Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 164
Offentligt
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
5. maj 2015
Besvarelse af spørgsmål 29 ad L 164 stillet af Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget den 23. april 2015.
Spørgsmål:
Er ministeren indstillet på at stille ændringsforslag til det fremsatte lov-
forslag med henblik på en stramning af formuleringen af § 49 og de tilhø-
rende bemærkninger for dermed i højere grad at sikre, at lovens formål
om at tilgodese små og mellemstore virksomheders ordreadgang også vil
blive fulgt i praksis.
Svar:
Jeg lægger vægt på, at SMV’er har gode muligheder for at være med, når
det offentlige sender opgaver i udbud. Samtidig er det vigtigt, at ordregi-
ver har et vidt skøn til at vurdere, om en kontrakt med fordel kan opdeles,
da andre hensyn, fx omkostningerne for det offentlige, hensyn til mar-
keds-strukturerne og lignende også kan tages med i betragtning, når det
skal vurderes, om en konkret kontrakt med fordel kan opdeles.
Det er baggrunden for, at vi med lovforslaget foreslår, at der indføres et
følg- eller forklar-princip om opdeling af kontrakter. Denne løsning me-
ner jeg, vi bør holde fast i. Det er i øvrigt en løsning, der følger anbefa-
lingen fra Udbudslovsudvalget på dette punkt.
Erhvervs- og Vækstministeriet vil i 2016 følge op på, om følg- eller for-
klar-princippet anvendes på en hensigtsmæssig måde.
Jeg kan i øvrigt henvise til svaret på spørgsmål 26 og 28 ad L 164.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk