Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 164
Offentligt
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
19. maj 2015
Besvarelse af spørgsmål 42 ad L 164 stillet af udvalget den 11. maj
2015 efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål:
Af lovforslagets § 54 fremgår, at en ordregiver kan forbeholde udbuddet
for bestemte økonomiske aktører, hvis formål er social og faglig integra-
tion af handicappede m.m. Er dette også muligt med de gældende regler i
dansk og/eller EU-lovgivning?
Svar:
Lovforslagets § 54 er en implementering af artikel 20 i det nye direktiv
fra EU, der giver mulighed for at reservere kontrakter til økonomiske ak-
tører, hvis formål er social og faglig integration af handicappede eller
dårligt stillede personer.
Det nugældende udbudsdirektiv (Direktiv 2004/18/EF) indeholder en lig-
nende bestemmelse i artikel 19, der giver medlemsstaterne mulighed for
at lade kontrakter være forbeholdt beskyttede værksteder eller beslutte, at
de udføres i forbindelse med programmer for beskyttet beskæftigelse, når
flertallet af de berørte arbejdstagere er handicappede, som på grund af ar-
ten eller omfanget af deres handicap ikke kan udøve erhvervsmæssig be-
skæftigelse på normale vilkår. Udbudsbekendtgørelsen skal indeholde op-
lysning herom.
Bestemmelsen er implementeret i dansk ret ved § 4 i bekendtgørelse nr.
712 af 15. juni 2011. Det er således også muligt efter de gældende regler
at forbeholde udbuddet til bestemte økonomiske aktører, hvis formål er
social og faglig integration af handicappede. Anvendelsesområdet for ar-
tikel 20 i det nye direktiv er dog på visse områder udvidet i forhold til det
nugældende direktiv, idet det nye direktiv også omfatter ”dårligt stillede
personer” og ikke blot handicappede. Derudover er der alene et krav om,
at mindst 30 % af arbejdstagerne er handicappede eller dårligt stillede ar-
bejdstagere i modsætning til det nugældende direktiv, hvor flertallet af
arbejdstagerne skal være handicappede.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Henrik Sass Larsen