Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 164
Offentligt
1530164_0001.png
Bilag
Udkast til et eventuelt ændringsforslag til udbudsloven:
Ændringsforslag til lovforslag nr. L 164
Til § 2
1)
Efter stk. 2 indsættes som
stk. 3 og 4:
»Stk. 3.
Ordregiver skal stille enslydende etiske krav om samfundsan-
svar i alle udbud og kontrakter, omfattet af loven. Kravene skal stilles
konkret på vareproduktionen eller leveringen, således at der i forbindelse
med produktionen eller leveringen ikke må være sket brud på grundlæg-
gende arbejdstagerrettigheder, jf. ILO-konventionens bestemmelser,
menneskerettigheder, internationale miljøstandarder og international fol-
keret.
»Stk. 4.
Ordregiver skal stille krav om, at de enslydende etiske krav, jf.
stk. 3, overholdes af den samlede leverandørkæde.«.
[Ordregiver skal stille enslydende etiske krav om samfundsansvar i alle
udbud og kontrakter, ligesom ordregiver skal sikre, at leverandører inde-
står for sine underleverandører]
Til § 136
2)
Efter nr. 3 indsættes som nummer 4:
»4)
ansøgeren eller tilbudsgiveren har tilsidesat gældende forpligtelser
inden for det miljømæssige-, sociale- eller arbejdsretlig område i henhold
til EU-retten, national lovgivning, kollektive aftaler eller de miljø-, soci-
al- eller arbejdsretlige forpligtelser, der er afledt af konventionerne, der er
nævnt i bilag X til denne lovs bilag 2, eller er omfattet af retsakter, der
vedtages af Europa-Kommissionen i medfør af direktivets artikel 57, stk.
4, jf. artikel 88.«
[Brud på menneskerettighederne eller arbejdsrettighederne generelt fører
til obligatorisk udelukkelse og den frivillige udelukkelsesgrund i lov-
forslagets § 137, stk. 1, nr. 1, gøres obligatorisk.]
Til § 137
3)
§ 137, stk. 1, nr. 1, udgår.
Nr. 2-7 bliver herefter til nr. 1-6.
4)
Efter nr. 6 indsættes som nummer 7:
L 164 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til erhvervs- og vækstministeren
»7)
ansøgeren eller tilbudsgiveren er baseret i skattely eller på anden må-
de unddrager sig den generelle beskatning af selskabets fortjeneste.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2 samt indførelse af mulighed for at
udelukke virksomheder, der er baseret i skattely eller på anden måde
unddrager sig den generelle beskatning af selskabets fortjeneste, udeluk-
kes]
Til § 185
5)
I § 185 indsættes som nyt
stk. 3:
»Stk. 3.
Ordregiver kan bringe en kontrakt eller rammeaftale til ophør,
når de enslydende etiske krav, som ordregiveren har stillet i medfør af §
2, stk. 3, er overtrådt.«
[Sanktionsbestemmelse i lovforslaget, hvorefter det sikres, at en ordregi-
ver kan hæve kontrakten uden at skulle svare erstatning, såfremt de ens-
lydende etiske krav er overtrådt]
Bemærkninger
Til nr. 1
Formålet med forslaget er at sikre samfundsansvarligt offentlige indkøb.
Det skal efter forslaget indgå som krav, at ordregiver skal stille enslyden-
de etiske krav om samfundsansvar i alle udbud og kontrakter, der er om-
fattet af loven.
Det følger af forslaget, at ordregivere skal stille krav om, at de enslyden-
de etiske krav overholdes af den samlede leverandørkæde. Til sikring
heraf kan ordregiveren udføre stikprøvekontroller hos sin leverandør og
dennes underleverandører i forhold til overholdelsen af de enslydende
etiske krav. Sådanne stikprøvekontroller kan foretages i alle led af leve-
randørkæden. En leverandør indestår for sine underleverandører. Dette
indebærer, at hovedleverandøren er ansvarlig i forhold til ordregiveren
for, at de enslydende etiske krav overholdes af den samlede leverandør-
kæde.
Til nr. 2
Det følger af forslaget, at den frivillige udelukkelsesgrund i lovforslagets
§ 137, stk. 1, nr. 1, bliver obligatorisk.
2
L 164 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til erhvervs- og vækstministeren
Efter forslaget skal ordregiver udelukke en ansøger eller en tilbudsgiver
fra deltagelse i en udbudsprocedure, når ordregiveren kan påvise, at an-
søgeren eller tilbudsgiveren har tilsidesat gældende forpligtelser inden for
det miljømæssige-, sociale- eller arbejdsretlig område i henhold til EU-
retten, national lovgivning, kollektive aftaler eller de miljø-, social- eller
arbejdsretlige forpligtelser, der er afledt af konventionerne, der er nævnt i
bilag X til denne lovs bilag 2, eller er omfattet af retsakter, der vedtages
af Europa-Kommissionen i medfør af direktivets artikel 57, stk. 4, jf. arti-
kel 88.
Til nr. 3
Ændringen er en konsekvens af, at udelukkelsesgrunden i § 137, stk. 1,
nr. 1, gøres obligatorisk og dermed flyttes fra bestemmelsen i § 137 om
de frivillige udelukkelsesgrunde til bestemmelsen i § 136 om de obligato-
riske udelukkelsesgrunde.
Til nr. 4
Det følger af forslaget, at virksomheder, der er baseret i skattely eller på
anden måde unddrager sig den generelle beskatning af selskabets fortje-
neste, skal udelukkes fra deltagelse i procedurer for indgåelse af offentli-
ge kontrakter efter udbudsloven.
Til nr. 5
Formålet med forslaget er at sikre gennemførelsen af de enslydende eti-
ske krav, som ordregiveren har stillet i medfør af § 2, stk. 3. Bringer en
ordregiver en kontrakt til ophør i medfør af denne bestemmelse skal or-
dregiveren ikke svare erstatning til den leverandør, der er indgået kon-
trakt med.
3