Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 164
Offentligt
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
5. maj 2015
Besvarelse af spørgsmål 28 ad L 164 stillet af Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget den 23. april 2015.
Spørgsmål:
Er ministeren enig i, at formuleringen af lovforslagets § 2 sammenholdt
med bemærkningerne til lovforslagets § 49, indebærer, at de små og
mellemstore virksomheder som lovforslaget efter sit formål skal tilgode-
se, efterlades i en meget svag retstilstand, og at der ikke i tilstrækkelig
grad sikres mod, at tendensen med øget brug af totalleverandører kan
fortsætte i strid med lovens intentioner, som påpeget af Danske Slagteme-
stre, jf. L164 – bilag 9?
Svar:
Det er vigtigt, at SMV’er har gode muligheder for at være med, når det
offentlige sender opgaver i udbud. Samtidig er det vigtigt, at ordregiver
har et vidt skøn til at vurdere, om en kontrakt med fordel kan opdeles, da
andre hensyn, fx omkostningerne for det offentlige, hensyn til markeds-
strukturerne og lignende også kan tages med i betragtning, når det skal
vurderes, om en konkret kontrakt med fordel kan opdeles. Det er bag-
grunden for, at lovforslaget indeholder et følg- eller forklar-princip, og at
ordregiver har et vidt skøn inden for dette princip.
Det fremsatte lovforslag, der følger anbefalingerne fra Udbudslovsudval-
get, er efter min mening udtryk for en fornuftig balance mellem hensynet
til SMV’ers adgang til markedet og ordregivernes behov for at fastlægge
udbuddet på en hensigtsmæssig måde, herunder udnytte eventuelle stor-
driftsfordele der understøtter en effektiv brug af skatteborgernes penge.
Det er naturligvis vigtigt, at følg- eller forklar-princippet bliver brugt
hensigtsmæssigt. Det vil vi følge op på. Erhvervs- og Vækstministeriet
vil i efteråret 2016, når reglerne har været taget i brug i en periode, gen-
nemføre en undersøgelse af anvendelsen af lovens bestemmelser om op-
deling af kontrakter i delkontrakter efter følg- og forklar princippet.
Jeg kan i øvrigt henvise til svaret på spørgsmål 26 ad L 164.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk