Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 164
Offentligt
1528767_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
12. maj 2015
Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 164 stillet af Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget den 23. marts 2015.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 20. marts 2015 fra Clean
Clothes Campaign Denmark m.fl., jf. L 164 - bilag 2.
Svar:
Regeringen har fremsat forslag til en ny dansk udbudslov for at skabe de
bedst mulige rammer for, at de offentlige indkøb kan foregå effektivt og
intelligent og med lavest mulige omkostninger for både det offentlige og
virksomhederne. Det skal sikre, at vi får mest mulig værdi for skattebor-
gernes penge.
Lovforslaget omhandler primært processuelle regler. Der er således tale
om et regelsæt for,
hvordan
det offentlige skal købe ind og ikke
hvad,
der
skal købes ind. Regeringen har dog lagt vægt på, at der med en række nye
muligheder i lovforslaget skabes bedre rammer for, at det offentlige kan
varetage samfundsansvar og bæredygtige hensyn, når der købes ind.
Det er op til den enkelte offentlige myndighed at beslutte, om de vil in-
kludere de kriterier, som loven giver mulighed for. Det giver fleksibilitet
til at vælge de bedste løsninger i den konkrete situation og evt. at lægge
ekstra vægt på nogle kriterier. Jeg har fuld tillid til, at det offentlige vil
bruge dem på en hensigtsmæssig måde.
Det fremgår i øvrigt af regeringens strategi for intelligente offentlige ind-
køb, at bæredygtighed er en overordnet målsætning med offentlige ind-
køb. Målsætningen skal opnås gennem miljø- og energikrav og udvikling
af grønne løsninger samt ved at tage samfundsansvar og sociale hensyn.
Strategien indeholder en række initiativer, der skal understøtte denne
målsætning.
Samfundsansvar i offentlige indkøb
Clean Clothes Campaign Denmark m.fl. har i høringssvaret en række
konkrete anbefalinger om, hvordan bæredygtighed og samfundsansvar i
højere grad kan gøres til en del af lovforslaget, herunder både i forhold til
ansvar i leverandørkæde, udvælgelse og udelukkelse og mulighederne for
at anvende mærker i de offentlige indkøb.
Regeringen ønsker, at Danmark og danske virksomheder er blandt de
førende, når det gælder global ansvarlighed over for arbejdstager- og
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
 L 164 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 20/3-15 fra Clean Clothes Campaign Denmark m.fl., til erhvervs- og vækstministeren
2/4
menneskerettigheder, internationale miljøkonventioner og kampen mod
korruption. Regeringen opfordrer samtidig staten og den øvrige offentlige
sektor til at udnytte muligheden for i sine indkøb at efterspørge varer og
ydelser, der er produceret under ansvarlige forhold ved at stille relevante
krav til miljøforhold og arbejdstager- og menneskerettigheder i leveran-
dørkæden. Det får staten og den øvrige offentlige sektor bedre mulighe-
der for med lovforslaget.
Det offentlige får med lovforslaget mulighed for at kræve et bestemt
mærke. Det kan fx være et miljømærke, der sikrer, at produktet lever op
til specifikke miljøkrav. Når det offentlige kræver et specifikt mærke,
skal det offentlige dog acceptere tilsvarende mærker som bevis for, at et
tilbudt produkt har de krævede egenskaber. Endvidere skal det offentlige
i særlige situationer acceptere anden passende dokumentation eksempel-
vis teknisk dokumentation fra fabrikanten. Det følger af EU’s udbudsdi-
rektiv og indgår derfor også i lovforslaget. Ordregiver kan også vælge at
tilrettelægge sit udbud sådan, at de altid vil acceptere anden passende
dokumentation.
Derudover indebærer lovforslaget også, at man kan lægge vægt på den
miljømæssige belastning af det, som man køber (livscyklusomkostnin-
ger), og derved ikke blot anskaffelsespriser. Det betyder, at fx omkost-
ninger ved anvendelse, vedligehold og bortskaffelse af produktet vil kun-
ne inddrages. Mulighederne for at inddrage livcyklingsomkostninger føl-
ger direkte af udbudsdirektivet, og det er derfor ikke muligt at udvide
bestemmelsen til andre områder.
Samtidig giver lovforslaget de offentlige myndigheder mulighed for at
udelukke virksomheder, der foretager handlinger, der er i strid med de
forpligtelser, der følger af menneskerettighederne. Eksempelvis kan over-
trædelse af regler, der gennemfører ILO konventioner om tvangsarbejde,
om afskaffelse af tvangsarbejde, om lavalder, om forskelsbehandling med
hensyn til beskæftigelse og erhverv og om ligeløn for samme arbejde,
medføre udelukkelse. Underleverandører kan i henhold til lovforslaget
også udelukkes på samme måde.
Udelukkelse af en virksomhed vil i mange tilfælde kræve en dom eller
tilsvarende – alternativt en bøde. Det betyder, at udtalelser fra Mæglings-
og klageinstansen, som behandler klager om mulige overtrædelser af
OECDs retningslinjer, i mange tilfælde ikke vil kunne benyttes som
grundlag for udelukkelse. Det kan dog ikke udelukkes, at en udtalelse fra
Mæglings- og klageinstansen i visse situationer kan benyttes som grund-
lag for udelukkelse. Det vil dog bero på en konkret vurdering.
