Det kan jo være, det skyldes ubehag ved at skulle argumentere for et lovforslag, der kortvarigt begrænser ministrenes indtægter, at folk enten udtrykker sig meget kort eller bare bliver væk.
Jeg synes alligevel, man er nødt til at sige, at når man kigger på bemærkningerne til det her lovforslag, bliver man jo en lille smule trist.
For hvad handler det her lovforslag i virkeligheden om?
Det handler om, at man udsætter at tage stilling til ministrenes lønforhold, indtil den Vederlagskommission, som man har nedsat, kommer med et resultat.
Det fremstår af bemærkningerne, som om der så vil foregå en drøftelse af det, der kommer fra Vederlagskommissionen.
Men det passer jo ikke.
Det er jo sådan, at et stort flertal i Folketinget har besluttet sig til, at ligegyldigt hvad Vederlagskommissionen kommer med, så vil man vedtage det.
Man har også gjort det helt usædvanlige i forbindelse med den her kommission, at man ikke har de sædvanlige krav til, hvad kommissionen skal leve op til.
Når der nedsættes kommissioner i det her land, plejer de at få to ting at vide:
Det må ikke koste noget, og så må det ikke reducere arbejdsudbuddet.
Disse to væsentlige krav rejses ikke her, for her er der større ting i spil, nemlig politikernes lønforhold.
Det synes jeg faktisk er lidt interessant – at den helt almindelige måde at håndtere politik på er sat ud af spil.
De sædvanlige krav, de sædvanlige regnemetoder, de gængse regnemetoder tager man ikke hensyn til, og så har man ovenikøbet tilladt sig at sige, at denne kommissions beslutning vil blive ført ud i livet.
Man kunne jo rejse det spændende spørgsmål, hvorfor et forslag fra Venstre, der kom i 2012, om at lave sådan en kommission, der skulle have lov til at bestemme, dengang var ansvarsforflygtigelse og nu er rigtig, rigtig klogt og dygtigt.
Af samme grund har man selvfølgelig været omhyggelig, da man nedsatte Vederlagskommissionen.
Her sidder kun mennesker, der har dyb indsigt i, hvor hårdt det er at sidde på samfundets ledende poster – tidligere politikere, tidligere ministre, nuværende og tidligere topembedsmænd, som alle sammen har det udgangspunkt, at det er rigtig hårdt og tungt og slidsomt at have ansvar, og derfor må det også være sådan, at man skal kunne få en god løn for det.
Her indtræffer så den tredje bemærkelsesværdige ting i det her kommissionsarbejde, for på spørgsmålet om, hvorvidt det her handler om, at politikerne skal have mere i løn, siger formanden, at det kan man ikke være sikker på, men man sætter i hvert fald ikke folks løn ned.
Tænk nu, hvis de kommissioner, som har arbejdet med dagpengespørgsmål, med kontanthjælp og andre ting, havde sagt fra starten af:
Vi kan jo ikke forringe menneskers vilkår.
Det gjorde man ikke.
Tværtimod var præmissen vel i udgangspunktet, at menneskers vilkår skulle forringes.
Men når det handler om politikeres løn, forholder det sig anderledes.
Jeg synes i grunden, at det er lidt flot, at man forsøger at give indtryk af i dag, at nu fremlægger man et forslag, hvor man sådan af anstændighedsmæssige grunde og på grund af politiske beslutninger, man har truffet tidligere, vil begrænse ministrenes lønudvikling, når det bare handler om at vinde tid til efter næste valg, hvor man så kan få vedtaget de nødvendige forbedringer, som man ser det.
Jeg synes også, det er værd at benytte lejligheden til at minde om, hvor hård politisk kamp det har krævet at få ændret pensionsalderen for folketingspolitikere, så den følger andre menneskers efterlønsalder.
Det er alligevel bemærkelsesværdigt, at vi stadig væk har den opfattelse, at politikere i det her land skal pensioneres, samtidig med at andre mennesker går på efterløn, selv om vi godt ved, at der er rigtig mange mennesker, der ikke går på efterløn, og vi vist nok stadig ønsker, at alle helst skal arbejde, indtil de bliver 80.
Men der skal ingen tvivl være:
Enhedslisten vil ved enhver lejlighed stemme for selv den mindste forbedring, og det, finansministeren kommer med her, er jo en forbedring.
Den er som sædvanlig, når der kommer forbedringer fra finansministeren, lille og kortvarig, og man kan frygte, hvad der kommer bagefter, men det skal ikke forhindre os i at nyde dette sekunds glæde og derfor stemme for det her lovforslag.