Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 164
Offentligt
1530307_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
18. maj 2015
Besvarelse af spørgsmål 40 ad L 164 stillet af Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget den 11. maj 2015 efter ønske fra Finn Sørensen
(EL).
Spørgsmål:
Hvad er konsekvenserne af at fjerne skellet mellem Bilag II A og B tjene-
steydelser, og samtidig ændre på regler om tærskelværdier og annonce-
ring? Vil det føre til, at flere sociale tjenesteydelser bliver omfattet af EU-
udbud, end i dag. Vil det føre til mere eller mindre konkurrenceudsættelse
af de tjenesteydelser, der i dag er listet i Bilag II B?
Svar:
Med det nye udbudsdirektiv ophæves den traditionelle sondring mellem
A- og B-tjenesteydelser. Dette indebærer, at en række af de ydelser, som i
dag er kategoriseret som Bilag II B-tjenesteydelser, fremadrettet vil blive
fuldt udbudspligtige og altså skal udbydes som almindelige EU-udbud.
Hovedparten af de nuværende Bilag II B-tjenesteydelser underlægges dog
en særlig udbudsordning med en række mindre omfangsrige udbudsregler
(det såkaldte light regime).
Light regimet stiller alene en række overordnede krav til ordregivere om
sikring af ligebehandling og gennemsigtighed ved tildeling af kontrakter.
Light regimet stiller ingen krav til ordregivere om at følge bestemte pro-
cedurer ved indgåelse af kontrakt. For de opgaver, der er omfattet af
light-regimet gælder en tærskelværdi på ca. 5,6 mio. kr. Det er altså kun
opgaver over denne værdi, der skal udbydes efter light-regimet.
Light regimet omfatter ikke en pligt til at sende opgaver i udbud. Det vil
være op til den enkelte ordregiver at vurdere, om en opgave ønskes løst af
det offentlige eller af det private inden for rammen af den gældende
lovgivning på området. Reglerne i light regimet skal dog altid anvendes,
hvis en ordregiver vælger at købe ydelser, der er omfattet af light-regimet
hos en privat leverandør.
For så vidt angår udbud under tærskelværdien foreslås reglerne i
tilbudsloven for mindre indkøb af varer og tjenesteydelser afskaffet og
erstattet med et krav om, at ordregiveren skal sikre sig at købet foregår på
markedsmæssige
vilkår
med
lovforslaget.
Dermed
falder
annonceringspligten
for
varer
og
tjenesteydelser
uden
grænseoverskridende interesse i tilbudsloven væk.
Det betyder ikke, at der fremover ikke vil være konkurrence om disse
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
L 164 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 40: MFU spm. om konsekvenserne af at fjerne skellet mellem Bilag II A og B tjenesteydelser, og samtidig ændre på regler om tærskelværdier og annoncering, til erhvervs- og vækstministeren
2/2
opgaver. En ordregiver, der vælger at opgaven skal løses privat, skal sikre
og dokumentere, at købet foregår på markedsmæssige vilkår fx ved, at
ordregiver gennemfører en markedsafdækning før indhentning af tilbud,
ordregiveren indhenter to eller flere tilbud, eller ordregiveren annoncerer
indhentning af tilbud på udbud.dk eller egen hjemmeside. Det gælder
også for opgaver, der i dag er omfattet af Bilag II B. Det bemærkes, at der
ikke er tale om EU-udbud.
Regelforenklingen skal gøre det nemmere at gennemføre mindre indkøb
og dermed reducere udbudsomkostningerne for både offentlige myndig-
heder og tilbudsgivere.
Med venlig hilsen
Henrik Sass Larsen