Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 164
Offentligt
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
5. maj 2015
Besvarelse af spørgsmål 26 ad L 164 stillet af Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget den 17. april 2015.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 17/4-15 fra Danske Slag-
termestre, jf. L 164 - bilag 9.
Svar:
Danske Slagtermestre foreslår i henvendelse af 14. april 2015, at der i
udbudsloven stilles krav om opdeling af kontrakten medmindre særlige
grunde taler imod, samt at der indføres en godkendelsesordning, hvor or-
dregivere, der undlader at opdele kontrakter skal have denne beslutning
godkendt.
Jeg lægger stor vægt på at sikre gode rammer for, at små- og mellemstore
virksomheder (SMV’er) kan være med i konkurrencen, når det offentlige
sender opgaver i udbud. Det fremsatte lovforslag styrker rammevilkårene
for SMV´er.
Dette sker bl.a. ved, at ordregivere, som noget nyt, ikke må stille større
krav til tilbudsgivernes årsomsætning end det dobbelte af kontraktens
værdi. Det gør det nemmere for virksomheder med en mindre økonomi at
være med i konkurrencen.
Lovforslaget indebærer også, som noget nyt, et følg- eller forklar-princip,
hvorefter ordregiver skal opdele kontrakter i delkontrakter, eller forklare,
hvorfor kontrakten ikke opdeles.
Følg- eller forklar princippet er indsat i lovforslaget for at understøtte, at
ordregivere overvejer, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at opdele en kon-
kret opgave i mindre delkontrakter. Hvis opgaven opdeles, kan det være
nemmere for SMV’er at byde ind på opgaven. Manglende overholdelse af
princippet vil kunne påklages til Klagenævnet for Udbud, men der er ikke
knyttet særskilte sanktioner til manglende eller mangelfuld forklaring.
Det er vigtigt, at SMV’er har gode muligheder for at være med, når det
offentlige sender opgaver i udbud. Samtidig er det vigtigt, at ordregiver
har et vidt skøn til at vurdere, om en kontrakt med fordel kan opdeles, da
andre hensyn, fx omkostningerne for det offentlige, hensyn til markeds-
strukturerne og lignende, også kan tages med i betragtning, når det skal
vurderes, om en konkret kontrakt med fordel kan opdeles. Det er årsagen
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk