Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 163 Bilag 6
Offentligt
Til L 163
Ændringsforslag
til 2. behandling af
Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om
tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders
produktionsprocesser og lov om
elforsyning
(Ny ansøgningsprocedure og grænse på 500 kW for støtte til bl.a. solcelleanlæg og
husstandsvindmøller, investeringstilskud og driftsstøtte til kraft-varme-værker, afregningsvilkår for
Horns Rev 3 og ophævelse af treledstariffen m.v.)
Af
klima-, energi- og bygningsministeren, tiltrådt af …
:
Til § 7
4)
I
stk. 4
udgår »§ 1, nr. 2, 4-6 og 32«.
[Ændret ikrafttræden for pristillæg til Horns Rev 3 og som følge af ændringsforslag nr. 1]
Bemærkninger
Til nr. 4
Det foreslås, at bemyndigelsen til klima-, energi- og bygningsministeren til at fastsætte
tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 2, 4-6 og 32, udgår. Ændringen betyder for det første, at
reglerne om pristillæg og afregningsvilkår for havvindmølleparken Horns Rev 3 træder i kraft den
1. juli 2015 og ikke først efter, at der er blevet enighed om en konkret model for en
traktatmedholdelig finansiering af pristillægget, som kan accepteres af Europa-Kommissionen. For
det andet indeholder ændringsforslaget en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1,
hvor det foreslås, at § 1, nr. 31, i det fremsatte lovforslag udgår. Det vurderes således muligt at lade
§ 1, nr. 32, som herefter bliver § 1, nr. 31, træde i kraft den 1. juli 2015. Der henvises i det hele til
bemærkningerne til ændringsforslag nr. 1 for denne del af ændringsforslaget.
Det fremsatte lovforslag indeholder en bemyndigelse til klima-, energi- og bygningsministeren til
at fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af reglerne om pristillæg m.v. for havvindmølleparken
Horns Rev 3. Dette skyldes, at koncessionsaftalen indeholder et forbehold om, at medmindre der
indgås anden aftale, vil koncessionsaftalen bortfalde den 15. juli 2015, hvis der ikke er opnået
enighed blandt et flertal af Folketingets partier om en traktatmedholdelig finansiering af
pristillægget for Horns Rev 3, som kan accepteres af Europa-Kommissionen.
Energiforligskredsen har givet tilsagn om at finde en langsigtet løsning for det fremadrettede
PSO-system med virkning fra den 1. januar 2017. Det vurderes imidlertid ikke muligt at have denne
løsning klar inden den 15. juli 2015.