Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 164
Offentligt
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
11. maj 2015
Besvarelse af spørgsmål 33 ad L 164 stillet af Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget den 29. april 2015 efter ønske fra Finn Thranum
(V).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvordan en organisation der har indgået en
”reserveret kontrakt om visse tjenesteydelser” i medfør af kapitel 17 i
lovforslaget er stillet efter de tre år, som kontrakten må løbe i? Kan orga-
nisationen få tildelt kontrakten for den samme opgave igen, eller er den
undergivet en form for karensperiode, hvori den er afskåret fra at få op-
gaven, og hvor lang er i givet fald denne karensperiode?
Svar:
Lovforslagets § 190 giver mulighed for, at ordregivere kan forbeholde
retten til at deltage i et udbud til organisationer, der udelukkende beskæf-
tiger sig med tjenesteydelser på sundheds-, social- og kulturområdet. Det
kunne fx være socialøkonomiske virksomheder. Et sådan udbud kan fore-
tages efter de lempeligere regler i afsnit 3 i lovforslaget (light-regimet).
Bestemmelsen indeholder et krav om, at organisationen ikke har fået til-
delt en kontrakt for de pågældende tjenesteydelser af den pågældende or-
dregiver i henhold til denne bestemmelse i de seneste tre år. Hvis organi-
sationen har det, kan de ikke deltage i udbuddet. Bestemmelsen fastsætter
samtidig, at såfremt en kontrakt tildeles i henhold til § 190, må kontrak-
tens maksimale løbetid højst være tre år.
Der vil således være en karensperiode på tre år fra tildeling af en sådan
kontrakt, hvor organisationen ikke kan få tildelt andre kontrakter fra
samme ordregiver i henhold til denne bestemmelse. Karensperioden op-
hører dog tre år efter tildelingen af kontrakten.
Hvis kontrakten genudbydes, og der er gået mere end tre år efter sidste
tildeling til organisationen, er der intet til hinder for, at den organisation,
der vandt kontrakten tre år tidligere, vinder kontrakten igen efter den for-
nyede konkurrence om opgaven.
Det betyder samtidig, at en to årig kontrakt, der tildeles i henhold til den-
ne bestemmelse, ikke kan tildeles til den samme organisation efter udlø-
bet af kontrakten. Først når der er gået tre år fra den første kontrakttilde-
ling vil organisationen være kvalificeret til at blive tildelt en kontrakt i
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk