Fra SF's side prøvede vi at få beskatningen af kommanditselskaber med i den samlede aftale, men det var der ikke opbakning til. Vi anser området for værende af så alvorlig karakter, at vi har fremsat et lovforslag, der specifikt handler om indførelse af skattepligt for udenlandske deltagere i danske kommanditselskaber. Det har vist sig, at danske kommanditselskaber af udenlandske investorer bruges til et omfattende skjul af sorte penge og skatteunddragelse. Regeringens initiativ er derfor ikke helt tilstrækkeligt.

Opsummerende vil jeg sige, at SF støtter lovforslaget, men med en påmindelse om, at vi ønsker videre handling på området for kommanditselskaber.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Frank Aaen for Enhedslisten.

Enhedslisten støtter selvfølgelig også forslaget. Jeg vil nok tillade mig at sige, at det med bekæmpelse af skattely og skatteunddragelse, multinationale selskaber, der vil undgå at betale skat, og hvad vi ellers kender af fiduser, som jo i virkeligheden har kostet det danske samfund meget store milliardbeløb gennem årene, har været en af Enhedslistens mærkesager i en meget lang periode. Vi synes, vi har nået nogle ting, også med den nusiddende regering, og har lavet aftaler både på Erhvervs- og Vækstministeriets område og på Skatteministeriets område og har nu fået gang i den anden pakke af lovforslag, der er kommet som opfølgning på de politiske aftaler.

Der er tale om et fremskridt. Men vi mener stadig væk, der er brug for mere. Det med kommanditselskaber har været nævnt. Vi er enige i, at Danmark stadig væk er et land, som man f.eks. i Rusland markedsfører som et sted, der kan bruges til at transportere penge igennem for at undgå at betale skat. Altså, så længe den form for markedsføring findes ude i verden, tror jeg også, vi har en opgave at løse her hos os selv. Det samme gør sig gældende med trusts og nogle af de andre konstruktioner.

Altså, nogle af de konstruktioner, vi har i Danmark, og som misbruges af udenlandske selskaber, er fuldstændig overflødige, fordi vi har så mange andre muligheder for at lave selskaber: anpartsselskaber, aktieselskaber. Der er masser af muligheder. Hvis man vil have en reel virksomhed til at fungere i Danmark, er der en selskabsform, der passer. Nogle af dem, vi har diskuteret her, også i forbindelse med den her aftale, er selskabskonstruktioner, der ikke har noget reelt indhold andet end det, at nogle gerne vil bruge dem til at undgå at betale skat eller gemme penge væk, sørge for, at der ikke er offentlighed om deres regnskaber og ageren.

Der er stadig væk brug for noget, og det kan man se, ud fra at vi har en verserende sag med skatteministeren, nemlig om muligheden for at bruge oplysninger fra udlandet vedrørende folk, der udnytter skattely til at undgå at betale skat, de såkaldte skattelister, som er kommet fra Schweiz. Der har været en læk i banken HSBC, som først nu, 5-6 år efter at lækken skete, bliver udnyttet af danske myndigheder til at undersøge, hvad det er for nogle personer, der har gemt milliardbeløb i Schweiz for at undgå at betale skat. Derfor er vi også ved at undersøge den. Vi havde samråd så sent som i går, hvor vi prøvede at komme til bunds i det. Hvad skete der? Hvordan kan man i SKAT undgå at bruge de oplysninger, man havde mulighed for at indhente for at knalde skattesnydere i millionklassen? Vi vil gerne have det afklaret. Hvad var det, der skete? Det vil vi både af hensyn til almindelig retfærdighed – det kostede jo statskassen et stort beløb, uden tvivl – og så selvfølgelig for at undgå, at det kan gentage sig fremover.

