PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 164 Bilag 3
Offentligt

HØRINGSSVAR: Vedrørende det offentliges

samfundsansvar i forslag om udbudslov

Dette høringssvar er et samlet høringssvar fra: FSC Mærket, Verdens Skove, Dansk

Naturfredningsforening, Mellemfolkeligt Samvirke, IBIS, Amnesty International, dansk afdeling,

Aktive Forbrugere, Fairtrade Mærket, Det Økologiske Råd, Clean Clothes Campaign, MSC,

virksomheden Tracer Aps. og Herning Kommune.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

HØRINGSSVAR: Vedrørende det offentliges

samfundsansvar i forslag om udbudslov

Indhold

Dansk Udbudslov: Processen .............................................................................................................. 4

Udbudslovens formålsparagraf ........................................................................................................... 5

UN Guiding Principles on Business and Human Rights i forhold til udbudsloven ................................ 7

Overordnede anbefalinger i forhold til UN Guiding Principles .......................................................... 7

Politiske målsætninger ........................................................................................................................ 8

Eksempel: Manglende nødvendig omhu

.............................................................................................. 9

Samfundsansvar i indkøbsprocessen ..................................................................................................... 10

Ansvar i leverandørkæden (§ 175 i forslag til udbudslov) ................................................................ 11

Eksempel: Åbne leverandørkæder

..................................................................................................... 12

Udvælgelse og udelukkelse af tilbudsgiver ...................................................................................... 12

Udelukkelse (§ 135 og §136 i forslag om udbudslov) .................................................................. 12

Mæglings- og Klageinstitution for Ansvarlig virksomhedsadfærd ................................................... 13

Egnethed (artikel 57 i EU’s-udbudsdirektiv) ................................................................................ 14

Risikoprodukter ................................................................................................................................. 14

Mærker .............................................................................................................................................. 15

Klarhed om mærker: Egenskaber og kendetegn ........................................................................... 15

”Tilsvarende” skal ændres til “samme” mærkekrav (§45 forslag til udbudslov) ......................... 16

Kontraktens genstand .................................................................................................................... 17

Produktgrupper uden mærker ............................................................................................................ 17

Tildelingskriterier .............................................................................................................................. 17

Kontraktens udførelse ....................................................................................................................... 19

Leveløn .......................................................................................................................................... 19

Dokumentation og opfølgning .......................................................................................................... 19

Eksempel: Mistanke, dokumentation og opfølgning

......................................................................... 20

Konkurrence forvridende ikke at vurdere virksomheders samfundsansvar ...................................... 20

Svensk kontrol team ...................................................................................................................... 20

Ansvarlig skattepraksis ved offentlige indkøb ...................................................................................... 22

Introduktion: udbudsloven og ansvarlig skat .................................................................................... 22

Egnethedskrav og ansvarlig skat (§ 138 -141 i forslag til udbudslov) .............................................. 23

Mærkekrav og ansvarlig skat ............................................................................................................ 24

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udelukkelse ved uansvarlig skattepraksis (§133-146 i forslag om udbudslov) ................................ 25

Kontraktbilag i forhold til ansvarlig skat .......................................................................................... 26

Generelt om ansvarlig skat ................................................................................................................ 26

Åbenhed om offentlige indkøb .............................................................................................................. 27

Udbudslov og adgang til viden om leverandører .............................................................................. 27

Eksempel: Informationsdeling om krænkelse i leverandørkæden

..................................................... 27

Offentligheden holdes ude ................................................................................................................ 27

Forventede ændringer i årsregnskabsloven om rapportering om samfundsansvar ....................... 28

Organisationerne bag høringssvaret ...................................................................................................... 29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Udbudslov: Processen

Det foreliggende forslag til en dansk udbudslov er den danske implementering af det nye

udbudsdirektiv, som blev endeligt vedtaget i EU i februar 2014.

Siden sommeren 2013 har et dansk udbudslovsudvalg arbejdet med et forslag til en dansk udbudslov.

På baggrund af dette forslag blev en dansk udbudslov sendt i høring fredag den 5. december 2014.

Høringsmaterialet omfatter lovforslag på 315 sider samt 846 siders følgerapport fra

udbudslovsudvalget. Høringsfristen er sat til 8. januar 2015.

I udbudslovsudvalget har ingen udviklings-, menneskerettigheds- eller miljøorganisationer været

repræsenteret. Heller ikke miljøministeriet har været repræsenteret i udbudslovsudvalget. Ingen af

organisationerne bag dette høringssvar har været inviteret til at bidrage til udbudslovsudvalgets

arbejde. Som organisationer, der arbejder med etik og bæredygtighed finder vi dette stærkt kritisabelt

- særligt set i lyset af, at det nye EU-udbudsdirektiv lægger op til en række forbedringer i forhold til at

sikre ansvarlige offentlige indkøb. EU-udbudsdirektivet giver for eksempel langt bedre mulighed for

at udnytte mærkeordninger, der kan nu stilles krav om sociale egenskaber ved et produkt (fx fair

trade)

, virksomheder der begår skattesvig kan udelukkes og medlemslandene kan vælge, at pris ikke

må være det eneste kriterium ved tildeling af kontrakter.

Dette høringssvar er vores anbefalinger til samt den den væsentligste ros og ris af forslag til

udbudslov, som vi har fået sendt i høring, og som vi har haft meget begrænset tid og mulighed for at

vurdere kvaliteten af.

Det første kritikpunkt af lovforslaget er derfor manglen på inddragelse af relevant ekspertise ved

implementeringen af et EU udbudsdirektiv, der bl.a. har til hensigt at skabe mere bæredygtige

offentlige indkøb

for de knap 300 mia.kr. af skatteborgernes penge, som offentlige myndigheder

årligt køber ind for. Den korte høringsfrist gør kun dette endnu mere beklageligt.

Vi stiller os samtidig undrende overfor, at forslaget til udbudslov ikke nævner FNs retningslinjer for

menneskerettigheder og erhverv (UNGPs) og at lovforslaget ikke er blevet evalueret i relation til

lovens indvirkning på menneskerettigheder inden den blev sendt i høring

. Samtidig mener vi, at

regeringens forslag til udbudslov ikke er tænkt ordentligt sammen med en række af regeringens andre

politikker og cirkulærer om bæredygtighed og samfundsansvar.

Styrken ved det nye EU-udbudsdirektiv, som Danmark har været med til at vedtage, er de øgede

muligheder for at at tage etiske og miljømæssige hensyn. Nedenfor gennemgår vi de væsentligste

punkter, hvor den kommende udbudslov bør strammes op, for at den udnytter disse muligheder i det

nye EU-udbudsdirektiv fuldt ud og giver offentlige myndigheder en klar og forståelig ramme for at

agere samfundsansvarligt når de køber ind.

Europa-parlamentets og rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF,

betragtning (97)

See for example, Parliamentary text Articles 42 and 43 :

http://www.humanrights.dk/files/media/dokumenter/business/unwg_8_may_workshop_icar_dihr_procurement_final.pdf

http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//NONSGML+TC+P7-TC1-COD-2011-0438+0+DOC+PDF+V0//DA

Processen omkring en evt. evaluering af udbudsloven i forhold til lovens indflydelse på menneskerretighederne er blevet oplyst til

Danwatch efter, at Medie- og Researchcentret har henvendt sig til Justitsminiteret.

Regeringen (2012): Ansvarlig vækst: Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015:

http://samfundsansvar.dk/file/318419/ansvarlig_vaekst_csrhandlingsplan_2012.pdf

http://um.dk/da/~/media/UM/Danish-

site/Documents/Politik-og-diplomati/Nyheder_udenrigspolitik/2013/5017_DANIDA_Handlingsplan_PCD_6_HIGH_print.pdf

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vi opfordrer endvidere på det kraftigste til, at underskriverne af dette høringsvar inddrages, når der

efter vedtagelsen af udbudsloven skal udarbejdes retningslinjer og indkøbsvejledninger til offentlige

ordregivere/indkøbere. Disse skal blandt andet medvirke til klarere definitioner af varer og

tjenesteydelsers livscyklus, en fælles forståelse af ansvarlig skattepraksis samt indsigt i, hvordan

nødvendig omhu -som defineret i FNs Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv (UNGPs)

– kan og bør indtænkes i offentlige indkøb.

Udbudslovens formålsparagraf

Med indkøb for knap 300 mia. årligt har offentlige myndigheder i Danmark en enorm købekraft og

dermed et enormt potentiale for at indfri visioner om bedre klima og miljø, ansvarlig skattepraksis og

respekt for menneske- og arbejdsrettighederne. Dette er et centralt formål med det nye EU

udbudsdirektiv:

The new public procurement Directive specifically addresses the inclusion of societal, environmental

or other characteristics in the technical specifications of the tender, contract award criteria, and

conditions for contract performance, including obligations concerning sub-contractors.

“Offentlige indkøb spiller en central rolle i Europa 2020- strategien, jf. Kommissionens meddelelse af

3. marts 2010 med titlen »Europa 2020, en strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst«

(»Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst«), som et af de

markedsbaserede instrumenter, der skal anvendes til at opnå intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst

og således sikre optimal udnyttelse af de offentlige midler.”

EU-Direktivet lægger endvidere vægt på, at det skal gøres muligt for offentlige indkøbere at: ”udnytte

offentlige udbud bedre til støtte for fælles samfundsmål”.

Disse vigtige formål i EU's Udbudsdirektiv nævnes slet ikke i den danske udbudslovs formål, hvilket

vi undrer os meget over. Vi har samtidig bidt mærke i, at EU-Direktivet gør det muligt for

medlemslandene at fastsætte, at de ordregivende myndigheder ikke må anvende pris alene som det

eneste kriterium for tildeling af kontrakter.

Vi anbefaler derfor, at regeringen

i udbudslovens formålsparagraf indskriver og understreger hensyn

til miljø og mennesker; at pris ikke må udgøre eneste kriterium for tildeling af kontrakter, at ansvaret

gælder

for hele livscyklus af varen, tjenesteydelsen eller bygge- og anlægsarbejdet.

Ikke kun for at

leve ordentlig op til disse formål og muligheder i EU-udbudsdirektivet, men også for at sende et klart

signal til offentlige myndigheder om, at man i Danmark ikke vil gå på kompromis med respekten for

arbejds-, menneskerettighederne og miljø i forbindelse med offentlige indkøb.

