Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 164 Bilag 10
Offentligt
DANVA
Dansk Vand- og
Spildevandsforening
Folketinget
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Skanderborg, den 8. april 2015
sv
Spørgsmål til lovforslag L 164
Udbudslov
Budskab og spørgsmål
Grundlæggende er det Dansk Vand- og Spildevandsforenings holdning, at såvel vandforsyning- som spilde-
vandsforsyning burde have været omfattet af Forsyningsvirksomhedsdirektivet, 2014/25, da tærskelværdien i
dette direktiv er højere end i Udbudsdirektivet og fleksibiliteten ligeledes større.
Er udvalget enig i, at der juridisk skal udvises en bevidst og omfattende indsats for at fremme størst mulig
parallelitet i den danske implementering? Har udvalget mulighed for at afdække dels nogle konkrete tiltag,
som kan sikre dette, dels delemner, hvor opmærksomheden vil være speciel stor?
Essensen i Koncessionsdirektivet, 2014/24 er, at koncessionskontrakter også skal i EU-udbud. Det er for-
eningens opfattelse, at den danske vand- og spildevandsforsyning ikke er omfattet af Koncessionsdirektivet.
Har udvalget mulighed for at sikre en juridisk afklaring af dette?
Baggrund
Dansk Vand- og Spildevandsforening, DANVA, organiserer primært de kommunalt ejede vand- og spilde-
vandforsyninger organiseret som aktieselskaber.
Parallelitet i implementering af Forsyningsdirektivet og Udbudsdirektivet:
Følgende gengivelse af foreningens synspunkt i høringsnotatets er korrekt: "DANVA opfordrer til, at der ved
implementeringen af Forsyningsdirektivet er fokus på at skabe en parallelitet i reguleringen - evt. i forhold til
håndtering af vand- og spildevandsforsyninger. Bevæggrunden hertil er, at ordregivere/moderselskaber med
aktiviteter/datterselskaber omfattet af forskellige direktiver ikke bør belastes med unødvendig bureaukrati og
ressourceforbrug på grund af forskellige krav i de forskellige regelsæt samt forøgelse af transaktionsomkost-
ninger."
Det er således med tilfredshed, at vi kan læse kommentaren fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gående
på, at styrelsen er opmærksom på samspillet mellem lovforslaget og Forsyningsdirektivet og Koncessionsdi-
rektivet, og styrelsen i forbindelse med udarbejdelsen af implementeringsbekendtgørelser og det efterføl-
gende vejledningsarbejde vil have dette for øje.
Side 1 af 2
Vandhuset
•
Godthåbsvej 83
•
8660 Skanderborg
•
Tlf.nr.: 7021 0055
•
Fax: 7021 0056
•
www.danva.dk