Vi har også haft en diskussion både med skatteministeren og mest med erhvervs- og vækstministeren om, hvorvidt det offentlige kan sige, at de ikke vil handle med selskaber, som placerer sig skattely. Et er, at man meget dumt, synes vi, solgte aktier i DONG til et selskab i skattely, men jeg synes også, at man generelt skal sige, at vi ikke alene vil lade være med at sælge aktier i statsselskaber til skattelylande – vi ønsker også, at kommuner, regioner og staten skal kunne sige nej til at indgå kontrakter med skattelylande. Indtil videre har vi fået den oplysning, at det må vi ikke for EU. Jeg vil nu gerne se, om det kan passe. Jeg vil da gerne se EU slæbe os for Domstolen for at sige, at Danmark skal acceptere et selskab, der er placeret i et skattely. Det ville da være meget interessant til at få en diskussion om hensigtsmæssigheden i EU-medlemskabet på i hvert fald det punkt. Så jeg synes, man skal prøve at udvikle det.

Jeg vil også sige, at jeg i går deltog på Carlsbergs generalforsamling. Det er sådan en fritidstjans, jeg har i Kritiske Aktionærer. Jeg prøvede at foreholde dem noget om partistøtte. Det ønskede de ikke at fortælle noget om overhovedet. Carlsberg påstod, at de ikke med en eneste krone støtter partier. Det tror jeg ikke på, men det var det, de sagde.

Men jeg prøvede også en anden ting. Hvis man kigger i Carlsbergs regnskab, ser man, at det ser ud til, at Carlsberg betaler cirka 1,8 mia. kr. i skat. Det gør de sikkert. Det ved jeg ikke, men jeg ved ikke, hvor de gør det, for når jeg kigger i en af de aftaler, vi har lavet med den siddende regering, om åbenheden om, hvad de enkelte selskaber faktisk betaler i skat i Danmark, så viser det sig, at Carlsberg igennem årene har betalt mellem 20 og 26 mio. kr. i skat i Danmark. Det vil sige, at cirka halvanden procent af den samlede skattebetaling er faldet i Danmark. Det er en del mindre end Carlsbergs indtjeningsandel i Danmark, men lad det nu være i dag. Det, der var min hensigt med at rejse det i går med Carlsberg, var at vise, at i andre lande, der ikke har en tilsvarende tilgang til oplysninger, har man ikke en jordisk chance for at vide, hvad Carlsberg faktisk betaler af skat i det pågældende selskab.

(Formanden rejser sig for at markere, at taletiden er udløbet). Undskyld, det havde jeg ikke set.

Derfor synes vi, at det, der hedder land for land-skatterapportering burde være noget, som skatteministeren burde interessere sig for at få gennemført globalt.

Men Enhedslisten støtter.

Tak for det. Der er faktisk ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger, så sparer vi den tid. Så er det næste taler i rækken. Det er hr. Ole Birk Olesen som ordfører for Liberal Alliance.

Det nærværende lovforslag bygger efter vores opfattelse på en helt forkert tilgang til det med beskatning af virksomheder og også af virksomheder, der agerer internationalt. Danmark skal jo være et konkurrencedygtigt land. Det skal være sådan, at virksomheder har lyst til at betale skat i Danmark, i stedet for at virksomheder har lyst til at tage deres overskud ud af Danmark til beskatning i andre lande med et betydeligt lavere skattetryk end det danske.

Lige så lang tid der er et betydeligt misforhold mellem beskatningen af virksomheder i Danmark og beskatningen af virksomheder i udlandet, lige så lang tid vil der blive gjort alle mulige kreative forsøg inden for og uden for lovgivningen på at hive overskuddet ud af Danmark til beskatning i andre lande end Danmark. Uanset hvor dygtig den siddende regering måtte være til at stoppe den slags ting, uanset hvor fine eksamener man har blandt embedsmændene i ministerierne og hvor lang erfaring, man har med den slags ting, så vil man ikke kunne dæmme op for det, hvis der er et betydeligt misforhold mellem beskatningen i Danmark og beskatningen i udlandet. Derfor er tilgangen til det her emne jo, at vi skal sørge for, at de danske skatter er konkurrencedygtige, så virksomheder helt af sig selv har lyst til at blive beskattet i Danmark.