United Nations (2011): UN Guiding Principles on Business and Human Rights;

http://www.ohchr.org/documents/publications/GuidingprinciplesBusinesshr_en.pdf

See for example, Parliamentary text Articles 42 and 43 :

http://www.humanrights.dk/files/media/dokumenter/business/unwg_8_may_workshop_icar_dihr_procurement_final.pdf

and

http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//NONSGML+TC+P7-TC1-COD-2011-0438+0+DOC+PDF+V0//DA

Europa-parlamentets og rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF,

betragtning (2)

Europa-parlamentets og rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF,

betragtning (2)

Ibid, Artikel 67, Kriterier for tildeling af kontrakter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vi anbefaler samtidig, at regeringen sikrer

de fornødne ressourcer og viden til at forankre

samfundsansvar i kommunerne og regionerne, hvilket desværre ikke er tilfældet på nuværende

tidspunkt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

UN Guiding Principles on Business and Human Rights i

forhold til udbudsloven

Overordnede anbefalinger i forhold til UN Guiding Principles

Vi anbefaler, at regeringen

sikrer, at UN Guiding Principles on Business and Human Rights

(herefter UNGPs) indgår som et aktivt grundlag i en kommende udbudslov i overensstemmelse med

FNs anbefalinger og regeringens egen handlingsplan for implementeringen af FNs retningslinjer for

Menneskerettigheder og Erhverv/UNGPs

Med UNGPs er regeringen ikke kun forpligtet til at stille krav til danske virksomheder om aktivt at

identificere, forhindre og udbedre negative effekter på menneskerettighederne i forbindelse med

deres virke i eller udenfor Danmark. Danske myndigheder er i kraft af deres rolle som indkøbere for

knap 300 mia. kr årligt selv ansvarlige for at undgå at medvirke til krænkelser af

menneskerettighederne. Dette fremgår af princip 5 og 6 i UNGPs:

Princip 5.

States should exercise adequate oversight in order to meet their international human rights

obligations when they contract with or legislate for, business enterprises to provide services that may

impact upon the enjoyment of human rights.

Princip 6.

States should promote respect for human rights by business enterprises with which they

conduct commercial transactions

I kommentarerne til princip 5 og 6 uddybes danske myndigheders ansvar yderligere:

Princip 5 Commentary:

States do not relinquish their international human rights law obligations when

they privatize the delivery of services that may impact upon the enjoyment of human rights. Failure by

States to ensure that businessenterprises performing such services operate in a manner consistent with

the State’s human rights obligations may entail both reputational and legal consequences for the State

itself. As a necessary step, the relevant service contracts or enabling legislation should clarify the

State’s expectations that these enterprises respect human rights. States should ensure that they can

effectively oversee the enterprises’ activities, including through the provision of adequate independent

monitoring and accountability mechanisms.

Princip 6 Commentary:

States conduct a variety of commercial transactions with business enterprises,

not least through their procurement activities. This provides States – individually and collectively –

with unique opportunities to promote awareness of and respect for human rights by those enterprises,

United Nations (2011): UN Guiding Principles on Business and Human Rights;

http://www.ohchr.org/documents/issues/business/A.HRC.17.31.pdf

The Danish Government (2014): Danish National Action Plan - implementing UN Guiding Principles on Business and Human Rights;

http://www.ohchr.org/Documents/Issues/Business/NationalPlans/Denmark_NationalPlanBHR.pdf

The Danish Government (2014): Danish National Action Plan - implementing UN Guiding Principles on Business and Human Rights;

http://www.ohchr.org/Documents/Issues/Business/NationalPlans/Denmark_NationalPlanBHR.pdf

United Nations (2011): UN Guiding Principles on Business and Human Rights;

http://www.ohchr.org/documents/publications/GuidingprinciplesBusinesshr_en.pdf

side 8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

including through the terms of contracts, with due regard to States’ relevant obligations under national

and international law

Med andre ord; regeringen er forpligtet til at sikre, at skatteborgernes penge ikke (gennem offentlige

indkøb) medvirker til krænkelse af menneskerettigheder. For at leve ordentligt op til dette ansvar bør

offentlige ordregivere udøve due diligence (nødvendig omhu). Ifølge UNGPs går due diligence ud på

følgende:

”The process (of due diligence) should include assessing actual and potential human rights impacts,

integrating and acting upon the findings, tracking responses, and communicate how impacts are

addressed”

I den danske handlingsplan for implementeringen af FN’s retningslinjer/UNGP, ’Danish National

Action Plan - implementing UN Guiding Principles on Business and Human Rights’, står der

endvidere:

“In Denmark new legislation is systematically evaluated in terms of human rights consequences by the

ministry of justice

”

Til vores overraskelse er forslaget til udbudsloven ikke blevet evalueret med hensyn til

menneskerettighederne inden den er blevet sendt i høring. En evt. evaluering vil foregå i ’Statsrets- og

Menneskeretskontoret’ – hvis udbudsloven indstilles til evaluering af ’Lov-kvalitetskontoret’, der

vurderer behovet for evalueringen.

Vi anbefaler derfor, regeringen evaluerer lovens indvirkning på menneskerettighederne og, at FNs

retningslinjer/UNGPs,

herunder kravet til ‘nødvendig omhu’(due diligence), både tænkes og skrives

eksplicit ind i udbudsloven.

Udover selv at udøve due diligence (nødvendig omhu) bør offentlige myndigheder/ordregivere også

kræve at de virksomheder, som de indgår kommercielle transaktioner med, udøver due diligence

(nødvendig omhu).

Vi anbefaler derfor regeringen, at det fremhæves klart og tydeligt i udbudsloven;

•

at offentlige myndigheder selv skal udøve due diligence (nødvendig omhu) på

menneskerettighedsområdet og

•

at offentlige myndigheder skal kræve, at de virksomheder som de indgår kommercielle

transaktioner med skal udøve due diligence på menneskerettighedsområdet.

•

at kravet om, at virksomhederne skal udøve due diligence fremgår af de kontrakter, som

offentlige myndigheder/ordregivere indgår med dem.

United Nations (2011): UN Guiding Principles on Business and Human Rights;

http://www.ohchr.org/documents/publications/GuidingprinciplesBusinesshr_en.pdf

side 8

UNGPs:

http://www.ohchr.org/Documents/Publications/GuidingPrinciplesBusinessHR_EN.pdf,

princip 17 side 17

Danish National Action Plan - implementing UN Guiding Principles on Business and Human Rights p. 11

Processen omkring en evt. evaluering af udbudsloven i forhold til lovens indflydelse på menneskerretighederne er blevet oplyst til

Danwatch efter, at Medie- og Researchcentret har henvendt sig til Justitsminiteret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Politiske målsætninger

I regeringens 6-punktsplan

for virksomheders sociale ansvar, annoncerer regeringen, at CSR

højere grad skal indtænkes i politikker og initiativer og, at man vil skabe bæredygtige værdikæder,

blandt andet gennem støtte til UNGPs. I regeringens seneste handlingsplan for virksomheders

samfundsansvar: “Ansvarlig vækst: Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015”

anbefales de offentlige myndigheder til i højere grad at efterspørge varer, der er produceret under

ansvarlige forhold

. Samtidig er EU’s udbudsdirektiv, som tidligere nævnt, et led i EUs 2020-

strategi, som har fokus på bæredygtig vækst og fattigdomsreduktion.

Vi anbefaler, at regeringen gør alvor af sine intentioner på CSR-området

og sikrer, at en kommende

udbudslov bidrager til at fremme disse visioner. Det mener vi ikke, at det nuværende forslag til

udbudslov gør i tilstrækkelig grad.

Eksempel: Manglende nødvendig omhu

Rana Plaza katastrofen er den hidtidige største katastrofe i tekstilindustrien, men den er blot én i rækken

af brande og fabrikssammenstyrtninger i Asiens tekstilindustri. Rana Plaza katastrofen var en konsekvens

af manglende nødvendig omhu og dermed et eksempel på, hvilke risikofaktorer, en offentlig ordegiver skal

forholde sig til ved køb af tøj til fx hospitalsansatte eller politi i Danmark.

Rana Plaza katastrofen

Den 24. april styrtede en otteetagers bygning sammen i Bangladesh. 1.138 mennesker omkom og omkring

2.500 blev sårede. I bygningen blev produceret tøj til danske forbrugere og af danske tøjvirksomheder.

Rana Plaza-‐fabrikken bestod af i alt otte etager, hvoraf fire var ulovligt opført . Bygningen var konstrueret

til kontorer og butikker, ikke fabrikker. Alligevel husede bygningen fem tekstilfabrikker . På de øverste

etager stod tungt maskineri, herunder tekstilfabrikkernes maskiner, som var med til at få bygningen til at

styrte sammen. Den 23. april var der slået revner i bygningen. I Bangladesh er der store problemer med

bygningssikkerheden og det er ikke første gang en bygning er styrtet sammen og syersker er omkommet.

Da syerskerne mødte op på arbejde den 24. turde de derfor ikke gå ind i bygningen. Men ordre skulle være

færdige og syerskerne blev truet med at miste en månedsløn, hvis ikke de påbegyndte deres arbejde inde i

Rana Plaza.

Lønforhold for syersker i Bangladesh

I Bangladesh er minimumslønnen 369 kr. pr. måned. Det er langt fra nok til at forsørge syerskeren selv,

sende børnene i skole og købe ordentligt mad. En løn man kan leve af i Bangladesh vurderes af Asia Floor

wage til at ligge på 2.155 kr. . For overhovedet at komme i nærheden af så mange penge, påtager

syerskernes sig ekstremt meget overarbejde -‐ og de har bestemt ikke råd til at miste en hel månedsløn.

Mangel på nødvendig omhu

Danske og udenlandske tøjvirksomheder fik produceret i Rana Plaza og rundt omkring i ruinerne flød det

med logoer fra danske og udenlandske tøjproducenter. Repræsentanter fra disse tøjvirksomheder har

løbende haft kontakt med og besøgt fabriksbygningen og kender forholdene i tekstilindustrien i Asien. Det

er derfor centralt at understrege, at Rana Plaza ikke var en ulykke, men derimod en konsekvens af mangel

på nødvendig omhu. Rana Plaza katastrofen havde ikke fundet sted, hvis, internationale købere havde

sikret sig, at bygningssikkerheden var i orden. Hvis internationale købere, havde sikret sig, at syerskerne

får en løn de kan leve af, så de ikke er villige til at risikere deres liv ved truslen om at miste en månedsløn.

Og, hvis øvrige arbejds og sikkerhedsforhold var i orden inden og under produktion af en ordre. Rana Plaza

katastrofen tegner et billede af en global industri -‐ tekstilindustrien -‐ hvor menneskerettighederne og

http://um.dk/da/~/media/UM/Danish-site/Documents/Nyheder/Sekspunktsplan.pdf

Corporate Social Responsibility ofte oversat til samfundsansvar

Regeringen (2012): Ansvarlig vækst: Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015:

http://samfundsansvar.dk/file/318419/ansvarlig_vaekst_csrhandlingsplan_2012.pdf

Europe 2010 - A european strategy for smart, sustainable and inclusive growth

Building Collapse in Bangladesh Leaves Scores Dead, New York Times 24.04.2013,

http://www.nytimes.com/2013/04/25/world/asia/bangladesh-building-collapse.html?hp&_r=0

Tøjets Tragedier, Danwatch, 2014:

https://www.danwatch.dk/sites/default/files/documents/toejetstragedier2014-sort_0.pdf

side 2

Rapport:

Stitching a Decent Wage Across Borders,

august 2009, Clean Clothes Campaign. Beløbene er i rapporten oplyst i Euro - men her

omregnet og angivet i kroner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

arbejdsrettighederne ofte krænkes i produktionen af vores tøj.

Nødvendig omhu ved det offentliges køb af tøj

Det offentlige køber tøj til politiet, kitler til hospitalerne, til parkeringsvagter, hjemmepleje osv.

I Sverige udgav Swedwatch i 2007 en rapport om arbejdsforholdene bag blandt andet tøj til

hospitalsansatte i Sverige . Her kom det frem, at leverandører til det offentlige ikke producerede varerne i

overensstemmelse med ILO konventionerne. Det er altså ikke nok at have tillid til, en leverandør lever op

til det denne skriver under på, -‐ det offentlige må derfor foretage en konkret vurdering af leverandørernes

evner til, og efterlevelse af, de stillede krav om ansvarlig produktion, hvis det offentlige ønsker at udvise

nødvendig omhu.

Swedwatch 2007: Vita rockar och vassa saxar - en rapport om landstingens brist på etiska inköp:

http://www.swedwatch.org/sites/default/files/vita_rockar_vassa_saxar.pdf

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samfundsansvar i indkøbsprocessen

I EU-udbudsdirektivet fremhæves det, at offentlige ordregivere, skal udnytte de nye muligheder for at

købe bæredygtigt ind:

“Der er behov for, at de tekniske specifikationer, der udarbejdes af det offentlige som indkøber, sikrer,

at offentlige udbud indebærer konkurrence, og at der opfyldes målsætninger om bæredygtighed. Derfor

bør det være muligt at afgive tilbud, som afspejler mange forskellige tekniske løsningsmuligheder,

standarder og tekniske specifikationer på markedet, herunder dem, som er udarbejdet på grundlag af

ydelseskriterier med tilknytning til produktionsprocedurernes livscyklus og bæredygtighed i

forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, varer og tjenesteydelser

”.

I dette afsnit gennemgås det, hvordan dette bør inkorporeres i en kommende udbudslov.

Ansvar i leverandørkæden (§ 175 i forslag til udbudslov)

Det offentliges samfundsansvar kan ikke begrænses til første led i leverandørkæden. Med en

købekraft på knap 300 mia kr om året er offentlige indkøb med til at sætte standarden for, hvordan

man forholder sig ansvarligt til sin leverandørkæde – ikke kun i første led.

Viden om underleverandører og problematikker i leverandørkæden er derfor helt central. For hvis

indkøberne ikke kender forholdene i leverandørkæden, kan de ikke adressere miljømæssige og/eller

etiske problemstillinger i forbindelse med de produkter eller tjenester de køber. Dermed gør de

offentlige myndigheder/ordregivere sig sårbare i forhold til at blive indklaget for Mæglings- og

Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd (MKI)

Vi anbefaler derfor regeringen, at det fremhæves tydeligt og klart

i udbudsloven, at offentlige

ordregivere har ansvar for, at ordentlige arbejdsforhold, respekt for menneskerettighederne og

miljøkrav sikres ned gennem leverandørkæden både i og udenfor Danmark.

I Forslag til udbudslov § 175 står der, at

Stk. 2. En ordregiver skal i forbindelse med indgåelse af bygge- og anlægskontrakter og

tjenesteydelseskontrakter sikre, at der indsættes en kontraktklausul, som forpligter leverandøren til at

oplyse navn, kontaktoplysninger samt juridisk repræsentant på de underleverandører, der benyttes i

forbindelse med udførelsen af kontakten. Oplysningerne skal indleveres senest når gennemførelsen af

kontrakten påbegyndes, hvis de kendes på det tidspunkt.

Stk. 3. En ordregiver kan i forbindelse med vareindkøbskontrakter kræve, at leverandøren oplyser navn

og kontaktoplysninger på samt juridisk repræsentant for vedrørende de underleverandører, der benyttes

i forbindelse med udførelsen af kontakten.

Betragtning 74 i EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om

ophævelse af direktiv 2004/18/EF

Danish National Action Plan - implementing UN Guiding Principles on Business and Human Rights, Princip 17, side 17-19

Uddybes senere

Forslag om Udbudslov §175 side 59

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Eksempel: Åbne leverandørkæder

Den danske kobling til Rana Plaza har fået både politikere og eksperter til at agitere for, at danske

virksomheder skal have styr på, hvor de får produceret deres tøj. Og, at tøjet skal produceres under ordentlige

forhold. Forhenværende Handels-‐ og Investeringsminister Pia Olsen Dyhr udtalte at; “(...) hvis alle

virksomheder havde styr på deres underleverandører, ville der ikke være danske virksomheder involveret

steder, hvor der er så store problemer” og at hun derfor ville “(...) stille krav om, at vi skal have åbnet

leverandørlister hele vejen rundt. Det skal give gennemsigtighed, så ngo’er med uvildige øjne kan sikre, at der

er ordentlige arbejdsforhold. Også når danske repræsentanter ikke er på kontrolbesøg.” Et eksempel på, at

der er et politisk ønske om, og opbakning til, gennemsigtighed i den måde tøj produceres på.

Vi anbefaler, at regeringen forpligter offentlige ordregivere til at altid

kræve dokumentation på alle

leverandører og underleverandører i forbindelse med en offentlig ordre.

Udvælgelse og udelukkelse af tilbudsgiver

At udvise nødvendig omhu er en proces, der bør påbegyndes så snart, en offentlig ordregiver går i

gang med at formulere et udbud:

“Human rights due diligence should be initiated as early as possible in the development of a new

activity or relationship, given that human rights risks can be increased or mitigated already at the stage

of structuring contracts or other agreements, and may be inherited through mergers or acquisitions.

“

Udelukkelse (§ 135 og §136 i forslag om udbudslov)

Med det nye EU udbudsdirektiv har offentlige ordrergivere mulighed for at udelukke tilbudsgivere,

samt at (præ)sortere tilbudsgivere udfra egnethedsskriterier. Dette gælder for øvrigt også for

underleverandørerne:

En ordregiver kan kræve, at tilbudsgivere og ansøgere i forbindelse med deres ansøgning eller tilbud

skal erklære, at underleverandører ikke er omfattet af en af de situationer, der medfører udelukkelse i

henhold til §§ 133-135. Såfremt underleverandører er omfattet af én eller flere af udelukkelsesgrundene

i henhold til § 133-135, skal ordregiveren kræve, at underleverandøren udskiftes

I forslag om udbudslov står der, at tilbudsgivere

skal

udelukkes fra offentlige kontrakter hvis, denne

er dømt for:

•

Deltagelse i kriminel organisation,

Bestikkelse,

Svig (herunder skattesvig),

Terrorhandlinger,

Danske tøjvirksomheder fik syet tøj i Rana Plaza.

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2013/04/27/0427160612.htm

Guiding Pricnples: Implementeing the the United Nations “Protect, Respect and Remedy” Framework,

http://www.ohchr.org/documents/publications/GuidingprinciplesBusinesshr_en.pdf,

Princip 17 Commentary´, side 17-19

Forslag om udbudslov § 135 og §136

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

Hvidhvaskning eller finansiering af terrorisme,

Børnearbejde, menneskehandel,

Skattegæld på over 100.000 kr.

En tilbudsgiver

kan

udelukkes fra en offentlig kontrakt, hvis tilbudsgiver har:

•

Tilsidesat gældende forpligtelser inden for det miljømæssige, sociale- og arbejdsretlige

område.

Har en skattegæld på under 100.000 kr.

Der er tvivl om tilbudsgivers integritet med videre

Vi finder det problematisk, at denne liste over, hvornår en ordregiver

skal

udelukke en virksomhed fra

tilbudsgivning ikke omfatter grove krænkelser af

alle

menneskerettighederne (men blot børnearbejde

og menneskehandel). Af EU-Direktivet fremgår nemlig følgende:

”Dette direktiv er ikke til hinder for, at der indføres eller anvendes foranstaltninger, som er nødvendige

for at beskytte den offentlige orden, den offentlige sædelighed og den offentlige sikkerhed, sundheden,

menneskers og dyrs liv samt plantesundheden eller andre miljøforanstaltninger, navnlig med henblik på

en bæredygtig udvikling, forudsat at disse foranstaltninger er i overensstemmelse med TEUF”

Vi anbefaler, at regeringen sikrer en klar og tydelig gennemgang

af, hvornår tilbudsgivere skal

udelukkes fra tilbudsgivning og inkluderer alle relevante kriterier.

Vi anbefaler, at regeringen indskriver

grove krænkelser af

alle

menneskerettighederne, samt

miljøkonventioner i ”skal”-kriterierne.

Vi anbefaler, at regeringen pointerer,

at udelukkelsesgrunde også gælder for leverandørens

underleverandører.

Mæglings- og Klageinstitution for Ansvarlig virksomhedsadfærd

UNGPs bygger på tre ben;

Protect, Respect og Remedy.

Remedy dækker over adgangen til effektive

mæglings- og klagemekanismer og mulighed for genoprejsning til den krænkede, når eller hvis, en

krænkelse har fundet sted. I Danmark kan både offentlige myndigheder og danske virksomheder

indklages for den eksisterende klageinstitution; Mæglings- og Klageinstitution for Ansvarlig

virksomhedsadfærd

(MKI), hvis ikke de lever op til deres samfundsansvar (ved at undlade at udvise

nødvendig omhu).

Agnete Gersing, direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: Præsentation af Forslag om Udbudslov hos Rådet for samfundsansvar den

10. december 2014.

Agnete Gersing, direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: Præsentation af Forslag om Udbudslov hos Rådet for samfundsansvar den

10. december 2014.

Europa-parlamentets og rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF,

betragtning (41)

Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd:

http://virksomhedsadfaerd.dk/

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremgår ikke i forslag til udbudslov, hvilken rolle en negativ udtalelse fra MKI spiller i forhold til,

om en ordregiver

skal

eller

kan

udelukke en tilbudsgiver.

Vi anbefaler derfor, at regeringen definerer rollen for MKIs udtalelser

i en kommende udbudslovs

paragraffer om udelukkelse. I denne forbindelse anbefaler vi endvidere, at særligt negative udtalelser

fra MKI om en given virksomhed bør medføre udelukkelse fra tilbudsgivning.

Vi anbefaler, at Regeringen sikrer at

udbudsloven inkluderer krav om, at ordregiver skal udelukke

tilbudsgivere og ansøgere, der er dømt for

skattesvig,

i 4 år, også selvom skyldig skat og eventuelle

bøder er betalt (uddybelse følger i afsnittet om skat).

Vi anbefaler, at Regeringen sikrer at

ordregiver kan udelukke tilbudsgivere og ansøgere dømt for

skatteunddragelse

i 4 år, også efter skyldig skat og evt. bøder er betalt, da skatteunddragelse kan

betragtes som en alvorlig forsømmelse, der sår tvivl om den økonomiske aktørs integritet (uddybelse

følger i afsnittet om skat).

Samtidig ønsker vi at understrege, at det er væsentligt, at samfundsansvar ikke blot bliver et

spørgsmål om at udelukke tilbudsgivere men, at samfundsansvar også indtænkes i andre stadier af

udbuddet samt under kontraktens udførelse.

Egnethed (artikel 57 i EU’s-udbudsdirektiv)

Ifølge det ny EU-udbudsdirektiv kan der opstilles følgende afgørende kriterium for kvalifikation

(egnethed) til afgivelse af bud på en offentlig ordrer:

“en angivelse af den forvaltning af forsyningskæden og de eftersporingssystemer, som den økonomiske

aktør kan anvende ved gennemførelsen af kontrakten”

Det er altså muligt for den offentlige myndighed at udvælge virksomheder med systematiserede

tracking og supply chain management til afgivelse af bud.

Vi anbefaler, at regeringen opfordrer de

offentlige myndigheder til altid at udnytte denne mulighed,

da det vil gøre det lettere for offentlige indkøbere at verificere og kontrollere overholdelsen af de

krav, der stilles til et produktet og måden det er fremstillet på.

Vi anbefaler, at regeringen

sikrer, at det er tydeligt, at der kan stilles krav om governance,

gennemsigtighed og virksomheders skattepolitik med henblik på at sikre tilbudsgiveres egnethed til at

opfylde en kontrakt på ansvarlig vis (se mere i afsnittet om skat).

Risikoprodukter

Som tidligere nævnt er det meget vigtigt, at offentlige ordregivere vurderer risikofaktorer og mulig

negativ påvirkning af menneskerettighederne, for at leve op til ansvaret om ikke at bidrage til

menneskerettighedskrænkelser gennem deres indkøb af varer, tjenesteydelser og bygge- og

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/24/EU

af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF, BILAG XII DOKUMENTATION FOR

UDVÆLGELSESKRITERIER del II (d).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anlægsarbejde. Da dette selvfølgelig kan være en omfattende opgave bør offentlige ordregivere i

hvert fald sætte ind hvor risikoen for negativ påvirkning af menneskerettighederne er størst.

Vi anbefaler, at regeringen sikrer,

at offentlige myndigheder i forbindelse med

alle indkøb

foretager

en ordentlig risikovurdering

af de produkter de køber og forholder sig til, hvordan de største risici

adresseres, hvor i udbudsprocessen, hvilke krav skal stilles og hvordan disse verificeres.

Vi anbefaler i forlængelse heraf, at regeringen

- på baggrund af viden om forskellige produkters

fremstilling - udpeger produktgrupper, som det offentlige skal være særlige agtpågivende overfor, når

disse indkøbes. Vi mener, at tekstil/tøj, bomuld, tropisk frugt, blomster, kaffe, træ, fisk og elektronik

bør være nogle af de produkter, som skal kategoriseres som risikoprodukter.

Organisationerne bag dette høringssvar stiller sig gerne til rådighed for kyndig vejledning i, hvilke

risikofaktorer ved disse produkter, som det offentlige bør tage højde for, i forbindelse med deres

indkøb.

Vi anbefaler samtidig, at regeringen indfører krav til offentlige myndigheder

om indkøb af mere

bæredygtige produkter- herunder fastsættelse af kriterier herfor – som det kendes fra krav til indkøb af

bæredygtigt træ.

Mærker

Med den nye udbudslov er det nu klart, at en offentlig myndighed i de tekniske specifikationer,

kriterierne for tildeling, eller i vilkår for kontraktens udførelse, kan kræve, at produktet er forsynet

med et bestemt mærke, som for eksempel FSC, MSC eller Fairtrade Mærket

Vi anbefaler, at regeringen holder fast i denne positive mulighed

for at efterspørge mærker, hvilket vil

lette de offentlige indkøberes byrde med at gennemgå dokumentation for krav om ansvarlig adfærd,

ved offentlige indkøb.

Mærker indebærer ikke kun dokumentation for opfyldelse af mærkekrav, men derudover også

kontrol/auditering. På den måde er mærkerne gode redskaber (og en administrativ lettelse for de

offentlige indkøbere) i arbejdet med at sikre, at produkter er produceret med respekt for mennesker og

miljø.

Vi anbefaler, at regeringen opfordrer til at offentlige myndigheder

i videst muligt omfang

efterspørger og benytter officielt anerkendte mærker og certificeringsordninger. Her kan man med

fordel gøre brug af Forbrugerombudsmandens vejledning på området

Klarhed om mærker: Egenskaber og kendetegn

Det er væsentligt at understrege, at mærker kan benyttes til at stille krav om både et produkts sociale

og tekniske egenskaber samt dets kendetegn.

Dette kan uddybes i § 38 i Forslag til Dansk Udbudslov, som henviser til muligheden for at foretage en markedsundersøgelse forud for et

udbud.

Forslag til Udbudslov §45

Vedr. definition af hvilke miljømærker etc. der tjener som anbefalede indkøbsinstrumenter kan man med fordel tage udgangspunkt

i Forbrugerombudsmandens vejledning om brug af miljømæssige og etiske påstande mv. i markedsføringen:

https://www.forbrugerombudsmanden.dk/Love-og-regulering/Retningslinjer-og-

vejledninger/Markedsfoeringsloven/~/media/Forbrugerombudsmanden/loveregler/retningslinjer/Forbrugerombudsmandens%20vejledning%

20om%20brug%20af%20miljmssige%20og%20etiske%20pstande%20mv%20%20i%20markedsfringen%20pdf.pdf

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sociale egenskaber reffererer herunder til forhold omkring produktionen af et produkt, hvilket

indebærer ordentlige samhandelsvilkår (pris og handelsvilkår), arbejdstagervilkår og krav om at et

produkt ikke er fremstillet med underbetalt arbejdskraft, børnearbejde, eller afregnet til en uholdbar

lav pris.

I det nye udbudsdirektivs §43 fremgår det tydeligt, at det offentlige kan stille krav til et produkts

kendetegn og egenskaber; altså både til miljø og produktionsforhold (arbejdsrettigheder,

menneskerettigheder, miljøstandarder mm):

“Når de ordregivende myndigheder agter at anskaffe bygge- og anlægsarbejder, varer eller

tjenesteydelser med specifikke miljømæssige, sociale eller andre egenskaber, kan de i de tekniske

specifikationer, tildelingskriterierne eller vilkårene for kontraktens udførelse kræve et bestemt mærke

som bevis for, at bygge- og anlægsarbejderne, varerne eller tjenesteydelserne svarer til sådanne

påkrævede egenskaber (..)”

Denne formulering er omskrevet i forslag til udbudslov (§45), hvori ’sociale egenskaber’ ikke

nævnes. Dette giver anledning til unødig forvirring. I forslag til udbudslov står der:

“En ordregiver kan i de tekniske specifikationer, kriterierne for tildeling eller i vilkårene for

kontraktens udførelse kræve, at en anskaffelse er forsynet med et bestemt mærke som dokumentation

for specifikke egenskaber

”

Vi anbefaler, at regeringen med en ny udbudslov skaber klarhed

om, at mærker dækker både sociale

egenskaber og kendetegn - og at begge dele kan benyttes som tekniske specifikationer. Dette bør

indskrives i §45.

”Tilsvarende” skal ændres til “samme” mærkekrav (§45 forslag til udbudslov)

I EUs-udbudsdirektiv står der, at tilbudsgivere, der ikke har et efterspurgt mærke skal opfylde

”tilsvarende” mærkekrav, jf. artikel 43 og lovforslagets § 45

På dansk forstås tilsvarende som ”omtrent lig med” og ikke ”lig med”, og dermed ikke de ”samme

mærkekrav”. Dette var ellers udgangspunktet i Kommissionens forslag.

Kravet om andre mærkers opfyldelse af samme mærkekrav fremgår også af Rådets kompromisforslag

(”all equivalent labels that use the specific requirements of the specified label”) og ændringsforslag

154 i Parlamentets betænkning (”opfylder kravene til det særlige mærke”).

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af

direktiv 2004/18/EF §43

Forslag til Udbudslov § 45

Forslag til Udbudslov § 45 og EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige

udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF §43

I øvrigt skriver ændringsforslag 154 i 4. afsnit, sidste punktum i den danske version, at tilbudsgiveren har bevisbyrden for at dokumentere

”ækvivalens” med det påkrævede mærke, hvilket kan antyde, der i den forbindelse med ”ækvivalent” menes ”samme”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Oversættelsen til dansk bør derfor således være ”samme” mærkekrav. Ellers kan det forstås sådan, at

ordregiver kan være forpligtet til at acceptere mærker, som kun opfylder ”tilsvarende” og ikke

”samme” mærkekrav. Og så er det i givet fald et tilbageskridt i forhold til den nugældende artikel 23,

stk. 6, hvorefter de fastsatte ”detaljerede specifikationer” skal dokumenteres opfyldt.

Vi anbefaler derfor, at regeringen ændrer

“tilsvarende mærkekrav” til ”samme mærkekrav” i

udbudslovens §45, så der ikke opstår unødig forvirring.

Kontraktens genstand

Vi ser frem til, at de nye og positive muligheder for brug af mærker understreges i de kommende

vejledninger og vi anbefaler, at det her tydeliggøres, at "kontraktens genstand" omfatter den fulde

livscyklus af produktet (d.v.s. varen, tjenesteydelsen eller bygge- og anlægsarbejdet); at "tidsmæssige

årsager" kan tolkes sådan, at ordregiver kan stille krav svarende til mærkets kriterier og, at

kontrakthaver som del af leverancen opnår licens til et mærke i løbet af kontraktperioden.

Produktgrupper uden mærker

Vigtigheden af at stille krav til produktgrupper, hvor man ikke har mulighed for at efterspørge et

mærke (fordi der endnu ikke findes et) bør ikke overses.

Et eksempel kan være tøjindkøb, hvor der ikke findes noget alment anerkendt mærke, der dækker

arbejdsforhold, men hvor risikoen for krænkelse af menneske-, miljø- og arbejdstagerrettigheder er

overhængende. Ligeledes findes der endnu ikke et mærke i Danmark, i forbindelse med ansvarlig skat

(uddybes i afsnit om skat).

Det er svært at stille de relevante krav - men det offentlige er forpligtet til det som led i at udvise

nødvendig omhu. At man kan stille krav om mærker ved nogle produktgrupper må altså ikke føre til,

at man glemmer at stille krav alle de steder hvor mærkerne ikke findes.

Vi anbefaler, at regeringen

med en ny udbudslov understreger vigtigheden, af og letter arbejdet med,

at stille krav om samfundsansvarlige produkter og verificering af disse krav.

Vi anbefaler, at regeringen

nævner specifikt i en kommende udbudslov, at hvis et mærke defineres og

opfylder de forhold som udbedes i EU- udbudsdirektivet, og som kan dokumentere, at et produkt, en

vare, eller en ydelse er produceret og solgt under ansvarlige skatteforhold, så kan dette mærke bruges

til at stille krav til produkterne, varer eller ydelser (uddybes i afsnit om skat).

Tildelingskriterier

I udbudsmaterialet skal den ordregivende myndighed oplyse ud fra hvilke kriterier en kontrakt

tildeles. Det vil sige, hvad en tilbudsgiver vurderes udfra. Ved valg af tildelingskriterier understreges

det i EUs-udbudsdirektiv:

“De valgte tildelingskriterier bør ikke give den ordregivende myndighed ubegrænset valgfrihed, og de

bør sikre muligheden for effektiv og fair konkurrence og skal være ledsaget af ordninger, der muliggør

effektiv kontrol af tilbudsgivernes oplysninger.”

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af

direktiv 2004/18/EF, betragtning 92

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Her er det centralt at bemærke, at hvis det offentlige lægger for meget vægt på prisen, kan det have

den konsekvens at samfundsansvarlige hensyn (menneske- og arbejdsrettigheder, miljø, ansvarlig

skat) ikke efterleves fordi, det at slække på disse hensyn/ansvarsområder bliver en prisreducerende

konkurrencefordel for leverandører til det offentlige

Her er det relevant, at

EU-Direktivet gør det muligt for medlemslandene at beslutte ikke at benytte

pris som tildelingskriterium ved alle eller udvalgte indkøb

”Medlemsstaterne kan fastsætte, at de ordregivende myndigheder ikke må anvende pris alene eller

omkostninger alene som det eneste tildelingskriterium eller begrænse brugen heraf til bestemte

kategorier af ordregivende myndigheder eller visse typer af kontrakter

”.

Dette har regeringen i deres forslag til udbudslov dog ikke valgt at implementere. I stedet har

regeringen i forslag til udbudslov § 160 givet ordregivende myndigheder mulighed for at vælge at

benytte

pris

som eneste tildelingskriterie ved tildeling af kontrakter:

”En ordregiver skal for at finde det økonomisk mest fordelagtige tilbud vælge et af følgende

tildelingskriterier:

Pris

2) Omkostninger

3) Bedste forhold mellem

pris

og kvalitet.

”

Dette finder vi meget beklageligt, da vi mener det kan stå i kontrast til ønsket om at fremme

samfundsansvar gennem offentlige indkøb.

Vi opfordrer derfor regeringen til at

gøre betragtningen i EU-udbudsdirektivet gældende, således, at

det ikke er muligt for offentlige ordregivere at tildele en kontrakt baseret på laveste pris alene. Dette

er særligt vigtigt ved indkøb af risikoprodukter som fx elektronik og bomuld/tekstil.

Vi opfordrer endvidere regeringen til at

tilføje hensynet til samfundsansvar i udbudslovens § 160

punkt 3 således, at den omformuleres til følgende ordlyd:

3) Bedste forhold mellem

pris

og kvalitet – herunder leverandørens evne til at leve op til sit

samfundsansvar.

“Det har både principielle og konkrete implikationer hvis det offentlige alene inddrager ‘pris og kvalitet’.1) man tager ikke samme

medicin [som det man forlanger af det private] .2) Man bidrager ikke til et gunstigt klima for samfundsansvar: Ved alene at inddrage

prishensyn presses prisen i bund på bekostning af andre hensyn som fx arbejdstager- menneskerettigheder, miljøhensyn osv. Samtidig

underminerer man potentielt virksomhedernes egne muligheder for at leve op til deres ansvar”. Kilde:

Mailudveksling mellem

erhvervsstyrelsen og Økonomi- og Indenrigsministeriet omkring Fairtrade-sagen: aktindsigtgt i j.nr. 2012-00470 Del 1 _IMs sag vedr.

statsforvaltningens udtalelse [DOK82985].pdf)

Betragtning 90 i EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om

ophævelse af direktiv 2004/18/EF og Annex B – Table of Policy Choices for Member States in the (provisionally agreed) new EU

procurement directives fra UK cabinet office.

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af

direktiv 2004/18/EF, artikel 67

Forslag om udbudslov § 160

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kontraktens udførelse

Krav til kontraktens udførelse skal også verificeres. Det vil sige, at ordregiver er forpligtet til at følge

op på om en leverandør faktisk også opfylder kravene til kontraktens udførelse efter

kontraktindgåelse.

Leveløn

I Nederlandene har regeringen siden 2013 inkluderet sociale kriterier i sin indkøbspolitik. Samtidig

stiller de offentlige myndigheder også krav om leveløn

udbetalt til arbejderne bag risikoprodukter

som kaffe, tøj/tekstil, blomster og chokolade

Vi anbefaler, at regeringen

beslutter at stille leveløn som krav til produkter, hvor lønningsniveauet i

branchen er så lavt, at det må anskues for at være i strid med ILO konventioner om ret til en ordentlig

løn

Ved varer, der bliver produceret indenfor EU, vil krav om leveløn også være medvirkende til at indfri

EUs 2020-strategis mål om fattigdomsreduktion i EU

Dokumentation og opfølgning

Det offentlige skal sikre overholdelse og efterlevelse af stillede krav om samfundsansvar ved at

istandsætte relevante foranstaltninger:

Med henblik på en hensigtsmæssig integration af de miljømæssige, sociale og arbejdsmarkedsmæssige

krav i de offentlige udbudsprocedurer er det særlig vigtigt, at medlemsstaterne og de ordregivende

myndigheder træffer relevante foranstaltninger til at sikre overholdelse af miljø-, social- og

arbejdsretlige forpligtelser (...)

Vil en offentlig myndighed udelukke eller afskedige en leverandør skal den offentlige myndighed

kunne påvise, at leverandøren ikke lever op til de stillede krav

. Det kræver, at den offentlige

myndighed har mulighed for at vurdere leverandørernes samfundsansvarlige indsats og også gør

dette..

Offentlige myndigheder i Danmark har i dag ikke nogen (fast) praksis for at vurdere, hvordan eller

hvorvidt en leverandør lever op til CSR kontraktkrav. Ofte vedlægges kontrakterne bare et CSR-bilag,

som den leverandør, der har vundet et udbud skriver under på ved kontraktindgåelsen. Reelt betyder

FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne Artikel 23. stk 3. siger: "Enhver, der arbejder, har ret til et retfærdigt og gunstigt

vederlag, der sikrer ham selv og hans familie en menneskeværdig tilværelse, og om fornødent tillige til andre sociale

beskyttelsesforanstaltninger.". Alligevel præges den globale tekstilindustri af ekstremt lave lønninger som reelt gør at arbejderne lever et liv

præget af fattigdom. Leveløn fungere som en ‘benchmark’ for lønnen i tekstilindustrien og er defineret som den løn en arbejder skal kunne

tjenes på en standard arbejdsuge (ikke mere end 48 timer) og som tillader arbejderen at kunne købe mad til sig selv og sin familie, betale

husleje, betale for sundhedsydelser, tøj, transport og uddannelse og gøre det muligt at spare en smule op til uventede udgifter.

Se fodnote ovenfor

PIANO Sociale voorwaarden:

http://www.pianoo.nl/themas/duurzaam-inkopen/sociale-aspecten-van-duurzaam-inkopen/sociale-

voorwaarden

(19.09.14) og Clean Clothes Campaign International Secretariat.

ILO’s konvention nr. 131 vedrører mindsteløn:

http://www.ilo.org/dyn/normlex/en/f?p=NORMLEXPUB:12100:0::NO::P12100_INSTRUMENT_ID:312276

Europe 2010 - A european strategy for smart, sustainable and inclusive growth

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af

direktiv 2004/18/EF, betragtning 37

Forslag til udbudslov §135

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dette, at der ikke foretages en vurdering af, hvorvidt leverandøren rent faktisk er i stand til at efterleve

forpligtelserne i CSR-bilaget. Dette er enormt beklageligt.