Clean Clothes Campaign Denmark m.fl. bemærker i høringssvaret, at
lovforslaget ikke er blevet evalueret af Justitsministeriet med hensyn til
menneskerettighederne inden den er blevet sendt i høring, og anbefaler, at
der foretages en evaluering af lovforslagets indvirkning på menneskeret-
 L 164 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 20/3-15 fra Clean Clothes Campaign Denmark m.fl., til erhvervs- og vækstministeren
3/4
tighederne og, at FNs retningslinjer skrives ind i udbudsloven.
Justitsministeriet har i den forbindelse oplyst følgende, som jeg kan hen-
holde mig til:
”[…] Justitsministeriet påbegynder i praksis – som altovervejende ud-
gangspunkt – først den lovtekniske gennemgang af et lovforslag, når det
er fremsendt i endelig udgave, dvs. når lovforslaget har været i ekstern
høring, og der er foretaget de eventuelle rettelser og justeringer af lov-
forslaget, som høringen måtte give anledning til.
De overordnede rammer for den lovtekniske gennemgang er beskrevet i
Justitsministeriets Vejledning om Lovkvalitet (2005), s. 59 f.
Formålet med den lovtekniske gennemgang i Justitsministeriet er at vur-
dere lovforslag i forhold til regler og principper, der ikke i første række er
knyttet til det pågældende særområde, men som har en mere almindelig
og tværgående karakter.
Den lovtekniske gennemgang indebærer, at der foretages en overordnet
teknisk gennemgang af lovforslaget. Det undersøges f.eks., om lovforsla-
get sprogligt er affattet i overensstemmelse med de gældende retningslin-
jer, herunder om forslaget er tilstrækkeligt klart og forståeligt, om opde-
lingen af paragraffer og kapitler mv. er hensigtsmæssig, og om bemærk-
ningerne til lovforslaget er fyldestgørende.
Der foretages endvidere en indholdsmæssig gennemgang af lovforslaget.
Heri ligger, at lovforslaget bedømmes i forhold til f.eks. grundloven,
dennes grundsætninger og almindelige retsprincipper, EU-retten og cen-
trale tværgående love, herunder forvaltningsloven, offentlighedsloven,
retsplejeloven, straffeloven og lov om retssikkerhed i forvaltningen ved
forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Desu-
den vurderes forholdet til generelle internationale menneskerettigheds-
konventioner i relevant omfang.
Justitsministeriet foretager i almindelighed ingen vurdering af, om lov-
forslaget er i overensstemmelse med de retsprincipper mv., der særligt
gælder på det pågældende retsområde. Det undersøges heller ikke, om et
lovforslag stemmer overens med de særlige folkeretlige regler og konven-
tioner på området.
Spørgsmål, der særligt er knyttet til det pågældende fagministeriums egen
lovgivning og forretningsområde, må fagministeriet således i almindelig-
hed selv stå inde for.
Justitsministeriet kan oplyse, at ministeriet i forbindelse med en sædvan-
lig lovteknisk gennemgang af forslag til udbudslov (L 164) ikke har vur-
deret, at lovforslaget rejser spørgsmål i forhold til generelle internationale
 L 164 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 20/3-15 fra Clean Clothes Campaign Denmark m.fl., til erhvervs- og vækstministeren
4/4
menneskerettighedskonventioner, herunder Den Europæiske Menneske-
rettighedskonvention (EMRK).”
Fair skat
Clean Clothes Campaign Denmark m.fl. har desuden flere anbefalinger
om tiltag i lovforslaget, der skal sikre en ansvarlige skattepraksis ved
offentlige indkøb.
Regeringen lægger stor vægt på at virksomheder, der løser opgaver for
det offentlige ikke gør brug af skattely. Udbudsområdet er reguleret af
EU’s udbudsregler og disse gør, at vi ikke kan stille generelle krav om en
skattepligt i et EU-land eller en fair skattepolitik, fordi alle krav skal være
knyttet til det, man køber, og fordi man ikke må forskelsbehandle virk-
somheder på baggrund af nationalitet. Regeringen vil dog arbejde for, at
krav om skatteforhold kan indgå i udbud i EU, og regeringen vil tage
spørgsmålet om skattely og udbud op i EU.
EU’s udbudsregler giver til gengæld plads til, at det offentlige kan ude-
lukke virksomheder, der skylder penge til det offentlige, blandt andet
skattegæld. Det indgår også i lovforslaget.
Samtidigt har regeringen sat et analysearbejde i gang, der skal gøre det
klart, hvornår ordregivere må stille den slags krav i forbindelse med ud-
bud, som ligger under EU’s tærskelværdier. Der vil også blive igangsat
en vejledningsindsats på samme område, hvilket også fremgår af regerin-
gens skattelypakke fra december 2014. Afslutningsvist fremgår det af
regeringens skattelypakke, at virksomheder, der lægger vægt på at have
en fair skattepraksis, skal have bedre mulighed for at markedsføre sig på
gennemsigtighed om deres skatteforhold, så de kan bruges som et kon-
kurrenceparameter på det private marked.
Samlet set er det derfor regeringens vurdering, at lovforslaget vil være et
stort skridt fremad i forhold til det offentliges muligheder for at varetage
samfundsansvar og bæredygtige hensyn i forbindelse med de offentlige
indkøb.
Med venlig hilsen
Henrik Sass Larsen