Så mangler vi også en anerkendelse af, at det med selskabsskatten altså kun er en lille del af det gode, som en virksomhed er for et samfund. Virksomheder bidrager til et samfund på alle mulige andre måder, f.eks. ved at have ansatte, som får en arbejdsindkomst, som der betales skat af, ved at der opkræves moms hos forbrugerne, som afleveres til statskassen, ved at der betales energiafgifter osv. osv. Derfor kunne man jo også se her for nylig, at den samlede venstrefløj glædede sig enormt meget over, at Apple placerer et datacenter i nærheden af Viborg, skønt Apple jo har sit hovedsæde liggende i Irland, fordi man i Irland har en meget lavere selskabsskat. Vel vidende, at vi formentlig ikke vil kunne opkræve selskabsskat af Apples datacenter i Viborg eller kun en meget lille selskabsskat, glædede man sig alligevel over det i erkendelse af, at der trods alt kom 50-60 varige arbejdspladser ud af det, og at det i øvrigt satte Danmark på landkortet.

Hele venstrefløjen glædede sig over det. Jeg glædede mig også over det, fordi jeg er klar over, at det er godt, at virksomheder nedsætter sig i Danmark, uanset om de betaler selskabsskat i Danmark eller ej. Den erkendelse bør vi have på flere områder i stedet for at tro, at hvis bare vi får opkrævet en masse selskabsskat af virksomhederne, så er den hellige grav vel forvaret. Det er den ikke, og uanset hvad vi gør, så kan vi ikke forhindre, at virksomhederne f.eks. har deres brand liggende i et andet land end Danmark, og at al deres salg og produktion fra Danmark så udløser betaling for brandet til et andet land, hvor brandet så beskattes meget lavere end i Danmark.

Det her lovforslag støtter vi ikke, fordi det indeholder især to ting, som vi er meget kritiske over for. Der er en international omgåelsesklausul, hvor vi er meget betænkelige ved retssikkerheden. Omgåelsesklausulen indeholder det aspekt, at selv om virksomheder gør ting og sager, som ikke i sig selv er ulovlige, skal der kunne sidde folk i SKAT og vurdere, hvorvidt samspillet mellem de forskellige ikkeulovlige ting alligevel har karakter af en eller en form for omgåelse, og at man derfor så skal kunne komme efter virksomheden. Det synes vi er at åbne en ladeport for vurderinger, som ikke er nedfældet i loven.

Så er vi også meget skeptiske over for, at de bindende svar til virksomheder, som gerne vil flytte ud af landet, nu ikke længere skal være bindende. Altså, enten er de bindende, eller også er de ikke bindende. At foregøgle virksomhederne, at de får et bindende svar og så nu vedtage en lov, som gør, at det alligevel ikke er rigtigt bindende, er også stærkt retssikkerhedsmæssigt betænkeligt. Så også af den grund kan vi ikke støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der ønsker ordet. Så er det skatteministeren.

Tak, formand. Jeg vil gerne takke for modtagelsen af forslaget. Jeg er glad for den brede opbakning til den styrkede indsats mod dem, der snyder fællesskabet ved at føre penge i skattely. Grænseoverskridende skatteunddragelse og brugen af skattelykonstruktioner er en betydelig udfordring for det internationale samfund. Det har flere af ordførerne jo også været inde på i dag. Det er også derfor, der er brug for både en national og international indsats.

Det ligger regeringen stærkt på sinde at bekæmpe skatteunddragelse og brugen af skattely. Med dette lovforslag er vi bestemt på rette vej. I dag drejer det sig om den nationale indsats med tiltag mod omgåelse af selskabsskattedirektiverne og dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, mod stiftelse af trusts, hvor formuen gemmes fra skattemyndighederne, og mod spekulation i at få bindende svar om en lav værdiansættelse.