Eksempel: Mistanke, dokumentation og opfølgning

DanWatch dokumenterede i november 2013 krænkelser af arbejdstagerrettigheder (tvunget overarbejde, for lav løn,

utilstrækkeligt beskyttelsesudstyr) hos SKI’s leverandør af IT, DELL. SKI forklarede i den forbindelse, at de ikke kræver

dokumentation for overholdelse af CSR-‐krav, men i stedet forlader sig på ’underretningspligt’: ”Alle vores leverandører

har underretningspligt. Det betyder, at de er forpligtet til at oplyse, hvis de har kendskab til forhold, der misligholder den

kontrakt, de har indgået med os ” .

Men på trods af, at DELL selv havde identificeret visse problemer i en rapport, der var frit tilgængeligt på internettet var

SKI ikke blevet informeret herom.

Vi anbefaler, at regeringen tager

dette til efterretning når regeringen beslutter, hvordan Danmark

fremover skal sikre efterlevelse af de etiske krav, som offentlige myndigheder stiller til deres

leverandører.

Vi anbefaler, at regeringen sikrer en fast og effektfuld praksis

for indhentning, vurdering og

opfølgning på samfundsansvarlige forpligtelser bag offentlige indkøb.

Konkurrence forvridende ikke at vurdere virksomheders

samfundsansvar

Et vigtigt element i udbudsdirektivet og i udbudsloven er gennemsigtig og lige konkurrence for

tilbudsgivere.

Når der stilles krav til kontraktens udførelse - og der ikke følges op på dette, eller når overholdelse af

menneskerettighederne og arbejdstagerrettigheder oplistes som et kontraktkrav uden, at der er en fast

praksis for, hvordan man vurderer og kontrollerer dette, så er det konkurrenceforvridende.

Virksomheder, der tager et samfundsansvar (som sikrer sig, at deres produktion er i orden, at

arbejderne har sikre arbejdsforhold, bliver betalt en fair løn og ikke bliver tvunget til overarbejde) vil

bruge tid og ressourcer på dette. Hvis denne indsats ikke vurderes når det offentlige tildeler ordrer, vil

deres billigere konkurrent - der ikke lever op til deres samfundsansvar - vinde ordren. Dette må

betragtes som en unfair konkurrencesituation og i strid med politiske målsætninger om, at det

offentlige skal efterspørge produkter produceret under ansvarlige forhold.

Vi anbefaler derfor, at regeringen

med en dansk udbudslov sikrer en fast praksis for at vurdere

hvorvidt leverandører til det offentlige lever op til krav om ikke at krænke arbejdstagerrettighederne,

miljøkrav og menneskerettighederne, samt har en ansvarlig skattepraksis. Dette vil være en ensartning

i krav til leverandører til det offentlige og dermed betyde en mere fair konkurrence for virksomheder,

der byder på offentlige ordre.

Svensk kontrol team

I Sverige har man siden 2010 haft en fast procedure for, hvordan det offentlige kontrollerer, at krav

om samfundsansvar efterleves. I første omgang skal leverandørerne indsende fyldestgørende

DanWatch afslører: Millioner af danske skattekroner kan ende i grov udnyttelse af kinesiske arbejdere,

https://www.danwatch.dk/da/artikler/danwatch-afsloerer-millioner-af-danske-skattekroner-kan-ende-i-grov-udnyttelse-af-kinesis-0

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dokumentation på, hvordan de sikrer efterlevelse af kravene. Oplysningerne bliver derefter vurderet af

en fælles styregruppe. Når denne gruppe vurderer oplysningerne, har de specielt øje for indkøb, der er

foretaget indenfor en række risikosektorer. Der tages således også hensyn til, hvilke brancher og

lande, varerne produceret i. Hvis styregruppen ikke er tilfreds med leverandørens egenkontrol af sine

underleverandører, vil det regionale samarbejde bestille en ekstern audit rapport.

Kontrolteamet har

fulgt op flere varegrupper blandt andet besøgt Kina og Pakistan.

https://www.idg.se/polopoly_fs/1.497392.1363692497!pauline%20gothberg.pdf

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ansvarlig skattepraksis ved offentlige indkøb

Introduktion: udbudsloven og ansvarlig skat

Lækagen fra Luxembourg viser endnu en gang behovet for tiltag mod skatteunddragelse og aggressiv

skatteplanlægning, også i dansk lovgivning. Særligt er der behov for at sikre, at danske skattekroner

ikke understøtter ulovlig eller uansvarlig skattepraksis, samt sikre fair og transparente

konkurrenceforhold for de virksomheder, det offentlige handler med.

Dette efterspørges af en række aktører, herunder Region Syddanmark den 24.11.2014:

“Regionsrådet

besluttede, at bede Danske Regioner om at undersøge muligheden for – så vidt det er lovligt – at lave

fælles retningslinjer…[for

ikke at]

handle med, købe varer fra eller på anden måde samarbejde med

de selskaber, der har benyttet sig af den såkaldte Luxembourg-finte for at undgå at betale skat i de

lande, hvor pengene er tjent, herunder Danmark.”

Samt Regeringen selv, Henrik Sass Larsen udtalte

selv i sin tale til Finansrådet i starten af december 2014 ”Det

er uacceptabelt, hvis virksomheder

benytter ethvert smuthul til at undslippe at betale skat. ”

og “Det

ligger mig meget på sinde, at de

gode virksomheder og banker – dem, der holder deres sti ren – ikke bliver udkonkurreret af kolleger i

branchen, der med lidt for smarte tricks får overskuddet ud af landet til områder, hvor der skatten er

minimal. Vi har en fælles interesse i, at der konkurreres på lige vilkår.”

Også Kim Valentin,

borgmester for Gribskov opfordrer i Politiken den 27.11.2014 til, at

“regering og Folketing sørgede

for at få vedtaget en lovgivning, som sikrer, at kapitalfonde ikke bare sluger skatteborgernes penge,

når vi lader private stå for offentlige opgaver."

Samtidig er der en række initiativer på EU niveau, der

søger at dæmme op for dette.

I 2012 kom Europakommissionen med en anbefaling for at bekæmpe aggressiv skatteplanlægning ved

lovgivning og her forklares det, at aggressiv skatteplanlægning består i at udnytte teknikaliteter af et

skattesystem eller mismatches mellem flere skattesystemer for at reducere sin skattepligt.

Dette er

ikke nødvendigvis ulovligt, men er utilsigtet med den lovgivning, der benyttes. At udbede sig at

multinationale selskaber har en ansvarlig skattepraksis kan understøtte og komplementere andre

indsatser mod aggressiv skatteplanlægning.

Skattepolitik og praksis er anerkendt som en del af virksomheders samfundsansvar på samme måde

som miljø og arbejdstager hensyn er. Dette er også anerkendt af de danske borgere hvoraf 83% af de

adspurgte mener, at det at en virksomhed betaler sin skat er lige så vigtigt som at sikre ordentlige

forhold for medarbejderne på fabrikkerne.

En undersøgelse fra IBIS viser, at størstedelen af

adspurgte virksomheder og investorer betragter skat som en del af deres samfundsansvar og, at de

tager afstand fra aggressiv skatteplanlægning.

Samtidig har Rådet for samfundsansvar i Danmark

skat og samfundsansvar på deres dagsorden og er i gang med at udarbejde et kort brief i den

henseende.

Ligeledes har komiteen for god selskabsledelse artikuleret en anbefaling om emnet, der

opfordrer bestyrelser til at overveje at sikre at selskaber har en skattepolitik.

Samfundsansvarlighed i

skattepolitik og praksis er dermed vel cementeret i det danske samfund og bør integreres i

udbudsloven.

http://www.evm.dk/aktuelt/nyheder/2014/01-12-14-finansraadets-aarsmoede

http://ec.europa.eu/taxation_customs/resources/documents/taxation/tax_fraud_evasion/c_2012_8806_en.pdf

http://www.ms.dk/sites/default/files/udgivelser/pdf_ms_101214.pdf

http://thetaxdialogue.org/publications/tax-corporate-responsibility-priority/

http://raadetforsamfundsansvar.dk/skat-og-samfundsansvar

http://corporategovernance.dk/nyheder/700799

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ydermere, har skattebetalinger og ansvarlig skattepraksis en afgørende betydning for udviklingslande

og de landes mulighed for at investere i at udrydde fattigdom og få alle børn i skole med

kvalitetsuddannelse. Danmark har med handlingsplanen for politikkohærens ”A shared agenda”

forpligtet sig til at sørge for sammenhæng mellem sine politikker herhjemme med målene for

udviklingspolitik. I handlingsplanen er bekæmpelse af skattesnyd og aggressiv skatteplanlægning

nævnt eksplicit. At sikre, at danske indkøb, udbud og frasalg af statsejede virksomheder sker i

samarbejde med virksomheder, der har en ansvarlig skattepolitik og – praksis, er et afgørende skridt

på vejen for at opnå dette.

Der foreligger en række konkrete muligheder for, hvordan ansvarlig skattepraksis hos tilbudsgivere

kan inkluderes i den nye udbudslov. Vi har derfor følgende bemærkninger til udkastet til

udbudsloven:

Egnethedskrav og ansvarlig skat (§ 138 -141 i forslag til udbudslov)

§138-141 i udkastet til udbudsloven gennemfører udbudsdirektivets artikel 58 om egnethedskrav. Her

vil det være muligt at stille krav til bæredygtighed i tilbudsgivers økonomiske virke og formåen. Her

er skattepolitik og praksis afgørende.

Vi lever i en tid, hvor befolkninger, medier og politikere tager stigende interesse i private aktørers

skattepolitik og samfundsansvar. En undersøgelse af Analyse Danmark for Mellemfolkelig

Samvirke/ActionAid i 2014 viser at 83% af danskerne betragter aggressiv skatteplanlægning som

uønskeligt på samme niveau som forurening. I 2014 finder en survey af EY at 89% of business

betragter omdømmerisiko relateret til skat som en kerne bekymring.

Derfor er det afgørende, at

økonomiske aktører kan demonstrere, at de har en politik for deres skatteforhold, der imødekommer

og minimerer risiko for omdømme relateret til skat. Det britiske The Fair Tax Mark

er et eksempel

på, hvorledes dette gøres i praksis. Der stilles disse krav til de økonomiske aktører:

●

Gennemsigtighed: Det skal være klart hvem, der ejer den økonomiske aktør. Hvis ejerskabet

er en gruppe af andre økonomiske aktører, skal det være klart hvem de er, hvor de er, og hvad

deres funktion er. Dette for at kunne vurdere tilbudsgivers reelle økonomiske soliditet og

egnethed.

Offentliggørelse: Rationalet bag ved betaling af skat skal være klart, fordi fælles forståelse

skaber tillid og dermed risikominimering. Der skal være grundlag for at kunne forstå, hvorfor

den skat der betales i landet er som den er og hvis der er afgørende afvigelse fra, hvad der

forventes, at dette så er forklaret både i numerisk form og i ord.

Governance: Her skal det være klart, at den økonomiske aktør er forpligtet til at betale det

rette skattebeløb, på det rette sted, på det rette tidspunkt – hvor “rette” betyder, at økonomisk

substans i aktiviteter matcher den betaling i skat på samme lokalitet. Derfor skal en klar

skattepolitik foreligge, der klargør grundprincipper, der motiverer skatteovervejelser og

virksomheden skal ydermere gøre klart, at den ikke vil gøre brug af skattely til at flytte profit

eller på anden måde udøve aktiviteter, der er motiveret udelukkende af skattebesparelser. En

person skal ved navns nævnelse være ansvarlig for dette og bestyrelsen for virksomheden skal

●

http://um.dk/da/~/media/UM/Danish-site/Documents/Politik-og-

diplomati/Nyheder_udenrigspolitik/2013/5017_DANIDA_Handlingsplan_PCD_6_HIGH_print.pdf

http://www.ey.com/GL/en/Services/Tax/Tax-policy-and-controversy/EY-2014-tax-risk-controversy-survey-01-summary

http://www.taxresearch.org.uk/Blog/2014/12/15/could-the-fair-tax-mark-provide-a-european-standard-for-

procurement/#sthash.Jmy8RmXk.dpuf

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

være ansvarlig for den overordnede politik. Dette er på linje med anbefalingen fra komitteen

for god selskabsledelse i 2014.

Vi anbefaler, at Regeringen sikrer,

at det er tydeligt at der kan stilles krav om governance,

gennemsigtighed og offentliggørelse ift. skattepolitik for at sikre de tilbudsgivende økonomiske

aktørers egnethed til at opfylde en kontrakt.

Mærkekrav og ansvarlig skat

I forbindelse med beskrivelsen af de tekniske specifikationer ved kontraktens genstand samt ved

tildelingskriterierne for en kontrakt er det ifølge lovudkastet muligt for ordregiveren at stille krav om

mærker. § 45 gennemfører udbudsdirektivets artikel 43 om mærker og slår fast, at ordregiveren i

stedet for at indsætte de specifikke kriterier for opfyldelse af et relevant mærke, kan ordregiveren

blot kræve, at den ønskede anskaffelse er forsynet med et specifikt mærke, der svarer til de specifikke

miljømæssige, sociale eller andre egenskaber, som ordregiveren efterspørger, eksempelvis

miljømærker eller Fair Trade Mærket. Vi hilser denne nye mulighed meget velkommen.

Der er en række betingelser, som mærkerne skal opfylde, herunder, at mærket skal være baseret på

objektivt verificerbare og ikkediskriminerende kriterier. I den forbindelse slår både EU-

udbudsdirektivet og forslag til udbudslov fast, at mærkekravene skal være egnede til at definere

egenskaber ved de varer eller ydelser, som kontrakten handler om. Det betyder, at et mærke skal

tildeles efter kriterier, der er forbundet med selve kontraktens genstand for at opfylde betingelserne i

lovudkastet, i stedet for, at mærker, der tildeles den økonomiske aktør bag varen eller tjenesteydelsen

også accepteres. Det britiske ”Fair Tax Mark”

er et eksempel på sidstnævnte, idet mærket tildeles en

virksomhed, hvis den opfylder en række objektivt verificerbare og ikkediskriminerende kriterier

omkring ansvarlig skat. Et lignende mærke kan udvikles og gøres tilgængeligt i Danmark som

Regeringen og en række politiske partier opfordrer til i den politiske aftale for indsats mod skattely af

d. 19/12 – 2014.

Men da dette er et forholdsvis nyt område anbefales det derfor, at Danmark

eksplicit nævner skat som et område det er vigtigt at kunne stille krav på for både udbud, der falder

under EU’s- udbudsdirektiv, og de udbud der ikke falder derunder.

Vi anbefaler, at Regeringen nævner specifikt i en kommende udbudslov,

at hvis et mærke defineres og

opfylder de forhold som udbedes i EU-direktivet som kan dokumentere, at et produkt, en vare, eller en

ydelse, er produceret og solgt under ansvarlige skatteforhold, så kan det eller dets lige bruges til at

stille krav til produkterne, varer eller ydelser der efterspørges.

http://corporategovernance.dk/nyheder/700799

http://www.fairtaxmark.net/

http://www.evm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2014/19-12-14-politisk-aftale-om-skattelypakke-erhvervsomraadet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udelukkelse ved uansvarlig skattepraksis (§133-146 i forslag om

udbudslov)

§133-146 i lovudkastet gennemfører udbudsdirektivets artikel 57 om udelukkelsesgrunde. Ifølge

udkastet til udbudsloven har ordregiveren mulighed for – og i visse tilfælde er de forpligtede til – at

udelukke økonomiske aktører fra at afgive et tilbud. Eksempelvis er ordregiveren forpligtet til når som

helst i løbet af proceduren at udelukke ansøgeren eller tilbudsgiveren, hvis denne ved en endelig dom

er dømt for svig, som det er defineret i artikel 1 i konventionen om beskyttelse af De Europæiske

Fællesskabers finansielle interesser, EFT C 316 af 27.11.1995, s. 48 (§133, stk. 1, nr. 3). Det er uklart,

hvorvidt denne definition af svig også omfatter skattesvig, men idet den danske skattelovgivning

operer med begrebet skattesvig, når der er tale om en handling, som både er i strid med gældende

skattelovgivning og pådrager den skattepligtige et strafansvar, bør § 133, stk.1 , nr.3, omfatte

skattesvig. Er skattesvig en del af denne paragraf betyder det, at ordregiver er forpligtet til at udelukke

tilbudsgiveren i fire år fra denne har modtaget en dom om skattesvig.

Derudover forholder der sig ved skattesvig og skatteunddragelse det særlige forhold, at tilbudsgivere,

der er dømt for disse, skal efterbetale skyldig skat, hvilket betyder, at tilbudsgiveren har gæld til det

offentlige. §133, stk. 3, i udkastet til lovforslaget forpligter ordregiveren til at udelukke en ansøger

eller en tilbudsgiver, der har en samlet ubetalt forfalden gæld på

over

100.000 kr. til offentlige

myndigheder vedrørende skatter, afgifter samt bidrag til sociale sikringsordninger, inklusiv eventuelle

påløbne renter eller bøder, som følger af den ubetalte forfaldne gæld, i henhold til lovgivningen her i

landet eller det land, hvor tilbudsgiveren er etableret. Desuden gør udkastet det muligt for

ordregiveren at udelukke tilbudsgivere med

under

100.000 kr. til offentlige myndigheder vedrørende

skatter, afgifter samt bidrag til sociale sikringsordninger. Udelukkelsen gælder dog kun indtil

tilbudsgiveren har betalt sin gæld eller indtil tilbudsgiveren har lavet en afbetalingsordning med den

pågældende myndighed, hvorfor denne bestemmelse ikke bør medføre, at skattesvig ikke falder ind

under §133, stk. 1, nr.3, om svig og derfor udelukker tilbudsgivere dømt for skattesvig i 4 år fra

tidspunktet tilbudsgiveren er dømt.

Endeligt indeholder udelukkelsesgrundene i udkastet til lovforslaget mulighed for, at ordregiver kan

vælge at udelukke en ansøger eller tilbudsgiver såfremt ordregiveren kan påvise, at ansøgeren eller

tilbudsgiveren i forbindelse med udøvelsen af erhvervet har begået alvorlige forsømmelser, der sår

tvivl om ansøgerens eller tilbudsgiverens integritet (§135, stk. 1, nr. 3). I bemærkningerne til

lovudkastet står der, at dette er formuleret bredt, idet bestemmelsen kan angå mange forskellige

situationer, som kan karakteriseres som forsømmelser. Her bør skatteunddragelse inkluderes som

alvorlig forsømmelse, der sår tvivl om den økonomiske aktørs integritet.

Vi anbefaler, at Regeringen sikrer at

udbudsloven inkluderer krav om, at ordregiver skal udelukke

tilbudsgivere og ansøgere, der er dømt for skattesvig, i 4 år, også selvom skyldig skat og evt. bøder er

betalt.

Vi anbefaler, at Regeringen sikrer at

ordregiver kan udelukke tilbudsgivere og ansøgere dømt for

skatteunddragelse i 4 år, også efter skyldig skat og evt. bøder er betalt, da skatteunddragelse kan

betragtes som en alvorlig forsømmelse, der sår tvivl om den økonomiske aktørs integritet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kontraktbilag i forhold til ansvarlig skat

Idet ansøgere og tilbudsgivere forpligter sig på at overholde kontraktbilagene, er det muligt for

ordregiver at smide den økonomiske aktør af kontrakten efter denne er indgået, hvis det kommer frem,

at forpligtelserne i kontraktbilagene ikke er overholdt. En række dokumenter er relevante i

forbindelse med bedre forståelse og sikring af ansvarlig skattepolitik blandt økonomiske aktører.

Vi anbefaler at Regeringen

inkluderer de følgende dokumenter som kontraktbilag:

A. Et krav om at multinationale selskaber har en ansvarlig skattepolitik.

Denne skattepolitik skal være offentlig tilgængelig og være godkendt af bestyrelsen af selskabet.

Dette er på linje med anbefalingen fra komiteen for god selskabsledelse, der arbejder for at fremme

udviklingen i god selskabsledelse i børsnoterede danske selskaber. De har i deres arbejde med

anbefalinger til god selskabsledelse taget stilling til spørgsmålet om skat og anbefaler, at bestyrelser

bør overveje at vedtage en skattepolitik.