Undervejs i debatten har jeg noteret mig et par forskellige synspunkter, som jeg synes fortjener kommentarer. Først og fremmest har spørgsmålet om bindende svar været rejst af Venstres ordfører, ikke mindst om de retssikkerhedsmæssige konsekvenser af det. Jeg vil godt slå fast, at de foreslåede ændringer af reglerne om bindende svar efter min opfattelse ikke vil indebære en svækkelse af retssikkerheden. Ændringerne betyder, at der bliver klarere retningslinjer for, hvilke omstændigheder der kan føre til et bortfald af svaret. Jeg kan i øvrigt i den sammenhæng også henvise til høringsnotatet, som også gennemgår den del af det.

Jeg noterer mig også, at hr. Frank Aaen nævner udveksling af informationer fra andre lande. Der er ingen som helst tvivl om, at vi er fuldstændig enige i, at det er ganske afgørende, at vi benytter os af alle de muligheder, vi har. Jeg vil godt i den sammenhæng påpege, at vi efterhånden har aftaler om informationsudveksling på plads med næsten alle tidligere skattelylande. Det er meget afgørende. Nogle af dem skal stadig væk forhandles endeligt på plads, men det, at vi på den vis får adgang til at kunne indhente oplysninger konkret i stort set alle tidligere skattelylande, er et utrolig vigtigt værktøj. Derfor har vi også den 1. januar i SKAT etableret et nyt program. Det er det, der kaldes SKATs globale informationsudveksling, som netop får til opgave at håndtere alle den slags informationsudvekslinger, som vi formodentlig kommer til at se langt mere af i fremtiden.

Hr. Frank Aaen var også inde på spørgsmålet om landerapportering, altså det, som man i OECD-sammenhæng kalder for country reporting. Jeg er glad for at kunne sige, at der er stor enighed i OECD-sammenhæng, sådan som jeg har kunnet spore det, om at foretage country by country-reporting til de enkelte landes skattemyndigheder. Det mener jeg også er en meget vigtig del af den indsats, der laves. Generelt deltager Danmark meget aktivt i samarbejdet i OECD om det, som kaldes BEPS-området, altså base erosion and profit shifting.

Der er nogle enkelte andre elementer i det fremlagte lovforslag, som ikke har at gøre med skattely. Det var hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti bl.a. inde på i sin ordførertale. Jeg skal bare gøre opmærksom på, at det element, der handler om vægtafgifterne, rigtig nok er en ændring, som handler om indekseringer. Det er et lovforslag tilbage fra 2012, hvor man ved en beklagelig fejl formentlig opstået i forbindelse med korrekturgennemgangen af lovforslaget har lavet en forkert indeksering. Det er en fejl, som berører alle campingvogne, som der er betalt vægtafgift af i 2015, og en del ældre personbiler. Den indekseringsfejl retter vi nu. Jeg kan gøre dem, der sidder med en ældre campingvogn, opmærksom på, at de ikke behøver at foretage sig yderligere. SKAT skal nok tilbagebetale de penge, der er betalt for meget, helt automatisk. Jeg vil også gerne takke den borger, som henvendte sig til mig og Skatteministeriet for at gøre opmærksom på, at der vist var et eller andet, der var lidt forkert. Det havde den pågældende borger jo fuldstændig ret i.

Det er selvfølgelig svært at sige om det forslag, som vi nu behandler generelt, hvad provenuet er af disse tiltag, men den styrkede indsats mod skattely vil kunne gøre, at der i visse år opstår betydelige forbedringer på de her områder.

Jeg vil gerne takke for den debat, der har været, og jeg ser selvfølgelig frem til en konstruktiv udvalgsbehandling i det videre arbejde.

Tak. Det ser ikke ud til, at der er yderligere spørgsmål. Tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.