B. OECD retningslinjer for multinationale selskaber.

OECD guidelines for multinationale selskaber er internationalt anerkendte og indeholder som kapitel

X et afsnit om skat, hvor guidelinene slår fast, at selskaberne skal følge både skattelovens bogstav og

ånd forstået sådan, at selskaberne også skal følge intentionen ved skattelovgivningen.

Rådet for samfundsansvars arbejde med skat og samfundsansvar (kort guide udarbejdes i

starten af 2015)

Rådet for Samfundsansvar rådgiver hele regeringen om forhold, der kan bidrage til og understøtte

danske virksomheders og myndigheders arbejde med samfundsansvar og ansvarlig vækst. Rådet er

toneangivende for nye emneområder og har betydelig forståelse for de internationale tendenser og

deres integration i det danske samfund. De har ved flere møder i 2014 behandlet emnet om skat og

samfundsansvar og vil komme med materiale på området i 2015

, som der bør tages højde for i

forbindelse med udbudsloven.

Generelt om ansvarlig skat

Da ansvarlig skat er et nyt emne i forbindelse med regler for udbud, bør der udarbejdes en vejledning

på, hvordan ansvarlig skattepraksis kan sammentænkes med udbudsloven, herunder både muligheder

og begrænsninger. Dette er på linje med, hvad aktører som Region Syddanmark og Gribskovs

borgmester Kim Valentin har efterspurgt og hvordan danskerne og folkelige organisationer betragter

skat som en del af samfundsansvar som det offentlige bør tage højde for. Det er helt afgørende, at

denne vejledning inkluderer alle skattelovens tre former for skatteudnyttelser: Skattetænkning,

skatteunddragelse og skattesvig og giver konkrete anbefalinger for, hvordan disse kan tages højde for

indenfor udbudslovens rammer.

Vi anbefaler, at Regeringen i samarbejde med relevante interessenter

sikrer en udarbejdelse af en

vejledning for ansvarlig skat i offentlig udbud, indkøb og frasalg af statsejede virksomheder.

http://corporategovernance.dk/nyheder/700799

http://mneguidelines.oecd.org/text/

http://raadetforsamfundsansvar.dk/nyheder/848279

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Åbenhed om offentlige indkøb

Udbudslov og adgang til viden om leverandører

I forslag til udbudslov er det ikke et krav, at den offentlige ordregiver selv skal kende

produktionskæden bag et produkt. Det betyder også, at det offentliges leverandørkæder ikke er

offentlige. Samtidig begrænser forslag til udbudslov offentlighedens mulighed for (akt)indsigt i

offentlige indkøb for knap 300 mia. kr årligt.

Større og mindre virksomheder som fx H&M, Nudie Jeans og Varner gruppen har valgt at

offentliggøre deres leverandørkæder ved at lægge dem på internettet. Ved at efterspørge åbne

leverandørkæder kan det offentlige være med til at bakke om om denne positive tendens.

Samtidig kan NGO’er og medier fungere som vagthunde og sikre at eventuelle krænkelser af

menneskerettighederne eller miljøproblematikker kommer frem. Ved åbne leverandørkæder vil dette

blive muligt.

Eksempel: Informationsdeling om krænkelse i leverandørkæden

Den danske tøjvirksomhed Bestseller fik produceret hos River Rich Knitting Factory i Cambodja.

Fabriksledelsen i Cambodja lavede en ubrettiget fyring af flere af tillidsrepræsentanterne i et koordineret

forsøg, med en række andre fabrikker, på at begrænse fagforeningens organisationsret i landet. Clean

Clothes Campaign gjorde Bestseller opmærksom på denne krænkelser af blandt andet FNs ILO-‐

konventioner om retten til organisering79. Bestseller kendte ikke til denne krænkelse hos deres

producent/underleverandør og besøgte efter henvendelse fra Clean Clothes Campaign fabrikken. De to

tillidsrepræsentanter blev efterfølgende tilbudt genansættelse.

Eksemplet illustrerer, hvordan virksomheder eller indkøbere ikke altid kender til udfordringer eller

krænkelser i deres leverandørkæde. I sådanne situationer kan virksomheder -‐ og også offentlige

ordregivere -‐ have stor gavn af NGO’er og medier, der dækker eller arbejder i producentlandene, da disse

kan videregive vigtige informationer og mistanker til de ansvarlige virksomheder eller offentlige

ordregivere.

Vi anbefaler, at regeringen

indskriver krav om åbne leverandørkæder i den ny udbudslov og dermed

er med til at tage ansvar for egne indkøb og fremmer ansvarlighed gennem vidensdeling om risici.

Offentligheden holdes ude

Allerede i formålsparagraffen til forslag om udbudslov understreges offentlighedens begrænsede

indsigt i, hvordan det offentlige køber ind:

§ 5. Medmindre andet følger af bestemmelser i denne lov eller lovgivningen i øvrigt, må ordregiveren

ikke udlevere fortrolige oplysninger, som en ansøger eller tilbudsgiver i forbindelse med en

udbudsprocedure, har fremsendt, herunder oplysninger som ansøgeren eller tilbudsgiveren har betegnet

som fortrolige.

DR (2013): Minister: Danske firmaer har ikke styr på leverandører: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2013/04/27/0427160612.htm

ILO konvention nr. 87 af 9. juli 1948 om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig, ILO konvention nr. 98 af 1. juli

1949 om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger, ILO konvention nr. 135 af 23. juni 1971 om beskyttelse af

arbejdstagerrepræsentanter mv. Kilde: CSR kompasset:

http://www.csrkompasset.dk/foreningsfrihed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stk. 2. Medmindre andet følger af lovgivningen i øvrigt, kan ordregiveren pålægge ansøgere eller

tilbudsgivere fortrolighed med hensyn til oplysninger, som ordregiveren stiller til rådighed i forbindelse

med en udbudsprocedure.

Der henvises i den forbindelse til offentlighedsloven og retten til aktindsigt, som er begrænset af et

hensyn til virksomheders økonomiske risiko.

På den baggrund kan oplysninger om produktionssted

eller produktionsforhold af ordregivende myndighed eller dennes leverandører kategoriseres som

fortrolige eller ikke omfattet af offentlighedsloven, hvis de finder, at oplysningerne kan have negative

økonomisk effekt for leverandøren (konkurrencehensyn). Et argument, der allerede benyttes i dag, når

journalister søger om aktindsigt i, hvordan skatteborgernes penge forvaltes gennem indkøb.

Dette finder vi meget problematisk.

Vi anbefaler, at regeringen sikrer langt mere åbenhed for offentligheden

i de offentlige indkøb, da

dette vil sikre, bedre kontrol med og fremme, at offentlige indkøb sker på ansvarlig vis. En måde at

gøre dette på er ved at stille de samme krav til offentlige myndigheder om rapportering om

samfundsansvar, som man stiller til store virksomheder:

Forventede ændringer i årsregnskabsloven om rapportering om samfundsansvar

Siden 2009 har de 1.100 største danske virksomheder været forpligtet til at rapportere om

deres arbejde med samfundsansvar som del af årsregnskabsloven

.Med det nye EU-direktiv på

området lægges der op til forbedrede/skærpede krav til europæiske virksomheder af særlig offentlig

interesse. og deres rapportering på området. De skal bl.a. rapporterer om de største risici på mindst 5

CSR-områder, om de due diligence (nødvendig omhu) processer, som de har implementeret samt om

de risici, der er forbundet med deres leverandørkæder, serviceydelser og produkter. Hvis de ikke har

en politik på et eller flere af de 5 CSR-områder skal de komme med en ordentlig forklaring på,

hvorfor de ikke har det. I forbindelse med EU-direktivets implementering i årsregnskabsloven lægges

der fra regeringens side op til, at EU-direktivets bestemmelser skal gøres gældende for alle de 1.100

store danske virksomheder, der allerede er omfattet af det nuværende danske lovkrav om rapportering

om samfundsansvar.

Det offentlige køber årligt ind for knap 300 mia. kr. men er i dag slet ikke forpligtet til at rapportere

om deres arbejde med samfundsansvar.

Vi opfordrer på det kraftigste til, at regeringen med en ny udbudslov forpligter de offentlige

myndigheder til at

rapportere om deres samfundsansvarlige indsats på lige fod med og i samme

omfang som store danske virksomheder. Ellers lever regeringen ikke op til sin egen målsætning om, at

det offentlige skal skabe gode rammer for ansvarlig vækst gennem sine egne aktiviteter, som det

fremgår af regeringens seneste handlingsplan for virksomheders samfundsansvar.

Forslag til udbudslov side 4

“Ifølge den nævnte bestemmelse i offentlighedslovens § 30, nr. 2, omfatter retten til aktindsigt ikke ”oplysninger om tekniske indretninger

eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign., for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person

eller virksomhed, oplysningerne angår, at anmodningen ikke imødekommes”” Forslag til udbudslov side 93

http://samfundsansvar.dk/lovkrav, http://samfundsansvar.dk/lovstof/0/13

Regeringen (2012): Ansvarlig vækst: Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015:

http://samfundsansvar.dk/file/318419/ansvarlig_vaekst_csrhandlingsplan_2012.pdf

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisationerne bag høringssvaret

Dette høringssvar er et samlet høringssvar fra:

Sanne Borges, Amnesty International, dansk afdeling

Hanne Bohnstedt, Projektmedarbejder, FSC Mærket

Jakob Ryding, Coordinator & Technical Adviser, Verdens Skove

Kim Christiansen, Dansk Naturfredningsforening

Troels Børrild, Policy Advisor, Mellemfolkeligt Samvirke

Sara Jespersen, Project manager, tax and development, IBIS

Klaus Melvin Jensen, sekretariatsleder, Aktive Forbrugere

Tanja Kjeldgaard, journalist og researcher, Clean Clothes Campaign Danmark

Jonas Giersing , Direktør, Fairtrade Mærket

Christian Ege, Sekretariatsleder, Det Økologiske Råd

Tine Due Hansen, Kommunikations- og marketingchef, MSC Danmark

Kasper Kopp ,virksomheden Tracer Aps

Helle Schjermer, Indkøbschef , Herning Kommune.

Henvendelse vedrørende dette høringssvar kan rettes til ovenstående eller til

Tanja Kjeldgaard, Clean Clothes Campaign Danmark,

tlf: 27412588 og mail: [email protected]